E3: Kvindens længsel efter forbindelse

Apple

Spotify

Podimo

Other

I foredraget kredser Mette Miriam Sloth om kvinders længsel efter dyb forbindelse, særligt i intime relationer, og hvordan denne længsel ofte kompliceres af uforløste mønstre fra barndommen og slægten. Vrede fremstår som et centralt tema, både som en forsvarsmekanisme og som en potentiel vej til større selvindsigt og stærkere relationer.

Forbindelse, sårbarhed og vrede:

• Længsel efter forbindelse: Kvinder har en dyb længsel efter intimitet og forbindelse. Denne længsel kan dog blive en kilde til smerte, når den møder modstand i form af uforløste mønstre.

• Vrede som forsvarsmekanisme: Når kvinder føler sig truede, ikke set eller mødt i en relation, er vrede ofte den første reaktion. Mette Miriam Sloth opfordrer til at udforske denne vrede konstruktivt ved at mærke den i kroppen og forstå dens rod, i stedet for at undertrykke den eller lade den gå ud over partneren.

• Sårbarhed som nøgle til forbindelse: Ægte forbindelse kræver sårbarhed. Kvinder skal turde vise deres sår, selvom det kan være skræmmende på grund af frygt for afvisning eller misbrug. Mette Miriam Sloth understreger, at det er helende for begge parter, når kvinden tager initiativ til at genetablere forbindelse efter en konflikt ved at udtrykke sin sårbarhed.

• Tre typer vrede: Mette Miriam Sloth identificerer tre hovedårsager til vrede i parforhold:

  • Barndomstraumer: Vrede rettet mod partneren kan være et udtryk for uforløste traumer fra barndommen.

  • Kollektiv vrede: Kvinder kan bære på en kollektiv vrede over historisk undertrykkelse, som kan udløses i relationer.

  • Partnerens "off-ness": Vrede kan opstå, når partneren ikke lever op til sit ord, falder ud af integritet eller forsøger at manipulere kvinden.

Mønstre, manipulation og grænsesætning:

• Mønstre fra barndom og slægt: Mette Miriam Sloth pointerer, at mønstre fra barndommen og slægten spiller en afgørende rolle i vores relationer. Epigenetik nævnes som en mekanisme, hvorved traumer og uforløste følelser kan nedarves.

• Manipulation vs. grænsesætning: Der er en vigtig forskel mellem følelsesmæssig manipulation og tydelig grænsesætning. Manipulation handler om at forsøge at få sine behov mødt uden at udtrykke dem direkte, mens grænsesætning er at kommunikere sine behov og grænser klart og tydeligt. Hvad der opfattes som manipulation af partneren, kan i virkeligheden være kvindens forsøg på at sætte grænser.

• Ansvarsfralæggelse: Mange kvinder har en tendens til at fralægge sig ansvar i konflikter. Dette skyldes ofte en underliggende frygt for sårbarhed.

Mænd og det feminine:

• Mænds udfordringer med kvinders vrede: Mange mænd har svært ved at håndtere kvinders vrede og kan reagere med defensivitet eller afvisning. Mette Miriam Sloth opfordrer mænd til at se kvinders vrede som en gave og en mulighed for vækst.

• Mænds længsel efter kvinders lys: Mænd næres af kvinders livsglæde og sprudlende energi. De trives, når deres kvindelige partner er glad og i balance, men har ofte svært ved at håndtere svære følelser.

• Det feminine og det maskuline: Disse er grundenergier, der findes i alle mennesker, uanset køn. I intime relationer er der ofte et spil mellem disse energier, hvor kvinden søger at overgive sig (feminint), mens manden søger at modtage overgivelsen (maskulint).

Dagligdagen som praksis:

• Mette Miriam Sloth opfordrer til at bruge dagligdagen som en øvelse i at være opmærksom på sine følelser og reaktionsmønstre i relationer. Ved at observere og udforske sine følelser kan man blive mere bevidst om sine mønstre og gradvist ændre dem.

• Transskription

  E3 Kvindens længsel efter forbindelse

  Mette Miriam Sloth: Er jeg lige her fra hotellet igen igen for nogle af jer som har været med før. På min iPad drager nogle af jer måske helt nye. Jeg venter lige lidt på, at der kommer nogen med. Det er meget forskelligt hvor mange der er med, lige fordi I har muligheden for at være med eller stille spørgsmål, men alle som er med for at se optagelsen. Så derfor. Er der sjældent så mange med i forhold til hvor mange der har tilmeldt sig. Og det er jo også så fint, fordi det er jo det med at få det hele til at gå op. Jeg retter lige lidt på kameraet med for lyset og sådan noget. Det er lige med at få det testet. Så lige nu sidder jeg bare og snyder lidt i forhold til at få nogle med, for lige at verificere om I kan høre mig. Og nu er der en med. Til dem af jer der begynder at komme med I må meget gerne lige skrive hvis i kan se og høre mig at jeg kan se mig selv, så jeg sgu antager at der er nogen der kan se mig. Men det er meget fint lige at få noget lyd på os, så hvis I bare lige ville skrive en kommentar ned og så retter jeg lige lidt til her i forhold til lys og alt muligt. Så lige vi lige ville skrive om og om I kan høre og høre det der komme ud af munden på mig. Det er testet, men man ved aldrig, om der er mus på linjen. Kan både se og høre, Men det er smukt.

  Mette Miriam Sloth: Godt, fantastisk. Er der hul igennem. Det er sådan, at jeg sludrer her i de første halvanden time og så åbner op for spørgsmål, så alle dem af jer, der er med live, har muligheden for at få stillet spørgsmål i den sidste halv time og endelig endelig bruge det, fordi der er alle dem, som har meldt sig til og der er en forsinkelse på lyden. Jeg kan ikke se, at de andre siger det. Det kan være din forbindelse. Altså der er jo det der med, at det nogle gange er lidt bøvlet, at det er min forbindelse og den forbindelse, som er hjemme ved dig. De to skal ligesom spille sammen. Der var et lille glitch, kunne jeg se på min, at den lige stolede lidt og nu kommer tilbage igen. Så det kan godt have været på det tidspunkt, hvor du lige så det panel. Så prøv lige at skriv igen, hvis der stadigvæk er forsinkelse på. Jeg tror den er oppe og køre fint igen nu. Ellers må du lige skrive igen eller prøve at logge ud og logge ind igen, så plejer det at virke. Så dem af jer der har spørgsmål eller får spørgsmål undervejs allerede har nogle spørgsmål, nu endelig lige notere dem ned. Og så lige vent med at stille dem til at åbne op i den sidste halv time, fordi de popper op på skærmen og det gør jo ikke noget når det er spørgsmåls tid, så forstyr ikke mere. Når jeg lige sidder og taler. Så endelig endelig bare notere dem og så endelig bruge den halv time. Det plejer at være sådan, at jeg når omkring de fleste af spørgsmål.

  Mette Miriam Sloth: Det afhænger lidt. Det afhænger af, hvor mange der er med i forhold til, hvor meget jeg når det, og hvor meget jeg når. Mange spørgsmål jeg når, men man kan sige jeg plejer at komme omkring alle spørgsmål mundtligt. Og det der sker er at. At hvis jeg ikke når omkring en måned, så gå ind i gruppen og besvare dem. Så uanset hvad, så får du svar på den ene eller på anden måde. Men jeg tror ikke vi så mange med lige i dag. Så endelig. Det er bare med at bruge bruge muligheden for at stille spørgsmål, hvis du har nogle. Det er sådan, at når de er færdige, så henter jeg den her fil ned. Det er også fedt at have brugt, at den lige for hjertet er med live, og det er ikke noget problem for jer på Facebook. Men man behøver ikke og man kan blive i gruppen og se optagelsen. Men I får den også sendt via e-mail, så den kommer i jeres indbakke her senere i dag. Jeg skal lige have den hentet ned, så ligger den på det. Der hedder vi Mojo, som er lidt fungerer det samme som YouTube, og så har i linket, så er der et password til den og så kan i se den så mange gange som I nu har lyst til det. Så på den måde er der ikke tidsbegrænsning på, der kan være på det tidspunkt, jeg laver min forretning fuldstændig om, og så bliver den lukket ned. Det er noget langt ude i fremtiden.

  Speaker3: Godt.

  Mette Miriam Sloth: Jeg har ikke. Jeg får mine tommelfingre her. Det var mere for at se om der var kommet nogle flere beskeder omkring lyd og noget, men det er der ikke. Så vil jeg egentlig bare gå i gang. Man kan sige, at det her foredrag, som jeg har lavet denne her gang, som hedder Kvinde kend dit forhold. Det er egentlig for at gå ned i nogle af de temaer, som jeg beskriver i min nye bog, som udkom her i listen her. Den udkom her i maj. Man kan se den her samtale med min imaginære datter. Og man kan sige det med den her. Den handler om den lidt anderledes end de to andre bøger, jeg har lavet som handler. Som handler meget om børn og tilknytning og følelsesmæssige udvikling. Og det gør den her bog for så vidt også. Den handler bare ikke om børn. Den handler om, hvad der sker med voksne i relationer til især vores intime partner, fordi man kan sige Mange af de ting, der opstår i vores nære relationer, har lidt de samme mønstre. Selvfølgelig er der forskel på, om det er nogen vi intime med, og hvordan vi har det med vores børn. Men nogle af de samme måder, der sker i konflikter, når vi trækker os, når vi bliver såret. Når vi bliver bekymrede, Når vi på en eller anden måde ikke kan mærke forbindelsen mellem hinanden. Det er faktisk meget det samme. Og det egentlig også derfor, jeg begyndte at have et par i rådgivning som en form for parterapi, uden jeg sådan er klassisk parterapeut.

  Mette Miriam Sloth: Jeg har sådan lidt min egen måde at gå til tingene på, så man kan sige det, som jeg gør, når jeg rådgiver par. Det er faktisk meget at have fokus på. Hvad er der i? Hvordan foregår det? Det relationelle og det følelsesmæssige i forbindelsen? Fordi noget af det er nok det samme, som når vi har og bøvler i relation til vores børn. Det er det, der sker, når vi har de her udfordringer i vores relation. Og det er egentlig fordi mange af vores forsvarsmekanismer, de popper op, og når de popper op, jamen så kan det godt blive sådan en lille smule bøvlet, fordi det, der egentlig sker, det er den måde, vores biologi er skabt på. Vi er egentlig bevidsthed i ned patte i pattedyrs krop, og det kan godt være sådan lidt bøvlet, fordi det der sker, når du bliver presset. Det er din overlevelses mekanismer. De er simpelthen kodet til at kigge ind sådan her. Så der skal ikke særlig. Du skal ikke føle os specielt presset, og det behøver ikke kun være noget fysisk ude i verden. Det kan simpelt også være, hvis du føler dig truet i relationen til din partner. Hvis du føler dig truet i relation til din partner, så bobler de faktisk også op og de forsvarsmekanismer, de ligesom er kodet til. Det jeg faktisk betragter det er enten at gå til angreb eller løbe væk eller at fryse.

  Mette Miriam Sloth: Det er faktisk sådan det er. Det er helt basalt set de tre reaktions former, der ligger i mennesket, når vi skal forsvare os selv og ideelt set brugt, så skulle vi kun bruge det her. Jeg går til angreb, jeg løber væk eller jeg fryser. Når vi er så presset at vise, at det er nødvendigt. Altså, man kan sige, at jeg føler mig truet på mit liv. Eller du ved, et fremmed menneske angriber, men det er egentlig der, hvor vi gerne i nødstilfælde skulle bruge de her mænd, fordi der kan være så meget i vores opdragelse. Der kan være en masse ting, vi ikke er blevet set og mødt i som børn, og hvis vi kigger på, hvordan vi er blevet mødt som børn igennem generationer. Det beskriver jeg faktisk. Jeg kommer lidt ind på det i min første bog Harmoniske Unger og læste meget op på, hvordan vi har mødt børn fra helt tilbage. Vi har egentlig lidt historiske dokumenter. Har man prøvet at finde ud af, Hvordan har man mødt børn op igennem tiden? Og det har været ret svært at finde, for det er ikke blevet så beskrevet. Men når vi har kigget på det, så en historiker det hedder løgn, det much strøget udtales. Han har viet sit med sit viden, sit liv til at undersøge det. Og man kan sige, at det der skete, da han kikkede på det her, det var han fandt ud af.

  Mette Miriam Sloth: Vi har faktisk haft det. Vi har faktisk behandlet børn ganske horribelt op til for ganske nyligt, og det at det påvirker det der med hvordan vi er blevet mødt som børn i historien, har også en påvirkning på, hvordan du og jeg har det i dag. Vi kalder det lidt et. Videnskabeligt set kalder vi det epigenetik, altså i forhold til hvordan er man blevet mødt i fortiden, og de kan have sat sig som adfærdsformer i vores eget liv. Shamanisme arbejder også med det i forhold til hvordan kan man derved bryde link til ens slægts temaer. Og det er det her med at du vil også opleve det i din egen familiehistorie. Der vil være nogle temaer, som synes at gå igen. Det kan være noget problematiske relationer. Det kan være afhængigheds problematikker. Det kan være forskellige ting, der faktisk gør, at de kan være lidt bøvl og lidt svært at være og være til stede i livet. Og nydeligt og egentlig også. Det kan være svært at håndtere konflikter i intime relationer. Det er faktisk noget vi som art ikke er særligt gode til. Vi er meget i min meget ung art og mennesker, så det her med at håndtere og så det her med at håndtere det, som der er i. Det, der kommer op i intime relationer med intime relationer mener jeg er vores seksualpartnere og den partner vi har sex med. Og i intime relationer mener jeg også vores nære, som typisk er vores børn og den nærmeste familie.

  Mette Miriam Sloth: Det er faktisk de relationer, som er de sværeste for alle. Jeg kender ikke nogen mennesker, der ikke bøvler her på den ene eller den anden måde. Det er så også her, hvor vi oplever mest kærlighed, og det er også her, hvor vi kan opleve og føle os mest nært og mest forbundne. Men det er så også her, hvor det gør mest af det er mest smertefuldt for os at føle Disconnect. Altså føle, at vi på den ene eller anden måde ikke at føle os forbundet med eller meget ofte ryger i konflikt med. Så det er et kæmpe paradoks, at dem vi elsker højest, faktisk er det myldre mest i konflikt med. Det er enormt smertefuldt for os, og det er lidt en nød, der er lidt lidt svær at knække. Det betyder ikke, at vi kan knække den. Og med det mener jeg ikke, at vi kan komme hen et sted, hvor vi ikke har nogle konflikter, fordi det er ret så længe, at vi hun kan ned i sin krop. Og på et eller andet tidspunkt, så vil du altså på et tidspunkt ryge uenighed, fordi det er ret svært at rumme forskelligheder og også mennesker. Vi er meget forskellige. Så det handler ikke så meget om, at vi skal hen et sted hen, et sted hen, hvor der aldrig er konflikter. Det handler mere om, hvordan vi kan håndtere konflikter og forskelligheder og forsvarsmekanismer på en måde, så det ikke sætter sig så dybt, at det gør så forfærdelig ondt på os, at vi har så svært ved at komme tilbage igen til de her mennesker, som vi elsker højt.

  Mette Miriam Sloth: Derfor er det, jeg primært tager udgangspunkt i i dag. Det kan også være det med vores børn, der taler meget mere om på marked med andre foredrag i forhold til, hvordan vi bliver tricket af vores børns adfærd, og hvordan vi kan følge den tryghed den sårede hed. For at blive klogere på både hvordan vi selv er blevet mødt som børn, og hvor det har gjort ondt. Men også for at se, hvad der ligger der inde i vores slægts linje. Hvad for nogle dybe relationelle tematikker er ikke blevet bearbejdet og forløst, så vil de komme til udtryk i os selv i relation til vores børn. Men det kan undgås, så det sker for os alle, så der er ikke nogen af os, der går fri. Heller ikke mig. Men det, jeg taler om i dag, er mere, hvad der sker i det relationelle, som er sværere i forhold til en intim partner, altså som en livspartner. Eller også det kan for så vidt også være en elsker. Men jeg vil faktisk sige, at det stikker lidt dybere, end hvis det er en elsker, fordi det der sker, om vi har en relation til en elsker, Det at man kun til og fra støder man når går inden det bliver for bøvlet.

  Mette Miriam Sloth: Hvornår er etablerede relationer ting, at når det er en etableret kærlighedsrelation og man har lavet det commitment til hinanden, så sker der nogle andre ting. Altså så er det faktisk her vi åbner mere op. For typisk ender det med, at vi flytter sammen, og vi får børn sammen. Vi har bonusbørn sammen. Der kommer så mange ting, der gør, at vi vil komme ud i situationer, hvor vi er presset. Det kan du godt nogle gange undgå med venner, fordi man mødes. Man sludrer, man smutter igen. Det samme med en elsker. Man mødes, man sludrer, man elsker, man smutter igen. Så der er simpelthen nogle ting, noget bøvl, du skal lære fra. Og så kan man sige Men er det så ikke bedre bare at leve sådan? Altså man kan sige, at hvis man kun har en kærlighedsrelation til en elsker det, hvis det er det, man er opdraget til, så er der ikke noget forkert i det. Der er bare nogle ting. Der vil være et niveau, hvor man ikke kan gå dybere sammen, og fordi det, der også er paradoksalt i det her med det med konflikter i relationer, det er faktisk. De her de her steder, de brudflader, hvor vi, hvor vi kommer til at sove, hinanden eller vi bliver trigget og føler os såret af den anden, der kan. Det skete i det paradoks blive det sted. I den brudflader er der to veje, så du står foran en korsvej.

  Mette Miriam Sloth: Enten kan man komme til lidt, faktisk er traumatiserende eller ret traumatisk for hinanden, eller man kan faktisk forløse noget og gå ind i en dybere forbindelse sammen. Så er det også derfor, det ikke handler så meget om, at man skal undgå konflikter, for det er uundgåeligt. Det handler meget mere om, hvad gør jeg med konflikter og det svære i konflikter, når jeg er fanget der? Og det jeg mener med, at man ved traumatiseret eller kan såre hinanden dybt eller ret, og man ser hinanden. Det kan jeg lige prøve at tale om lidt først. Og det er det her med, at du vil i din intime partner. Opleve, at vedkommende får sagt eller gjort noget, der minder, smage, minder om, smager lidt af noget. At hun står og mangler, du har fra din egen barndom. Det er helt klassisk, at vi får tit bliver tiltrukket af nogen. Det var det faktisk Jytte Wikkelsø, der har skrevet, der for forelsket i den forkerte har skrevet om det, og jeg er meget enig med hende. Og hun siger, at i kærlighedsrelationer er der både et ret traumatiserende aspekt og et forløsende aspekt. Jeg er meget, meget enig i, at jeg formulerer det på en lidt anden måde, men jeg er utrolig enig med hende. Så det vil sige, når vi kommer ind i en intim relation, så ligger der altid et potentiale. En mulighed for meget dyb smerte, men også et potentiale for dyb forløsning, hvis vi vel at mærke kan formå at tage det på os.

