Sune Sloth's blog
Hvis en mand ikke har styrken til at stå i sin indre smerte og mærke sine egne barrierer, men i stedet trækker sig fra at mærke smerten og ikke tør gå ind i det, der nu trykker, så er han ikke klar til at åbne op for hverken hende eller noget større. Hvis han ikke har en strategi er han fortabt og må forholde sig lukket for at passe på sig selv.
Her kan kvinden være håbløst naiv og blive ved alt for længe i dyb længsel efter, at han åbner sig op. Fordi hun ikke kan bære, at det ikke lykkes med den mand hun nu engang har valgt, hun klamrer sig til et spinkelt håb, der over tid bliver mindre og mindre, i takt med at hendes krop lukker mere og mere ned for ham og lysten til sex forsvinder.
Men er han klar til at gå ind i smerten og hun kan se, at han tager det fulde ansvar for rejsen selv, så kan hun omvendt være støttende og kærlig. Kan hun være med ham uden fordømmelse, i dyb kærlighed til ham og hans proces, og være vidne til det mørke som folder sig ud, fordi hun ser hans potentiale, og fordi hun elsker ham dybt fra hjertet. Fordi hun ved at hans kapacitet for at elske, endnu ikke er nået. Her møder hun mandens mørke og det kan være skræmmende at bevidne og kan kræve alt hun har sig, for ikke at løbe skrigende bort.
Kvinder undrer sig ofte over, hvorfor mænd ikke bare "åbner sig op" i hjertet, når de nu mærker dyb kærlighed til ham. Men det er en større udfordring for ham end han selv forventer, fyldt med mange lag af indre barrierer.
Manden må selv erkende alle sine begrænsninger og bevidst og gradvist vælge at åbne sig op for hver af dem, og lade lyset, højere bevidsthed eller indre visdom trænge igennem. Det er først, når noget bevidstheden presser sig på, at han for alvor mærker smerten i sig selv og han vil forsøge at undgive den. Derfor kan hendes kærlighed bevirke en smerte i ham, som han forsøger at undgå. Det er ikke hende skyld eller hendes ansvar, det er blot et resultat af mandens iboende proces og hans evolutionsrejse.
Når han endelig tillader sig at mærke sine barrierer, så vælder der en dyb smerte op for han erkender at han lukket sig om sig selv. Undviger han smerten her, er han ikke klar til at åbne sig for hende. Det er hans vilje og kapacitet til at stå i smerten længe nok, som afgør om han kommer videre.
Manglende ærlighed og klare intentioner om, hvad han vil med relationen er et kerneproblem for mange mænd. Mænds opmærksomhed flakker rundt, og de er mest af alt optaget af alt muligt andet end at se hende og være sammen hende, de har valgt og er i en konstant tilstand af "gøren"; sport, arbejde og tjekke andre kvinder ud i smug og glo på telefonen. Det er der ikke noget galt med, men spørgsmålet er, om du vil mere end det?
Hvis mænd brugte lige så meget tid på at opøve relationskompetencen, som de bruger på at udøve sport, spille computerspil og vaske bil, ville verden ændre sig til et helt andet sted at være. Der er en umødt længsel hos de fleste kvinder som mænd helt overser. Dybt inde længes hun nemlig efter hans udelte fokus og opmærksomhed. Det er din gave til hende.
Her skal mange kvinders manglende lyst til sex med ham findes. At modnes i relationskompetencen åbner hende op over tid og gør, at den sex, han længes så meget efter, pludselig åbner sig op, og hun blomstrer i lyset af hans udelte opmærksomhed.
Efter ligestillingen tog fart, har kvinderne taget føringen på mange områder, og ikke mindst i udviklingen af følelsesmæssig og relationel modenhed, mens vi mænd har haltet groft bagefter. De fleste mænd er ikke klar over dette, men de fleste kvinder ved præcist hvad jeg taler om når jeg skriver det.
Kvinderne har arbejdet med sig selv, deres følelser og relationer gennem årtier, mens langt de fleste mænd ikke engang har overvejet den mulighed. Man går med til at gå i parterapi for at undgå et brud, men til sidst giver kvinden op. Hun erkender at hun har forsøgt at råbe ham op i årevis - men forgæves.
Det har ledt til mange brudte forhold, fordi kvinden over tid har følt sig ensom med hendes mand. Han har på sin side ikke registreret andet end at hun er blevet mere sur og ikke gider at have sex med ham. Hans manglende ansvarstagning har gjort, at hun over tid mister lysten til sex med ham. Hendes krop lukker simpelthen ned. Hun forventer mere af ham, og længes efter at han er følelsesmæssigt tilgængelig. Hans lukkethed, som måske indledningsvis var tiltrækkende og mystisk, er nu et regulært turn-off.
Vi ser ind i en tidsalder, hvor mange kvinder ikke føler sig set og mødt, og desperat en dag håber på at møde en mand, der kan komme dem i møde og se dem dybere end blot for deres krop. Deres længsel efter en dybere forbindelse går umødt hen.
Mændenes største uforløste potentiale ligger derfor i, at manden arbejder med sin opmærksomhed når den er rettet imod kvinden. Det indebærer, at han arbejder med alt det, som kommer op i processen når han prøver. Fordi han vil hende, fordi han elsker hende fra hjertet og især fordi han kan se at det gør ondt inden i hende, når han flakker, trækker sig og bliver fjern. Han skal ikke gøre det ud af pres eller for at undgå at blive ensom, men fordi han fra hjeret kan se meningen med at åbne op.
Mandens største uforløste potentiale ligger i, at manden arbejder med sin opmærksomhed rettet imod kvinden. Det indebærer, at han arbejder med alt det, som kommer op i processen når han prøver. Fordi han vil hende, fordi han elsker hende fra hjertet og især fordi han kan se, at det gør ondt inden i hende, når han flakker, trækker sig og bliver fjern.
Han skal ikke gøre det ud af pres fra hende, eller for at undgå at blive ensom, men fordi han fra hjeret kan se den dybere meningen med at åbne op og fornemmet potentialet. At vælge kvinden til og fastholde hans valg over tid - uanset distraktioner - er afgørende. At vælge hende helhjertet til er en forudsætning
At turde gå dybere og dybere i relationen er meget svært for os mænd, men over tid leder det til en ekstase med hende, som de fleste mænd kun kender fra orgasmens øjeblik - det er en ekstase, som breder sig ud over hverdagen og får forholdet til at blomstre på måder han ikke anede eksisterede.
Hvis jeg skal give manden et råd, så er det: Se din kvinde og fasthold dit fokus.
Når manden ikke forstår sit eget ansvar for sin flakkende opmærksomhed og lukker sig om sig selv, mister kvinden forbindelsen til ham. Når hun spørger ind til ham, bliver han undvigende og svarer kort fra hovedet - han lukker kort sagt ned.
Han ved ikke, hvad han skal sige, fordi han ikke kan mærke sig selv og heller ikke ved hvad han skulle gøre med det der kunne kommer op, hvis han mærkede det. Han har måske heller ikke gjort sig klart, hvad han egentlig vil med relationen da han gik ind i den.
Han har måske ikke rigtigt forstået, hvem hun egentlig er i sin essens. Hun bliver over tid mere og mere vred, naggende, og til sidst hård og kold, fordi hun i årevis har taget overansvar i det relationelle og har været på overarbejde, hun har prøvet at vække ham ud af desperation og længsel. Det gør hende træt "helt ind i knoglerne".
Manglende ærlighed og klare intentioner om, hvad han vil med relationen er et kerneproblem for mange mænd. Mænds opmærksomhed flakker rundt, og de er mest af alt optaget af alt muligt andet end at se hende og være sammen hende, de har valgt i en konstant tilstand af "gøren", sport, arbejde og tjekke andre kvinder ud i smug. Det er der ikke noget galt med - det er blot udgangspunktet. Spørgsmålet er om du vil mere?
ores personlige erfaring, har vist os, at når vi tager skridt imod mere ærlighed i vores relationer, udsætter vi dem også for en risiko, såvel som berøver dem muligheden for dybere forbindelse.
Risikoen er, at den anden part, eller vi selv, opdager, at relationen ikke fungerer for os længere fordi vi ikke kan være i det som er svært. Det er prisen for at tillade de svære aspekter af vores tilstedeværelse i livet at komme frem i lyset.
Det indebærer en risiko for, at relationen kan gå i opløsning, når de vanskelige emner træder frem. Vi søger ofte bekræftelse, støtte og anerkendelse fra den anden part og det er ikke svært at få. Det er ikke alle som er klart til at rumme og møde dine dybe udfordringer med ærlighed og åbent hjerte.
Men når begge parter vælger at møde et andet menneske med dyb ærlighed, løber vi risikoen for, at relationen ikke kan bære det som kommer op. Det kan ske, når du påpeger, at den anden også har et ansvar for eget liv, eller når du gentagne gange lytter til klager om deres deres liv, som de ikke ønsker at tage sig af, selvom de er bevidste om deres egne udfordringer.
Når vi undlader at give ærlig feedback, hvor vi også selv påtager os ansvar for vores følelser og handlinger, fratager vi også muligheden for, at kærligheden kan åbnes op mellem os. Den dybe forståelse, som kun ærlighed kan skabe, udebliver.
Ønsker du at træde dybere ind i en relation - om det så er med en intimpartner eller en nær ven - standser muligheden for at omfavne vores forskelligheder og holde vores hjerter åbne for hinanden, hvis vi vælger at skjule det som er svært og selv afviser ansvaret for at arbejde med det som er svært.
Måske vil det, vi afslører, senere vise sig at være umodent, barnligt, en projektion eller en vrede, som måske ikke var retfærdig. Men hvis den anden person bliver i relationen med et åbent hjerte, og de kan se at du tager dit ansvar, kan det transformere relationen og en dybere forbindelse kan opstå.
Potentialet for dybere kærlighed og forståelse er til stede - hele tiden - men det kræver at begge parter er modige og tør risikere relationen.
"Self-importance is our greatest enemy. Think about it--what weakens us is feeling offended by the deeds and misdeeds of our fellow men. Our self-importance requires that we spend most of our lives offended by someone. To get rid of the self-importance that is rotten requires a masterpiece of strategy. In order to follow the path of knowledge one has to be very imaginative. In the path of knowledge nothing is as clear as we'd like it to be. Warriors fight self-importance as a matter of strategy, not principle."
- Carlos Castaneda - The Fire From Within
Han garderer sig og holder hjertet lukket: For nu troede han lige, at han havde styr på verden, livet og sine relationer, og ingen skal komme og fortælle ham noget andet. Det kan derfor være forfærdeligt at blive set af en kvinde i hans egne uerkendte begrænsninger for det rammer hans dybe selvforståelse af at være god nok og have styr på tingene.
Men han er nødt til at undersøge sin lukkethed og finde ud af, hvorfor han trækker sig, for at komme videre hvis han vil nærme sig hende. Han har brug for en strategi for hans selvhøjtidelighed står i vejen.
