Energiarbejde
Hvad er energiarbejde?
Energiarbejde er en praksis, der fokuserer på at arbejde med menneskers energifelter for at forbedre deres trivsel og støtte deres menneskelige og sjælelige udvikling. Dette kan indebære:
Identifikation og fjernelse af energiblokeringer: Disse blokeringer kan bla. stamme fra traumer, begrænsende overbevisninger eller svære oplevelser.
Hævning af personens samlede vibrationsniveau: Dette kan føre til en permanent højere bevidsthed i hverdagen, men kræver længere tids arbejde.
Det er vigtigt at bemærke, at energifeltet er levende og konstant i forandring. Ny viden og observationer opstår løbende i takt med at vi arbejder med feltet.
Effektivt energiarbejde involverer ofte at personen genkalder sig svære tilstande fra specifikke problematiske situationer, hvor blokeringerne og lukninger i systemet opleves. Under arbejdet vil personen opleve fysiske fornemmelser, tankemønstre og følelser, når der arbejdes med dybtliggende lag i energisystemet og hvordan de slipper. Mange opdager, at de har energisans og kan følge direkte med, når vi arbejder.
Energiarbejde kan for nogle være et smertefuldt arbejde, men det kan også være en gave til at forløse traumer og stagneret energi, svære følelser og fastgroede overbevisninger. Det er vigtigt at søge en dygtig og erfaren energiarbejder, der kan støtte dig i processen.
En del energiarbejdere (læs healere) arbejder ud fra hypoteser og ideer, frem for at observere effekterne i feltet i real-time. De arbejder ud fra en overbevisning om, at netop deres system virker og forventer derfor en effekt (placebo), der desværre ikke nødvendigvis indtræffer.
De kan også arbejde ud fra problematiske hypoteser om at "lige tiltrækker lige", og at du er ansvarlig for alt, der er sket med dig, og "jorden er en skole". Disse tilgange har et gran af sandhed, men når de bliver dogmer, kan de desværre gøre mere skade end gavn, da de er stærkt ununancerede og ikke forholder sig til hverken mørket i livet og dualiteten, der hersker på jorden.
Det er afgørende at vælge en energiarbejder, der har energisyn og direkte kan se blokeringer og lukninger i feltet for at kunne rette op på dem. Barbara Brennan er et eksempel på en energiarbejder, der har beskrevet energisystemet detaljeret, og hendes bøger kan være en god kilde til information, idet hun forholder sig ud fra egne observationer af feltet, der valideres af hendes kollegaer. Vi arbejder på samme måde og sammenholder konstant vores erfaringer for at blive klogere.
Hvad er energisyn?
Energisyn er evnen til at tydeligt se og fortolke menneskers energifelter, chakraer og energiblokeringer. Vi oplever det som at kunne se farver og vibrationer i energifeltet, samt med høj nøjagtighed at kunne opfatte andres indre tilstande en-til-en. Ikke alle har energisyn og ikke alle har brug for at have det. At have det er både en gave og en stor udfordring at håndtere. Det er afgørende, at evnen er præcis for at kunne lave arbejdet. Her bruger vi hinanden samt kontinuerlig feedback fra dem vi arbejder med, så vi hele tiden forfiner og udvikler vores evner.
Hvordan udføres energiarbejde?
Energiarbejde kan udføres på mange måder, og de specifikke teknikker kan variere afhængigt af energiarbejderen. Nogle af de metoder, vi anvender, inkluderer:
Rensning og reperation af energisystemet.
Opretning og opgradering af chakraer.
Fjernelse af fremmedlegemer fra energifeltet.
Hævning af frekvensen i bevidstheden.
Tilbagekaldelse af energi fra andre personer.
Arbejde med energiforbindelser (cordings).
Hjælper lys med at komme ned igennem energisystemet - hvilket giver øget sjælskontakt.
Frisættelse af energetiske begrænsninger, der ikke længere er nødvendige for personens udvikling.
Hvilke fordele er der ved energiarbejde?
Energiarbejde kan have en række positive effekter på mennesker:
Forløsning af traumer og begrænsende overbevisninger.
Styrkelse af intuition og for nogle evnen til klarhørelse, klarsyn og evnen til at navigere blandt andre mennesker.
Skabelse af balance i energisystemet og gennemstrømning.