  Mette Miriam Sloth: Og et eksempel kan være, når man kommer til retro med det til hinanden. Det er meget ofte omkring tilknytningsmønstre, det vil sige hvordan bliver jeg tryg, hvordan relaterer jeg? Hvad er min længsel efter at relatere mig dybt, dybt og mærke dyb kærlighed? Og der kan der være forskellige mekanismer. Når der så når vi når vi mærker dyb kærlighed, er forelskede og mærker kærlighed, det er ikke svært. Det er faktisk rimelig nemt at håndtere, men i det øjeblik der kommer en forstyrrelse ind, det vil sige, at vores partner siger et eller andet gør et eller andet trækker sig. Der sker en eller anden form for forstyrrelse, et skænderi, en konflikt i det øjeblik der træder dine forsvarsmekanismer ind. Og det er de her med. Jeg nævnte disse forsvarsmekanismer før, Der er ikke så mange af dem egentlig. Der er ikke særligt mange måder at forsvare sig selv på, fordi vores forsvarsmekanismer som menneske, action, lækker mad, intuitiv design, tudse gamle. Så det er sådan lidt. Det er bare nogle soldater, der ligesom gør hvad de får besked på. Så kan de se lidt forskelligt ud, afhængig af hvad vi er blevet udsat for. Vores køn, vores alder, vores modenhed, vores genetik. Der er en masse brikker i puslespillet i forhold til, hvordan de kommer ud individuelt hos os. Men. Det er lidt de samme mønstre, og tit møder vi en partner eller er tiltrukket af en partner, som har modsatrettede mønstre af os selv.

  Mette Miriam Sloth: Så det kan for eksempel være, at når du bliver truet, når du føler dig presset, og du bliver, når du føler, at du bliver kritiseret, og du bliver vurderet, og du bliver dømt, eller du føler dig ikke set, ikke mødt, ikke forstået af din partner, så vil du have nogle konkrete forsvar, der kikker ind i forhold til at yde beskyttelse mod det, fordi noget af det vil have smagt noget af barndommen, hvor du har set, følt dig ikke set, ikke mødt af dine forældre som nogle af de elementer, der vil komme i spil. Det er sådan lidt irriterende, men vi undgår det ligesom ikke, Og her kan der så opstår noget. Så afhængigt af hvordan du tillærte dig i din barndom og prøver på at reparere forbindelsen til dine forældre, når de ikke kunne finde ud af det, fordi du var for utryg for dig. Ellers så har du gået ind i nogle forskellige. Så måske har du været rebellen, der bare har slået fra dig. Det vil sige, du ikke kunne mærke dine forældre, hvis de var grænseoverskridende, hvis de røg ubevidst adfærd, hvis de røg i alt for ubetinget kærligheden. Er du gået på dem, så har du agtet Afd.. Altså du har egentlig bare sagt fuck ja, og det kan du have gjort fra en ganske ung alder, så det kan være en mulighed. Så det kan være en mulighed, hvis du oplever noget af din partner, hvor han eller hun ikke ser eller møder dig eller kritiserer dig eller vurderer dig og ryger i sit eget mørke og vender det ud mod dig.

  Mette Miriam Sloth: Det vi kalder processer at få kastet sit eget shit over på dig, så kan det aktiveres af forsvar, hvor du også hvor du giver fra dig. Det vil sige, i yderste konsekvens kan du faktisk ende med at slå fysisk, men mere ofte i den del af verden vi bor i, Der kommer det mere til udtryk i sådan et verbalt angreb. Det vil sige, du går til modangreb. Du føler dig angrebet, du går til modangreb. Et andet forsvar kan være og blive pleasende hele tiden og tilsidesætte sine egne behov for hele tiden at være over i den andens behov. Så det vil sige, du tager det. Det er det angreb, du får for din partner. Af en eller anden årsag. Og det opstød det tager du. Det røg direkte ind i dig, hvor du føler om det også er forkert. Det vil sige, så har du lært det du har du oplevet, måske blevet lidt nedbrudt i barndom eller har noget med hvor du vender smerten indad. Så det vil sige, du meget hurtigt tænker, at vedkommende har ret. Det er mig, der er forkert, og så vil du meget hurtigt gå over og sige, at du har ret, og du vil prøve og måske blive sådan lidt kliché klinge i forhold til at opretholde forbindelsen og være villig til at tviste og bøje og nærmest spræng dig selv åben for at fastholde forbindelsen.

  Mette Miriam Sloth: Så det er også det faktisk også et forsvar. Det er et forsvar for stedet, forstået på den måde, at du faktisk er villig til at kompromittere dig selv og din egen personlighed i ønsket og håbet om at bibeholde relation til det her menneske i håbet om at bippe og så stadigvæk at kunne få en smule bare en smule kærlighed. Så det her er vigtigt. Det handler ikke så meget om, hvem du er som menneske. Det handler mere om, hvad du er blevet udsat for i din konstitution. I forhold til hvad for nogle forsvar, der ligesom er blevet sat i stilling, så er der også andre forsvar som at lukke ned, hvis når du bliver presset, at du faktisk så du får fra. Du får nærmest en fornemmelse af, at du flyver og flyver ud og kroppen og det gør du ikke. Men det nærmest som om. Når man taler med nogen, som var nedlukning, så føles det nærmest som om de bliver sådan helt, og de ser sådan ud. De bliver lidt mekanisk og de begynder nærmest at gabe, og det synes som om de savner AUT. Og du vil bare lyst til at have vendt dig væk, og det er meget svært at sætte ord på, hvordan du har det. Og det der er med det her med nedlukning.

  Mette Miriam Sloth: Det gør det lidt svært, fordi det er enormt svært at kommunikere. Du ønsker egentlig at undslippe. Og det er også et mønster, der typisk vil være både. De kan både være opstået i barndommen + Det kan have ligget i slægts linjen som en ikke epigenetiske kodning, som det faktisk er sådan en Doblo rammer, at den både ligger der og så er den blevet fået lov til at udspille sig også i barndommen, hvor du så kan blive opmærksom på den intime relationer. Så man kan sige meget af det, der udfolder sig i i barndom, i hvordan vi bliver ikke set, ikke mødt, vil på en eller anden måde komme op igen i intime relationer og vise sit ansigt, hvor der nu er mulighed for, hvis man kan kigge på det med at nu der faktisk mulighed for at skabe forløsning. Jeg kan faktisk arbejde med disse aspekter sammen med min intime partner, men det det handler om, det kræver at vi af begge parter bringer noget bevidsthed ind i det her, Så det kræver faktisk. Er vi nødt til at være opmærksom på. At når vi bliver tiltrukket af en intim partner i den tiltrækning, det er ikke kun det, vi bliver tiltrukket af, men i den samlede hele, vi bliver tiltrukket af, er der også en sorg tiltrækning. Der er simpelthen et de partnerens. Sorg vækker dit sorg, og der sker en tiltrækker, hvor de så de faktisk lidt suger sig ind i hinanden, fordi de her det psykiske sår gerne vil noget som rigidt mønster.

  Mette Miriam Sloth: Det de gerne vil, det er, at de faktisk ønsker at komme op i lyset, så de kan blive forløst, sådan som det bare føles i en pattedyrs krop, når det sker der. Det er vanvittig ubehageligt. Så det der sker er, at i relation kan det være meget svært, fordi lad os sige du har et mønster der hedder, at du savner AU. Det vil sige, når du er i en konflikt med din partner, så sker der det, at det er meget ubehageligt for dit system, så du føler dig så truet, at du nærmest forsvinder ud af din krop, hvor du har lyst, og du vender ryggen til. Du har lyst til at flygte og gå væk og bare ligge dig ned og sove. Lad os sige, at din partner har et andet forsvar, at når han når sit brev, han hun. Det kan selvfølgelig også overføres til hund hund. Han han. Det hænger ikke. Det har ikke noget med seksuel orientering at gøre. Nu er det bare fordi, at flertallet lever i et heteroseksuelt forhold, så derfor bruger jeg hanhunde, men laver det endelig om så det passer i den relation som du nu har du er i. Men lad os sige, at han har med sig og går til angreb, at når han ryger i sine forsvar, så går han til angreb for at vække for og markere grænser. Jeg kan ikke se, jeg kan ikke se det.

  Mette Miriam Sloth: Jeg kan ikke mærke dig. Du ser mig ikke, Du hører mig ikke. Og den måde, som han får det ud på, er ved at gå verbalt til angreb. Sådan de to forskellige former, det vil sige, når det sker, så kan det være ret svært at komme tilbage igen. For som den ene bliver mere og mere bjæffende i sin anklager i sit angreb for at prøve på at komme tilbage til kærligheden, som vedkommende har lært. Jeg nødt til at kæmpe for kærligheden. Selvom det sjældent virker sådan, så er det et forsvar, og forsvaret er her at beskytte sig ved at forsvinde og vende ryggen til. Du kan se her det. Det bliver til meget katten efter musen, og det kan være enormt overvældende, fordi den grund til man har lært at forlade kroppen, er fordi der her typisk har været noget i den tidlige barndom, som har været for overvældende. Det kan være, man har haft forældre, der har været meget, meget raserianfald, som har råbt og skreget meget, og som har været utilregnelige, som har haft et meget presset temperament. Det kan også være, at man har levet i et hjem i et barndomshjem, hvor. Forældrene aldrig skændtes, Men selvfølgelig har været konflikter, som de begge to ikke har lært og har kunnet håndtere, så har det bare selv. Så alt blev ved fejet under gulvtæppet og det der sker i en. I et miljø, hvor forældre ikke har lært at tage ansvar for det emotionelle miljø, om det så enten er fordi det høje eksplosivt eller det bliver parkeret under gulvtæppet, som med de to poler.

  Mette Miriam Sloth: Det vil sige, at det suger barnet til sig. Det vil sige, barnet kan mærke, at der foregår et eller andet, men har ikke kan ikke finde ud af, hvad det er. Og når et barn ikke kan finde ud af, der er noget galt, er der noget, der er utrygt. Jeg ved ikke hvad. Så tager barnet det og tager det på sin egen skulder. Det er simpelt hen. Man kan sige, at barnet bliver sådan lidt. Det kommer meget hurtigt til at give sådan en skraldespand for det psykiske miljø i barndomshjemmet, og det tager man så med sig op, og så blusser det op, når vi kommer i vores intime relationer for at prøve at blive forløst. Så det er da også derfor, jeg arbejder på begge niveauer. Jeg arbejder både med at hjælpe forældre med at skabe et psykisk miljø, hvor de tager, og hvor forældre tager ansvar for alt det kaos, der nu opstår, fordi det gør der, hvor det at være voksen og skal tage ansvar er skide svært og dermed altid vælge os hele tiden. Og så så det er ikke. Det er ikke så farligt, fordi det kan vi ikke rigtig undgå med det der hvordan? Hvad betyder det egentlig at tage ansvar for det psykiske og det emotionelle miljø i hjemmet? Hvordan betyder det at tage ansvar for ens egen følelsesmæssige udvikling? Og kunne du ved? Kan sige til og fra i relationer det noget som.

  Mette Miriam Sloth: Dec Det er faktisk ret svært, men det er noget, som vi godt kan opøve, og det er blandt andet derfor, jeg taler om det her i dag, hvor jeg har udvalgt nogle specifikke dele, som jeg blandt andet i den bog jeg nævnte før, som jeg også beskriver i denne her del. Fordi den handler også meget om seksualitet. Men, men, hvis vi også skal kunne overgive os seksuelt til en partner, så er vi faktisk også nødt til at være ret trygge i egen krop og vi enormt. Det er enormt vigtigt, at vi er trygge ved ham, fordi det er nærmest umuligt at overgive sig seksuelt til en partner, som vi utryg ved. Det kræver enorm meget tillid og overgive os seksuelt, og derfor hænger de her ting så utrolig meget sammen. Så noget af det, jeg kommer til at gå ind i i dag, er netop for at beskrive nu alle de. Nu har jeg forklaret lidt omkring det med tilknytningsmønstre. Det er derfor man taler meget om at tilknytningsmønstre fra barndommen, de er så vigtige at få i skabet, og der når man kan, så kan se når de har været lidt overbefolket med de fleste af os, at så vil vi se at de kommer til udspille i intime relationer. Og så er det faktisk her, hvor vi.

  Mette Miriam Sloth: Vi er faktisk lidt ned til. Når du står i en situation med en partner, og de her ting kommer op, så føler begge parter sig faktisk lidt som børn. Så de skal ses lidt som når du er fanget i nogle mønstre fra barndommen, så føler du dig faktisk lidt som et lille barn indeni. Det er meget forvirrende, for vi skulle jo gerne være voksne mennesker. Men der er noget i vores emotionelle del af vores følelsesmæssige udvikling, som ikke rigtig har fået lov til at vokse med, fordi det ikke fik den støtte fra vores forældre, som der var brug for. Og grunden til at det ikke var, peger fingre af forældrene mere, for de fik heller ikke den støtte, de havde brug for. Jo længere du går tilbage i historien, jo værre har det været, og jo mindre er børn og unge blevet set og mødt som dem, de er. Så det er noget, vi øver os på. Det er noget, hver generation ligesom tager et ryk med. Og det er også derfor. På den måde kan din intime relation være en guldgrube af erfaring og heling. Men nogle gange vil du også føle dig sendt hjem. Altså på på måder, hvor det er enormt svært for dig at finde hoved eller hale i. I den her konflikt Hvad er mit? Hvad er hans? Og hvordan fan er det, at jeg får bidraget til den? Og det er også derfor nogle. Jeg har måske hørt den sådan lidt irriterende saying.

  Mette Miriam Sloth: Man kan ikke. Du kan ikke. Det eneste du kan til ansvar for din egen adfærd. Du kan reelt set ikke rigtig gøre noget ved andres adfærd, og det kan man jo godt synes. Det giver jo ikke mening. Hvad hvis du møder en, der slår mennesker eller begår vold eller andet? Selvfølgelig skal der ske grænsesætning i det, og det er rigtigt, og derfor er det lidt mere komplekst end som så. Så det handler egentlig om, at du fra et lidt nøgternt stade skal lære at vurdere forholdet og mærke ind i de her konflikt relationer i dynamikkerne og så se, hvordan fa'en er det, vi får trykket hinanden? Og når vi trækker hinanden, og jeg så har en anden form for adfærd. Han har en anden form for adfærd. Hvordan får vi langsomt ikke afmonteret, men hele det her? Altså ændre de her adfærdsmønstre, så vi kan gøre noget andet? Første skridt er faktisk at blive opmærksom på dynamikkerne, og der er flere og flere, især i vores del af verden, der kommer til mig. Og så siger de Jeg er helt træt helt ind i knoglerne, og de har faktisk virkelig, virkelig godt styr på, hvad det er for nogle dynamikker, der udspiller sig. Altså, de har haft haft alle lange terapiforløb, og de er ikke det selvudvikling, de ikke har kigget på, så de kan egentlig til UG kryds og bolle fuldstændig sige. Så sker der det, der sker det.

  Mette Miriam Sloth: Og det her skete i min barndom, og jeg ved godt, hvorfor jeg lukker ned. Jeg ved jo godt, hvorfor jeg går til angreb. Så bliver jeg bange. Der er faktisk virkelig langt hen ad vejen skemalagt. Deres mønstre. Og nu har de det bare sådan med det. Jeg gider ikke snakke om dem. Jeg er bare så træt af snakke om det. Jeg vil gerne gøre noget ved det, og når man står her. Nogle står der, hvor de er, sådan helt i blinde, og sådan er det bare ondt. Vi samler hovederne sammen igen og igen og igen. Og det gør fucking ondt. Fint. Så starter vi med at få øje på dynamikkerne. For hvad er det, der sker her og sådan, når det sker? Og når jeg bliver helt desperat, så trækker han sig. Og når jeg så trækker mig, bliver han helt desperat, og så bliver det katten efter musen. Okay, så begynder man langsomt at få en forståelse for nogle meget almenmenneskelige dynamikker, som rammer os alle sammen på lidt forskellige måder. Men men det er lidt de samme varianter og de samme temaer. Så starter man dér. Så det vigtigste er, at man starter med at blive klar over, hvad er det for en dynamik, der er i min relation? Fordi du kan ikke ændre noget, du ikke kan se. Så første skridt er at bringe bevidsthed klarhed ind. Hvad fuck er der? Der foregår den der hvor man den næste så havner der, når man når man så er lige midt klar man rimelig spændt se på hvordan de her forsvar de fungerer.

  Mette Miriam Sloth: Så kommer der sådan en. Man rammer sådan en mur af meningsløshed og sørgmodighed, fordi man har brugt så meget fokus. Så meget krudt på at hitte rede i de her forvirrende dynamikker. Og der er jo et håb, jeg, når jeg forstår det, og min hjerne forstår, hvad der sker, når han siger sådan, så siger jeg sådan. Så siger han sådan, og så kører det den her vej ikke når man ligesom har set det mønster mange gange, og man er blevet helt træt, og man har prøvet at tale sig ud af det. Det fungere ikke en skid. Så rammer man sin mur af. Jamen du kender godt disse mønstre, men hvorfor ændrer de sig så ikke? Og der kan godt komme sådan en. Jeg må være forkert. Jeg må være helt håbløs. Jeg må være gået i stykker. Der må være, Jeg må være svag, Jeg må være der kommer jeg, der kan komme. Der kan faktisk nærmest komme noget, der minder om selvhad på det her stadie, hvor du godt kender dine mønstre. Du kan godt se de, men du kan også godt se mønstrene i din partner, men du ved ikke, hvordan I får det ender I havner i den samme rille igen og igen, og det er mere for at sige, at det her sted. Jeg har ikke oplevet nogen, der ikke havnede der på en eller anden måde, og det er egentlig et svært sted at stå.

  Mette Miriam Sloth: Men det her er bare vigtigt at vide, at det ikke fordi det er dig, der i stykker eller dig der er svag, eller dig der er noget som helst, fordi de første skridt som hedder at du bliver bevidst, altså kognitive. Det vil sige, når du ikke er i det ubevidste. Når du ikke er presset, kan du godt kortlægge mønster. Du kan godt se dem, men det er ikke det, der er svært. Man kan sige, når du står tidligere skridt og ikke har spottet dem endnu, så er der et stykke arbejde i det. Men for rigtig mange er der mere eller mindre klarhed over de her mønstre. Det der så bliver virkelig, virkelig svært er, hvorfor kan jeg så ikke finde ud af at gøre noget andet, når jeg er presset? Hvorfor Når jeg godt ved det her, hvorfor fanden handler jeg så ikke på det, når jeg er presset? Og derfor er det her denne her. Der kan komme en stor fortvivlelse og forvirring ind. Hvorfor er det igen og igen, at jeg kommer til at såre eller lade den, jeg elsker, såre mig, når vi bliver presset, når vi godt ved, at det frastøder os. At det gør afgrunden mellem os dybere. At det gør, at den seksuelle lyst til os mindskes. Altså når der kommer alle de her svar smertefulde aspekter op. Hvorfor er det så, vi bliver ved med at havne der? Og der er det der, hvor den form for selvhad kan komme ind.