Vælg én kvinde og fasthold dit fokus på hende - selv når det bliver svært. Opøv evnen til at mærke låste tilstande i din krop og dine følelser, identificer låste tanke- og adfærdsmønstre. Fokusér din intention og langsomt, men sikkert, ryd op i alt det der låser og ryd op i dit liv, så du ikke lader dig distrahere når du vælger at fokusere på hende.
For at træne din koncentration kan du øve meditation ved at vælge et fokuspunkt, som du gentagne gange vender tilbage til, hver gang du bemærker, at din opmærksomhed vandrer. Dette kan være at være opmærksom på luften, der strømmer ind og ud af dine næsebor, Du kan også prøve at tælle stille fra 1 til 10 for hver gang du trækker vejret ind. Hver gang du opdager, at dine tanker og opmærksomhed afledes fra det valgte tal, starter du forfra ved 1. Udfordringen er at se, om du kan nå op til 10 uden afbrydelser. Det kræver årevis af meditativ træning men oprydning i energisystemet og alle de gøremål du har ansvar for, gør det meget lettere.
Det er vigtigt at nærme sig dette fokus med samme stærke intention og dedikation, som du ville anvende på din arbejdsplads. En sådan indstilling er afgørende, hvis du ønsker at opnå en dybere forbindelse med din partner. Det kræver din fulde opmærksomhed og bedste indsats, præcis som dit arbejde gør.
Kære mand, her er et par staldtips til rejsen imod øget forbindelse med en kvinde:
Brug praksisser som energiarbejde, terapi og meditation til at forstå og arbejde med svære følelser, tilstande og tanker, der kan være smertefulde og svære at håndtere.
Når du låser, så tag ansvar og ret op på situationen. Gør hende opmærksom på, at det var dine låsninger, og gør hende bekendt med, at du vil tage ansvar for dem. Gør noget!
Hvis du kun taler om at gøre noget - uden at gøre det - så mister hun meget hurtigt tilliden til dig over tid vil lysten til sex med dig forsvinde. Hendes krop lukker ned. Kan du ikke stå distancen og bliver ved at falde ud og ikke handler, bør du afslutte forholdet for at passe på hende og hendes hjerte. Så er du ikke værdig til at hun åbner sit hjerte for dig.
Hold aldrig en kvinde hen med tom snak om selvudvikling, fordi det er det, du ved, hun vil høre. Vær åben og tillad dig selv at vise hende din dybeste sårbarhed, selvom risikoen er, at kvinden kan komme til at fordømme dig og afvise dig.
Hold hjertet åbent - også når hun afviser dig - find kærligheden frem i dit hjerte og hold fast i at du vil hende og sig det højt.
Kære mand, her er et par tips hvis du ønsker dybere forbindelse og en blomstrende sexualitet:
Hvis I falder i diskussioner om, hvem der har ret, og hvem der har "problemer", så løft dig selv ud af det - brug i stedet energiarbejde og løs dit eget først. Klynk aldrig over at du ikke får sex nok og at hun skal "arbejde med sig selv" fordi hun "har et problem". Er hun lukket sexuelt skal du tage fat i dit eget først.
Du skal turde at ville hende som i virkelig ville hende - også når hun lukker ned - og du må gerne opsøge hende, men med respekt for en afvisning. Du skal kunne håndtere denne afvisning uden at pålægge hende dit kollaps. Brug aldrig Tantra (og lignende metoder) for at "åbne hende", uden at du også vil hende fuldt ud fra hjertet og ønsker en dyb dedikeret relation til hende. Giv hende masser af plads og pres hende aldrig til at åbne op. Det er hende der lukker dig op, hvis hun kan mærke, at du er værdig til det og du står rent i din intention. Du har et stort ansvar her.
Polaritetsøvelser kan ikke bypasse dine lukninger andet end midlertidigt. Lad processen folde sig ud flydende og uden planer for hende.
Kære mand: Hvis du begynder at arbejde med polaritet og relationel åbenhed som en vej imod at åbne op i dybere bevidsthed, er det min erfaring at følgende kræves:
Arbejde med personlige problemer kan føre dig til at mærke svære følelser og dyb indre smerte, men leder også til nye indsigter og ekstase.
Det kræver råstyrke, dedikation og jernvilje at stå igennem det, og det er ikke en vej for alle.
Der kan være behov for dybe ændringer i dit liv og svære beslutninger omkring nære relationer og kærlighed.
Brutal ærlighed over for dig selv er altafgørende.
Det kræver et dybere ansvar for ens eget liv at skabe forandring. Der skal handling og ikke kun ord til. Det er en svær rejse at tage ud på alene, og man kan virkelig have gavn af en kærlig og forstående partner, som også er klar til at call dit bullshit, når du ikke står rent.
Det er nødvendigt at tage ansvar for sin egen rejse. Hverken din kvinde, mand eller din hjælpere kan. Det er en del af rejsen er at blive udfordret af egne strukturer af ideer, tanker og følelser igen og igen. Rejsen imod at udforske polaritet i praksis kræver en vidunderlig partner som er bevidst om at i tager rejsen sammen og som ønsker at tage den med dig.
Energiarbejde kombineret med personlig ansvarstagning kan føre til varige forandringer. Energiarbejde og personlig ansvarstagning kan føre dig langt længere end praksiser som meditation, yoga og psykoterapi alene kan - men de er fremragende forudsætninger for at tage rejsen og kan anvendes sideløbende med energiarbejdet.
Selvom tanken kan virke provokerende, og veninder måske nedtoner den med 'du har jo allerede så meget', er det værd at bemærke, at når de står over for en lignende længsel og savner dybde i deres egne relationer, kan de finde på at råde dig til at værdsætte det, du har. De tvivler på realismen eller frygter fuldt ud at udforske disse tanker. De spekulerer på, om deres egne forhold uden dybde og forbindelse, så er dømt til at ende i separation, med alt det rod og de udfordringer, det medfører.
'Det er bare sådan, det er efter nogle år i et parforhold', siger de måske, måske for at afvise tanken og sætte deres egen længsel på pause, på trods af at de forstår, hvad du taler om. Din længsel er imidlertid helt gyldig. Den repræsenterer en mulighed for dem, der tør at åbne op, tage skridtet og engagere sig i den lange rejse. Vores evolution er drevet af erkendelsen af, hvad der er muligt, og stræben efter at lade dette manifestere sig over tid, gennem de nødvendige handlinger. Så ja, det er okay for dig at føle længsel, det er okay at ønske en dybere forbindelse, mere intens sex og et mere tilfredsstillende forhold med dybere følelsesmæssige åbninger.
Så er det virkelig rimeligt at længes og drømme om en dybere forbindelse, et mere tilfredsstillende og intenst seksuelt forhold – måske endog en ekstatisk samhørighed og vedvarende dybere emotionelle åbninger med din partner? Ja det er det.
Det er en realitet for nogle; der lever mennesker, som allerede har opnået det, du længes efter. Du anerkender ved at turde mærke det potentialet i det kollektive, en højere oktav af det nuværende, og du føler, at det er opnåeligt, fordi andre før dig har banet vejen. Spørgsmålet er om du tør tage konsekvensen af din længsel med alt hvad det medfører?
Hvis du arbejder med energi, vil dine præferencer formentlig ændre sig for, hvem du ønsker at forbinde dig med, og du vil ikke række dit felt ud til alle mennesker på samme måde som før.
I stedet for at trække hinanden ned, gå i stå sammen, og dele smerten i jeres fælles overbevisning om, at der er intet I kan gøre, er der et alternativ der nu har åbnet sig op. Hvem resonerer med dig og understøtter din energi, så I kan løfte hinandens tyngde op sammen så det over tid bliver til mere og mere lethed og ekstase?
Der er intet galt i at dele smerte og lidelse, og vi har alle brug for megen tryghed, men næsten alle mennesker, oplever en underliggende ængstelse, der kører i dem hele tiden og styrer deres fokus. Sjældent mærker de det selv, men deres reaktioner viser det tydelig, for de søger ned i det svære og bekymrede hvis de får chancen. Det de søger er lindring og de søger det med dig.
Men verden indholder nu en mulighed for transformation og bevægelse alene og sammen, men det kræver, at begge parter er indforstået og bevidst, ønsker at gå ned i det og være med det. Forsøger du at lindre ængstelsen på alle andre måder end at head-on, fortsætter den med at styre dig.
Rækker du ud til andre pr. automatik og oplever, at andre pr. reflex deler deres tunge følelser, bekymringer og ængstelse med dig? De søger ikke transformation eller indsigt, men at skabe tryghed i deres lidelse.
Det er et basalt menneskeligt behov i en den gamle verden, hvor ingen andre muligheder fandtes. Men nu er der alternativer tilgængelige, men de stiller tilgengæld krav til ansvarstagning både for den indre og ydre verden.
Ved at blive bevidst om hvem du udveksler med og vælge selektivt, hvem du rækker din bevidsthed ud til, vil du opdage, at du faktisk ikke ønsker at udveksle med alle og enhver.
Udveksling uden ansvarstagning kan efterlade en uønsket tyngde i dit system som du kan forveksle med din egen energi. Det kræver arbejde at rydde op og måske 'alene-tid', fordi du føler dig drænet efter kontakten.
Nej du er ikke 'introvert' og 'har svært ved mennesker'- du er blot energisentiv og du udveksler med andre ubevidst stiller dig til rådighed for en potentiel transformation der aldrig sker.
Det næste skridt er, at hæve frekvensen i alle de følelser, du har optaget, for først da kan du begynde at opdage din egen grundfrekvens.
Hvem er du egentlig når du udveksler med en person du ikke føler dig drænet af, og hvad træder frem i Jer sammen når det sker?
Selvom du lytter til alt deres smerte, bekymringer og frustrationer i årevis, ændrer det intent - deres liv er stadig det samme. Og jeres relation er det samme og du lægger ryg til at lytte. Det kan være enormt trist og enormt frustrerende at erkende med en gammel ven eller at familiemedlem du elsker.
De bliver ved at snakke om de samme ting, om og om igen, som de ikke tager sig af. Ingen handlinger følger af at de deler med dig og deres indre ønsker gør de intet ved. Men du lytter, opmuntrer, skaber håb, og viser vejen. Ligemeget hjælper det.
Hvis du samtidig opdager at det med andre mennesker er muligt at transformere det som kommer op og det er muligt at handle på din egen situation, og får øje på at de kan gøre det samme men ikke gør det.
Du vil opdage, at mange mennesker deler lidelse med dig uden at tage ansvar, fordi de ikke ved det er muligt, og selv hvis de ved det er muligt, ligger der ikke et dybtfølt ønske om reel forandring der får dem til at handle.
Du opdager at de vitterlig ikke ønsker (eller kan) flytte sig, og du står over for en smertefuld korsvej i relationen, som du ikke kan tale med dem om.