Øget bevidsthed om egne og andres udstråling herunder hvem du har gavn af at have tætte relationer med.
Bedre håndtering af vanskelige følelser og tilstande.
Forbedrede relationer til dine nærmeste.
Bedre grænsesætning og evnen til at afslutte relationer, der ikke er gavnlige for dig.
At slippe offerrollen og tage ansvar for eget liv.
Klarere fornemmelser af, hvad der er "rigtigt" at gøre i en given situation.
At stå stærkere, mere samlet og mere roligt i vanskelige og pressede situationer.
Er der nogen risici ved energiarbejde?
Vi har ikke oplevet risici forbundet med energiarbejde, men vi understreger vigtigheden af at finde en dygtig og erfaren energiarbejder. Det kan være en intens proces at arbejde med dybe traumer. Vi advarer imod energi-arbejde, der ser forsimplet på menneskets energisystem og arbejder ud fra dogmer om, at "alle kan lære det". Ikke alle kan lære energiarbejde, og ikke alle kan "se", det er en evne, man kan tilegne sig igennem et langvarigt arbejde med eget energisystem, samt guidning i hvordan det udføres. Den største risiko er, at det ikke virker for dig, og derfor har vi indført første-sessioner til ½ pris, så du kan prøve det af, før du beslutter dig for et forløb.
Hvordan finder jeg en dygtig energiarbejder?
Det anbefales at være kritisk og skeptisk (også over for os), og at vælge en energiarbejder, hvis livsstil og erfaringer man kan spejle sig i, samt holde øje med effekterne over tid.
Manifestation og samskabelse?
Energiarbejde kan ses som et redskab til at blive bedre til bevidst skabelse og manifestation. Ved at arbejde med energien bag vores tanker og følelser, kan vi skabe forandringer i vores liv. Det tager tid og det kræver mod og dine egne skridt viser vejen, forandringer tager tid og du bedes huske på, at selv små forandringer (f.eks. i det relationelle) faktisk kan være meget store skridt.
Kan jeg selv lave energiarbejde?
Nogle kan arbejde med deres egen energi - andre kan ikke. Vi foreslår nogle gange under sessioner forskellige øvelser og teknikker, som du kan bruge til at rense og balancere dit energifelt, beskytte det og trække dit eget felt tilbage fra andres. Det understreges, at nogle dybe traumer og energetiske blokeringer kan være for komplekse til at håndtere selv, og at det i disse tilfælde er nødvendigt at søge hjælp. Det er derfor, vi er her. Vi anerkender din egen proces og dine egne metoder. Virker de for dig så fortsæt endelig med dem. Vi er her for at hjælpe dig over de forhindringer, som kræver hjælp fra et andet menneske. Det er ikke meninge, at vi skal gå vejen alene, men i fælleskab.
Hvad kan jeg forvente af en session med en energiarbejder?
En session bygges 100% op omkring dine unikke behov. Under en session kan du opleve:
At energiarbejderen scanner og fortolker dit energifelt.
At energiarbejderen arbejder på specifikke områder i energifeltet for at fjerne blokeringer og skabe øget gennemstrømning.
Fysiske fornemmelser i kroppen, såsom varme, kulde eller prikken.
Indre billeder, symboler såvel som minder for indeværende og tidligere liv kommer op og forløses til indsigter.
Følelsesmæssige reaktioner, såsom gråd, smerte eller vrede transformeres og slippes.
Indsigter og erkendelser om eget liv og destruktive mønstre blotlægges så nye valg kan tages.
Fysiske smerter, du har døjet med, tager til i intensitet og ændrer sig eller forløses helt i sessionerne.
En variation af udefinerbare energetiske forstyrrende fornemmelser, du måske i det meste af dit liv troede du bare måtte leve med, kommer op og linderes eller landes helt.
Hvordan ved jeg, om energiarbejde virker?
Den bedste indikator for, om energiarbejde virker, er din egen oplevelse af fremskridt over tid. Kan du mærke forandringer i dit energiniveau, følelser, tanker eller dine relationer ud fra det, vi har arbejdet med? Det er dog vigtigt at huske, at energiarbejde er en proces, og at det kan tage tid at se resultater - især hvis du står med omfattende problemstillinger, der har fyldt længe.. Men omvendt skal du over tid opleve mærkebare forandringer. Ellers virker tilgangen ikke for dig, og er ikke tiden og pengene værd.