  Mette Miriam Sloth: Som om at vi tænker Jeg burde kun lade vær, når jeg nu godt ved det og har det bare rigtig vigtige og lige har fundet en nænsomhed og noget selvkærlighed ind til dig selv, til din partner, fordi du godt ved det du har. Jeg har regnet den ud med. Den højere kognitive funktion betyder ikke at din mønstre ændrer sig og det mere og mere. Se det som er det fuldstændig anden. Den er det for os alle sammen. Det er også derfor samtaleterapi er dejligt og vigtigt, men det kan kun tage dig så langt. Samtaleterapi samtale alene. De ændrer ikke din, din din dine mønstre, som udspiller sig i dit nervesystem. Ja, der sker det, at nervesystemet sætter ind før dine tanker. Så når du bliver presset, det vil sige lige nu hvor jeg ikke er presset, så ville jeg sagtens kunne komme med en lang redegørelse for hvordan. Når jeg bliver trigget, så sker der det. Ja, det var fordi min opvækst var sådan, og det var det, der lå jeg på. Jeg kom med alle mulige forklaringer på, hvad der sker, og jeg kan sætte ord på, hvad for nogle følelser jeg ryger i, når jeg rammer noget meningsløshed, som har været et tema i mit liv. Jeg kan fuldstændigt mærke det, men det er noget helt andet, end når jeg oplever noget i min intime relation, som presser mig tilstrækkeligt til, at det her gamle mønster faktisk tikker ind.

  Mette Miriam Sloth: Og det er det pres, der gør det. Og det oplever alle mennesker, at når vi bliver presset tilstrækkeligt, så er det vores forsvarsmekanisme, de sætter ind per automatik. Fordi det egentlig er det, de gode til, de gode til at beskytte dig. Og så kan man sige, de blev gode på et tidspunkt, hvor de helst ikke skulle være blevet sat i spil, der helst skulle være nogle voksne, der havde mødt, og rummet, der er favnende på en. På en måde. De gjorde det så godt, som de kunne med det, de kom fra. Og nogle gange er det også livsomstændigheder. Nogle gange er det også det der med. Men så er der jo krig og så ikke lige været her. Men hvis vi går langt nok tilbage, var der Anden Verdenskrig, så der opstår der også nogle omstændigheder i det ydre miljø, som to alene forældre slet ikke nødvendigvis er herre over. Så der er mange brikker i puslespillet til, hvorfor vi har de her forsvarsmekanismer. Så det er mere med at forstå, at dit nervesystem reagerer altså sådan her, og det er derfor det kan være så svært at ændre de her mønstre. Og når du så står der og finder ud af det okay, det her kendskab og mine mønstre og så det at ændre dem, det hænger ikke særlig meget sammen. Det er et skridt på vejen, men det er faktisk ikke.

  Mette Miriam Sloth: Der skal man lige trække vejret dybt nogle gange, fordi så finder man ud af, at sådan Du godeste, det var kun første bid, og rejsen var bare at bringe bevidsthed ind i min mønstre. Det er egentlig arbejde, som er det største arbejde. Det er faktisk at få dagligdagen dagen gjort til en praksis, hvor du bevidst tilvælger jeg og bruger situationer i mit hverdag som. Ændringer til mit nervesystem scanninger. Du skal egentlig se det som det bliver. Vi bevæger os ind i en æra, hvor det er helt anderledes, hvor vi tænker Så går man til coach, psykolog, terapeut, til healer og til alt muligt for at blive fikset. Og så kommer vi tilbage og lever, og så går det. Så går det galt. Så går vi herover igen den anden vej rundt. Vi bruger hele hverdagen alt i alle de situationer, der opstår i vores dagligdags liv, til at øve os, til at øve os, til at øve os, til at øve os i at gøre noget andet end vores automatpilot. Og så går vi en gang imellem til coach, healere, rådgivere, samtaleterapi eller hvad det nu kan være, hvor vi ligesom får nogle, der hjælper os med sådan at sige hvad fanden sker der her? Så sker der det, og hvad kan jeg lige gøre her? Og så går vi tilbage og øver os igen. Så det er den helt modsatte vej. Så det handler faktisk om at tage magten, så power hjem til sig selv.

  Mette Miriam Sloth: Det er der ikke. Nogle meget inklusivt og en psykolog, der på den måde kan redde dig, for dine mønstre, kan ikke lade sig gøre. Den eneste, der kan arbejde på at ændre de mønstre, der er i dit nervesystem, selvom du ikke er skyld i dem. Det er ikke din skyld, at du har de her forsvar. Det handler om alt muligt andet, så vi skal helt selv skyld aspektet ud af det. Det er simpelhen bare en træning der ligger, så du har fået nogle tillærte adfærdsmønstre, der nogle gange bliver lidt bøvlede, når jeg bliver rigtig presset. De bliver bøvlet i mine intime relationer og jeg kan se det det samme sted. Jeg knalder hovedet ind i en mur og så skifter partner og flytter dem bare med. Dukker op i relation til mine børn, til mine forældre og til min intime partner. Du vil typisk kunne se det i forskellige afarter, og når den smerte er tilpas stor, og du er træt ind i knoglerne. Jeg gider ikke mere. Der kan du begynde at lade hverdagen være din praksis. Så det er ikke det samme. Du tager ikke hen til yoga en gang om ugen for at dyrke yoga. Du laver yoga i hele hverdagen. Du får simpelthen bygget det ind som en praksis i din. Du får hverdagen gjort til en livslang praksis, og det betyder jo ikke, at du skal gå hele tiden og være obs på dine mønstre.

  Mette Miriam Sloth: Det betyder egentlig bare du bringer bevidsthed ind, og derfor vil jeg tale noget om det. Jeg har beskrevet i oplægget til foredraget her. Det er det her med blandt andet en måde at arbejde med det her på i hverdagen kan faktisk være ved, at du tuner ind og bliver meget opmærksom på vrede og vrede, når det opstår i dig, og hvordan. Vrede kan være udtryk for nogle forskellige ting, og fordi noget af det vigtigste. I dine relationer i forhold til, når der er konflikt. Det er faktisk det her med at komme tilbage igen. Det er det, der sker, når du bliver presset med et menneske, som du holder af din intime partner. Lad os tage et eksempel med din og din partner. Det der sker, når din forsvar trykkes. Den måde, som du er skabt på som menneske eller i den her pattedyrs krop. Det er, at når du føler dig og dit system bliver tilpas presset, så du føler dig tilpas kritiseret, jovist, hvad det nu kan være der boner ud. Ikke set, ikke mødt, ikke elsket, misforstået. Hvad det nu end er, der gør, at du føler dig presset, og du er derfor nødt til at yde selvbeskyttelse over for dig selv. Det er, at der mister du kontakten til din omsorgs instinkter. Eller sagt lidt anderledes Du mister faktisk lidt kontakt til din hjerte energi, og det er derfor, at du kan blive så fortvivlet.

  Mette Miriam Sloth: Når du har konflikter mellem dine børn og din partner er, at du går rundt og føler egentlig du du nyder dine relationer og føler kærlighed, så bliver du presset og ryger i et eller andet, som i hvert fald ikke opleves alle kærligt og lige der. Når du er i konflikt, der mærker du faktisk ikke kærlighed. Det er meget svært for os mennesker at være i konflikt med nogen og samtidig have et åbent hjerte. Med åbent hjerte mener jeg ikke i flok i New York. Højspændt et eller andet. Jeg mener faktisk det her med, at du faktisk mærker, at jeg også elsker dig. Jeg føler kærlighed til dig, samtidig med at jeg føler mig truet af dig. Det er faktisk rigtig, rigtig svært. Det er nærmest umuligt, for det er ikke dine forsvarsmekanismer, de fungerer. Når du føler dig truet, så vil dit system kodet til at gå til angreb, fordi du også er et rovdyr. Du ved, vi er bare. Vi er linket dybt sammen med evolutionen af dyrearter. Så du ved det der med, at vi er ikke kun et rovdyr, men vi er også et rovdyr. Og det der skræmmer flest, er især kvinder også. Men det synes jeg er lidt på en anden måde. Det er det her med at falde ind og ud af kærlighed. Eller og opleve, at vores partner falder ind og ud af kærlighed. Det kan være enormt modbydeligt. Det er faktisk det samme, når du har et åbent hjerte, som du faktisk føler dig forbundet med.

  Mette Miriam Sloth: Livet, med dig selv og med dine nærmeste. Hvis du så åbner op, opstår en konflikt med din partner, hvor han ikke er i køn, men hvor du kan mærke, at han ryger i et eller andet. Hvor han, siden du ved dyb kritik af livet eller på anden måde kan være meget med lige nu, er han ikke forbundet. Han er sådan ikke forbundet i sit hjerte, til dig eller til livet. Det kan være enormt modbydeligt, så derfor er det både både enormt ubehageligt at være den, der selv bliver afskåret fra at føle sig forbundet til livets flow, og det er enormt ubehageligt at opleve og være i relation til nogen, der er der, hvor man prøver at vække dem for at komme tilbage, komme tilbage til sig selv og kom tilbage til os. Og så er der selvfølgelig situationer, hvor begge parter absolut ikke er i forbindelse med kærligheden, men er i konflikter. Så vi undgår ikke nogen af disse tre scenarier. Du undgår ikke på et tidspunkt at være i konflikt med nogle af dine nærmeste, hvor ingen af jer mærker kærligheden. Du undgår ikke, at du kan mærke kærligheden, og du kan mærke håbet, om du kan mærke forbindelsen. Men din partner er faldet ud og lige der går til angreb eller tjekker ud, eller hvad han nu gør, og du. Du vil også opleve at. Din partner faktisk har forbindelse og ønsker at få dig tilbage til forbindelsen, men du ikke selv kan finde vej tilbage.

  Mette Miriam Sloth: Alle tre scenarier er. Der er vel alle mennesker kommet til at opleve det som uundgåeligt for hvor vi står på vores evolutionære rejse, og det er fucking vanvittig modbydeligt, når vi alle. Men det er en. Altså, man kan sige, at det er det, der er læringen i det her med at have en bevidsthed og faktisk lære og have en åben krop og et nervesystem, der ikke trækker sig for meget sammen, når vi er i konflikt. Det er nok det vigtigste på vores evolutionære rejse. Altså når vi hvis når vi som art formår flertallet af mennesker, formår det og kvarker så kunne være i sin forsvarsmekanisme uden at lukke hjertet og stadigvæk holde altså stadig kunne kunne kunne have styr på langtids perspektiver og kan bruge sin højere mentale funktioner og stadigvæk har rummelighed og medmenneskelighed og medfølelse i hjertet samtidig med at man er presset. Når vi udvikler os til at være sådan nogle mennesker, så ville der ikke være krig med os. Det ville være snildt. Hvorfor skulle man have krig? Så ville der ikke være nogen grund til sved. Så det ville være en anden måde at agere som mennesker i verden på. Om vi nogen sinde når derhen? Jeg ved det ikke. Jeg vil sige, vi har potentialet til det. Vi har potentiale til det, vi kalder ubetinget kærlighed, som det reelt set er. Ubetinget kærlighed er egentlig, at jeg evner at se dig og møde dig, også når du presser mig.

  Mette Miriam Sloth: Det betyder ikke, at jeg tillader dig at blive for grænseoverskridende for mig. Og her kommer vi ind i nogle af nuancerne. Det vil sige, hvis et menneske er meget grænseoverskridende for mig, så har jeg, at jeg kan markere en grænse og sige fra, men stadig have mit kropssprog rettet mod personen og sige hov. Den vej. Kan ikke gå ned med dig eller det er jeg uenig i. Jeg hører dig, men det er jeg uenig i. Og hvis vedkommende så ikke trækker sig, hvis jeg har vurderet det der, det er faktisk ikke mit det. Da kan jeg meget tydelig mærke. Det er ikke mit, men personens egne umyndige behov, som personen ubevidst prøver på. Før over på mig, så han eller hun kan undgå at tage ansvar. Når man bliver opøvet nok i sit system, så vil du tydeligt kunne mærke, når når nogen prøver at hijacker dit system og blive manipulerende. Manipulation Følelsesmæssig manipulation opstår, fordi vi som barn ikke er blevet. Det har ikke været tilladt at vise alle sine behov, og vi ikke blevet mødt i vores behov. Så grunden til, at mange voksne kommer til at manipulere i håbet om at få legitime behov opfyldt, er fordi, at vi ikke er blevet mødt i vores behov som børn, fordi det i vores forældre heller ikke og så backtrack og venter at være så meget. Så med mindre man har en decideret personlighedsforstyrrelse psykopati, som der heldigvis ikke er så mange der har, så handler det, når vi kommer til at manipulere hinanden.

  Mette Miriam Sloth: Typisk en dyb angst for, at jeg ikke er værdig til at blive mødt i mine behov. Jeg kan have ret til at have mine behov. Det er også derfor, vi prøver netop i vores samfund og møde børn til at sige, om du er har ret til at have dine behov. Det betyder ikke, at du får. Du får 10 milliarder chokoladekiks, men jeg udskammet dig ikke fordi at du gerne vil have en 1 t chokoladekiks, så jeg siger både nej til flere chokoladekiks. Vi behøver jo ikke at udskamme dig fordi at du egentlig har lyst til det. Så vi prøver at blande nogle verdener. Vi prøver faktisk at rydde op i noget af det her i vores forældreskab, samtidig med at vi prøver på at tage hånd om det, når det blusser op i vores intime relationer. Så der er derfor mange følelser på overarbejde lige nu, fordi de prøver være enorm opmærksom på hele den her følelsesmæssige udvikling og får ryddet op af generationers ubevidsthed i relationer, fordi det ikke har været muligt tidligere. Der er mange ting, der ikke har været muligt relationelt tidligere. Som vi nu faktisk prøver. Kan vi ikke gøre noget andet her, sådan at vi ikke giver alt det her ukritisk med videre. Så det vil sige, For når man står i en situation med nogen, der er grænseoverskridende, de kan godt.

  Mette Miriam Sloth: Det vil din intime relation nogen gange være. Din partner vil nogle gange komme til at være grænseoverskridende for dig, fordi vi alle sammen kommer til nogle gange igen, og du vil komme til at være grænseoverskridende over for din partner, også når du ikke ved det. Det vil sige, at du opøver evnen til at kunne mærke det er det, du kan stå og sige nej tak, den der, det tager jeg ikke imod. Den der tager jeg ikke på mig, og jeg står ret på mit behov, og jeg står og jeg står ret på og siger Jeg kan ikke møde det behov i dejlige nu, fordi det er noget du selv er nødt til at tage dig af. Men det betyder jo selvfølgelig man skal kunne mærke det rent, og hvis vedkommende så lige der er så meget ude af sig selv, at han eller hun bliver ved med at presse dig, så kan du være nødt til at sige jeg mit hjerte er åbent, og jeg laver ikke om på det. Kan godt se du fanget noget lige nu, men jeg er nødt til at flytte mig. Jeg er nødt til at flytte mig fra dig, fordi du er fanget i noget, som ikke har noget med mig at gøre. Så ja, nogle gange kan man også havne med sine forældre. Et jeg nødt til at flytte mig lige nu og så komme tilbage til dig senere, hvor du har haft noget tid til at tænke over det her og komme lidt ned, og så kan vi snakke om det igen.

  Mette Miriam Sloth: Så det her med at have en rummelighed og åbenhed over for sin partner og for andre relationer handler ikke om, at vi skal være grænseløse og bare skal acceptere alt. Du kommer bare fra et sted, hvor der er meget mindre dom. Og her kommer vi tilbage til vreden, fordi det kræver jo, hvis du skal kunne mærke. Og det er ikke det der, du sender min vej. Det er faktisk ikke mit. Det er faktisk ikke min andel. Nogle gange vil du vil andre jo sætte en grænse, fordi du er grænseoverskridende. Så der mærkes det forskelligt, og det kræver faktisk, at du opøver evnen til at kunne smage forskel på de her forskellige interaktioner. Og det er meget fascinerende, for det kan sagtens lade sig gøre, at du gør det. Altså at du faktisk kan opøve evnen til at smage forskel. Og her er vrede vidunderligt. Og vrede kan godt være sådan lidt en svær en at dele med, fordi især for os kvinder. Fordi kulturelt. Når vi kigger på historien, så har det ikke været kulturelt anerkendt, at kvinder viser direkte aggression. Så vi er blevet afrettet. Vi er blevet nedertysk, vi er blevet hånet, vi er blevet alt muligt. Vi er blevet holdt på plads i historien, så der er så fordi vi også er et pattedyr, så er vores aggression kommet ud af sidebenene, og den skulle den.

  Mette Miriam Sloth: Skæld ud aggression skal ud. Det er den nødt til, og hvis den kan komme ud direkte, så er man nødt til at finde andre veje. Så det er en af årsagerne til, at mange kvinder faktisk har enormt svært ved grænsesætning. Vi kan faktisk nemmere lave grænsesætning, når du når du godt tør og vise direkte aggression og sige stop. Men for mange kvinder, når de gør det, så bliver de dybt i tvivl. Bagefter var jeg nu berettiget at have ødelagt relationen. Må jeg overhovedet? Og har jeg nu for meget? Var nu for hård? Så for mange kvinder oplever de faktisk, at det her er enormt svært. Grænsesætning i intime relationer kan være enormt svært. Som en del af den kulturelle prægning. Den anden handler om, hvordan vi fungerer med vores signalstoffer, vores hormoner som kvinder. Man kan sige det, der sker, når jeg som kvinde bliver stresset i en relation, som jeg ønsker at bibeholde, så dans sammen med mine stresshormoner, så danner jeg faktisk også oxytocin, som er et bonding hormon, som jeg ønsker. Jeg har faktisk en dyb hunger efter at sikre forbindelsen. Evolutions psykologerne og biologerne. Deres hypotese om hvorfor det er sådan er at. At det muligvis har været evolutionært en fordel for kvinder igennem vores lange evolutionære prægning. Det her med jamen du faktisk at vi faktisk har været lidt konfliktmægler, fordi for at man kan siges, at grunden til at vi ønsker at forbinde os og få konflikten ned i dybet og få genetableret forbindelsen, har været for at mindske potentiel vold.