De vil hellere blive hængende og mærke det samme - igen og igen. Det er her du skal overveje, om det er værd at fortsætte med at forbinde dig og hvor relationen fører hen på den lange bane hvis du kører videre i det samme gamle spor. Kan du holde til det og kan du holde det ud?
Et tip, hvis du er i tvivl om en relation kører i ring: Følg op på tidligere samtalers gentagelser om lidelse og problemer og vær direkte omkring, at I kører i ring.
Sig nej tak til at høre mere, før den anden (eller dig selv), begynder at handle på og adressere det som trykker. Det forudsætter naturligvis, at der er noget der kan gøres, og nogle gang må man opsøge hjælp og information, hvis løsningen ikke synes umiddelbar. Nogle gange kan man komme videre på måder du ikke havde forestillet dig.
For at stå i denne position, med fokus på ansvar, er du nød til at gribe i egen barm og arbejde på at være konsekvent i din egen ansvarstagning, hver gang du tager dig i at fravige den griber du dig selv og tager fat.
Det kan være særdeles smertefuldt for andre, der ellers var vant til dit lyttende, kærlige øre der ellers altid stod klar, helt uden krav, som var vant til, at du altid rakte ud til dem, at du nu pludselig står fra et nyt sted med fokus på ansvarstagning. Både din og andres.
Det ændrer dynamikken, hvor andre før var vant til din ubetingede åbenhed og tilgængelighed, kan nu komme til at tro at mene at du er 'lukket', 'vred' eller 'arrogant'.
Du er ingen af delene, men ønsker blot at lidelse deles med formål og fremdrift, fordi du har fundet ud af den kan bevæge sig og transformere sig. Ellers tager du den blot ind for andre, og bærer den rundt i dig eget energisystem.
Du kan gøre det med god samvittighed fordi du ved, at transformation og bevægelse faktisk er muligt i et menneskeligt system - fordi du lever det selv og gør dit bedste for at vågne op hver gang du eller de falder ud.
Det, som nogle kalder opstigning (ascension), betragter vi først og fremmest som en nedstigning (descension) – en gradvis indlemmelse af sjælen i kontrollerede doser af bevidsthed i kroppen. Det kræver dog, at der løbende skabes plads i energisystemet og du er bevidst i processen. Det er en proces, der foregår trin for trin og over længere tid. Selvom processen det meste af tiden er ret kontrolleret, kan det nogle gange gå skævt, og resultere i en følelse af overvældelse, eller at du er ved at blive “skør”.
Du vil til tider opleve at energi “sidder fast” i kroppen og ikke vil bevæge sig, og at kroppen gør ondt mærkelige steder. Nedstigningen er en proces, hvor du gradvist opdager mere om dig selv, dit ophav og hvad du er kommet her for at leve ud. Du kan opleve at du bliver mere og mere bevidst om formålet med at være her. Følelsen af at "komme hjem" til det sted du har savnet, men som du ikke troede eksisterede her på jorden, bliver stærkere for hver gang.
Den sidste fase er en frekvensmæssig “opstigning”, hvor du integrerer alt, du har været igennem nærmest som et life-review i lyntempo, og permanent slipper det, der binder dig til det samlede kollektive energifelt og lever langt det meste af tiden i en ny tilstand.
I processen opnår du over tid en langt højere grad af immunitet, i forhold til at tage andres meninger og følelser ind og står mere samlet som felt. Du kender dine grænser bedre og folk reagerer instinktivt, ved i højere grad at lade dig være hvis du ikke ønsker udveksling. Evnen til fuldt ud at skelne mellem dit eget og andres materiale, bliver over tid meget mere tydelig og det bliver langt lettere at navigere i det sociale uden at blive træt eller overvældet.
Du vil dog stadig skulle håndtere at stå med et ben i hver lejr og betale regninger og håndtere en sur eks eller træls chef. Men det hele er bare meget, meget lettere end det var dengang før du gik i gang. Du bliver sjældent fanget i dit eget indre, og oftest ved hvad du skal gøre og gør det uden tøven, og uden at hænge fast i situationen efterfølgende.
Det kollektive energifelt er et bevidsthedsfelt, der omgiver os alle, som et tykt bælte hen over jorden fyldt med frygt, bekymring og dualitiske koncepter som f.eks. god/ond. Det er også fyldt med begær, længsel og forsøg på at skabe pletter af skønhed i noget der er meget forvirrende. Du vil især finde masser af ængstelse.
Energibæltet er som vandet for den fisk, der ikke er bevidst om, hvad den svømmer i, fordi den ikke kender til andet. At opdage feltet kan være overvældende fordi du "bader i det".
Men der er allerede nu en “højere frekvent” udgave af det kollektive energifelt under opbygning, som i større og større grad blive tilgængelig. Du kan derfor allerede nu tillade dig, at lade potentialet trænge ind dit system og “smage på” om den passer dig, eller du skal transformere op til en ny form. Bemærk, at når du gør det, vil den også ramme dine egne følelser og svære tanker vil komme op.
Din opgave er her at lade det komme op og evaluere, om du vil holde fast eller om du ønsker at slippe dem op "i lyset". Når de slippes vil noget nyt træde i stedet - hvad det er, finder du først ud af, når du slipper.
Tillad det som er, at transformere sig op i frekvens. Bed om hjælp oppefra og se hvad der sker.
Transformation er nu i højere og højere grad tilgængelig, og du er med til at forme det kollektiver felt med din egen proces. Du tilbyder det nye veje hvis de ikke er banet før.
Dette er et bevidst indre arbejde der ikke kun gavner dig, men også andre der ønsker at gå vejen. Jo flere energi-veje vi skaber, jo større varriation er muligt at transformere op.
Vær opmærksom på din kvindes signaler om at ønske en dybere forbindelse med dig og hendes evne at fokusere på forbindelsen over længere tid.
En kvinde, der tager sit relationelle ansvar alvorligt, vil i udgangspunktet være opsøgende i forhold til at finde løsninger i forhold til hendes egne lukninger fordi hun elsker dig og kan se hvor ondt det gør i dig, når hun trækker sig fra dit åbne hjerte.
Hvis hun ikke selv tager initiativ til at arbejde med hendes egne lukninger, og du finder, at du bliver ved med at italesætte det uden respons, så vær opmærksom på hvad der sker, hvis du stopper med at italesætte det.
Går hun helt i stå, kan det tyde på, at du som mand har været drivkraften bag forsøget på at skabe en dybere forbindelse. Hun kan også være overbyrdet, syg eller ikke orke det lige nu, pga omstændighederne.
Men andre gange vil hun faktisk virkelig gerne, men aner ikke, hvad hun skal gøre og bliver ked af, at hun ikke lever op til dine ønsker. Så kan det være på tide, at hun søger hjælp fra en kvinde, der har gået vejen før hende.
Kh. Sune og Mette / Magdalene Effekten
Vær opmærksom på din mands forhold til egne løfter og hans evne til at holde dem over længere tid. En mand, der virkelig tager sit relationelle ansvar alvorligt, vil ikke blot spørge dig om hvad du ønsker og vil have, men vil agere proaktivt og selv afprøve forskellige tilgange hen imod at skabe en åbning imellem jer.
Hvis han ikke selv tager initiativ, og du finder at du bliver ved med at skubbe på, så vær opmærksom på, hvor lidt initiativ du kan nøjes med og om det betyder at han stopper op.
Det kan tyde på, at du har været drivkraften bag jeres dynamik og du har givet relationen liv med dit håb og din længsel.
Andre gange vil han faktisk virkelig gerne, men aner ikke hvad han skal gøre.
Så kan det være på tide, at han søger sparring fra en mand, der har gået vejen før ham.
Kvinde: Du står i relation til en vidunderlig mand som du tænder på, er tiltrukket af og har lyst til dybere forbindelse med. Du ser det guddommelige potentiale i ham, og længes efter mere dybde og mere kærlighed.
Men han bliver tavs og fjern, når I kommer for tæt på hinanden følelsesmæssigt. Han fjerner sig fra dig, når du ønsker at gå dybere.
Sexen er fantastisk, han er lækker, du er tiltrukket af ham, men der mangler også noget, du ikke helt kan sætte fingeren på. Han er ikke rigtigt til stede og det gør ondt i dit hjerte.
Du savner dybere hjerteforbindelse, og at gå dybere med ham i det relationelle, at åbne op sammen og udforske dybderne, som du mærker ligger udforsket hen. Du mærker potentialet.
Men han virker uresponsiv. Du prøver at tage det op med ham, men han bliver tavs og fjern i blikket. Her skal du være opmærksom på, om han virkelig ønsker, og er i stand til, at gå dybere og om du kommer til at forsøge at forcere dybden, ved at presse på. Fordi det SKAL være ham.
Du kan ikke tvinge ham til at åbne op - du kan ikke tale ham ind i det. Du kan arbejde med teknikker for at åbne op sammen, men uden hans bevidste ja, bliver det aldrig til andet end lækker sex, for han undviger sin egen indre smerte.
Måske er du ikke den rigtige for ham. Måske skal han ikke dele sit indre med dig, måske er han ikke klar til at se på hans indre. Måske er han ikke klar til at mærke det rædselsfulde som gemmer sig i ham.
Start med at arbejde med dit eget og se hvor det bærer dig hen over tid. Det kan nogle gange åbne døren. Andre gange giver det dig klarhed til at vælge en anden sti og blive klar over, at potentialet ikke er til stede.
Kære kvinde: Vid at der findes mænd derude, der er mere end klar til at tage en rejsen med dig. De er få, men vi ved at de er derude, for vi taler med dem dagligt. Kære mand - er du en af dem, så skriv en kommentar under opslaget, blot for at vise kvinderne, at I er derude. Der er brug for håb.
Mand: Du står i relation til en vidunderlige kvinde som du tænder på, er tiltrukket af og du har lyst til dybere forbindelse med. Du ser det gudommelige potentiale i hende og længes efter mere dybde og mere kærlighed.
Men hun bliver tavs og fjern, når I kommer for tæt på hinanden følelsesmæssigt. Hun fjerner sig fra dig, når du ønsker at gå dybere.
Sexen er fantastisk, hun er lækker, du er tiltrukket af hende, men der mangler også noget du ikke helt kan sætte fingeren på. Hun er ikke rigtigt til stede og det gør ondt i dit hjerte.
Du savner dybere hjerteforbindelse, og at gå dybere med hende i det relationelle, at åbne op sammen og udforske dybderne som du mærker ligger udforsket hen. Du mærker kort sagt potentialet.
Men hun virker uresponsiv. Det prøver at tage det op med hende, men hun blive tavs og fjern i blikket. Her skal du være opmærksom på, om hun virkelig ønsker, og er i stand til, at gå dybere og om du kommer til at forsøge at forcere dybden ved at presse på. Fordi det SKAL være hende.
