De Tre Stadier af Parforholdet
Vi ser tre stadier i et parforhold, der afspejler forskellige niveauer af modenhed og bevidsthed. De er inspireret af David Deidas arbejde og genkendes i kulturer, der ligner den danske. Det er vigtigt at huske at stadierne ikke er statiske, og I kan bevæge sig frem og tilbage mellem dem og være på forskellige niveauer samtidig.
Stadie 1:
Dette stadie kaldes "købmands-byttehandlen".
Det er præget af overfladiske kvaliteter som udseende, status, økonomi og seksuel tiltrækning.
Parterne fokuserer på, hvad de kan få ud af forholdet, snarere end hvad de kan bidrage med.
Dette stadie er ofte forbundet med umodenhed og manglende selverkendelse.
Et eksempel på dette stadie er når en kvinde er tiltrukket af en mand udelukkende på grund af hans markerede kæbelinje eller veltrænede krop.
Stadie 2:
I dette stadie søger parterne lighed, intellektuel og følelsesmæssig forbindelse.
Der lægges vægt på respektfuld kommunikation, samt på arbejdet med at lande følelsesmæssige konflikter. Længslen efter at søge forbindelse på flere områder, kan dog forårsage at forskellighederne udvandes, og at den seksuelle tiltrækning derfor mindskes eller helt forsvinder. Mange par går i parterapi med håbet om at løse dette problem, som de typisk udtrykker på denne måde: "Hvordan kan det være, at vi ikke har særlig meget lyst til hinanden, når vi nu er så gode sammen på så mange andre områder?".
Mange par bruger lang tid på at navigere i dette stadie og forsøge at få det til at fungere.
Det er et nødvendigt skridt for at kunne genkende behovet for noget dybere.
Stadie 3:
Dette stadie er kendetegnet ved en dybere forbindelse, hvor begge parter er frie og uafhængige, men bevidst vælger at tage kærlighedsrejsen sammen.
Kvinden er ikke afhængig af partnerens kærlighed, men hviler i sin egen indre kærlighedskilde, og manden er ikke afhængig af kvindens lys og seksualitet, men har selv adgang til lys og ekstase. Begge er dog samtidig i stand til både at give og modtage (og nyde) hinandens gaver.
Parret kan opnå erkendelser og kærlighedsniveauer, de ikke ville kunne opnå individuelt, både mentalt, følelsesmæssigt, seksuelt (kropsligt) og åndeligt.
Det kræver modenhed og bevidsthed at nå og opretholde dette stadie.
Kilder: Bogen "Samtaler med min imaginære datter" af Mette Miriam Sloth samt podcast afsnit 9, 11 og 12.