  Mette Miriam Sloth: Så man kan sige, at vi kan både have enorm gave, have enorm styrke i forhold til faktisk at få genetableret forbindelser, få taget snakken for klinket skårene. For der vil være en stor hunger i de fleste kvinder i forhold til at sikre sig, at vi er okay. For mange kvinder er det virkelig, virkelig ubehageligt, hvis der er en uafsluttet konflikt. Det kan være utroligt modbydeligt for mange kvinder. Bivirkning ved det kan bare være, at nogle gange er det faktisk nødvendigt at sige hertil og ikke længere og egentlig bare kan komme med et vredesudbrud og sige stop bak da fuck off og slip den dér uden alt muligt tankemylder om fordi den havde sin helt funktion der. Du er grænseoverskridende. Jeg er nødt til at råbe højt, for du hører det ikke. Hertil og ikke længere. Og derfor. Derfor skal vi sådan balancere, fordi nogle gange kræver det egentlig, at vi kan se, at vedkommende er fanget i sit eget shit. Og det, at vi rækker ud og forbinder os, kan hjælpe personen ud. Andre gange så er vi faktisk nødt til at lave en meget, meget markant grænse for at vedkommende kan mærke det, og så kan vi genetablere. Så derfor kræver det også, at vi kan smage forskel på, hvad der er hvad. Fordi nogle gange er det også os selv, der har forårsaget konflikten, fordi vi er kommet til at putte vores ubevidst materiel over på vores partner, der i desperation for vores manipulation slår fra sig, fordi det er ubehageligt det her.

  Mette Miriam Sloth: Jeg kan mærke, der sker noget ubehageligt. Jeg kan mærke du har nogle forventninger til mig, som jeg slet ikke kan indfri, eller jeg kan mærke du forsøger at få mig til at gøre noget eller være noget, som jeg ikke er. Det er utrolig ubehageligt, når nogen prøver på at gøre én til noget andet end det man er, i håbet om at få sine egne behov opfyldt. Og det er noget vi kvinder kan komme til. Men gør det også. Så lige nu taler jeg primært til kvinder, men mænd, men kan også lytte med her for at blive klogere på kvinder. Og det er noget, som vi er enormt nødt til at blive enormt opmærksomme på, at vi kan se noget potentiale. Vi har nogle ønsker, men jeg har nogle ønske om, at du ser mig på en bestemt måde og derfor straffer dig, hver gang du ikke gør. Det kan være et eksempel, og det smager anderledes. Det vil sige, at hvis din partner bliver vred på dig eller trækker sig eller føler sig overvældet, når du er der, så er det fordi det er den adfærd, du skal tage dig af. Simpelthen fordi det er noget, du får lagt over på vedkommende, og der han han har ret til at blive vred.

  Mette Miriam Sloth: Han har ret til at gå, Han har ret til at sige det. Der ville jeg det, der er ubehageligt for mig. Og det kan godt være, han ikke kan finde ordene for, hvad der foregår, og man kan mærke, at det er ubehageligt, og det er også derfor derfor, man er nødt til og blive ret skarp i forhold til at kunne kende forskel i de her interaktioner. Hvad er hvad? Hvad har jeg fået skabt? Hvor jeg prøver på ubevidst at få ham til at makke ret på en måde, som er vanvittig ubehagelig for ham, hvor han faktisk skal sige fra. Hvornår er det, at han gør noget ved mig? Hvor jeg skal sige fra, hvor han ikke er? Obs, hvor han ikke ser og møder mig, så jeg faktisk er berettiget den vrede hans vej. Og hvornår er det egentlig nogle sår fra min barndom, som er blevet vækket og har vækket vreden, som han aldrig kan fikse? Og derfor vil jeg prøve at definere det som at du kan. Det kan lyde enormt overvældende og sine følelser på tre måder. Du kan. Du kan eksperimentere med det her i din i dine relationer eller din intime relation, fordi man kan sige, at vreden har lidt tre forskellige former. Man kan komme ud af tre forskellige årsager eller hovedårsager, og det er den ene årsag. Når du bliver vred på din partner, så kan det være fordi han har vækket noget, han har sagt, eller gjort noget, som har vækket noget fra din barndom.

  Mette Miriam Sloth: Det vil sige. Lad os sige du har haft en far, som var meget fraværende. Det. Sådan er det for mange kvinder. Mange kvinder og jeg har selv oplevet det også. Mange kvinder fortæller mig, at enten har deres far ikke været der fysisk, eller også så har han ikke været der psykisk og sådan noget. Meget har været for meget af afhængigheder eller været meget på arbejde eller på på anden måde. Og det behøver ikke at betyde, at hvis jeg spurgte de enkelte fædre, de ville sikkert langt størstedelen af dem ville komme og sige Jeg føler kærlighed til min datter. Men det, der har ligget i kulturen, er, at far har ikke været særlig synlig i hjemmet, og far har ikke rigtig. Han er ikke blevet oplært i det her med Hvordan knytter jeg dybe relationer til mine børn? Når vi kigger tilbage i historien? Det er faktisk også derfor, fædre i dag er sådan lidt jeg nødt til at prøve at gøre noget andet end det, jeg har som ophav. Og derfor fortæller mange mig jeg, at min far var der. Men han var der sgu egentlig ikke. Og det kan sætte sig på en måde som at hvis din far ikke har været der, hvis du har haft en oplevelse af, at din far ikke rigtig var der for dig, som du havde brug for, da du var barn. Det kan du komme til at opleve i din partner.

  Mette Miriam Sloth: Det vil sige, at du prøver. Du kan faktisk komme til at prøve at opfylde og fylde et bundløst hul op med, at din partner skal se og møde dig hele tiden. Så hvis det ligger sig som et tema i relation til din partner, at du aldrig føler, at han møder ser dig, og at hvad han gør aldrig er godt nok, så kan der godt være noget her, hvor du faktisk ubevidst får et lidt et barnligt ønske om at blive mødt, som du skulle være blevet mødt af din far for at få en struktur ind, der var nærende. Men din partner er ikke din far, og han skal ikke være din far lige sådan som du ikke skal være hans mor. Mange mænd har det omvendt, at nogle gange så kommer de. Så kommer kvinde til at regere sådan en mor figur, og det har den samme udfordring. Så det er noget med at være opmærksom på, at hvis du kan mærke, at du bruger enormt meget krudt på at gå, været irriteret på din partner og føle, at han kan aldrig gør det godt nok. Altså at han han har ikke. Og også hvis du har en stor forventning om, at han er tankelæser, at han skal kunne gennemskue dine følelsesmæssige behov, uden at du behøver at fortælle dem til ham, uden du behøver at invitere ham ind og gør ham. Gør ham bevidst om, hvordan du fungerer.

  Mette Miriam Sloth: Så kan der godt ligge noget her, for så vil du komme til at pådutte ham noget. Det vil sige, du går her ind og forventer, at du bliver set og mødt på en bestemt måde. Og når han så ikke ser og møder dig på den bestemte måde, fordi han er ikke tankelæser, altså kvinder er et stort mysterium for mænd, at jeg simpelhen ikke fordi der er noget med at vi på nogle parametre opererer ret forskelligt i verden. Selvfølgelig er der så inden for de gængse køn meget stor spektrum, men det bliver meget. Vi fungerer faktisk ret forskelligt her og her kan man sige, at hvis du så Hvis du så kan mærke, at du bliver vred, og det nærmest er svært at sætte ord på den vrede, det nærmest en du kan sætte i gang, fordi du gør det rigtig godt nok. Du ser mig ikke. Du ser mig aldrig, hvis du ræsonnerer. Du ser mig aldrig, og du møder mig aldrig. Hvis jeg hvis det aldrig og meget meget resolutte eller sådan surhed tager mig, så skal du lige være obs på. Der kan altså godt ligge noget her, hvis du har nogle ting med at der var en fare der ikke rigtig var det, eller du du får sådan en hvis han kommer 5 minutter for sent og så går du efter ham hver gang, fordi du havde en far der var flaky i det. Og hvad fanden ved jeg så er det noget med at være opmærksom på, om der er en gard her? Så jeg kan sagtens være, at der er oprigtig er aspekter, hvor din partner burde have set, at han ikke gjorde det.

  Mette Miriam Sloth: Men hvis det er et tema, der går igen og igen og igen, det her med, at ligegyldigt hvad fa'en han gør, så kan han aldrig set. Og godt nok, så er der det her med at spørge. Det er ikke sikkert. For det første er ikke sikkert, at han er det er hans værdi i relationen. Mange kvinder har en dyb længsel efter at danne en meget dyb, dyb, intim forbindelse til deres intime partner, hvilket i øvrigt er et meget, meget smukt og. Jeg er selv sådan en kvinde. Det er enormt vigtigt for mig. Jeg kan kun være sammen med en intim partner, som har samme længsel efter en meget, meget dyb kærligheds forbindelse. Det jeg bare kan se i mine brudte relationer er, at jeg havde. Jeg gik ind i relationen med en overbevisning om, at sådan fungerer alle mennesker, så jeg fik faktisk ikke afklaret med din partner. Er det egentlig en værdi for dig? Er det egentlig en værdi for jer med relationen? Fordi mennesker har forskellige værdier og værdisæt i, hvad de ønsker med relationer? Nogle er fuldt ud tilfreds, men jeg vil bare gerne bo sammen med en, som jeg kan hygge mig med. Det er der ikke noget galt i, men man kan sige, hvis jeg er et menneske som.

  Mette Miriam Sloth: Novos bedst ved at have fokus på en intim partner, hvor vi hele tiden søger efter nye dybder i den relationelle dans til jeres udsagn. Men det tog mig ret lang tid at sætte ord på. Den længsel tog mig lang tid at forstå, hvorfor jeg hvorfor jeg ret hurtigt ikke følte mig set og mødt, hvorfor jeg ret hurtigt komme til at kede mig, og hvorfor jeg ret hurtigt boksede imod. Så jeg kom til at en person der ligger meget af det her ovenpå min tidligere partner og noget, men jeg havde bare ikke fået kigget med dem om det var det her de faktisk ville. Og så havde jeg samtidig også noget med en fraværende far. Så du ved, jeg kunne bruge rigtig meget krudt på hele tiden at tænke og føle, at de ikke var gode nok. Og så blev jeg enormt vred. Og så fordi jeg ikke kunne udtrykke vrede. Så gik jeg og skummede i mit indre. Og det der sker, når vi skummer i vores indre, vi ikke får vreden aggressionen ud. Det er den sætter sig som en isnende kulde, og det er noget, mange mænd kan genkende. Og mænd kan sagtens også komme til at udøve det over for kvinder i øvrigt. Så på den måde er det ikke kønsligt. Nu er det mere fordi, at jeg flertallet dem der henvender sig til mig er kvinder, Så derfor ligesom det datasæt jeg jeg taler ud fra.

  Mette Miriam Sloth: Og mange kvinder genkender den her med en stagneret aggressiv energi, der sætter sig som kulde. Og når han så kommer, spørger han Er der noget galt? Nej, der er noget galt. Død og mænd kender den her op, men bliver faktisk enormt fortvivlet. De bliver enormt fortvivlede, når vi havner i den her kulde. Det er utrolig ubehageligt for dem, for de ved ikke, hvad de skal stille op med det, de er, fordi det, de egentlig mærker, det de ligesom lidt kan bryder sig om, som vi gør, det er at forbindelsen bliver kold. Der er intet som kulde der kan godt forbindelsen, Så det her er mere med at når vi havner et sted, hvor der er kulde, altså som kulden er altid sådan en isklump, og så ligger vreden lige nedenunder. Og så ligger sorgen og vreden så der ligesom der ligesom trelags is. Så når du er havnet i kulde, så som tommelfingerregel, så vil vi se, det er stagneret energi. Der er istid som en isblok. Under det er der en boblende vrede og en kæmpe vrede over ikke at føle sig set, mødt eller følt sig fanget eller være i tvivl om, hvad man vil. I den her relation er der en dyb der er der en smertefuld sorg, som er umuligt, længsel eller måske uartikulerede længsel. Når vi får fat i den, så begynder energien at flyde, og så begynder der at opstå et kreativt, kreativt livs potentiale, hvor vi kan finde ud af hvem.

  Mette Miriam Sloth: Skal vi arbejde videre sammen? Skal vi gå videre sammen i en team relation, eller kan vi kærligt afvikle noget? Vi kan forstå? Gud. Måske har vi forskellige værdisæt, måske ønsker vi faktisk noget fundamentalt forskelligt i vores parforhold. Rigtig mange par prøver at undgå den samtale og undgå at nærme sig det, de kan måske lige har måske lugtet det ned ad vejen fra hinanden, og det er faktisk ikke sikkert vi vil det samme med hinanden og sådan. Men hvis vi nu lader være med at snakke om det, fordi det er for farligt, fordi kan parforholdet holde til, at vi tager den snak. Og det er ikke sikkert, at parforholdet kan holde til, at jeres intime relation kan bære at tage den snak. Det kommer jeg finder ud af, Så er det faktisk kærligt at sætte hinanden fri. Men det der er med kærlighed kærlighed. Vi kan ikke holde på kærlighed, så kærlighed kommer ikke et sted, hvor vi holder hinanden fanget grundet frygten for ensomhed. Kærligheden er det skarpeste sværd, der findes, så kærligheden vil altid sætte ting fri for at mere kærlighed kan opstå. Så derfor, selv om man prøver på at undlade at snakke om noget i frygten for, at man ikke altid kigger på hinanden, som vi er vokset fra hinanden eller. Det er vi de rette til at være sammen som partnere, og så må vi finde fællesskab om vores børn eller på anden måde.

  Mette Miriam Sloth: Hvis man undgår det i håbet om, at kærligheden kan blomstre. Men så er det, der sker de her, fordi hvis det er en længsel, en umoden længsel, der ligger hernede og rumsterer, så vil du få vrede, aggression og kulde oven på det, der sker, fordi længslen. Vores længsler har brug for at komme op til overfladen og blive bevidstgjort. Og det er rigtigt, at når vi gør det, når vi får fat i vores dybeste længsler og hiver dem op i lyset, så kan vi godt være tvunget til at lave vores liv om, fordi vi finder ud af, at vores længsel faktisk ikke stemmer overens med det liv, vi har fået skabt, ikke stemmer overens med de relationer, vi lever i. Og derfor er det meget ofte, at vi prøver på at lægge låg på vores længsler. Hvad med at lytte til dem, fordi vi er for bange for, hvad konsekvenserne er ved at lade. Ved at gøre dem bevidste? Problemet er bare, at længsler, vores dybeste længsler, er så forbundet og så knyttet til livsenergi og kreativitet, at det vil sige, at hvis vi hvis vi i frygten for forandring låser vores længsler nede, ignorerer dem. Død presser ned i kælderen, så vil de sætte sig. Det vil sætte sig som en som om, at du er træt. Altså umådelig træt. Du vil være i tvivl om, hvem du er. Du kan føle som om jeg viser en person ud i verden, men indeni, indeni, inde i mig selv er jeg en helt anden, og jeg kan ikke lukke nogen der ind.

  Mette Miriam Sloth: Det er svært at finde din kraft. Du kan føler enorm power læs fordi at meget af vores energi, det, der føler os vital, det kommer fra den kreative kraft og længsler er så tæt forbundet med kreativitet. Hvad kreativitet betyder for dig, det behøver du ikke kunne male, synge og danse os ned. Det er så kreativ. Det kan stå og lave et aftensmåltid og føle dig i flow og omsætte kreativitet. Det er hele tiden. Så er vi tilbage til at hverdagen er en livspraksis, så det behøver jeg ikke at være pisse dygtig til. At lave maleri eller noget andet. Det kan det være, men det behøver det ikke at være, for det er en tilstand, og du vil. Det der enormt smukt er faktisk, at når du arbejder med sorg i din relation, hvis ikke I har et sted, hvor I bumler ind i hinandens forsvarsmekanismer. I trækker lidt. Hvis I ikke kan få løst sammen, så trækker I lidt vejr, og I tør at gå ind i de sorgfulde følelser, der ligger under. Det vil sige okay lige her kan mærke mit forsvar. Jeg bliver idet jeg vender blikket ned mod min krop. Jeg mærker hvor smerten er og mærker jeg resten eller jeg føler mig afmægtig. Jeg føler mig fanget. Du, du går. Du mærker den følelse, som konflikten har skabt og trækker vejret igennem. Det vil sige, du holder faktisk kroppen åbent, og det er en af det, jeg mener med et åbent hjerte, der kan lyde lidt fluffy.

  Mette Miriam Sloth: Det er, når du undersøger for eksempel de her vrede soldater, du kan mærke, når du mærker vreden mod din partner. Så prøv først og mærk efter i dig selv, inden du tager den ud over ham, eller når du har taget den ud over ham, fordi det nu er lidt tungt og tager os på at fjerne fra situationen og vende blikket indad. Fordi det vi har lært igennem generationer, er, at når vi mærker en høj spænding, for eksempel vrede, aggression, har en høj spænding af nervøsitet, sidder vi kramper sammen. Så det er også derfor, at du vil mærke, at dit solar plexus har det her. Din mave, region og hara chakraet, som sidder ved siden af os med følelserne og det hele. Hele dit mellemgulv og din mave. Bare den laver en yder. Og når du. Jo mere du arbejder jo faktisk også godt kunne mærke, at du mærker det som om der ligger sådan en form for panser rundt om dit fysiske hjerte. Du kan faktisk blive så fintunet, at du kan mærke de her lukke mekanismer, der sker, når du føler dig presset, du føler dig truet, eller du føler dig såret, fordi så er det de her forsvar, der sætter ind. Og det er altså fremavlet i tusindvis af år. Så du er oppe imod en kraft. En ret heftig evolution, som du ikke sådan lige kan løbe fra.

  Mette Miriam Sloth: Men derfor kan du sagtens rigtig godt arbejde med det. Det vil sige, at når du så vender blikket indad, så er kunsten faktisk her. For de vil typisk gøre og har lært i vores kultur er, at når vi mærker noget, som er smertefuldt, så kan vi ikke være i det, for det er for smertefuldt. Så vi prøver på at ændre og presse det dybere ned, så vi ikke kan mærke det eller dulme det derved med handling. Det vil bevæge sig. Så går vi her. Vi går i haven, vi drikker noget vin, vi drikker kaffe, Vi gør et eller andet, der gør, at vi mærker, hvis vi prøver at afskære os fra smerten. Så vi har ikke. Vi har ikke rigtig lært at være med smerte på en konstruktiv måde. Vi har ikke lært at være med vrede på en konstruktiv måde, og meget af det handler også om den tidlige opdragelse, fordi vi som børn blevet blød udsat for samarbejde eller ignoreret eller udskældt eller noget andet, når vi var i disse tilstande. Og det er så det, vi vil råde bod på i dag med de nye børnesyn. Vi er nødt til at prøve at rumme børns følelser på en anden måde, fordi vi ved, at når vi ikke kan rumme børn, der kontinuerligt nogle gange som voksen. Jeg kan heller ikke altid rumme min egen søn. Sådan er det. Men du ved, at hvis vi kontinuerligt bliver ved med at lukke de her følelser ned i børn, så på et tidspunkt, så skal de til at bruge rigtig mange år på at åbne op for det her igen, fordi de vil opstå.