Du kan ikke tvinge hende til at åbne op - du kan ikke tale hende ind i det. Du kan forcere dig vej med tantra og teknikker, men uden hendes bevidste ja bliver det aldrig til andet end lækker sex, og orgasmer, for hun undviger hendes egen indre smerte.
Måske er du ikke den rigtige for hende. Måske skal hun ikke dele sit indre med dig, måske er hun ikke klar til at se på hendes indre. Måske er hun ikke klar til at mærke det rædselsfulde som gemmer sig i hende. For det kan være særdeles smertefuldt - især materiale relateret til mænd.
Start med at arbejde med dit eget og se hvor det bærer hen over tid. Det kan nogle gange åbne døren. Andre gange giver det dig klarhed til at vælge en anden sti og blive klar over at potentialet ikke er tilstede.
Kære mand: Vid at der findes kvinder derude, der er mere end klar til at tage en rejsen med dig.
Hvis du har dykket ned i forskningen i nærdødsoplevelser - eller selv har haft en NDE (nærdødsoplevelse) - eller måske har oplevet at huske tidligere liv, så er du ikke i tvivl.
Frygten for døden ændrer noget dybt inde i dig og dit fundmentale perspektiv på livet. Du får din sjæl hel tæt på hverdagen. Dine præferencer for hvad der er vigtigt, ændrer sig markant. Og på en måde som andre ikke forstår, medmindre de har haft lignende oplevelser.
Døden er ikke slutningen, men du behøver ikke vente, du kan allerede nu så småt begynde at lukke lyset stille og roligt ind. Du behøver ikke vente. God rejse!
Kvinde: Når din mand reagerer med tavshed, i direkte konfrontation med truslen om at du vil forlade ham, er det et rødt flag, du skal være særligt opmærksom på.
Mænd, der undgår at tage ansvar i relationen, kan blive tavse når de møder risikoen for at miste. Du vil undre dig over hvorfor det ikke vækker ham og får ham til at "gøre noget". Tingene kan jo ikke blive værre og du har prøvet i årevis.
Hans tavshed vil frustrere dig dybt - men du kan ikke "slå ham vågen" hverken med dine ord, dine næver eller din dybe kærlighed.
Det er ikke produktivt at konfrontere ham med at han ikke kan møde dig. At han "opper sig" kræver, at han selv finder viljen til at bryde med sin apati.
Vov for en kort stund at være i stilheden med ham her, og vurdér i dit hjerte om han virkelig besidder det nødvendige for at møde dig, mærke dig og udvikle sig sammen med dig.
Kære mand der står et tæt forhold til en kvinde med stærke narcissistiske træk.
Hvis du går i dybden kan du opleve at nedenunder al interaktion med hende ligger et ønske om at du leverer energien til hende, og føjer hende når det kommer til børnene. Du altid skal gå uden om hendes umodenhed og skal passe ekstremt på, ikke at såre hendes følelser. Siger du nej er der ballede med personangreb og drama.
Det er muligt at trække sig helt ud af en sådan relation, uden at tage noget som helst ind og stå op for din sandhed. Men det kræver meget energiarbejde at kunne stå overfor hende, uden at tage noget som helst af hendes skygge ind, som hun ivrigt forsøger at presse ind i dit system og dine børn.
Det er helt nødvendigt, hvis I skal samarbejde om et fælles barn, og du ønsker at det barn får et sundt forhold til mennesker og kvinder.
Men det bliver bestemt ikke uden ballade, for i det øjeblik hun opdager, at du ikke længere leverer energi, håndværk og børnepasning, når det passer hende, starter det narcissistiske raseri vendt imod dig.
Dernæst kommer bagtaleri til børnene og omgangskredsen. Det kræver enorm styrke at stå i uden at bøje sig. Især hvis du er meget empatisk, imødekommende og venlig af natur.
Men det kan lade sig gøre. Et nyt kærlighedsliv venter potentielt forude for den mand som tager tjansen på sig. Du er ikke alene - og andre har taget rejsen før dig. Valget står imellem at vokse med opgaven og tage det som en udfordring til at vokse. Din rejse kan være en tavs inspiration for dine børn og give dem styrken til at få stærke grænser.
Desværre ser vi ofte kvinder, der bliver alt for længe i dysfunktionelle forhold, håbende på forbedringer.
Udefra kan det være tydeligt at se, at forholdet er dømt til at mislykkes, men kvinden kan være langsom som et dovendyr, til at handle på og stole på hendes fornemmelser og det, hun dybest set har vidst dybt inde i lang tid.
Hun bærer for meget ansvar for begge, klamrer sig til fortidens lyse stunder og undersøger samtlige hans muligheder for bevægelse, vækst og nærvær - igen og igen.
Til dig i denne situation: Tillad dig selv at føle det potentiale, der ligger i at handle på det. Hvordan ville det være at leve uden for relationen?
Stol på din dybe intuition og find modet til at tage skridtet hvis det er svaret du finder i dine dybder.
Mange har gjort det før dig og mange kvinder befinder sig her.
Det kan være en lang proces, men det er givende for dem, der gennemfører - et nyt liv venter forude.
Mennesker, det mangler selvrefleksion og ikke kan tilgå deres egen sårbarhed, oplever ofte ingen vækst i voksenlivet. Det fører til fastlåste adfærdsformer som kan være svære at omgås.
Som et resultat kan disse mennesker ende med at føle sig isolerede, fordi deres omgivelser til sidst mister tålmodigheden og trækker sig. Evnen til at engagere sig i transformation, forblive åben og nysgerrig overfor dig selv og andre er ikke noget alle vælger at forfølge, selvom potentialet i teorien er til stede for alle.
Det handler om at se situationer fra flere vinkler, forstå livets dybere lag og de mønstre, der former vores opfattelse. Livets kompleksitet findes i de utallige perspektiver og den kunst, det er at navigere dem. Ikke alle kan møde dig - og det er ligesom det skal være.
Det kollektive energifelt er et bevidsthedsfelt, der omgiver os alle, som et tykt bælte hen over jorden fyldt med frygt, bekymring og dualitiske koncepter som f.eks. god/ond. Det er også fyldt med begær, længsel og forsøg på at skabe pletter af skønhed i noget der er meget forvirrende. Du vil især finde masser af ængstelse.
Energibæltet er som vandet for den fisk, der ikke er bevidst om, hvad den svømmer i, fordi den ikke kender til andet. At opdage feltet kan være overvældende fordi du "bader i det".
Men der er allerede nu en “højere frekvent” udgave af det kollektive energifelt under opbygning, som i større og større grad blive tilgængelig. Du kan derfor allerede nu tillade dig, at lade potentialet trænge ind dit system og “smage på” om den passer dig, eller du skal transformere op til en ny form. Bemærk, at når du gør det, vil den også ramme dine egne følelser og svære tanker vil komme op.
Din opgave er her at lade det komme op og evaluere, om du vil holde fast, eller om du ønsker at slippe dem op "i lyset". Når de slippes vil noget nyt træde i stedet - hvad det er, finder du først ud af, når du slipper.
Tillad det som er, at transformere sig op i frekvens. Bed om hjælp oppefra og se hvad der sker.
Transformation er nu i højere og højere grad tilgængelig, og du er med til at forme det kollektiver felt med din egen proces. Du tilbyder det nye veje hvis de ikke er banet før.
Dette er et bevidst indre arbejde der ikke kun gavner dig, men også andre der ønsker at gå vejen. Jo flere energi-veje vi skaber, jo større varriation er muligt at transformere op.
Mange kvinder undrer sig over, hvorfor mænd ikke umiddelbart bare åbner sig op, når de nu føler kærlighed til ham, og sådan som hun kan.
Dette skyldes dog, at det er en kompliceret proces for manden, der er fyldt med mange interne barrierer. Åbner han sig for tidligt kan han blive "ristet", og det kan ligefrem føles grænseoverskridende, at blive afkrævet at åbne sig op følelsesmæssigt af en kvinde. Især hvis hun truer med, at parforholdet ellers slutter.
Manden må gradvist erkende og overvinde sine egne inde begrænsninger for at kunne åbnet hjertet mere og være mere tilstede. Denne proces kan medføre smerte og usikkerhed, da det indebærer at bryde fri fra velkendte ideer og begrænsende tanker om ham selv, og hans verdensbillede. Hans stolthed er en af hans største barrierer.
Når manden begynder at stå over for sine indre barrierer, kan der opstå en dyb smerte, som han skal være villig til at udholde. Han skal selv vælge at åbne sig op for dybere kærlighed og højere bevidsthed, før han fuldt ud kan se og anerkende en kvinde. Kvinder er nødt til at forstå, at dette ikke er et valg, de kan træffe for manden og at presse ham, svarer til at han presser på for sex.
Kvinden kan dog falde i fælden ved at klamre sig til håbet om hans indre transformation, selv når det tydeligt viser sig for hende, at han ikke er klar. Hvis manden ikke formår at håndtere smerten i åbningen, og ikke har en strategi her, er det usandsynligt, at han vil åbne sig for hende. På den anden side: Hvis han er parat til at imødegå smerten, kan kvinden støtte ham i hans proces.
Under mandens transformation kan kvinden også stå over for egne udfordringer. Det kan være skræmmende at overvære hans kamp og usikkert, hvad udfaldet bliver. Det kræver, at kvinden er villig til at risikere relationen og at tro på mandens styrke i at gå vejen, selv i hans svageste øjeblikke.
Det er dog her en mulighed for kvinden ledsager manden gennem mørket, med kærligheden som den ledende tråd tilbage mod lyset. Men vejen skal han selv gå.
Hør meget mere i afsnit 27 af Magdalene Effektens podcast.
Det er vigtigt at tage ansvar for sine egne følelser og handlinger i en relation. Det handler ikke om at dele smerte med en anden i håb om, at de også vil dele deres. Når du lader et andet menneske se dybt ind i din sjæl, skal denne intention komme fra et sted af ægte medfølelse og et ønske om at se dig, ikke fra medlidenhed. Du har her muligheden for at værdsætte den andens opmærksomhed som en gave og ikke som noget, du har krav på.
Det er vigtigt at lade den anden person se dig, men også at erkende, at de kan trække sig, hvis det bliver for svært for dem at rumme din smerte. Her har de muligheden for vækst, hvis de tager rejsen på sig for at kunne rumme mere af dig uden at lukke ned.
Relationer handler om at skabe sammen, hvor begge bidrager. Det kan være i forretning, sjov, nærvær eller intimitet. Det bedste er, når I begge føler jer næret af hinandens selskab. Det handler ikke om at "skulle" noget sammen, men om at være sammen. Når I er sammen, bliver I inspireret af hinanden og skaber noget smukt. Der er en dyb tillid mellem jer, hvor I kan dele både smerte og glæde uden at sammenligne jer med hinanden. Du føler ikke, at du skal beskytte dig selv, og du er ikke bange for at såre den anden. Humor er en bærende del af den lethed, der indfinder sig i en sådan relation.