Kan energiarbejde erstatte traditionel terapi?
Energiarbejde fokuserer på energisystemet, mens traditionel samtaleterapi fokuserer på tanker, følelser og adfærd. Begge tilgange kan være værdifulde, og det er op til den enkelte at vælge, hvad der passer bedst til deres behov. Hos os finder du en kombination af metoder herunder traditionel samtale og energiarbejde.
Vores inspiration
I vores praksis med energiarbejde står vi på skuldrene af pionerer som Barbara Brennan, hvis banebrydende værker har banet vejen for en dybere forståelse af det menneskelige energifelt. Brennan's forskning og teorier, som detaljeret udfoldes i hendes publikationer, giver os et sprog og et konceptuelt framework, der hjælper os med at navigere i dette komplekse og ofte misforståede felt. Hendes arbejde tjener som en væsentlig reference for vores egen praksis og understøtter vores bestræbelser på at forstå energifeltets nuancer og dets indvirkning på den fysiske og psykiske trivsel.
Parallel hermed søger vi inspiration og evidens fra f.eks. det videnskabelige fællesskab, herunder forskning foretaget af Institute of Noetic Sciences (IONS). IONS' banebrydende studier i grænseområderne mellem videnskab og bevidsthed åbner op for nye perspektiver på, hvordan tanker og intentioner kan have direkte indflydelse på vores fysiske verden. Ved at integrere indsigter fra IONS' forskning i vores arbejde, inviterer vi til en dialog mellem det åndelige og det videnskabelige, hvor hver kan berige forståelsen af det andet.
Vores tilgang til energiarbejde er imidlertid ikke statisk; den er dynamisk og evigt udforskende. Vi anerkender, at vi befinder os i et felt, der er rigt på mysterier og ubesvarede spørgsmål. Selvom vores arbejde bygger på et fundament af eksisterende viden og praksis, er vi ydmyge over for de utallige aspekter, vi endnu ikke forstår. Vi står åbne for videnskabens progressive udforskning af bevidsthedens domæner og energiarbejdets potentiale, og vi er engagerede i en kontinuerlig proces af læring og tilpasning.
Til trods for energiarbejdets nuværende fravær af omfattende videnskabelig validering, observerer vi gang på gang, hvordan det har en transformerende effekt på dem, vi arbejder med. Disse transformationer – ofte subtile, men dybtgående ændringer i personens daglige liv og velbefindende – tjener som vores primære motivation. Det er de konkrete resultater, som mennesker oplever, der driver os til fortsat at udforske og anvende energiarbejde som et værktøj til heling.
Som vi opfatter det, med vores individuelle og fælles evner til at mærke og se det menneskelige energifelt, udgør vi mennesker et komplekst energisystem. Dette system består af både flydende og strukturerede elementer, som former sig i mindst 7 lag af bevidsthed. Arbejde indenfor disse energilag påvirker ofte den fysiske krop direkte, hvilket kan opleves som forskellige sensationer og til tider smerter. Denne form for intervention er sofistikeret og kræver en dyb forståelse af, hvordan energi- og nervesystemet fungerer sammen i deres mange lag og frekvenser.
Nedenfor ses et billede fra Barbara Brennans bog Core Light Healing af to mennesker der står i energetisk synkronisitet:
En fusion af tilgange
Vores tilgang til energiarbejde er forankret i en fusion af vores individuelle baggrunde, erfaringer og perspektiver. Mette, med en solid base i terapeutisk praksis, bringer en psykologisk dybde og en intuitiv forståelse af energifeltets dynamikker. Hendes evne til at omstrukturere energifeltet, reparere energetiske flænger og samle splittede elementer i energisystemet, er grundlagt i hendes mangeårige erfaring og menneskelige indsigt.
På den anden side tilfører Sune et sociologisk og evolutionspsykologisk perspektiv, med en særlig interesse i social interaktion inden for det energetiske felt. Dette inkluderer forståelsen af energiforbindelser, energiudvekslinger, og hvordan energier påvirker gruppedynamikker. Hans tilgang er analytisk og systematisk, og tilbyder en vinkel på, hvordan individuelle energier interagerer inden for større sociale og evolutionære kontekster.