  Mette Miriam Sloth: De vil opdage relationer. Det kan simpelhen ikke undgås. Så det du kan øve dig i her for eksempel sin vrede, hvis du kan mærke der ofte bliver en vrede op rettet mod din partner, hvor du kan mærke at den kommer lidt ofte. Og han skal nærmest ikke sige han skal bare sige et forkert ord, så er den der. Så hvis det er så meget charge på det, så enten så har I stået for længe med uløste konflikter, som har begge hobet sig op samlet til bunke og eller han trigger noget. Fra din barndom. Altså simpelthen nogle mønstre fra din barndom, som faktisk ikke er hans ansvar at tage sig af. Og det du kan gøre her, er faktisk, når du har den her. Vrede er faktisk at trække dig og så bruge det som en meditativ praksis. Og med det mener jeg ikke at sidde og tænke over. Du skal faktisk væk fra tankemylder. Du skal faktisk rimelig enkelt svært at gøre, men ret enkelt er, at du faktisk vender blikket ned. Er det ikke nogen gang, kan det være bedre, hvis du står op og bevæger kroppen lidt, fordi så tillader du energien at flytte sig, og det vil sige, du nærmer dig faktisk den vrede, den buldrende vrede der er din krop.

  Mette Miriam Sloth: Chok vrede, hvor du prøver at mærke hvor i kroppen sidder den den? Oftest sidder den i maveregionen, men den kan sidde alle mulige steder, så du skal ikke blive begrænset af den. Med det siger den, Sidder maven tid på det tidspunkt? Ikke min storetå? Altså hvor snakker hun om at det ikke er det bare en bare en mulig skabelon at for mange sidder i maven, Men den kan sidde alle mulige steder. Så kunsten er egentlig bare, at du vender blikket mod din krop om. Grunden til at det her er så vigtigt, det er fordi du faktisk begynder at opøve kropsbevidsthed, fordi kroppen har sin egen bevidsthed. Vi har lært at være med den, så du begynder faktisk at vænne dig til Hvor sidder de her følelser, hende og den? Og når du så kan mærke vreden, når du begynder at invitere vreden ind i dit system frem for at lukke den ude eller hælde den ud over din partner, så bruger vi også vores vores medmennesker som følelsesmæssig skraldespand. Og hvis vi brækker følelser op ud over dem og sådan er det jo dejligt. Nu har jeg fri fra dem, og den anden står også fuldstændig forslået, det ved. Her kan det være rigtig fint lige at holde den og sige jeg trækker mig lige lidt, og jeg vender blikket indad, og jeg mærker den her tilstand. Og i starten vil det typisk være minder du har arbejdet med.

  Mette Miriam Sloth: Det her før ville være ret ubehageligt for dig, fordi du har lært din kultur og din familie og alt mulig andet, at det skal parkeres et sted du ikke må udtrykke. Dig der ikke må være dig, der har alt mulig galt med mad, med lavt vibrerende følelser og selv i sindet i spirituelle kredse bliver det set ned på, og det er noget værre juks. Det er næsten så godt, at du ikke må mærke jeg føler, for det er en del af det at være et menneske. Det handler mere om, hvad vi gør med de her tilstande. Følelser i sig selv er der intet galt med. Vrede er er blot en energiform. Og den. Den er ikke farlig, men kun farlig, hvis den er blind og løber løbsk. Men i sig selv er det bare kræft. Det er bare kræft og alt muligt andet. Så det vil jeg sige. Når du så vender blikket indad og mærker den, og du begynder sådan, og så begynder du faktisk at trække vejret igennem den. Og det er faktisk det, jeg mener med at holde sin krop åben og holde sit hjerte åben. Og du vil nok kunne mærke, at det er svært. Nogle vil faktisk mærke, at du nærmest som du får kramper i mave området, eller som om hele din din krop kramper sammen, og du har sådan lyst til at gå sådan her. Og hvis det sker, så er det det der sker.

  Mette Miriam Sloth: Så er du opmærksom på, at det sker, så prøver du lige retter lidt ud og træk vejret lidt mere, så du øver dig i at trække vejret. Igennem denne her tilstand finder du ilten. Når du prøver på ikke at modstå den og ikke at negligere den og ikke ignorerer den og ikke er presset ned i kælderen, så har den mulighed for at forandre sig og så være det sikkert, at du kan mærke den og kan. Nu trækker vreden sig. Jeg mærker dyb sorg. Meget ofte ligger der dyb sorg, men der ligger alt muligt til den meningsløshed, der kan ligge. Der kan ligge alt muligt ned, så det er det ikke kun. Der er alt mulig godt tilbage under vrede. Det er bare med at vide, at vreden er typisk det første line of defense til typisk det første forsvar, og der ligger alt stort set altid. Der kan være undtagelser, men stort set altid umoden, unyttig behov, unyttig længsler nedenunder som som ikke er italesat, og dem kan du godt italesætte til din partner. Men der er meget forskel på, om du står og siger du ser bekræftet mig aldrig, mand, Du kan aldrig finde ud af det og så komme tilbage og sige Jeg fik bare ondt. Jeg følte mig simpelthen så set og mødt. Jeg følte jeg kom med en kærlighedsgave, og du så den slet ikke. Der er stor forskel på, hvor du kommer fra, og når du er fanget i vreden, så vil du kun kunne udtrykke dine behov, din legitime behov, vrede, fyldte.

  Mette Miriam Sloth: Det kan kun komme som en stikkende, som en nakken, som et angreb. Du ser og møder mig ikke. Og du kraftedeme også det vreden gør. Når den er der, er den ikke farlig. Men når vi taler i vrede, så angriber den det. Den stille, den afgrænser og eller angriber. Det er det, den er der for, og derfor er det meget svært. Du kan godt have følt, at du faktisk har brugt ord på at italesætte dine legitime behov og ønsker til din partner om, hvad du har brug for for ham. Men hvis du gør det, når du er i angreb, når du er fanget i vreden, så det eneste, hans system kan opfange, er, at han er nødt til at gå i forsvar, for han får bare. Han kan ikke høre hvad du siger. Han får bare et vrede slag over sig og føler sig enormt forkert, fordi det kickstarter hans forsvar. Så det er også derfor, når vi står og skændes i vrede, så er det godt, hvad I føler, I faktisk har givet hinanden informationer om, hvad I ønsker i jeres kærlighedsrelation. Men I oplever bare, at den interaktion typisk gør, at I kommer endnu længere væk fra hinanden, og derfor er kunsten, at man trækker sig og egentlig kommer ned under vreden, få fat i sorgen, få fat i sårbarheden, få fat i smerten og måske også få fat i nogle ubenyttede links og nogle behov, som man ikke er den ene eller anden grund ikke har turde italesætte for sårbarheden.

  Mette Miriam Sloth: Fordi når vi ikke tør at tale for sårbarheden, så er det fordi vi er så bange for at blive svigtet. Det vi er bange for ikke at blive set og mødt, da vi er bange for, at sårbarheden bliver misbrugt. Vi er bange for, at jeg deler noget i sårbarhed med dig, som du så angriber mig for efter, for det vil du have oplevet, og du ville være kommet til det. Men det er faktisk, når vi skal gøre en relation dybere og komme tilbage efter en konflikt. Så det eneste sted det er faktisk, at vi åbner vores hjerte, og vi taler fra et sårbart sted, at vi bevidst vælger at komme tilbage og holde vores krop og vores hjerte åbent. Og her er der selvfølgelig. Her skal da også være en advarsel. For, hvis du er sammen med en partner, der. Ikke tager ansvar. Der er stort set aldrig tager ansvar for sin egen andel. Hvis du er i en relation, hvor vedkommende aldrig siger undskyld, aldrig kommer tilbage og har reflekteret over sin egen handling og sin egen adfærd, og som konsekvent aldrig viser nysgerrighed på, hvem du er og interesse i hvem du er og din interesse. De forskelle som er anderledes for dig og vil prøve på hvordan kan vi mødes her, når vi kommer så langt ud? Hvis du har en partner, der er stort set, der enten aldrig gør det eller gør det meget, meget, meget sjældent, så gør det ondt at holde dit hjerte åbent, fordi så vil vedkommende komme til at angribe dit åbne hjerte hele tiden.

  Mette Miriam Sloth: Så her rammer vi et paradoks, der hedder, at selv om du kommer tilbage efter en konflikt med et åbent hjerte, så er der ikke nogen garanti for, at din partner åbner sit. Og her ligger der også en. Hvis du igen og igen og igen og igen. Men omvendt hvis du lukker dit hjerte, så kan du aldrig få den relation. Så får du aldrig det flow og kærlighed relation, som du dybest set længes efter. Så der ligger et paradoks her. Du er faktisk, hvis du ønsker en relation, hvordan der er den. Den udveksling af energi kaldet synergi mellem jer, hvor I kan bevæge jer dybere og dybere og dybere i større og større nysgerrighed på hinanden. Så vil du være nødt til at arbejde på at lære dine forskellige følelsesmæssige triggers at kende og vide, hvornår du skal tage ansvar for din, og hvornår du skal sætte grænser for ham. Og du vil skulle lære at kunne smage forskel. De her vredes former, jeg taler om. Det vil sige, når du er blevet trykket af noget der med din barndom og gør det, er du faktisk nødt til lige at flytte dig fra relationen. Altså ikke at slå op eller noget, er du nødt til lige at flytte dig fra situationen, Arbejde med at mærke det.

  Mette Miriam Sloth: Sige Har jeg fået et billede af min far, og kan jeg godt se, at det hans det du sagde lige der, det vækkede noget. Den vækkede en en ubehagelig fornemmelse for min barndom, som jeg åbenbart ikke er blevet helt færdig med, eller som stadigvæk gør ondt på mig. Og lige der blev du personificeret. Det gjorde du godt. Kom tilbage og sige det er jeg ked af. Jeg fik det fik min krop så meget af dig. Det var egentlig ikke. Det handlede en skid om dig. Det handler om, at jeg har et sår fra min barndom, så jeg er ekstra sensitiv lige der. Puha, kan vi lige forbinde os igen? Så tager du selv ansvar. Du har det ikke mere, har du det? Og han vil have det godt. Langt de fleste. Og det forstår jeg godt. Jeg bliver her også når jeg bliver trykket af, når vi kommer for sårbarhed og siger, jeg er blevet trykket lige der. Er det ikke dit ansvar, så vil der typisk være en. Jeg vil gerne hjælpe dig her. Hvad kan jeg gøre fremadrettet for at hjælpe dig her? Jeg kan se du havnede her. Kan jeg gøre noget for at hjælpe dig Tilbage til mig og til livet? Det vil sige, når det er noget der bliver trykket, og det har noget med din, din tidligere sorg og gør, så er det faktisk ikke din partners ansvar.

  Mette Miriam Sloth: Det er i aldrig Det på samme måde som når han bliver trykket af noget af sin barndom, sine mommy issues og hvad der kan ligge. Det er faktisk heller ikke dit ansvar. I kan ikke bevidst vælge at hjælpe hinanden der, men det er faktisk et et. Det er faktisk et selv ansvar man har for sin egen udvikling, men det blusser op i relationen, og derfor er det ret vigtigt, at der er en. Det kan være en kæmpe gave og vælge at snakke om de her ting og sige Jeg er lige nødt til flyt mig. Lige nu er jeg i tvivl om, hvad der trykker mig. Jeg kan ikke. Jeg er i tvivl om, om jeg skal markere en grænse for det. Jeg tvivler om der trykker noget gammelt cement. Jeg forlader dig ikke jeg. Jeg skal bare lige sunde mig lidt og prøve og mærk ind i de her tilstande, så kommer jeg tilbage igen. Det er det, der tit sker, når vi flytter os i en situation. Det er, at det kan tricke alt muligt at blive forladt, fordi vi som børn er blevet enormt forladt igennem tiden af voksne. De kom til at forlade os hele tiden for tidligt, og det har ligesom ligget i kulturen, at små børn er blevet forladt tidligere, end de har kunne håndtere det. Så derfor kan det trække enormt meget frygt. Når en partner lige trækker sig eller ellers lige trækker sit felt til sig selv.

  Mette Miriam Sloth: Og der kan man godt hjælpe med at sige jeg skal bare lige. Jeg skal bare lige tænke over det her, så kommer jeg tilbage igen. Så det er også en måde, hvor I kan hjælpe hinanden. Men det er vigtigt at vide, at når der er noget, der bliver trykket fra vores barndom, så kan vi godt nogle gange komme til at sige sådan. Min far har råbt af mig, så du må aldrig råbe af mig, fordi det trækker ned for min barndom. Så du skal helt lade være med at råbe. Og sådan fungerer det ikke, fordi det kan godt være din partner, han har et afslappet forhold til høje lyde og ikke ser sne. Sådan en lyd ser han ikke som noget voldsomt, men dit system reagerer på det, så det er både noget med, at han får en nænsomhed over for, hvordan han taler til dig, samtidig med at du arbejder på din resiliens. Din robusthed i forhold til at du er nødt til at lære at kende forskel fra dit. Da det ikke min far når når de der lyde er der, er det ikke fordi min far lige pludselig får et raserianfald, da jeg var lille, og jeg følte mig enormt grænseoverskridende. Så på den måde der flere lag i det, som vi er nødt til at gå ind og smage på for at finde ud af, hvad fa'en er op og ned her, Så det er det eneste vrede slag.

  Mette Miriam Sloth: Det er, når vreden popper op, fordi vi føler, vi skal beskytte os mod noget, som vores partner har sagt og gjort, der egentlig hører vores fortid til. Og her kan vi gå tilbage og smage. Og den måde du ved det på, er, at når du sidder og inviterer den vrede ind, hvor du lige trækker dig. Jeg skal lige have en pause og lige finde ud af hvorfor bliver så vred, Når du sidder og vender vreden ned ad når og mærker det i kroppen, så kommer der tit sensationer og billeder. Det vil sige, hvis der er noget, der bliver aktiveret fra din barndom, så vil du tit komme i en flyver af barndom. Det kan være du ser din far for hende, og det kan være du ser den i skilt, når du ser din mor. Han får sådan en flavour af noget fra din personlige barndom, og så ved du okay situationer, som aktiverede noget fra min barndom. Det må jeg lige nu mærke og mærke. Hvad er det for en sorg, der er der? Det er jo sorgen over at blive forladt. Det var sorgen over at blive forladt. Man havde brug for dem. Det var sorgen over at blive sendt på værelset, eller hvad det nu kan være. Så vælg den, så vil du faktisk mærke, den snart opstår i dit system, og når du har fat i sorgen. Så vil den typisk flytte sig. Så vil du mærke, at der sker en forandring, og du kan gå tilbage til din partner og sige wauw i sårbarhed.

  Mette Miriam Sloth: Jeg blev virkelig trykket, og det havde faktisk ikke noget særligt noget med min fortid at gøre, og han har muligheden for at lære dig bedre at kende her. Andre gange kommer der en kold krig og har jeg oplevelsen af, at den vrede der kommer ind, har en kollektiv flæber. Det er ikke alle kvinder, der har det, så det må du. Mærk efter om det giver mening for dig eller ej. Og det er nogle gange når jeg form og mærker en dyb vrede over noget min partner har sagt eller gjort, og jeg lige skal se hvorfor er det jeg har så stor en vrede på det han har sagt lige der. Umiddelbart giver det ikke lige nogen mening, så nødt til at trække mig nogle mærker ned i den vrede. Så er det nærmest som om, at den jeg ser alle kvinder foran mig, den er ikke personificeret, når jeg får noget, som rammer min fortid, som jeg rammer, som hænger sammen med det jeg har med fra min barndom, så får den en flæbe, og jeg kan nærmest dufte mit barndomshjem. Jeg kan se mine forældre for mig, da jeg ser mig selv som yngre i nogle specifikke situationer, hvor noget har været svært for mig at håndtere. Men den her anden, som er sådan lidt mere, mere kulturel arketypisk, kan man næsten sige.

  Mette Miriam Sloth: Der får jeg mere. Sådan oplever jeg den. Det er Det er det, alle kvinder blevet udsat for. Fordi når vi kigger på de sidste par tusind år og stadig store dele af jorden i dag, er kvinder bare blevet udsat for noget meget, meget modbydeligt. Der har været enormt stor undertrykkelse, stor med enormt stor ubevidsthed i forhold til, hvordan kvinder er blevet blevet behandlet, og det er relativt nyligt, da vi kom på arbejdsmarkedet, fik stemmeret og alt muligt andet, så det ligger det ligger. Heldigvis bor vi en del af verden, hvor vi trods alt er kommet så langt, som vi er. Men altså andre dele af verden bliver kvinder stadigvæk stenet for at have en seksualitet, der ikke rettes mod hendes. Den mand, som hun blevet tvunget til at gifte sig med og sådan nogle uhyrligheder, og det har også ligget i vores. Det ligger i vores genetik, vores epigenetiske trade eller makeup, uanset om vi vil det eller ej. Og den er tung, den er. Men der er noget med at få løst det, så der kan nogle gange være noget, som en mandlig partner får sagt, der ligesom vækker det her. Og man kan sige det er faktisk heller ikke for så vidt ham at løse. Men når du vender tilbage og inviterer vreden ind, og hvis den har det, som om den fylder det, er det alle kvinder, den her kan ramme. Og når du så kommer ned til sorgen eller længslen under den, som kan være det kan være sådan.

  Mette Miriam Sloth: Det kan godt være, han er kommet til at sige noget, der faktisk er disrespekt for det, der faktisk er. Men han er bare ikke klar over det, fordi der er han lidt. Der Kan han have været en produkt af en kultur, der har ikke været. Der har ikke været en ond intention i det. Han har slet ikke ønsket var grænseoverskridende, men fordi vi også er opgjort af den kamp, der har ligget mellem kønnene i årtusinder. Og derfor, når du Når du kommer tilbage med en sårbarhed, skal der frasen det du sagde, gjorde der, hvilket alt det her i mig, som selvfølgelig ikke er dit ansvar alene, men det er bare for at fortælle dig, hvordan det fungerer for mig som kvinde, når du siger noget på den måde eller den tone, fordi det ville gøre, at han ville være lydhør overfor prøve på at forstå dig. Så på den måde tager du også selv det. Er det fordi nogle gange vil din partner gøre noget. Altså når han retter sit shit mod dig, ligesom du nogle gange kommer til at retligt set dit shit mod ham, så vil du mærke det. Jo mere du opøver de her forskellige kompetencer, følelsesmæssige kompetencer i relation med din partner, hvor du hele tiden finder undersøgelsen interessant og rar med den her følelse Hvad handler det om? Du bliver så nysgerrig på din reaktion, følelsesmæssige reaktionsmønstre i relationen og smager på dem og lære dem at kende.