Det er et tegn på fremskridt at kunne tale om svære emner med et smil på læben, selvom der er dyb medfølelse. Men hvis relationen ikke fungerer, kan du føle dig begrænset i den. Du kan føle, at du ikke kan dele alt med den anden, eller at du skal holde dig tilbage på forskellige områder, du ved, den anden ikke kan rumme. Hvis den ene person bærer mere ansvar i relationen end den anden for at rumme, kan det være svært at være i den på den lange bane.
Når du arbejder med at komme igennem alt det, der er svært i livet, skal du vide, at du er støttet fra et højere sted. Nøgleordet er at give tilladelse til at få hjælp og lade bevidsthed og lys komme til det, der gør ondt. Vi har en regel om fri vilje her på jorden, hvilket grundlæggende betyder non-intervention, medmindre du specifikt beder om det.
Højere væsner er dog ikke altid i stand til at hjælpe direkte, især i begyndelsen af rejsen, hvor vi er meget tæt på de tungere frekvenser her på jorden, som kan hindre dem i at udføre deres arbejde.
Derfor kan der være behov for støtte fra mennesker, der har integreret disse tungere frekvenser i deres krop og lever efter dem i hverdagen. Hvis du selv kan håndtere dine smerter, er det fantastisk. Vid da, at du er støttet oppefra og har guides, selvom du måske ikke kan se eller høre dem.
Men vær opmærksom, når du beder om hjælp, at du beder nogen, der respekterer din frie vilje og arbejder ud fra compassion for lidelse, og for den større helhed her på jorden. Der findes lavere frekvente væsner, som du kan risikere at koble dig på, hvis du ikke er helt klar i din intention - det kan især ske ubevidst.
De vil ofte have en dualistisk (sort/hvid) tilgang til verden, og hvis de forsøger at trænge ind, kan du finde dit dybeste hjerte, fylde dit felt med ubetinget kærlighed, og sende dem op i lyset, mens du beder om hjælp oppefra til det. En ægte guide vil aldrig trænge sig på og vil altid respektere din vej - det samme gælder for menneskelige guides her på jorden.
Vi har ikke oplevet guides, der har direkte fysisk indflydelse her på jorden, såsom at indstille dit ur til 11:11 eller lade en bog falde fra en hylde fordi du skal læse den. Husk at tage ansvar for din egen rejse og bruge både din fornuft og erfaring, når du træffer beslutninger uanset hvor guided du føler dig. Guides kan hjælpe med at rette din opmærksomhed mod noget vigtigt for dig. Så hvis du ser et tegn, kan det være vigtigt. Vær dog opmærksom på ikke at give din kraft væk til ydre tegn; det er din fortolkning, der bestemmer, hvad du gør herefter. Vi er selv ansvarlige for vores handlinger - det er essensen af fri vilje.
På min rejse mod at åbne op energetisk, har jeg fundet ud af noget, som jeg gerne vil dele med jer. Det ligger indbygget i os mænd, at vi ikke føler os værdige til forbindelse. Et af mandens grundsår er, at han føler sig frakoblet fra livet, men han flygter hele tiden fra denne erkendelse, da den er for smertefuld at mærke.
Han føler sig afskåret fra livet og figurativt fra den guddommelige kilde, en kilde som hun har adgang til gennem skabelsen af liv. Dette ligger helt ned på celleniveau, i kroppen og i den måde vores sædceller fungerer på. Som små afskårne væsner i et voldsomt miljø, søger de at forene sig med noget større, og kender kun til formering som en vej til forbindelse. Det er derfor han forsøger at forbinde sig gennem sex. Men her kan han også blive opslugt og integreret i det feminine, og det skaber en dyb frygt for at forsvinde ind i hende - eller han er bange for at være sædcellen, der ikke bliver valgt og dermed er afskåret fra skabelsen.
Jeg har også erkendt, at man kan være meget stærkt identificeret med disse lukninger. De kan få en til at føle sig maskulin og selvsikker på, hvordan verden er skruet sammen. Det er derfor vi mænd forsøger at presse vores struktur, ideer og koncepter ned over verden. For ved at være på farten og tilbyde verden vores koncepter føler vi os i live. Bliver de afvist, kan en mand føle et indre kollaps, som han forsøger at skjule for dig.
Vi konkurrerer om, hvem der har den bedste idé at byde ind med, for at undgå følelsen af at være afskåret fra skabelsen. Når vores store planer braser sammen, braser mænd sammen indeni; de kollapser i selvmedlidenhed. Intet kunne være mindre tiltrækkende for en kvinde. Og inderst inde ved han det godt og skjuler det derfor. Når han kan blive valgt, kan han også blive fravalgt, og han er en ud af mange. Hans bidrag til skabelsen er ikke givet på forhånd.
Hvordan kan du som kvinde støtte en mand i at åbne op? Det er ikke en rejse, du som kvinde kan tage for ham. Du skal vide, at når han trækker sig, og det gør ondt i ham, så er det hans udgangspunkt. Før han kan åbne sig mere op, må han møde sine egne grundsår. Men rejsen kan tages, og lyset kan bryde igennem.
Der er lige nu en heftig debat om en mandlig tantramassør, der skulle have ”masseret” med mere end hans hænder, og skulle have taget kontakten op til visse af hans klienter om, ”at de skulle noget mere sammen”. En del kvinder råber nu vagt i gevær mens andre støtter op om ham, mens de påberåber sig, at han er et offer. Sagen er endnu uafklaret, så dette opslag handler ikke om ham personligt.
Her vil jeg gerne tillade mig, at oplyse kvinder om, at (stort set) alle mænd, der har en puls overhovedet, bliver vækket, når han står overfor en smuk, nøgen, og åben kvinde. Det bliver kun endnu mere pirrende for ham hvis hun er i ekstase.
Det er det, som en tantramassør skal kunne stå i og håndtere, og selvom han måske ikke engang ”gør noget” fysisk ved hende, vil det påvirke interaktionen energetisk, at han ikke kan lade være at tænde på hende.
Hvis en mand er åben omkring sit ønske om uforpligtende sex uden dybde og commitment, vil han opleve, at langt, langt færre kvinder vil være interesserede i ham, da langt færre kvinder end mænd ønsker uforpligtende sex uden dybde og forbindelse. Og langt de færreste mænd (1-3%), er attraktive nok til at et hobetal af kvinder kaster sig i deres favn, helt uden forpligtelser. Ind kommer tantra som en spændende mulighed for dem med ringe chancer hos kvinderne.
Her henter han energi fra gruppen af kvinder, og skraber en horde af følgere til sig, der potentielt kan lede til mere. Måske er næste skridt, at man lige skal prøve tantramassage med ham, for han "er så spændende".
Årsagen til, at nogle mænd gør det her, er, at mange mænd savner feminin energi for at føle sig fyldt op, og søger desperate veje imod det. Når en kvinde er åben og modtager ”intim” massage, især hvis hendes sårbarhed er et centralt element som her, kan hendes grænser forskyde sig rigtigt meget, uden at hun er forberedt på det selv, og her kan hun blive udnyttet i sin åbning.
David Deidas idé om polaritet og hans indsigter omkring mænd har for mig været dybt inspirerende og kan være en vidunderlig vejviser mod noget større.
Deida har virkelig banet vejen for en forståelse, som er værd at tage med sig på rejsen.
Desværre ser vi også, at mange af dem, der praktiserer denne forståelse, selv har udfordringer med at bibeholde intimrelationer og gå dybere med en partner. Det er, som om folk sidder fast i selve disciplinen, der i sig selv kun synes at fremme en midlertidig åbning af manden. Eller også misbruges tilgangen til at "åbne kvinder".
Der er dem, der leger med polaritet i alternative miljøer, hvilket kan føre til en leg, hvor du kan brænde hjertet.
Der er opstået en trend blandt mænd i alternative miljøer, hvor Deidas polaritet er en del af pakken. Der shoppes i det hele taget rundt i det alternative, og meget lidt integreres efterfølgende.
Den egentlige udfordring er, at det for mange mænd er svært at overkomme deres dybe indre barrierer.
Det kræver en dyb forpligtelse over for en kvinde at gå vejen. Ikke fordi han skal være monogam, men fordi det er svært nok bare at gøre det med en.
Han må konfrontere sin frygt for at miste sin frihed, sin trang til at udforske andre relationer og opgive sin identitet som en oplyst boheme/luksusvagabond, der shopper rundt i det spirituelle, i frygt for at "binde sig".
Underliggende ligger der en dyb følelse af at føle sig afskåret fra kilden og en frygt for afvisning ved at åbne op.
Man behøver ikke en manbun, hør eller bare fødder for at praktisere at være til stede. Man kan være en ganske almindelig mand, forretningsmand eller en almindelig familiefar, der blot ønsker at udforske kærligheden og gå dybere med sin kærlighed.
Det vigtigste er at arbejde med at konfrontere sine indre barrierer i en faktisk relation til en kvinde, du elsker, når hun er lige over for dig. Det er ikke en let mission, og det kræver dyb dedikation at gå vejen.
Over tid vil resultatet være, at den kærlighed du har i kroppen og hjertet træder mere og mere frem – din kvinde vil elske dig for det.
Når du begiver dig ind i den selvudviklende verden, kan du være opmærksom på, om nogen synes at føle sig overlegne og “mere udviklede” i forhold til andre. Der kan være en tendens til, at nogle kan blive selvhøjtidelige og det viser sig i at man tager sig selv særligt seriøst.
miljøer vil du ofte finde en leder (og udvalgte medlemmer), der betragtes som mere indviede end andre.
Disse mennesker bliver sat tavst på en piedestal af gruppen, og der kan være en underforstået ophøjethed omkring dem og alt hvad de siger og gør.
Selvom ingen siger, at de er mere “spirituelt udviklede”, kan denne holdning ofte mærkes i gruppedynamikken, hvor nogen har en langt højere status end andre. Energien flyder til dem fra gruppen når de taler, og de synes at nyde opmærksomheden.
Hvis du f.eks. oplever belærende adfærd, når du stiller spørgsmål og udtrykker din egen essens, er det et tegn på selvhøjtidelighed.
Vær opmærksom på, hvordan gruppens leder reagerer på, at nogen udfordrer dem. Er der plads til tvivl eller ved de alt? Er de i stand til at grine af sig selv og se sig selv udefra, med et kærligt blik?
Kan de se deres egne begræsninger og forstår at vi alle blot mennesker der er på vej? Arbejder de selv med deres egne skygger og er under forandring, som vi alle er i denne tid.
Når du navigerer i det spirituelle landskab, er det vigtigt at huske, at du har din egen unikke vej og bidrag. Dine oplevelser og indsigter er helt unikke, så lad ikke andre tage din kraft fra dig. Tag det du kan bruge og lad resten ligge - søg videre om nødvendigt.