Denne integration af psykologiske og sociologiske perspektiver giver os mulighed for at adressere energiarbejde på både et personligt og kollektivt plan. Vi arbejder sammen om at skabe en praksis, hvor disse tilgange ikke blot sameksisterer, men beriger og understøtter hinanden. Det er gennem denne synergi, vi er i stand til at tilbyde en mere omfattende og dybdegående tilgang til dem, vi arbejder med.
I vores arbejde med klienter er det denne fusion af tilgange, der guider processen. Fra de første øjeblikke af guidning gennem energifelter, til de dybere processer af transformation, arbejder vi hånd i hånd for at sikre, at hver person, vi møder, får den mest omfattende og støttende oplevelse mulig. Det er vores fælles mål at guide hver enkelt gennem deres unikke rejse med energiarbejde, udstyret med en dyb forståelse for energiens nuancer og dens potentiale for ægte forandring.
Din personlige rejse i energiarbejdet
I vores samarbejde guider vi dig gennem en transformerende rejse, hvor du lærer at navigere gennem dine energetiske tilstande. Ved at assistere dig i at trække vejret dybt igennem disse tilstande, støtter vi dig i at opløse og transformere dem, så du opnår en følelse af større frihed og åbenhed. Dette arbejde kræver ikke specifikke forudsætninger – blot en åbenhed og vilje til at udforske og forandre.
Undervejs i processen vil du opleve øjeblikke af dyb afslapning, hvor du kan give slip og tillade os at facilitere energiarbejdet. Men rejsen byder også på udfordringer; øjeblikke, hvor det kræver mod at stå i smerten eller ubehaget. I disse øjeblikke vil indsigter opstå – nogle gange inden i dig selv, andre gange gennem os – som vil guide og understøtte din proces.
Transformation kræver nysgerrighed og mod til at rette opmærksomheden indad og konfrontere det, der fastholder dig. Denne rejse er en dialog mellem dit hverdagsliv og de valg, du står over for. For at undgå at falde tilbage i velkendte mønstre, er beslutningskraft nødvendig for at handle på de indsigter, du erhverver undervejs.
Vores rolle er at styrke dig med lys, nænsomhed, klarhed og integritet, så du kan navigere i perioder med udmattelse og overvældelse. Vi åbner op og belyser din sandhed, klarlægger dine veje fremad, men det endelige ansvar for at vælge og handle ligger hos dig. Vores arbejde er at bringe dig til et punkt af klarhed, hvor dine valg står tydeligt frem. Det endelige valg – og kraften til at forandre dit liv – ligger i dine hænder.
Energiarbejdets potentiale for IP'er
Energiarbejde kan være særligt gavnligt for IP'er (sjæle, der ikke har så meget erfaring fra jorden, men meget fra andre steder). Energiarbejde kan hjælpe IP'er med at rense, balancere og beskytte deres energifelt og dermed navigere bedre i den jordiske sfære.
Energiarbejde kan hjælpe IP'er med at:
Forstå og håndtere deres sensitive natur: IP'er kan opleve Jordens energier som intense og overvældende. Energiarbejde kan hjælpe dem med at forstå deres sensitivitet og lære at beskytte sig mod negative påvirkninger.
Slippe afhængighed af andres energier: IP'er kan have en tendens til at give deres energi væk til andre, hvilket kan føre til udmattelse og ubalance. Energiarbejde kan hjælpe dem med at trække deres energi tilbage og skabe sunde grænser.
Opfylde deres mission på Jorden: IP'er inkarnerer ofte med en specifik mission for at hjælpe Jorden og dens beboere. Energiarbejde kan hjælpe dem med at få klarhed over deres mission og styrke deres evner til at udføre den.
Integrere deres jordiske og ikke-jordiske aspekter: IP'er kan have en følelse af at være anderledes og ikke helt at høre til på Jorden. Energiarbejde kan hjælpe dem med at integrere deres jordiske og ikke-jordiske aspekter og finde en følelse af balance og tilhørsforhold.
Det er vigtigt for IP'er at finde en dygtig og erfaren energiarbejder, der forstår deres unikke behov og kan guide dem på deres spirituelle rejse.
Du kan høre mere om IP'ere i vores podcasts.