  Mette Miriam Sloth: Lære at vende blikket ned i kroppen. Invitere dem ind. Og så på den her måde ligesom lærer de forskellige elevers i det. Her vil du også kunne mærke, når han er off. Du vil kunne mærke, når han er fanget i sit sår i sine sår fra barndommen. Du vil kunne mærke, når han er. Når han er fanget i et eller andet, hvor han prøver på at manipulere dig til at dække hans behov, som han ikke er klar over. Og det vil, når han, når han han snakker, er ude af integritet. Du ved, når han bare snakker om noget, du ved, det snakker du om det, får du sko du aldrig handle på, eller hvad det nu kan være. Du kan mærke den, og den kommer faktisk som sådan. En meget klar vrede kommer som sådan okay, jeg er faktisk klar til jeg har en, og du har bare lyst til at udtrykke det. Du har bare lyst til at sige nej, du af finde ud af det og den det er. Faktisk er det faktisk den nemmeste og udtryk der tit sker er at han vi så tror vi skal give ham løsning. Hov nu du fanger din barndom. Jeg får lige ta. Jeg får lige booket en tid til en psykolog, så du kan få det fikset. Eller du ved vi køber en masse bøger til ham og vi gør et eller andet. Og det du egentlig bare skal vide her er at du har et meget skarpt instinkt for at mærke, hvornår han er oppe i kvinde.

  Mette Miriam Sloth: I det feminine ligger der enormt enormt god til at sniffe sig frem til det her. Det kræver selvfølge, at vi tager os af de aspekter i os selv, som er vores eget, og som vi har fået med af vores familie. Vores kultur, som ikke er hans at tage sig af. Men jo mere du bliver, jo mere skarpere du bliver på, at det smager forskelligt. Du vil se, der er en større charme. Den tager vreden, smage forskelligt afhængigt af om de har trykket noget for din barndom, om det er noget i et kollektiv ubevidst eller om det er noget. Nej, det er ham deroppe. Det er ham, der overfor prøver på at få dig til at tage dig af det ubevidst. Han gør det ikke Typisk. Det er meget sjældent bevidst, og det kan du. Egentlig er det netop det her med at lære kvinder at snerre og egentlig bare udtrykke vrede Eller bare nej, det er ikke mit DNA. Jeg finder selv ud af det. Og det er egentlig bare det. Du skal sige det bare nej, det der, det gider ikke. Slut prut. Find selv ud af det og så gå, hvad han siger. Hvor var det lige, og hvor ofte var det? Var det måden jeg tale på? Var det bare. Det er en forkert konklusion. Du nødt til at gå tilbage til tegnebrættet, selv finde ud af det og det her det skide vigtigt, at du faktisk lader ham selv finde ud af det, fordi det øjeblik du kommer til at tage styringen i forhold til at finde svar der for ham.

  Mette Miriam Sloth: Det er en dynamik ting, ligeså snart at det er det samme som som når når folk kommer for at få hjælp og rådgivning hos mig. Jeg er nødt til. Jeg kan godt give dem en masse ro. Jeg kan godt give dem råd afhængig af hvad de kommer med om mænd. Men i forhold til at vælge, hvad for nogle råd der bliver sat i spil og hvordan der skal jeg hundrede procent slip, fordi den styring er nødt til at være det enkelte menneskes. Vi har en fri vilje i forhold til, om vi vil gå ned af nye veje eller ej. Og det er noget med at have enorm stor respekt for det. Men derfor kan du godt udtrykke det. Du kan sagtens udtrykke det, du oplever at sige Nej, niks, det skal jeg ikke som at være. Det skulle dit eget tage mig af. Og det kan netop være, det kan være nogle lavpraktiske ting såsom tror jeg mange kvinder er stødt på. Det ved, der er en eller anden praktisk ting. Der er sådan en eller anden ens partner inviteret til en eller anden fødselsdag med et eller andet, hvor man ikke selv skal med. Det skal ende med nogle med nogle venner, og du holder fast i at købe til ham Han går i skulle købe en gave, og så fordi det ikke har været vigtigt for ham, så har han ikke fået taget sig af det.

  Mette Miriam Sloth: Så på dagen hvor han skal være til fødselsdag, har han ikke fået handlet på det, fordi det har han ikke lige. Han har sgu ikke lige tænkt over det, og her vil det mest rigtige jo være. Var okay. Shit, den har jeg ikke fået løst. Det er fandme utjekket. Nu går jeg ud og fikser det eller to. Jeg må tage skraldet. Jeg må bare invitere ham ud på nogle barer, og så må jeg tage skraldet over, at jeg har været så utjekket ved. Så tager man selv ansvar, for man handler utjekket. Det, der nogle gange kan, kan komme til at ske fordi Kvinde og pisse dygtig projektleder det er nogen gange så bliver vi trykket på en måde sådan det pisse uhøfligt. Er det utjekket at vi kommer til at gøre det for dem og derfor Nogle gange så kommer mænd også ubevidst til at nyde det lidt for meget, sådan at det ved de prøver sådan lidt imellem. Men hvis jeg nu tager ungerne, skal du sgu da lige ud og købe. Men det kan du godt gøre for mig. Du har det godt lige ud og købe den der gave for mig. Det ville ikke hjælpe mig. Så ville du hjælpe mig. Du kan komme.

  Mette Miriam Sloth: Det kan komme et sted fra, og det er der, hvis du kan mærke du føler et pres. Du føler et pres som om, at det som om du bliver gjort forkert, fordi at han ikke har stået ved sit ord, fordi han har snakket hans, han han han ikke har holdt sin egen tidsplan. Han er bundet grund falder ud af sin integritet, og det er det, der er kunsten. Faktisk at holde den og sige dette er det Gider ikke dette i aften, men nu skal du sætte ordet ud af du har haft hele ugen. Du har gjort ugen skid. Og det er netop det med at med ro og bare sige som dette kan du netop sige Det er ikke mit, din ven, din gave. Og nogle gange sker der det, og det sker også i den omvendte fortegn. Det er, at det har i hvert fald selv erfaret på den her rejse, hvem i din time partner, hvor jeg er blevet mere spitze i hvad jeg vil være med til, hvad jeg ikke vil være med til og i allerhøjeste grad også er blevet meget bedre til at tage ansvar for. Mit eget shit, det er, at det er ikke særlig rart, og det er ikke rart for en mand at blive kvalt af sin kvinde. Det er ikke rart for en mand, når hun kigger på ham og siger til ham indirekte Lige nu har du faktisk. Du har ikke levet op til dit eget ord.

  Mette Miriam Sloth: Er du klar på U6? Fordi det er faktisk super usexet det. Flertallet af kvinder tænder på mandens integritet. Blandt andet det her med, at han faktisk gør og gør det. Han siger, at han har styr på. Han har styr på, han har styr på sit shit. Det er enormt. Og grunden til det er sådan et kæmpe synderen. Finder det, fordi det er enormt tillidsvækkende, og det skaber enormt meget tryghed. Og tryghed er rigtig vigtigt for at kvinden kan overgive sig seksuelt. Derfor kigger kvinder også typisk på, om mænd har mange integritet og udfald. Er der for mange af dem? Det er fordi så bliver nødt til at passe på vores krop, og vi kan ikke rigtig eller nogen trænge ind i vores krop, som vi ikke har tillid til. Og så fordi det er ikke trygt for os. Og det skal ikke være trygt for os, så derfor kan vi godt nogle gange synes at være sådan lidt pernitten om, hvorvidt han nu har husket at købe de der kartofler med hjem, som han har lovet. I bund og grund, så er der noget her, hvor vi lige vajer i vinden. Kan jeg kan læne mig ind i dig? Kan jeg kan regne med du har mig? Eller er du for hurtig manipuleret ud i alt muligt andet, sådan at dit nærvær ryger sådan her? Men faktisk nogle gange. Noget af det sværeste for mænd er at holde sit nærvær fokuseret rettet mod en kvinde.

  Mette Miriam Sloth: Og det er tit og ofte kvindes dybeste længsel, at manden faktisk kan holde sit nærvær, at hun er valgt, og at han faktisk dermed bevidst fravælger en masse ting, der hiver ham i alle mulige retninger, og han faktisk sender sit fokus. Hendes vej. Det er en dynamik ting, tit mellem det maskuline og det feminine, som jeg skriver meget mere om i bogen. Men maskuline feminine er det ikke mand, kvinde. Maskuline, feminine og grundenergier, som begge køn kan tappe ind i. Så det er bare for at sige, at de energier ikke personificeret i køn og det er en stor fejltagelse. Når vi havner der og tror det, så bliver de enormt kunstig. Typisk når vi kvinder er feminine og maskuline ud og ser det som som grundenergier, der ikke har noget som sådan med køn at gøre, men som kønnene er mere eller mindre identificeret med, så bliver det. Så kan de faktisk være enormt god vejviser i forhold til at forstå mange af de her dynamikker, der udfolder sig imellem kønnene og i relationer og faktisk også uafhængig af seksuel orientering. Så der er noget her i forhold til at manden. Det er faktisk en kæmpe gave du giver ham, når du siger, at det der med gaven, hvor han ved dog, hvor han er faldet af på den han ved, er du typisk bedre til at finde på et eller andet og får lavet et kort. Du får pakket pænt ind og han leger lidt udenom.

  Mette Miriam Sloth: Han har bare stået der ved, og så prøver han at tørre den af på dig, hvis han siger Du gider da hellere lige hjælpe. Og hvorfor er du ikke bare lidt mere fleksibel og ved alt mulig? Jeg har hjulpet dig med sådan et eller andet, men det bedste faktisk. Du kan slå fast at sige det her har du selv fået skabt. Du selv kunne fikse det du ikke fået gjort. Lad være at blande mig ind i det klare selv. Og det er faktisk virkelig, virkelig ubehageligt. Men har tit mine venner hvor de går lidt til hinanden og de lidt presser hinanden og der er en det er noget helt andet og blive presset af en mand. Typisk for en mand og det har jeg hørt så mange mænd sige, at det er vanvittig ubehageligt, når kvinden ser hans softguns, eller du ved hans udfald, fordi han føler sig enormt nøgen i det, og også fordi han i sin instinkt og ved, at når hun har det øje på ham, at hun faktisk lige betvivler, om hun kan stole på ham selv ved små udfald. At det gør faktisk. Det påvirker faktisk hendes seksuelle lyst til ham, og det ved han godt. Han ved det måske ikke i ord, men han ved det sine instinkter, så derfor føler han sig enormt blottet, når du som kvinde får øje på hans huller. Det er faktisk vanvittig ubehageligt for ham.

  Mette Miriam Sloth: Det er en kæmpe gave, og jeg vil sige, den modne mand tager imod det med kyshånd, fordi hans mor normalt vil tit sige min kvinde ser mit projekt, før jeg selv ser det. Og det er så fedt. Det gør så fucking ondt, og det er så fedt, at hun giver mig den gave, fordi det her kan udvikle mig. Men det tager lidt et skridt at komme derhen, så nu kan jeg godt være sammen med en partner, der absolut ikke synes, at det er rart at tage imod det. Og han vil sprælle i nettet som et eller andet. Men det er en legitim følelse, når nogen. Og så mærker du Du har bare lyst at sige ja, og så find selv ud af det. Jeg flytter mig, og så er det sluppet. Du bruger rigtig meget krudt på det, og så må du jo sejle lige i dette tilfælde. Det betyder jo ikke, at du ikke hjælper ham i andre situationer, men i den her situation, der skal han selv tage ansvar for det. Så der hvor du typisk oplever den her sådan lyst til at sige find selv ud af det. Det er typisk i situationer, hvor du syntes han er umoden, altså hvor du synes du er 48 og du opfører dig sådan lidt som en 17 årig. Det er ikke særlig sexet, og det er ikke de ord, du siger til ham, men du udviser med dit kropssprog. Det der må du selv klare, og så har han et totalt ubehag.

  Mette Miriam Sloth: Og når du, når han er færdig med at sidde og klynke over hjørnet og tager ansvar, så har din respekt. Så er der snart. Så kommer I tilbage igen og så kan han komme Og kan du fandt mig ret, det var pisse utjekket. Tak fordi du sagde det. Og du ved lige da jeg var sådan lidt min skat og så tilbage igen. Så det er de tre vrede, slag og vrede kan komme op i mange forskellige former. Eller så mange former er der ikke, Men jeg vil sige, at det er de her tre, jeg har. Jeg ser mest, jeg både har set mest i mig selv, og jeg ser i mange af de kvinder, jeg hjælper, og det er et sted, du kan starte med ved at bruge dagligdagen som din livspraksis. Det er simpelthen ved at observere din vrede og især når den gemmer sig. Det kan godt være du oplever den gemmer sig under den her isblok, at den ligger herunder, og der gælder det faktisk om, at du tør invitere vreden ind og blive gode venner med vreden. Og det kan. Det kan godt være gavnligt at gøre det med en rådgiver og en terapeut på sidelinjen, fordi det kan godt være overvældende for dit system, især hvis du har haft nedlukning. Hvis du har været tvunget ud i nedlukning for mange gange, da du var barn, så kan det godt være ret voldsomt.

  Mette Miriam Sloth: For dig at være med vreden. Fordi at dit system faktisk forsøger at beskytte dig mod vrede, så kan det være at du kan få hjælp af sådan en som mig, eller har andre der arbejder med mennesker i forhold til lige og vil lære og få nogle redskaber? Hvordan lærer jeg at være med vrede? Hvorfor er det, jeg reagerer så voldsomt på det? Man kommer ned på den her isblok, og hvordan lærer jeg yderligere skrevne? De skal skelne de her forskellige tilstande, så jeg bedst muligt kan tage ansvar for det, der er mit, og også kan lære at sige fra i situationer, hvor jeg faktisk har en enorm gave at give til min partner, fordi det at markere en grænsesætning er en kæmpe gave og siges nej, det der, det er ikke mit. Det er dit eget at tage dig af. Det er faktisk en selv om det føles ubehageligt i situationen for både dig og typisk også ham. Så er det faktisk en kæmpe kærlighedsgave for det, der sker, når vi kommer til at tage et over ansvar for hinanden, som vi alle har tendens til. Jeg har i allerhøjeste grad tendens til det også i forhold til min partner, og det har krævet meget for mig at lære det her med ikke at tage dog ansvar. Det er faktisk, når du kommer til at tage et over ansvar, hvis du altid er den, der rydder op efter ham og går ud og køber gaver, når han glemmer det og alt muligt andet, så fastholdes han i umodenhed, og du vil blive det samme, hvis han altid undgik det, der var svært, for at du ikke skulle havne i en smertefuld følelse.

  Mette Miriam Sloth: Det vil sige, at han sørgede for en aldrig nogen krop, hvis du kunne have et eller andet ved. Altså, hvis vi hele tiden prøver at gå uden om det, der gør ondt, så får vi faktisk fastholdt det mønster, der var, da det startede. Så det er hele tiden en balancegang mellem Jamen når vi når vi klager, så ja, noget af det er traumatiserende eller ret traumatiserende. Men der er et kæmpe forløsende potentiale i forhold til at lære selv bedre og i forhold til at få frisat noget enormt kreativ energi, som altid synes eller synes, som synes at være under de her forskellige sår, som vi alle sammen har med. Fordi det her projekt med at få bevidstheden ud i sin pattedyrs krop. Det er bare ikke nemt. Som i overhovedet. Klokken er blevet halv tolv, og jeg er faktisk rimelig sikker på tjekker lige mine noter, men jeg tror faktisk jeg er mere eller mindre kommet omkring det, som jeg vil tale om i dag. Ja, fordi det var især de tre vrede slag, som du kan øve dig i. Det giver grund til, at du kan starte det, og du kan også starte med andre følelser. Det er at vrede. Når du er fanget i konflikt, så vil vrede være, at den vil opstå.

  Mette Miriam Sloth: For den afgrænsning og vrede er typisk svær for os mennesker at håndtere. Vi ved faktisk ikke helt, hvordan vi skal arbejde med den, og derfor kan det være et rigtig godt sted for dig at starte. Hvad fanden sker der lige? Og mærker jeg overhovedet vrede? Hvordan har jeg det med vrede? Mærker jeg isblokke? Hvad fanden ligger der nedenunder? Så? Det er det typiske sted, som hvor du kan rykke dig ret hurtigt. Det kan også godt være, du oplever, du har en buldrende vrede, hvor du tit skal ud og rydde op bagefter, fordi den måske nogle gange løber af med dig. Det er modpolen til, hvis det er en isblok, hvor den måske nogle gange blev udtrykt lidt for stærkt og lidt for hurtigt og bliver for hurtig aktiveret og kommer for meget ud over mennesker. Det kan man også arbejde med, og det betyder ikke, at du skal undertrykke vreden. Det betyder egentlig bare, at du skal lære at håndtere vrede. Se hende på en lidt anden måde og lige få bygget nogle pauser ind og vide hvornår skal jeg bruge den, og hvordan skal jeg bruge den, når jeg mærker den på måder, hvor jeg ikke har lyst til at hælde den over på andre mennesker? Så på den måde kan man arbejde med vrede på mange måder, afhængigt af hvordan den kommer til syne i dig. Så meget afhænger af, hvem du er, din genetik, din alder og i allerhøjeste grad hvordan du blev blev mødt i barndommen også, og det er også noget, som jeg vil kunne hjælpe dig med at sætte i dit system eller der er også mange andre dygtige mennesker, der kan hjælpe dig med.

  Mette Miriam Sloth: Så har du brug for hjælp undervejs, så kan det være fint at have have have have et menneske som, som kan hjælpe dig på vejen vil holde op. Så ja, det var det, og som en kvik lytter har erfaret er, at nu er det tid til spørgsmål. Det er det nemlig for nu, og der er et spørgsmål her. Så hvem af jer der har spørgsmål inden i bruge tiden? Så I må meget gerne sende spørgsmål der inde nu og så gå i gang. Nu kommer mine mine store pegefingre lige her, og det gør det jo ikke det spørgsmål. Min partner hævder, at jeg har et ansvarsfralæggelse. Sprog Der er aldrig noget, der er min skyld. Efter mange, mange år sammen kan jeg nu begynde at se det. Men jeg forstår ikke hvorfor, andet end jeg kan se, at min mor gør nøjagtig det samme. Hvad kan jeg gøre for at tjekke mig selv i konflikter for at modarbejde det? Ja, og det er et meget typisk mønster og ansvarsfralæggelse. Sprog. Det er det, som han måske oplever. Det kan være det her med, at han kunne forestille mig, at han måske siger sådan. Det er aldrig dig, der kommer og siger undskyld.

  Mette Miriam Sloth: Du mener altid det er min skyld. Jeg kan ikke se, at du nogen sinde tager ansvar for noget af det her i vores konflikter. Og det der med at du siger, at det er meget typisk. Du siger, at din mor har det typisk er typisk et forsvar du har lært, og nu kan jeg jo ikke. Nu ved du jo ikke præcis som du har det, men det der kan være meget typisk for det her mønster er, at meget ofte hvis man har det ansvarsfralæggelse, at det er svært for en at gå tilbage og se sit eget ansvar. Der kan faktisk være et meget stort ubehag i konflikter. Altså konflikter kan faktisk være så overvældende, at det føles som om, at man nærmest lukker helt ned og optræk til konflikt. Og selve det at føle man bliver så overvældet, gør jo, at man synes, at det er den anden, der presser sig ned over én, og derfor synes man hele tiden, det er den anden, der presser. Så derfor føles det som om jeg har ret til at sige, at du presser mig. Så hvornår? Hvordan kan jeg tage ansvar for noget, Når du presser mig, så er det jo hos dig, det må ligge. Men det er meget typisk, at det er noget, vi har arvet, fordi det, der sker i barndommen, det er, at vi går som børn og observere hvordan vores forældre konflikthåndtering og så vi adopterer faktisk deres strategier eller mangel på samme.