Vi er alle på lige fod på denne flyvende levende klode - også i den spirituelle verden. Selvom andre kan tilbyde vejledning og hjælpe dig, er det vigtigt også at huske, at kun du kender din egen vej. Det er dig der gør arbejdet, og lever en hverdag med resultaterne. Find dem du har resonans med, og undgå at forsøge at tvinge din frekvens ind i en gruppe, der ikke matcher din.
Og hvis gruppens frekvens ikke passer med din, er det også at gå hvert til sit. Den går both ways. Vælg dine grupper med omhu. God rejse!
Mænds lukninger betyder, at de har et behov for at 'zone ud', være underholdt uden forstyrrelser, se og udøve sport i fred, og enhver tilstedeværelse af liv og bevægelse fra en kvinde kan føles som et krav, der forstyrrer og irriterer ham.
Det er en bivirkning af evolutionen, kulturen og generationers måde at forme mænd på. Hans kvinde kan opleve det som en skærende følelse i hjertet, når han endnu engang trækker sig fra hende, fordi hun blot er liv, bevægelse, følelse og væren. Glæde, vrede og kraft.
En mand opdager ikke selv, at han lukker ned, når han gør det. Det er ikke personligt imod hende, men det gør ondt i hende, for hun kan mærke at hans dybe potentiale for at være til stede og elske hende dybt.
At finde sin egen sårbarhed som mand er et nødvendigt skridt på vejen imod et åbent hjerte. Men en sårbar mand, der blot mærker sine følelser og indre smerte uden transformation, vil være træls og usexet på den lange bane.
Det handler om at tage fat lige der, hvor du som mand oplever at lukke ned i din dybeste kærlighedsrelation. Det kræver kontinuerlig bevidsthed på egne lukninger, når det gør ondt på hende. At arbejde direkte med lukningerne igennem energiarbejde kan være afgørende for permanente forandringer.
Han kan sagtens have behov for sit eget space, interesser, at fordybe sig i arbejde osv., men han behøver ikke længere trække sig, fordi hun er til stede fuld af liv og følelser, som han før ikke magtede at forholde sig til.
Det er et svært arbejde for os mænd, og det kræver en særlig dedikation og motivation for at prioritere den dybere forbindelse og åbenhed højere end alt andet.
Jeg håber for jer kvinder derude, der tørster efter en mand med et åbent hjerte, at flere mænd ønsker at gå vejen i fremtiden med jer. Det er en mulighed der har åbnet sig. Men det kræver bevidsthed og dedikation fra hans side, for arbejdet og ansvaret for at åbne op er hans eget.
Sune Sloth, 29. sept. 2023
Du kan ikke skelne din frygt fra andres, hvis du selv bærer meget frygt i dit system. For at kunne mærke forskellen, må du arbejde dig hen imod selv at stå mere og mere uden frygt.
For at undgå at tage andres frygt til dig, kan du arbejde med al den frygt, der findes i dit system, når den dukker op. Dette kan dog være meget svært at gøre alene på grund af frygtens natur; den omslutter os, og vores bevidsthed bliver fanget i den, så alt opleves fra frygtens lammende perspektiv.
Du er nødt til at lave det arbejde med en der ikke er fanget i frygt og heller ikke de specifikke former som der kommer op i dig. For frygten næres af resonans, så hvis andre har den samme frygt, så klumper man sig sammen i frygt, eller polariseres som to modsætninger.
Du bærer på frygt fra mange kilder: Fra livets sværeste oplevelser, der lagrer sig som reaktioner i din krop snarere end direkte minder – minder, der fra kroppens side fører til katastrofetanker og angst.
Du har også arvet frygt fra dine forfædre og din slægtslinje gennem generne, og via din fødsel og din mors felt. Derudover har du frygt, som du har taget ind fra andre, både i barndommen og også som voksen.
Når du arbejder med den frygt, der findes i dit system, vil du gradvist føle, at du får mere og mere "hovedet over vandet". Med tiden vil du stå mere stabilt og kunne adskille andres frygt fra din egen. Det er en befrielse, for du vil indse, hvor ofte du har reageret impulsivt i mange situationer, i stedet for at træffe et bevidst valg, og se andre gøre det samme. Når frygten opstår, vil den stå som en fastfrosset bølge, der hindrer dem i at handle frit.
I stedet vil som gevinst for dit arbejde opleve en følelse af forbindelse med alt omkring dig. Her vil du indse, hvor dominerende frygt er i de flestes liv, ofte uden at de er bevidste om det. At bringe al frygt til overfladen er et omfattende arbejde, men det fører til en helt ny måde at være i verden på. Det giver dig friheden til at vurdere reelle trusler, når de opstår, hvor frygten er din ven der redder dig, og derefter let kunne slippe frygten, når situationen er overstået.
Sex er lækkert, men det er intet sammenlignet med at opleve, at du kan bryde sammen foran din elskede og blive elsket midt i al smerten, der vælder op i dit indre. Uden frygt for at blive dømt, set som sårbar eller forkert, fordi du blot er et menneske. Uden frygt for at det bliver taget op senere som noget, I skal have 'en snak' om. Uden at du får at vide, at du skal 'arbejde med dig selv', så I kan komme til sɘxen hurtigt, eller I skal have en snak senere om, hvorfor der ikke er nok sex i forholdet. Når først du kommer derhen med en partner, kan I bevæge jer ind på et helt andet sted, hvor intimitet er ægte, og det sɘxuelle kun er en del af jeres smukke udveksling.
(inspireret af et meme - ukendt forfatter)
Mange kvinder føler sig utilsigtet ansvarlige for deres partners umodenhed og ser ofte sig selv som kernen til problemerne i relationen. Dette fører til, at manden undgår sit ansvar for relationens udvikling og ignorerer sin egen personlige vækst. Han peger på kvinden som "problemet" i forholdet, især når intimitetsproblemer opstår, og antyder, at hun skal "gøre noget ved det". Dette kan få kvinder til at føle skam og tro, at de konstant skal arbejde på sig selv for at være "gode nok".
For at navigere gennem dette kræver det, at kvinden klart kan skelne mellem, hvad der er hendes ansvar i forholdet, og hvad der er hans. Dette indebærer et dybt indre arbejde med at forstå sine egne følelser og reaktioner, frem for impulsivt at projicere dem på partneren. Under denne indsigt ligger en kraftfuld feminin spiritualitet, som har potentialet til at vække manden. Men han skal selv være villig til at blive vækket. Hvis kvinden tilbageholder denne kraft, vil hun aldrig vide, om han er parat.
Flere og flere mænd bliver nu inspireret af kvinder, der står stærkt, fastholder deres grænser og ikke tolererer umodenhed. Dette potentiale er noget, vi kun lige er begyndt at udforske. Manden skal selv erkende og værdsætte den transformation, kvinden gennemgår, og hun skal ikke frygte at miste ham ved at vise sin sande jeg. Men ord alene kan ikke vække ham; han skal selv have viljen, nysgerrigheden og beslutsomheden til at udvikle sig som mand.
Hvorfor skulle man begive sig ud på en opvågningsrejse, hvor man udforsker sine længsler for at inkorporere sjælens impuls i dagligdagen?
I min fortid var der episoder af intens meningsløshed, hvor jeg ramte dyb depression. Disse perioder kan føles som et punkt, hvor alle muligheder er udtømt, og hvor man står ved en skillevej i sin personlige udvikling. At føle sig drænet for energi og lammet af meningsløshed er ekstremt svært.
Her er det vigtigt at tage små, men konkrete skridt for at komme ud af denne tilstand. Men pas på: Hvis hjælpen kun fokuserer på at gøre dig til en "produktiv samfundsborger", risikerer du blot at ende i samme mørke igen.
Hvis du finder dig selv fastlåst i et dybt eksistentielt mørke, er det fordi din sjæl trænger til at drage konklusioner af dine erfaringer. Det handler om at trække værdifulde indsigter fra dine laveste punkter og inkorporere dem i dit liv, så det bliver mere meningsfyldt. Men uden belysning fra sjælen, er det nærmest umuligt og derfor har du brug for andre til at hjælpe dig for at skabe forbindelsen opad.
Jeg har ikke fundet et sted, hvor jeg er permanent fritaget for livets smerte eller er blevet så åndeligt ophøjet, at jeg ikke kan nyde dets mange glæder. Rejsen er både smuk, smertefuld og glædesfyldt, og nye horisonter bliver ved med at åbne sig for mig. Men det, der gradvist ændrer sig, er min forståelse for livets dybere mening og formål som den ser ud fra mit perspektiv.
Personligt finder jeg, at det bliver lettere at navigere i komplicerede relationer og komplekse situationer. Jeg møder andre mennesker med større klarhed og et mere åbent hjerte. Den øgede bevidsthed hjælper mig til at blive mindre følelsesmæssigt påvirket af omverdenen så jeg kan opsøge det som giver mere mening at forfølge.
Opvågning handler ikke om at undgå smerte eller nydelse. Det handler om at nå til et punkt, hvor du finder en dybere og dybere mening med livet, en mening som bliver klarere, jo længere du bevæger dig ud ad denne vej. Så start med at samle dine kræfter og træd ud af mørket; søg hjælp, hvis det er nødvendigt. Ingen er ment til at træde denne sti alene – vi går vejen sammen!
Opvågning er langtfra så entydig en proces, som man ofte gør den til. Det er en gradvis udvikling, hvor bevidstheden trinvist træder ind i dit væsen og samtidigt kaster lys over de ubevidste aspekter, der hidtil har undsluppet din opmærksomhed.
Selvom en udvidelse af bevidstheden kan virke oplysende og ekstatisk, er denne oplevelse ofte kortvarig. Den forsvinder hurtigt, medmindre du aktivt engagerer dig i de områder, som lyset har afsløret. Østlige filosofier adresserer sjældent, hvordan denne strøm af ny bevidsthed påvirker dine følelser, relationer og en krop i transformation. Men det er netop her, det egentlige arbejde finder sted: i skabelsen af et rum, hvor højere bevidsthedsniveauer kan etableres varigt.
Mange fremstiller opvågningsprocessen som en epifanisk oplevelse af indsigt eller universel enhed, der kulminerer i pludselig oplysning. Men virkeligheden er mere kompliceret. Så befriende en bevidsthedsudvidelse end kan føles, lige så intens kan den efterfølgende indre opdagelsesrejse i dine skjulte skyggesider være. Det er her, den virkelige udfordring — og mulighed for permanent forandring — ligger. Denne fase kan føles ekstremt overvældende og kan medføre både fysiske, følelsesmæssige og mentale ubehagelige reaktioner.
Uden tilstrækkelig integration i kroppen kan du finde dig selv længselsfuldt søgende efter denne forhøjede tilstand igen og igen, gennem midler som plantemedicin, retreats, meditation og yoga. Eller din proces går i står og du ender med at trække dig for verden fordi du ikke længere kan fungere i verden. Men opvågning er ikke en simpel tænd/sluk-kontakt.