Englesjæle og Energiarbejde
Englesjæle er væsner med en stærk forbindelse til ”engleriget” og en mission om at bringe lys og healing til Jorden. De har ofte et åbent og responsivt energifelt, hvilket gør dem modtagelige for energier og vibrationer. Denne sensitivitet kan være en gave, men også en udfordring, da de nemt kan blive overvældede af andres udstråling eller blive udnyttet i relationer, hvor de giver for meget af sig selv.
Energiarbejde kan være et kraftfuldt redskab for englesjæle til at navigere i den jordiske sfære og opfylde deres sjæls potentiale.
Gavnlige effekter af energiarbejde for englesjæle:
Rensning og beskyttelse af energifeltet: Englesjæle kan bruge energiarbejde til at rense deres energifelt for negative energier og skabe en beskyttende barriere, der forhindrer uønsket indtrængen. Dette kan hjælpe dem med at føle sig mere grounded og trygge i den fysiske verden.
Styrkelse af grænsesætning: Englesjæle har en tendens til at være omsorgsfulde og givende, hvilket kan føre til, at de overskrider deres egne grænser og bliver udnyttede af andre. Energiarbejde kan hjælpe dem med at styrke deres evne til at sætte sunde grænser og beskytte deres energi.
Forståelse af deres mission: Englesjæle kan have svært ved at forstå deres mission på Jorden og føle sig forvirrede over deres rolle. Energiarbejde kan hjælpe dem med at få klarhed over deres mission og styrke deres evner til at udføre den.
Integration af lys og mørke: Englesjæle kan have en tendens til at fokusere på lys og kærlighed og have svært ved at håndtere mørke og negative følelser. Energiarbejde kan hjælpe dem med at integrere både lys og mørke og se kontrasterne i verden mere nuanceret.
Udtrykkelse af deres fulde potentiale: Englesjæle kan have engle-frekvenser i sig, der er kraftfulde, men som kan være vanskelige at håndtere i en menneskekrop. Energiarbejde kan hjælpe dem med at integrere og udtrykke disse frekvenser på en balanceret måde.
Energiarbejde kan være transformativt for englesjæle og hjælpe dem med at frigøre sig fra begrænsende mønstre og opfylde deres sjæls potentiale. Det er vigtigt for englesjæle at finde en energiarbejder, der forstår deres unikke natur og kan guide dem på en kærlig og respektfuld måde.
Nedenfor ses en visualisering - som skal ses som vejledende, af hvordan vi selv oplever effekterne af energiarbejde:
Hvad er min personlige rejse i energiarbejdet?
Hos os, finder mennesker ofte en stigende følelse af ro og klarhed, som udvikler sig over tid. Dette gælder ikke kun i stunder alene, men særligt i de udfordringer, relationer kan præsentere. Arbejdet med os udruster dig med en forfinet skelneevne, særligt inden for relationers dynamik. Du lærer at identificere, hvilke relationer der nærer dig, og hvilke der kræver, at du sætter klare grænser. Mange opdager en ny dybde i forbindelsen til deres nærmeste, forudsat at disse også er villige til at åbne sig og indgå i dybere forbindelse.
Det er ikke ualmindeligt, at klienter rapporterer om intense følelser af ro eller endda ekstase efter vores sessioner, hvor de oplever en fornyet forbindelse til både sig selv og omverdenen. For at forankre og udvide disse øjeblikke af forbindelse kræves der et engagement i processen over tid og en beredvillighed til at agere på de indsigter, der opstår.
Din rejse gennem energiarbejdet kan afsløre nye lag af din væren, som hver især kræver opmærksomhed og nænsom bearbejdning. Nogle finder, at de hurtigt når til kernen af deres udfordringer, mens andre må navigere gennem flere komplekse lag, før de når dertil. Uanset din vej, er vores mål at udstyre dig med de værktøjer, du behøver for at lede din egen proces fremadrettet. Gennem vores sessioner og workshops hjælper vi dig, og både vores podcast og Mettes seneste bog er designet til at støtte dig på din personlige rejse.
Vores engagement i at assistere dig mod en dybere forbindelse er rodfæstet i Magdalene Effektens essens. Vi er her for at støtte dig gennem hele din proces, uanset de udfordringer, du måtte møde på vejen. Sammen skaber vi et rum, hvor transformation ikke bare er mulig, men bliver en integreret del af din hverdag og vækst.
Kærlig hilsen
Mette og Sune