  Mette Miriam Sloth: Og det betyder ikke det vil sige, du kan godt have have oplevet meget, at din forældre har haft enormt voldsomme vredesudbrud, hvor du som forældre for din egen børn vil du. Jeg nægter. Jeg nægter at ryge ud i voldsom vrede, men så vil du stadig have et problem med vrede, så det vil sige, du faktisk skulle lære og få. Så skal du faktisk nogen til at hoppe over i den anden pol, hvor dine børn ikke kan mærke, fordi du hele tiden tænker Der må ikke være noget vrede, fordi det er så skadeligt, og det betyder faktisk noget til at presse vreden ned i kælderen. Og så kan det være enormt svært at håndtere dine børns vrede, fordi de vil ikke hoppe vildt. Nogle gange bliver vrede, så på den måde, så aborterer jeg indarbejder vi faktisk de konflikt mønstre, som vores forældre har haft, og derfor er det helt klassisk, at du har set din mor gør sådan, og derfor har du gjort det samme. Og det er du ligesom det på den måde, du kan. Du kan Du kan øve det på, der kan være. Der kan være dybt inde i dig en overbevisning om, at hvis jeg kommer og viser sårbarhed, hvis jeg kommer og siger ja, undskyld, det kan faktisk godt se. Jeg kan også godt se, at det havde jeg faktisk også ansvar for. Hvis du kommer i sårbarhed og siger det til din partner, at du er enormt bange for at blive hånet, blive udskammet, blive udskældt, ikke blive set, ikke blive mødt, eller at dens sårbarhed vil blive brugt imod dig.

  Mette Miriam Sloth: Det er det, jeg hører hos rigtig mange, og jeg har selv haft det mønster. Også noget som jeg har lært hjemmefra. Og det er nøjagtig de følelser, jeg har trækket i mig selv i forhold til Hvorfor er det det så svært for mig? Og at gå tilbage og sige ja, okay, jeg overreagerer måske også lidt der eller ej. Hvor blev jeg bange for du forlod mig. Hvad havde jeg lyst til at forlade dig for? Det blev så tricket egentlig at sætte ord på min sårbarhed i forhold til min partner. Og derfor tænker du måske noget, du kan genkende. Og det er i hvert fald nogle følelser, du kan begynde at stifte bekendtskab med, fordi inden under det, der typisk sker i. Når man i sit sprog hele tiden blev ved med det, var det da grunden til jeg sagde sådan, var fordi du råbte sådan og grund til at hoved havnede, fordi vi blev ved med at vende den tilbage. Det er ok, hvis der er noget forførende i det at være vred. Der er også noget forførende i at gøre det til den andens ansvar, fordi vi selv. Så behøver vi ikke tage ansvar for vores eget, men det også. Typisk vil jeg faktisk sige det handler om noget andet.

  Mette Miriam Sloth: Det handler typisk om, at der er en sårbarhed, som vi dybt inde føler, vi er nødt til at beskytte. Meget forfærdelig. Du kender ikke din opvækst, og jeg ved ikke, hvordan din mor er blevet mødt af mænd generelt, og om hun har følt sin sårbarhed misbrugt. Og det var noget, der skulle beskyttes, Fordi ofte vil jeg sige, at det faktisk synes at være roden fra hele tiden og sige Det er din skyld og din skyld, fordi jeg er så bange for, at hvis jeg åbner op og viser dig min sårbarhed, at så vil det blive udskældt og udskammet. Og det er jo slet ikke sikkert det er tilfældet. Men det kan godt ligge så dybt, at vi bliver ved med at skyde ting væk fra os som så I sådan situation ville jeg spørge mere ind til hvordan er det at være sårbarhed, og hvordan er det for dig at komme fra et sårbart sted og lukke din partner ind af din sårbarhed? Og hvis det er et tema, så vil det give god mening i forhold til det mønster og i forhold til at begynde at arbejde med det. Der kan du gøre det, at når du mærker de her ting i relationen, og du mærker behovet. Du vil mærke dem ret hurtigt. Du kan mærke behov og optakt til komme det du mærker op ret hurtigt at få ham til at rette ind for stop den det her kritik flow, som typisk nok vil ramme dig meget ubehageligt i dig, og derfor kan du godt komme til at skrue op for din retorik og din hårdhed for at mase ham væk, fordi du oplever han han trænger sig ind i dit felt på en ubehagelig måde, og det er ikke sikkert, han gør det.

  Mette Miriam Sloth: Men det kan godt være, at du har oplevet også har du arvet din mors frygt for det, som hun af den ene eller anden årsag ikke har evnet at forløse. Det er det, jeg mener med det epigenetiske islæt. Så det behøver faktisk ikke specielt egentlig som sådan at være dit tema. Men det kan godt ligge din sex linje, og det har jeg i hvert fald oplevet med mig selv, at det var ikke som sådan mit tema, men kunne godt se alt muligt i relationen. Gjorde det bøvlet altså med mine forældre, hvorfor det var trykket der så. Så det der egentlig er kunsten, når du er der? Det er faktisk at gå imod impulsen til og kaste ting efter ham verbalt hele tiden og sige fra og gør det. Det gør ham til problemet. Og hvis toget er kørt med dig, så er det faktisk lige at sige til ham, at jeg lige nødt til at sige lige nu er jeg så overvældet, at jeg kan mærke, at min eneste impuls er at gøre dig mere og mere forkert, men lige nødt til at flytte mig. Jeg forlader dig ikke. Jeg bliver nødt til at flytte mig og sidde og lege og mærk ind i det her alene.

  Mette Miriam Sloth: Jeg skal nok komme tilbage til dig, og så er det egentlig, du netop gør det her. Jeg tror, du vender dig fra situationen, og så går du egentlig ned, og så mærker du ind i vreden. Og der i vreden er der tankespind. Der er typisk en tanke din fortælling om. Han har også alt, hvad han gør, og sådan har han også gjort sådan. Han ser og møder mig ikke. Der vil være alle mulige tanker, som bliver ved med at flyve. Den her vrede om, hvorfor det er ham, der er problemet. Og du skal faktisk et spadestik dybere, end du egentlig prøve at undgå. Fik tankerne og mærk ned i kroppen og mærk ned i hvor sidder vreden i kroppen og så kan du mærke det kan være du mærker den i solar plexus. Det kan godt være det er meget ubehageligt for dig, og så på et eller andet tidspunkt sidder der længe nok og kan mærke den og invitere den ind. Så er det mere denne her med, at på et tidspunkt kommer du ned til sorgen, og der kan være der kan være en der netop har den her flyver af barndommen, eller den får en kollektiv. Det kan være din sorg over dybe dyb, måske en dyb rædsel for at blive blive hånet, når du udtrykker det fineste du har, som egentlig er sårbarhed, og det vil sige, når du får fat i det her, så blødes dit forsvar langt.

  Mette Miriam Sloth: Dine vrede blødes op og sorg hænger. Nu kender jeg ikke din partner, fordi det der, så det skal også være trygt for dig at invitere ham ind i sårbarheden. Men typisk hvis han formår. Hvis han egentlig formår at komme tilbage og sige undskyld og tage det store hele til ansvar for sin adfærd, så vil han typisk også sagtens kunne kende sårbare. Og ikke moser rundt som elefanterne. Så det er faktisk godt, hvad han hungrer efter at blive lukket ind i din sårbarhed. Og det er egentlig det, han prøver på. Vi er vrede. Det er jo afmagt. Det kan jeg godt. Det er det ikke. At du skal tage ansvar for dit liv. Så kommer han i en vredes position, og så føler du dig ekstra angrebet, og så kan du komme tilbage. Angriber vi tilbage i denne angrebs cyklus igen. Men det kan godt være, at hans dybe, dybe længsel og hunger faktisk efter at møde dig i din sårbarhed. Og derfor kan der sagtens være et enormt grobund for det, og derfor kan du komme tilbage, så du øver dig. Du kan faktisk sige, at du øver dit system. Det skulle jeg selv til. Jeg havde netop også en intim relation, hvor hvor der var en mand, der faktisk ikke accepterede, at jeg altid gjorde det, da han sagde sådan. Det kan den gå, ikke? Du kan ikke altid gøre det for min skyld.

  Mette Miriam Sloth: Jo, jeg har også mit lort. Men nogle gange så er det faktisk ikke altid mit. Jeg var faktisk nødt til at til sidst kunne jeg godt se jeg kunne godt. Jeg nåede også et sted i lang tid, afviste jeg, men kan godt se, at han havde ret. Men det var så pisse sårbart for mig, så jeg begyndte faktisk at øve mig i, når jeg virkelig godt kunne se, at jeg havde haft en meget stor reaktion, som faktisk ikke har en skid med ham at gøre. Altså hvor det var åbent, da jeg sad og reflekterede bagefter, så måtte jeg faktisk øve mit system, som jeg var ved at dø af angst. Altså som netop viser, at der var noget med sårbarheden også i mig, som lå tilbage i tillægstiden, som i realtid. Kom ned med nakken og gå tilbage og lægge hånden på hans skulder og sige Jeg er ked af det. Jeg kan godt se, at jeg og jeg overreagerede, og så starter du der. Du starter med en Du starter faktisk. Går tilbage med det ved at sige lidt og måske bare sige Jeg kan godt være du ikke kan putte flere ord på, jeg har ikke flere ord. Lige nu kan vi lige holde om hinanden. Det vil sige, det er faktisk dig, der i stedet for at sidde sådan her og vente på, at han kommer og reparere relationen, fordi du har nok vænnet dig til.

  Mette Miriam Sloth: Nu sidder jeg her og surmule og eller er kold eller er lukket og har en hungrende desperat behov for følelser forbundet med ham. Og så er det du, når han så kommer. Ej hvor dejligt, så kan jeg overgive mig til det. Men han har også brug for, at du kan gøre det nogle gange, så du ved hvad der er. Og det der med, at du faktisk så du vender dit system til at sige Nu går jeg tilbage og tager den. Det kan være enormt helende for jer begge to. Og så er det selvfølgelig. Og her kan du også forklare om, hvis det er du oplever det her med at jeg er enormt bange for enormt bange for at blive udskældt og hånet her, når jeg kommer i min sårbarhed. Hvis det er det, du oplever. Det kan meget vel være. Og det kan godt være, at du kan i sårbarheden faktisk italesætte det til ham, så han forstår, hvor noget mønstret kommer fra, fordi den forståelse kan gøre, at han faktisk åbner sit hjerte lidt mere for dig. Også fordi han kan godt tro i situationen, at du sådan is queen, der bare er arrogant og irriterende og noget, men meget ofte så det forsvar, hvor man kommer til at ansvarsfri lægge sig, handler faktisk om, at der ligger en dyb frygt for at blive, at når når man blotter sig, når vi blotter os, at vi bliver hånet og nedgjort. Og så er der de der der.

  Mette Miriam Sloth: Det er enormt enormt smukt sted og stå sammen, når man når man kan åbne op for det, så det kunne være en mulighed. Jeg har svært ved at finde ud af, hvordan jeg bedst håndterer stå ved min efter min egen mening legitime vrede over for min partner, hvor jeg kan hæve stemmen og blive stram i udtrykket at sige fra over for ham, fordi min partner mener, at det har jeg ingen ret til. Han får det til at lyde som om, at det er dårlig forkert menneske, hvis det er noget, vi bliver vred over. Så i stedet for at tale om emnet, så bliver det et issue i sig selv, og jeg tillader mig at være at være noget vred utilfreds. Så vi kommer ingen vegne. Jeg bliver bare mere vred og frustreret, når jeg ikke får lov til at være vred. Ja, og der er noget her, som er. Det er virkelig også et kendt mønster, at når den ene part bliver vred og irriteret. At så bliver den anden part i rationale. Det giver ikke mening, siger negligerer følelsen, for du har ikke ret til at være sådan, og det er krænkende over for mig. Og det, du siger, giver ikke nogen mening og nu også hysterisk kan være meget typisk, og man kan sige, at det vil det være super fint, hvis vi altid kunne sidde og snakke om, når du siger det sådan da, så kan jeg mærke i mit hjerte.

  Mette Miriam Sloth: Det sårer mig rigtig meget. Jeg kan faktisk mærke der er en vrede, der begynder at vælte op, men den vil jeg jo ikke lukke ud. Men sådan fungerer det ikke. Sådan fungerer det ikke, når vi bliver vred. Så det der ind i kunsten er faktisk det her med, at nogle gange er vi nødt til at lade vreden komme ud som et udtryk, og det kan skabe forskellige ting i vores, i vores partner. Og selvfølgelig kan man sige noget. Vrede skal vi selv kunne håndtere, så hvis vi har for meget vrede, der bliver vendt ud, så er det selvfølgelig noget, vi skal. Vi skal tage os af. Men hvis den anden part hele tiden mener vrede. Mange mænd ikke så mange kvinder. Men jeg oplever den her med, at nogle mænd vil bare gerne enormt gerne have de kan være enormt svært og se svære kvinder i deres svære følelser i deres kvinde. Om det så er at hun er ked af det eller meget vred. Det vil sige, at det er det, de kan opleve, at man er nødt til at fikse det. Men. Trives bedst, når deres kvinde er boblende livsglad, fordi han nærer så meget hendes feminine lys. Han har ikke typisk et sprog for det her, men det er noget af det mænd de. Mange mænd beskriver for mig. Det er min dag bliver meget bedre, når jeg kommer hjem, og min kvinde tuller rundt og glad og smiler og krammer og kysser mig.

  Mette Miriam Sloth: Det smelter. Hans hjerte er nødvendig. De skal finde ud af at sige det, og det vil så sige, at hvis han så kommer hjem til et lukkethed stramt, ingen boblende lys, så ved han faktisk ikke hvordan han skal håndterer dem. Han føler sig på nogen måde faktisk afskåret for livet, fordi mange mænd faktisk mærker livet igennem deres kvinde. De oplever det som om de får bedre adgang til lyset og til livet igennem deres brud med kvinde og nu som kvinde. Vi sprudler jo ikke hele tiden. Nogle gange jeg er rasende, så bliver vi dybt ulykkelige, så det ved, der kan være. Og ikke alle kvinder fungerer sådan mere firkantet. Kan heller ikke gøre det. Det mere fordi jeg tit hører om den her dynamik mellem mænd og kvinder. Og her er det, at der er flere ting. Der er både noget med at at han ikke. Han kan ikke få dig over at blive den sprudlende og den glade Har du et selv ansvar, Men omvendt det at tro mange mænd har sådan en. Mange mænd har sådan lidt. Jeg kan også se det, hvis jeg nogen gange har studeret sådan nogle ting jobbeskrivelser for at få en forståelse for det. Det er meget sjovt, hvordan folk skriver. Hvad er det de søger i det modsatte køn? Hvis man er sådan lidt faglig relationel nørd, så er der enormt mange nogen guldgruppe for information, og mange mænd har en lidt naiv opfattelse af kvinder som mand.

  Mette Miriam Sloth: Jeg vil bare gerne have, at vi har ret meget dejlig sex, og at du er glad og sprudlende og at klæde dig lækkert på. Sådan tror de sådan set, at kvinden fungerer sådan. Det er meget sødt, at de tror, at kvinden kun er sådan, men det er ikke det, de søger det, da de føler sig enormt næret. De elsker at blive spejlet i hos kvinder, men de skal også kunne holde hendes vrede ud. De er nødt til at kunne hun. De er nødt til at kunne stå. Det, der typisk sker for mænd, når de bliver mødt med en kvindes vrede. Hey fucking combos! Altså, det er meget sjovt, vil data, som jeg også henviser til i bogen, som har arbejdet med par igennem 30 år, og det han siger når det sådan synes jeg skide sjovt at han siger at han har arbejdet med det ved top politikere og altså andre som du ved som sender du ved på en formiddag, lige som du vurderer om der skal være krig i Irak, og du ved der kommer arbejdspladsen hele tiden, står i nogle svære beslutninger, og de dirigerer bare. Det kører skidegodt, men udsætter dem for kvinder og børn. Det kan de så ikke finde ud af. Det er skide sjovt. Så der er noget. Her er der en dynamik. Så det handler både om for dig at noget at de boblende livslyst og de fødte følelser set og mødt i livet og gå ud i livet med det, du er.

  Mette Miriam Sloth: Noget af det skal du selv tage ansvaret for, og det kan ikke mangle. Som kvinde kan vi godt komme til at tro, at manden skal opfylde en masse, for at vi er lykkelige, og at han ligesom. Han er redskab til vores lykke. Og det er han ikke. Men det at føle sig mødt og have en dyb forbindelse er enormt lykke brændende for mange kvinder. Så noget af det er egen ansvar. Men det, der også er i manden, det er, at han skal lære og forstå det, han skal lære at kunne stå i kvindens følelser, også hendes vrede. Hun kan simpelhen ikke tro at han kan få det ud ved bare at sige nu er du hysterisk eller du er ikke rationel og det du siger giver ikke nogen mening, fordi det ligger lige der, når vi bliver rasende. Nogle gange ligger der faktisk, at vi bliver rasende, fordi han falder ud af integritet nu. Og så bliver vi faktisk rasende, fordi han siger noget. Han siger nogle ting, han ikke holder. At han ikke leverer det nære være han faktisk. Han er kun halvvejs i relationen. At han han vil have noget at noget meget andet gider han ikke. Og nogen gange har du sniffet dig frem til det, som kvinder du lyst til at pande ham ind og med rette, fordi han snorksover, og det er ikke rart for en mand og en kvinde pinpointe, at han sover.

  Mette Miriam Sloth: Så hvis det er det, du har fat i hos ham, hvis ikke noget af det ville være dit eget. Men hvis du faktisk har fat i du sover, du falder i søvn. Du står ikke ved dit ord, du falder ud integritet og din vrede viser ham det. Så vil det være vanvittig ubehageligt for ham, og han vil prøve på at stoppe dig indtil at han finder ud af det. Den største gave du kan give ham, men han skal være villig til at tage imod den, så det er at vi er ude i et paradoks her. Og det er egentlig også derfor, det er lidt problematisk, at mange. Kvinder tager et større relationelt lederskab end mænd. Men er nødt til at finde deres egen vej og tage et relationelt lederskab, fordi vi kvinder prøver på at presse ned over dem, og de gør det kun værre, så slår de hælene i mænd. Men problemet er også, at nogle mænd, som går i stå der, og det går ikke. Så vil der, hvis de bliver ved med at falde ud og lader som om de er i relationen og egentlig bare forsvinder i alt muligt, fordi de ikke orker, der ikke ved, hvordan de skal gøre det, eller hvad det nu end er, så vil der komme meget vrede for deres kvinde, fordi det gør hende dybt ulykkelig og det gør pisse ondt. Det gør pisse ondt at være sammen med en mand, der falder ud hele tiden.