Det er en kontinuerlig rejse, der veksler mellem udvidelse og kontraktion, bevidsthed møder ubevidsthed, og lys interagerer med skygge.
I vores egen erfaring har vi fundet, at energiarbejde kan facilitere integration, så ny bevidsthed kan inkorporeres og herefter udleves i dagligdagen. Dette er nu vores primære fokus. Men vær forberedt: Når først du har smagt denne form for integration, vil du søge mere. For hver gang får du mere plads til at leve en anelse mere kærlighed og ekstase i dit liv.
Når du arbejder med det, der ligger i dig, gennem energiarbejde eller andre dybdegående metoder, vil der, hvis metoden er effektiv, helt naturligt opstå dybere indsigter. Hvis du får en dyb indsigt, som for eksempel, at en relation er usund for dig, eller at du skal sætte en grænse overfor en bestemt person, og du ikke handler på denne indsigt, vil du ende med at køre i ring uden fremskridt. Det afgørende er her, om du kan finde styrken til at tage affære.
Hvis du ikke tager dig selv alvorligt, når indsigten kommer ind, kommer du ingen vegne på den lange bane. Dine relationer ændrer sig ikke; du finder dig selv stående i nøjagtig de samme situationer med de samme mennesker flere år efter.
et allersværeste punkt på rejsen, og det er her, din beslutsomhed er afgørende. Her handler det om ikke at træffe drastiske beslutninger uden først at have overvejet alle scenarier. Det er skræmmende, men nødvendigt, hvis du vil videre og realisere indsigten som et levet liv. Her skal du arbejde med at projicere dig ind i situationen og få arbejdet med alt det 'charge,' der ligger i den, så du kan håndtere den elegant når den opstår. Det vigtige er her, at du træffer langsigtede valg og langsomt men sikkert begynder at forfølge dine dybere indsigter. Resultatet er at mere af sjælen leves igennem hverdagen, men det sker kun hvis du også tager handling.
Det sværeste i processen er således selv at tage det fulde ansvar for de indsigter, du opnår, for det kræver, at du tager affære i dit liv gennem handling – trin for trin - for eksempel i form af at afvikle relationer, søge mod et nyt job, eller skifte tilhørsforhold til grupper, der ikke længere gavner dig.
Det er præcis her, de fleste undgår at tage de nødvendige skridt, og det er også her, du svigter din egen sjæls rejse og dermed undlader at træde ind i en ny måde at være menneske på, som vi har så inderligt brug for lige nu på jorden. Undlader du at tage dine indsigter alvorligt, får du blot en tur mere i manegen, for lektionen er endnu ikke integreret i din hverdag.
Alle mennesker har et bevidsthedsniveau, der påvirker, hvordan vi opfatter og forstår verden omkring os. Det kan hurtigt blive kompliceret, når vi forsøger at kommunikere vores egne opfattelser til mennesker, der ikke deler vores bevidsthedsniveau.
At have en dybere indsigt og erkende, at ikke alle kan forstå den, er ikke et tegn på overlegenhed. Det er snarere en erkendelse, der kræver ansvarlig forvaltning og en indsats for at håndtere situationer, hvor dette opstår. At forstå dybden i ting, som andre ikke gør, gør dig ikke bedre end andre, men det giver dig en særlig udfordring.
Fagfolk i systemet opererer ofte ud fra en antagelse om, at vores sociale virkelighed er skabt gennem sociale processer, og at alle perspektiver derfor er 'lige gode'. Erfaringen viser dog, at de i praksis ofte ender med at handle ud fra deres følelsesmæssige vurderinger, hvilket skaber et uudtalt skyggelag, de ikke selv er bevidste om.
Narcissister og psykopater, der bevidst (eller ubevidst) manipulerer ved at skabe narrativer, kan bidrage til at sætte dig i et rigtigt dårligt lys. Det implicitte budskab vil være, at der er noget galt med din mentale og følelsesmæssige stabilitet. Når du deler din dybeste sandhed med nogen, der er fanget i skyggelaget, vil du derfor opleve dyb frustration og sorg, fordi du forsøger at gøre dig forståelig midt i en magtesløs situation.
Fra det punkt er det ikke det du siger, men din udstråling der afgør sagens forløb, fordi du ikke får muligheden for at gøre dig forståelig. Nøglen er, at arbejde med at bevare den indre ro og skabe følelsesmæssig klarhed i disse situationer, snarere end at forsøge at kommunikere din dybe sandhed. Din egen indre ro og evne til at være fattet kan være afgørende.
Mette har arbejdet med mange mennesker i sådanne pressede situationer. Og det er muligt at finde indre ro gennem energiarbejde, hvis du er villig til at arbejde dig igennem de forskellige følelser som frygt, vrede, sorg og frustration, der kan opstå i forbindelse med magtesløshed koblet med manglende forståelse i en meget svær situation,
Mange kvinder drømmer om at møde en mand med dyb modenhed og med fuld bevidsthed - en modenhed, der udfolder sig i evnen til at skabe ægte forbindelse og åbne hendes hjerte.
For kvinden kan det være en skøn drøm at blive set af en mand. Men når de møder en, der står fast i sin egen autenticitet og styrke og ser dem i deres dybder, ser han også deres smerte.
Denne smerte kan være meget svær at håndtere, og hun kan reagere ved at trække sig tilbage, og være udadreagerende; give ham skylden for hendes indre smerte, eller endda blive vred på ham, fordi hun ikke ved, hvordan hun skal håndtere de svære følelser, der vælter op i hende.
Det kan også være smertefuldt for manden at opleve, at kvinden, han med fuld bevidsthed ser og ønsker at forstå, trækker sig væk, vender sig bort og lukker sig af for ham, fordi hun ikke har redskaberne til at navigere i sin indre smerte.
Dog ligger der også en fantastisk mulighed i denne udfordring. Hvis manden rent faktisk står klart i sit hjerte og ser kvinden for den, hun er, kan hans omsorgsfulde og stærke tilstedeværelse virke stærkt transformerende på hende. Her kan al hendes tidligere mistillid til mænd komme op til overfladen, og hun står over for et valg: Skal jeg åbne mig op, og har jeg modet til det?
Men det er en chance, hun må tage, hvis hun ønsker at finde ud af, om manden kan rumme hende i sin fulde bevidsthed uden at trække sig og her ligger hendes ansvar for rejsen.
Hvis hun vælger ikke at åbne sig op, forbliver hun i en sikker zone, og forsætter sin isolation. Hun går her glip af muligheden for at transformere og dykke dybere ind i et niveau af forbindelse, som hun ikke kan nå alene, men som kræver at blive set af et andet menneske med dyb kærlighed.
Når en mand synes, at du er en ballbuster, for hård og eller for vred så kan det sagtens være en manglende modenhed i ham.
Men det kan også være, at du som søster og barn af feminismen, er kommet til at tage den maskuline pol for meget på dig og i processen har begravet sårbarheden. For at beskytte dig selv, og fordi du har lært, at en mand i hvert fald ikke skal ’bestemme over dig’.
Personligt har jeg oplevet på vores workshops, at der ligger meget vrede og sorg i kvinder omkring dette emne. Ja, vi mænd har sovet i timen og ja vi har misbrugt jer, og grænseoverskredet jer, så der kan sagtens være en legitim bund i vreden – også imod mænd mere generelt.
Men hvad end vi har gjort, så er nøglen er alligevel, at turde vise sårbarheden under din vrede og dybest set holde hjertet åben når du raser imod ham. Du kan godt holde dit hjerte åbent, selvom du har lyst til at kradse øjnene ud på ham og flå ham levende. Men vær her særligt opmærksom på, om han er værdig til din sårbarhed.
Ikke alle fortjener at møde dit åbne og smukke hjerte.
Når han siger, han 'vil have tid til sig selv', 'ikke ønsker at forpligte sig' og 'bare gerne vil være i nuet' er det ofte røde flag. Han bevarer adgangen til dig, men holder øje med andre muligheder. Vær opmærksom på tegnene, så du ikke får åbnet hjertet for den forkerte.
Hvis en mand siger at han gerne vil have ’tid til sig selv’, ’have en uforpligtende relation’, ’skal finde sig selv’ eller ’vil bare gerne være i nuet sammen med dig’, så er det røde flag du skal være opmærksom på hvis du ønsker at gå dybere.
Dybest set holder han øje med, om der kommer noget bedre op, imens han bevarer adgangen til din krop og feminine energi. Det han gør her, er at være uærlig omkring, at han dybest set egentlig ikke ønsker at forpligte sig dybere, men han ved også, at du trækker dig hvis han er ærlig omkring hans intentioner.
Hvis du har åbnet dig dybt op i hjertet til ham, vil du være revet midt over her, især hvis i har haft en længere indledende fase, hvor i har talt om en mulig fremtid sammen, som nu pludselig ikke længere kommer på tale fordi ’han skal have tid til at tænke sig om’. Det sker især, hvis du har oplevet at han kan møde dig dybt seksuelt og du længes efter at være sammen med ham, og udveksle med ham på alle måder, ikke kun seksuelt.
Når hun åbner sig for dig, har hun ikke brug for at høre forelæsninger fra din erhvervede livsvisdom, uanset hvor begavet og velovervejet den er. Hun har heller ikke brug for at få ’løst’ hendes ’problemer’ af dig, så hun kan ’få det bedre’. Hun har brug for, at du åbner hjertet, finder din dybeste kærlighed frem til hende, og bliver sammen med hende uden at forlade hende. Hold om hende, mærk dit hjerte og åben dig op i hendes smerte og mærk hendes dybder. Finder du dette svært, har du stadig arbejde at udføre.
Desværre oplever mange kvinder alt for ofte, at deres partner synes, at de er ’for meget’ eller ’for sensitive’, han trækker sig og kan ikke holde til hendes kraftfuldhed, hendes sårbarhed og hendes omskiftelighed.
Men når en mand arbejder sig igennem faser af øget modenhed, vil han på et tidspunkt komme til et punkt, hvor du er attraktiv og utroligt spændende netop af de samme årsager. Her vil han i stedet se dig som kraftfuld, mystisk og spændende, når du åbner dig op over for ham. Det bliver det, som han er tiltrukket af og elsker ved dig. Han vil elske, når du er uforudsigelig, emotionel og lukker op for de vidunderlige kræfter, der gemmers sig i din livmoder og dit hjerte.
’Hvad gemmer der sig nu i hende, som jeg ikke har set før?'
'Hvad åbner der sig nu op, af dybder og saft og kraft som jeg ikke har mødt før?’
I stedet for at skåne ham, kan du vælge den stik modsatte vej for at teste ham: Du kan vælge at åbne dig op for ham, for at teste om han er klar til alt hvad du indeholder og dermed teste om han er klar til rejsen med dig.
Trækker han sig, bliver tavs eller fjern når du åbner op – så er han nok ikke klar til at møde kvinden, der har taget rejsen imod egen modenhed og åbenhed på sig.
Når du som kvinde får signaler fra din mand om, at du er 'for meget' eller 'for sensitiv', skal du vide, at det kan skyldes, at han simpelthen ikke har kapaciteten til at rumme dig in al din skønhed, kraftfuldhed og sårbarhed.
For at udvikle denne kapacitet kræves både en stærk vilje og et glødende hjerte. Det kræver en betydelig indsats fra hans side, at arbejde med den indre modstand, som din længsel efter nærvær og dyb forbindelse vækker i ham.
Han kan føle fordømmelse og irritation over for dig, når du åbner dig op og viser hvem du er, og han kan forsøge at 'fixe' dig, fordi han ikke kan rumme at være i det.
For ham kræver det et åbent hjerte, der kan fornemme den skærende smerte der opstår i dit hjerte, når han trækker sig. Og det kræver al hans vilje at handle på det.
Det forudsætter, at han ønsker at række ud over egen smerte og optagethed af egne behov, for at respondere på din smerte. Som mand kræver det enorm dedikation at navigere gennem eget emotionelle terræn, fordømmelser og irritationer, for i sidste ende at møde dig med fuld opmærksomhed.
Du længes efter dybde, forbindelse og ægte nærvær. Men du kan mærke, at han føler sig presset, og derfor kan du ende med at trække dig tilbage, af frygt for at være 'for meget' eller 'for krævende'. Men det du oplever, er en længsel efter en meget dybere forbindelse mellem kønnene, som faktisk er mulig i dag, og du er ikke den eneste kvinde, der føler sådan.
Hvis en mand tager rejsen på sig, vil han komme til et sted hvor du vil være mere tiltrækkende og spændende når du åbner dig op, og så er du aldrig 'for meget', 'for krævende' eller 'for sensitiv'. Du bare er. Og han ser dig.
Når du står over for et menneske, der ikke forstår dig, og du bliver ved med at forklare dig selv, vil du opleve en følelse af at blive nedbrudt over tid: Din forståelse af virkeligheden, sandheden i dine egne følelser og dine kropsreaktioner begynder du at tvivle på.
Det er her, du skal være særligt opmærksom, for hvis du selv har stor empati, forventer du ubevidst, at andre har det på samme måde, og det er svært at forestille sig, at et menneske kan være anderledes end dig. Derfor ender du med at kæmpe ekstra hårdt for at skabe empati for jer begge. Resultatet er, at du slider dig selv op i forsøget på at gøre dig selv forståelig.
Men sandheden er, at det kræver ægte interesse fra den anden side at møde dig. Det kræver en indsats fra den anden part og et brændende ønske om at lære dig at kende og forstå dine dybder med kærlighed til dig som et unikt væsen.
Dette gælder især, hvis du har at gøre med en person med narcissistiske eller psykopatiske træk. Hvis du gentagne gange føler, at du er nødt til at forklare dig selv og begrunde, hvem du er, og hvis dine virkelighed, følelser og reaktioner konstant bliver sat spørgsmålstegn ved, så befinder du dig på potentielt farlig grund. Er det mig eller den anden, der har et problem?
En person med disse træk vil udnytte din evne til at åbne dig op, være hjælpsom og empatisk som en måde at lære dig bedre at kende. Du vil først opleve at blive mødt og forstået, men senere vil du opleve det stik modsatte, og alt det, du åbnede op omkring, kan blive misbrugt senere og blive fremstillet som svaghed, psykisk sygdom og at du er "for meget".
Der kan drages en generel lære af dette, som gælder for alle relationer: Hvis du finder dig selv i en situation, hvor du gentagne gange må forklare, redegøre og uddybe over for den samme person, så vær opmærksom på, om de har den nødvendige dybde til at forstå dig fra starten af.
Når du arbejder med det, som kommer op i dig, er det ofte tilfældet, at det er noget, der kan transformeres til en højere form – noget, der bringer en højere sandhed og dybere visdom med sig.
I andre tilfælde er det, der kommer op, noget, der blot skal slippes, og som føles forstyrrende og smertefuldt og uden yderligere formål. Uanset hvordan processen former sig for dig, vil du opleve, at du over tid begynder at mærke mere og mere, hvem du er.
Og det er ikke nødvendigvis, hvem du troede, du var, eller hvad andre troede, du var – og her er det magiske: For du har hele tiden været der. Når din sjælsessens træder mere og mere frem i dig, kan du mærke den tydeligere og tydeligere. Den kan ikke sættes på formel og ikke videregives med ord.
Du vil mærke det som en meget stor forandring i dig, men andre vil måske stadig se dig i din gamle rolle og projicere deres opfattelse af dig ind i dig. Nye relationer vil opleve dig helt anderledes, og du vil opleve, at din udveksling med andre mennesker bliver nemmere og nemmere, og at dine valg bliver mere og mere åbenlyse. Du er nødt til at kunne håndtere deres projektioner af hvem du var uden at være reaktiv, for hvis de ikke reagerer på forandringen, er det ikke dem, du skal dele dig selv med.
Det er en proces, hvor det, du vågner op til, er noget, du opdager, hele tiden har været der, men som du kun fornemmede svagt i baggrunden i starten af din rejse.
Selvom det kan synes urimeligt og uretfærdigt, er det nødvendigt at overvinde disse følelser, hvis vi ønsker at komme igennem voldsomme oplevelser der er opstået med andre mennesker, oplevelser der har indlejret sig i vores krop, følelser og sind som noget, der nægter at give slip.
Uanset om vi ser vores livserfaringer som gaver eller forbandelser, fører det sjældent til heling at dele smerten med de mennesker, der har medvirket til vores lidelse, medmindre de selv ønsker at begive sig ud på en rejse mod selvindsigt og ansvar for den smerte, de har været med til at bidrage til.
Selvom vi søger efter forståelse, oplever vi sjældent den grad af forening, vi virkelig har brug for. Der bliver sagt undskyld, og der gives måske tilgivelse. Der loves forbedringer. Men næste gang vi møder personen, opdager vi, at selvom atmosfæren er blevet bedre, er der sjældent noget, der har ændret sig under overfladen.
Nogle gange glider personen tilbage i glemsomhed og gentager den samme adfærd, der tidligere har forårsaget smerte i dig. I nogle tilfælde bliver vores samtaler, hvor vi har delt vores inderste, brugt imod os som et tegn på, at vi er for følsomme, for intense eller for vrede. Måske modtager du endda en skjult hentydning om, at du har et psykisk problem, som du bør få løst hos en psykolog.
I bedste tilfælde skaber vi en illusion af øjeblikkelig forbindelse når vi deler vores inderste, men når virkeligheden trænger igennem, har det også kostet os muligheden for at berøre dybe og vanskelige aspekter sammen med personen, hvilket gør relationen mere og mere smertefuld at være i over tid.
Dog, hvis du mødes og bliver elsket midt i smerten, uden at den anden person trækker sig tilbage og vurderer dig, kan det i høj grad hjælpe med at erkende og forstå det, der gør ondt, og det kan fremme helingsprocessen.
Erfaringen har lært mig, at det uundgåeligt at påtage os det fulde ansvar for vores egen smerte, selvom den ikke oprindeligt skyldtes os selv. Uanset hvordan vi bliver mødt.
Mange af os føler dybt inde, at det må være muligt at komme hjem til det sted hvor vores hjerte er fyldt af kærlighed, hvor din krop er elsket nøjagtig som den og din sjæl forstået.
Vi har en form for hjemve og inderst inde ved vi godt at et sådant sted burde eksistere, men de færreste har oplevet det her på jorden. Du er ikke alene i din længsel.
Vi har fra erfaring oplevet, at man kan komme meget tættere på dette sted og at man rent faktisk kan møde mennesker som forstår en, som ser ens sjæl og ønsker at se dine dybder. De er få, men de er derude. Mennesker som i hjertet ønsker at se dig uden en vurdering, og som har en dyb intention om at tage ansvar for egen vej når de alligevel kommer til det.
En ting vi personligt har erfaret som mennesker, er at man nemt kan ende med at vise for meget af sig selv og derefter føle en form for 'oversharing'.
Men husk på, at det ikke er alle, der fortjener at se det smukke menneske, du er. Lad dem derfor blot kritisere dig for alt det, de tror, du er, og overvej omhyggeligt, hvem du deler dig selv med. Det er ikke alle, der fortjener at værdsætte den person, du er.
En forudsætning for dette, som vi har erfaret, er at blive mødt og elsket af mindst én person i dit liv, som forstår dig og ser dig for dit smukke hjerte og dine rene intentioner. Dette gælder uanset om du, ligesom alle andre, begår fejl, lærer af dem og udvikler dig gennem en proces af dybere erkendelse om livet. Denne proces skal æres og beskyttes mod dem, der ikke ser disse aspekter i dig.
Vi ønsker denne oplevelse for alle jer, der handler ærligt og gør jeres bedste, men alligevel oplever at blive oversvømmet af kritik, gaslighting og nedladenhed, selvom I handler ud fra de reneste intentioner.
Derfor: Det er ikke alle, der fortjener at kende dit sande jeg. Lad dem blot kritisere den, de tror, du er.
Cameron Greys kunstværk illustrerer for mig mandens interne kamp for at åbne sit hjerte og bevidsthed. Mange kvinder undrer sig over, hvorfor mænd ikke umiddelbart åbner sig, når de føler kærlighed. Dette skyldes dog, at det er en kompliceret proces for manden, der er fyldt med interne barrierer.
Manden skal erkende og gradvist overvinde sine egne begrænsninger for at kunne nå en højere bevidsthed. Denne proces kan medføre smerte og usikkerhed, da det indebærer at bryde fri fra velkendte ideer og begrænsende tanker. Carlos Castaneda beskriver det således: "Self-importance is our greatest enemy [...] Warriors fight self-importance as a matter of strategy, not principle."
Når manden begynder at stå over for sine barrierer, opstår der en dyb smerte, som han skal være villig til at udholde. Han skal vælge at åbne sig op for dybere kærlighed og højere bevidsthed, før han fuldt kan se og anerkende kvinden. Kvinder skal forstå, at dette ikke er et valg, de kan træffe for manden.
Kvinden kan dog falde i fælden ved at klamre sig til håbet om mandens transformation, selv når det tydeligt viser sig, at han ikke er klar. Hvis manden ikke formår at håndtere smerten og ikke har en strategi, er det usandsynligt, at han vil åbne sig. På den anden side, hvis han er parat til at imødegå smerten, kan kvinden støtte ham i hans proces.
Under mandens transformation kan kvinden stå over for udfordringer. Det kan være skræmmende at overvære hans kamp og usikkert, hvad udfaldet bliver. Det kræver, at kvinden er villig til at risikere relationen og at tro på mandens styrke, selv i hans svageste øjeblikke. Det er en mulighed for kvinden at ledsage manden gennem mørket, med kærligheden som den ledende tråd tilbage mod lyset.