  Mette Miriam Sloth: Det føles som om han lukker hjertet igen og igen og igen og igen. Og det er vanvittig ubehageligt, og det kan være svært at sætte ord på det, for det er din dynamik, og derfor kommer det som sådan nogle. Jeg har lyst til at vække ham, og det er den form for vrede er en kæmpe gave til hende. Men mange mænd kan ikke håndtere det. Det er også derfor, jeg rigtig gerne vil have fingre i mænd til at vise dem denne her dynamik. Og jeg er ikke helt sikker på, om jeg kan det som kvinde, fordi når jeg siger det til dem, så kan jeg også se de combos. Så der er noget med at få det at vide af en kvinde, der gør ondt. Så vi rammer et paradoks her. En ting kan være eventuelt at se nogle foredrag, læse min bog, dele af bøgerne og igen. Du kan invitere ham til at være nysgerrig på det relationelle, men du kan ikke presse ham, for så slår han hælene i, så der er den går begge veje. Der er både noget med, at du er nødt til at tage dig af nogle vrede slag inde i dig, som ikke ender med ham og gør, Men han er også nødt til at kunne stå i svære følelser, Han er nødt til at kunne håndtere, Når en kvinde, en kvinde, ser på ham og siger Da falder det ud, og det siger jeg til dig ikke hvad du skal gøre, men jeg fortæller dig, du falder ud, og det er vanvittig ubehageligt for en mand.

  Mette Miriam Sloth: Det er nok nærmest. Det mest ubehagelige er, at når en kvinde ser ham, ser ham, hvor han falder ud. Og det har jeg for mænd. Altså det er De fortæller mig, at det er vanvittig ubehageligt, og så kommer det bare lidt an på, om han om han lidt slikker sine sår og kommer tilbage på hesten, eller om han bliver ved med at gøre dig forkert i det. Og nu hvis hvis vi har en station, så vil jeg også tale mere. Så vil jeg spørge mere ind til de specifikke situationer, så vi også, så vi sammen kunne opleve, at jeg kunne vise Hvordan kan du snuse sig frem til, hvad der er hvad? Hvornår handler vreden om noget af dit eget, hvor han med rette trækker sig? Og hvornår handler vreden egentlig om du? Du betvivler faktisk hans integritet, hans evne til at forstå dig, hans evne til at du kan overgive dig til ham. Hun er mandens største længsel. Ikke alle mænds, men mange mænds store længsel er, at kvinden hengiver sig og så seksuelt, at han er det. Kvinden inviterer ham til at gå dybere og dybere og dybere, men det kan hun kun gøre, hvis hun har tillid til ham. Det vil sige, hvis jeg til sidst overgiver mig faktisk evner kvindekroppen og får så ekstrem en orgasme, at hun det føles som om hun går i opløsning, og det kan hun kun gøre, hvis hun føler der er en struktur der kan favne hende, når hun går i opløsning.

  Mette Miriam Sloth: Så derfor er det seksuelle møde, hvis kvindens seksualitet og spiritualitet hænger så meget sammen. Så der ligger da der ligger et et instinktivt kald her at på nogle parametre, selvom jeg er en kvinde, jeg kan stå selv, Jeg kan bygge mig en virksomhed, jeg kan alt det her, så er der visse situationer og faktisk faktisk lyst til at slippe strukturen og overgive mig til din struktur lige i den enkelte situation. Så rejser jeg selv op og kan stå igen selv. Men lige der i den seksuelle leg, er der typisk et dybt ønske om det. Hvis kvinden indtager den feminine pol, vil der være en længsel efter at overgive sig, Og hvis manden tager den maskuline pol, er der en længsel efter og efter at modtage den overgivelse. Og det er der, hvor det er. Der hvor det feminine maskuline kommer ind. Fordi det er i vores intime relation, at seksualiteten er bundet på. Og det beskriver jeg meget mere om i denne her, hvor jeg er meget inspireret af data og nogle ting med data, som jeg faktisk er uenig i. Men men den dynamik syntes at være universel, og så er det bare med at huske, at det feminine, det maskuline og det er ikke bundet op på mand kvinde, men mænd.

  Mette Miriam Sloth: Men mange kvinder er feminine identificeret i deres seksualitet. Der beskriver jeg bogen om, hvordan man kan finde ud af det, og hvad det betyder, hvad det er, hvordan det kan være nogle pil snore for ens længsel, som man skal hente hjem for for ligesom også at kunne mødes dybere dér. Så det er lidt af et paradoks, du her, fordi du har fat i noget. Der vil være nogle ting, hvor du har lyst til at sige det. Der er sgu ikke godt nok nu. Så vågn op her. Og som er ret vigtigt at han tager imod. Men det vil nok være ret ubehageligt for ham at tage imod, så det vil også kræve nogle snakke. Og er der egentlig nogle værdisæt? Har han overhovedet lyst til at modtage gaver fra dig? Det er ikke sikkert, han har hovedet klar over, at det kan være en gave for ham, og det er jo nok der, det vil være nogle samtaler man så tager uden om, altså når man ikke er i konflikt. Men det er meget typisk, at mænd har ekstremt svært med kvindes vrede, og det er faktisk noget blandede data og mænd i hans. Han er nødt til at lære, at du er nødt til at håndtere en kvindes vrede uden at krympe. Jeg beskriver det også i min bog om, hvorfor det er, hvis du vil have mere information om det. Kan du uddybe følelsesmæssig mellemposition? Min partner mener, jeg er manipulerende.

  Mette Miriam Sloth: Jeg oplever snarere mig selv som tydelig i min grænsesætning i skærende kontrast til ham. Jeg har Ingen skjuler agenda, tværtimod kan jeg være enormt direkte. Hvorfor er det manipulerende, hvis det altså kan kategoriseres sådan? Hvad overser jeg? Ja. Og følelsesmæssig manipulerende kan faktisk være fordi når han siger det og hvordan du tænker det kan være meget forskelligt og følelsesmæssigt manipulerende osv. Hvis du opfatter dig selv som meget direkte, så vil jeg ikke sige du følelsesmæssige manipulerende faktisk, men det kan føles som et pres af den anden, så derfor er det godt, hvad det er dette pres han oplever, at han føler sig manipuleret af det pres. For eksempel, hvis du er sammen med et menneske, som faktisk ikke har et specielt problem med grænsesætning til at sige sådan, hvorfor kigger du så mærkeligt på mig? Har vi et BIF? Altså du ved som jeg mærker der er noget i luften. I stedet for at det opererer hernede, så henter jeg det op i lyset. Det er faktisk ved at være direkte. Det kan også være ved at sige sådan. Jeg er træt af, at du sagde du kan købe kartofler med hjem og så igen og igen glemmer det, eller hvad det nu kan være. Det vil sige, du faktisk italesætter det her. Det er det, som jeg ser problemet, og det er det vi nødt til at snakke om som det er ikke manipulation.

  Mette Miriam Sloth: Manipulation Følelsesmæssig manipulation handler faktisk mere om, når vi prøver på at få opfyldt vores behov uden at sige det direkte, så det kan være. Det kan være alt sådan noget med hvad kan jeg bruge som eksempel? Det kan f.eks. være af født følelsesmæssig manipulation, som man tit ser. Det kan netop være sådan. Jeg føler bare ikke du ser mig, og sådan som man mener med, at jeg ikke ser dig. Jeg synes bare ikke du har lagt mærke til. Du har slet ikke kigget på, hvordan jeg har det i dag. Du burde have du burde have set. Nu har jeg gået og været sur hele dagen. Det burde du have set. Du burde have forstået, at du ved. Nu har jeg været ude og på en arbejdsplads eller du ved det snart. En følelsesmæssig relation kan være hvor at man ikke føler man skal italesætte. Man føler man føler lidt, at man har et behov for at blive set og mødt. At modparten hele tiden skal være på forkant med at vide, hvad du føler indeni, uden at du selv har udtrykt det. Det er derfor, at den følelsesmæssige manipulation indgår ofte meget i diagnoser Blandet med borderline og narcissisme er der også rigtig meget af det, men vi kommer alle sammen til det på forskellige måder, så følelsesmæssig manipulation er hver gang vi prøver på at få en anden til at tage sig af vores følelsesmæssige behov, uden at vi selv tager os af dem og eller italesætter dem.

  Mette Miriam Sloth: Så det vil være at man går har en følelse af du burde have set mig på en anden måde end du gør, og det kan godt være, at det kan godt være du konkluderer det okay. Jeg føler mig stadigvæk ikke set og mødt i den her relation, selv om vi har været i terapi sammen, selv om vi har været, Selvom vi har lavet en masse arbejde sammen, og vi har talt det igennem 100 gange, så kan jeg godt se. Jeg føler mig stadig ikke set og mødt, så jeg må lige ned og kigge på mit værdisæt. Gad vide om jeg overhovedet kan rejse videre med dig? Eller jeg bliver ved med at prøve på at gøre dig til en anden, i og med du ikke kan se og møde mig. Det ville være det modsatte af følelsesmæssig manipulation. Det vil sige, du går ind og reflekterer over, hvorfor vi bliver ved med at klinge her, så det der er meget karakteristisk ved og følelser med følelsesmæssigt manipuleret. Det kan også være sådan noget med Når I har lige været på ferie, var jeg nok. Jeg synes ikke jeg fik et postkort, eller du ved der ligger undertegnet. Hvorfor inviterede ikke mig med? Hvorfor skulle jeg ikke med? Det vil sige, at personen har haft et behov for at blive anerkendt, blive mødt, blive et eller andet og du ved, og så får man de andre til at føle sig forkert, fordi man ikke havde set det upfront.

  Mette Miriam Sloth: Det vil sige person kan godt have født for det vil sige, personen kan måske have følt jeg føler mig uden for et fællesskab. Nu er vi gode venner i på ferie. Jeg er ikke inviteret med. Du ved, der er forskel. Hvis du lade sige, at det var to parforhold og så i det ene parforhold så det ene parforhold. De tager på ferie, og man har måske været vant til at tage på ferie sammen, Så det år, der vælger de at gøre det alene og ikke invitere de andre med. Så kan det være sådan. Hvorfor skal vi ikke med, eller hvorfor de ikke spurgte og hvorfor der kan komme alt muligt svære følelser op på det. Så kan det kan man håndtere på forskellige måde. Det vil sige, at man direkte det at man en i god til at være direkte i og ligesom få afklaret ting, så vil man gribe knoglen og sige hej, jeg kan se at I skal på ferie, lyder der vidunderligt? Jeg kan bare mærke i mig. Jeg bliver sådan lidt bange for det, fordi I givet os har vi et bagefter. Vi plejer at tage sammen, og så kan der være Nej, vi har bare sådan brug for det. Bare lige for os, fordi der ved alt det her, der har været, og vi skulle komme lidt langt væk fra hinanden. Men vi var også lige der, og vi havde bare.

  Mette Miriam Sloth: Vi havde ikke lige overskud til at involvere jer i det, men det var fair nok. Altså det er jo heller ikke fordi vi har et krav på, at vi skal på ferie sammen. Jeg var bare bekymret for, om der var et eller andet usagt, og det kan mit system sgu ikke håndtere. Men selvfølgelig skal I gøre, som det er det rigtige for jer dernede. Du ved, alle systemer er gode. På den anden side laver man følelsesmæssig manipulation dér. Så vil der være et behov for ikke at føle sig set og mødt, eller hvorfor de ikke ringede til os, hvorfor de ringede til os og sagt det, fordi nu er jeg nu føler jeg ubehag. Jeg føler ubehag over, at de har truffet en beslutning, som måske har noget med mig at gøre. Men jeg ved ikke, om det har noget med mig at gøre, så hvorfor har de ikke taget sig det? Typisk så handler det om, at man som barn er blevet fælles med sine forældre. Forældre, der ikke har kunne tage sig af det følelsesmæssige miljø, så skaber det ubehag. Så det der med ikke at kunne være med ubehaget, så bliver man nødt til at finde ud af, om jeg ikke kan ringe, hvis jeg ikke tør og ringe og spørge, fordi jeg er bange for konflikten. Jeg er bange for svaret. Så må jeg prøve på at få ro på mit system på en anden måde. Så det vil sige, jeg laver stikpiller.

  Mette Miriam Sloth: Jeg vil sige nå, I skal nok på ferie, hvad ved man, laver man prøver på indirekte måde at få de andre til at føle sig forkert, fordi det er jeres skyld, at jeg har det sådan her? Og det er det jo ikke. Man når bare man, men man spørger bare ikke direkte. Og det er faktisk noget af det sværeste for os, det er at gå til kilden for vores ubehag. Så det vil sige, hver gang der sker noget med mennesker i vores intimsfære. Om det er venner, bekendte, familie, hvad der kan være, hvor der sker nogle valg, som påvirker os, Springer en eller anden vi får et ubehag over det, så er det faktisk Det var det, jeg følte ubehag som. Hvorfor er det, jeg har det okay? Det kan nogle gange være for eksempel. Det kan være sådan okay, vi plejer at være på ferie med dem, de engang spurgte os Er der en konflikt, jeg ikke er klar over? Og det er ubehageligt, for systemet er ubehageligt at have en konflikt med nogen, man holder af. Det er ubehageligt. Du ved, hvis man finder ud af det, derfor jeg føler det derfor Eller er jeg misundelig? Er det fordi jeg kan se, om de er i deres parforhold? De ser ud som om de er så lykkelige og meget. Min partner har det skide svært og nu skal de på ferie sammen og de der er der er der smukke billeder og nu har jeg bare lyst til at pande min veninde ind.

  Mette Miriam Sloth: Er det fordi at jeg føler smerte over at hun har en relation som jeg godt selv ønsker jeg var i? Altså måske ikke med den partner, men det minder om noget, som jeg som jeg savner. Så er der forskel på om man ringer til sin Nå, de skal nok ud og rejse, eller har jeg tænkt på nogle restriktioner? Der er også noget med det der med CO2 udledninger, og du kan komme med alle mulige nedladende bemærkninger, hvis man selv er ramt. Men man kan også ringe og sige, at I skal på ferie, da jeg er så glad på dine vegne. Fuck det gør ondt! Jeg blev bare lige opmærksom på, at jeg bare er et sted i min relation, hvor jeg blev pisse misundelig over at se dig og med din partner. I ser så lykkelig ud. Det der kommer du fra et sårbarhed sted. Så lukker du din veninde ind i din sårbarhed der. Og det er det der med. Så hver gang vi havner et sted, hvor vi ønsker at ty til manipulation, så er det fordi det er svært for os at stå ved den smerte, vi har. Eller det er svært for os at håndtere den eventuelle konflikt, der kommer af, at vi er nødt til lige at føle det her ubehag. Hvorfor? Hvorfor er det ubehag, eller er der ballade et eller andet sted, jeg skal tage mig af? Eller er det bare mig, der giver mig lyst til at rejse selv i over og ved? Da havde vi brug for det.

  Mette Miriam Sloth: Har også lidt noget med jer at gøre. Det er så fint, så jeg håber at det kan give at det kan give nogle nogle parameter for hvad termen manipulation betyder og det man kan sige. Vi kommer allesammen til det nogle gange, fordi det kan være svært at gå til roden, og du vil også blive udsat for det, så du vil blive udsat for lige pludselig at føle dig gjort forkert. For nogle ting du har valgt, som egentlig kun omhandler dig, og som du har ret til at gøre, men som nogen i din ydre verden prøver på og gør og gør dig forkert i, fordi det tricker noget i dem, som de ikke selv kan finde ud af tager ejerskab af. Og det er mega ubehageligt. Det er pisse ubehageligt når når det sker. Det kan være alt lige fra min egen mor kom til at gøre det derved ubevidst, fordi hun har fået tre børn. Jeg har valgt at få et barn, og jeg vil ikke have flere. Hvor hvor i for hendes at hun havde behovet for at føle sig anerkendt, at det der med at få tre børn er det rigtige, De rigtige valg. For mig er det ikke det rigtige valg. Det gør ikke hende forkert. Jeg har bare valgt noget andet. Så hun var nødt til at blive ved med at gøre det.

  Mette Miriam Sloth: Det må også være fordi det kommer jeg til at fortryde det. Så hun var nødt til at lægge en masse over på mig at. Et eller andet tidspunkt må jo vågne op og fortryde det, fordi eller også er hendes valg forkert, og derfor har vi faktisk en dualitet, en dualisme. Det vil sige, du er nødt til at gøre det samme, som jeg gør. Filosof forstår jeg ikke, som er det jeg gør. Så det er måske forkert. Og hvor det egentlig handler om det. Det er aldrig enten eller. Både og. Hendes valg. Man kunne få tre børn, kan have været så rigtigt for hende. Og hvad kan være smukt? Men det ændrer ikke på, at mit valg er et barn eller eventuelt. Jeg får ikke nogen. Børn kan være lige så rigtig. Så det her med at rumme forskelligheder ikke blive tricket af andres livsvalg. Og det kan også godt være for min egen mors vedkommende, at hun stod med tre børn meget alene, og det var skide hårdt. Og jeg er det sidste barn, og jeg var ønsket, bliver det sagt? Men jeg var ikke. Det var jo ikke planlagt, og det gav noget, der var rigtig svært. Jeg ved, hun har ofret meget for at være der for os børn, så der kan også godt ligge noget ubevidst i hende. Og nu bruger jeg bare hende som eksempel, fordi de her mønstre er så de er der hele tiden.

  Mette Miriam Sloth: De er der mellem os, og jeg tror, jeg er bevidst. Og jeg har faktisk ikke spurgt, men det kunne jeg jo gøre. Det kan også godt være, hun har følt, hun ofrer meget for os tre børn, der var en livsdrøm, og hun ikke kunne udøve. Hvor jeg går en anden retning og har meget fokus på at udøve, altså udleve nogle andre drømme end derfor børn. Så der kan også være en skyggeside på det. Så er der det mere, hvor jeg siger, at vi bevæger os i det her. Sådan et farvand, hvor vi meget hurtigt bliver trykket af hinandens følelsesmæssige tilstande. Og det er også en tid, det her med at bringe praksis ind i hverdagen, hvor vi leger. I mine venskaber bliver det trykket, og hvorfor føler jeg mig gjort forkert grundet noget, som jeg selvfølgelig har et legitimt valg eller et fravalg af har og det har åbenbart tricke noget i dem. Skal jeg tage mig af det, skal jeg vente. De kommer og mig. Altså hvad er min? Hvad? Hvor vil jeg placere det henne? Så vi er meget, meget ofte fedtet ind i det her. Det er ikke specielt rart, men læringen er, at jo mere vi trækker det, jo mere skarpe bliver vi på. Hvad er hvad? Og jo mere vi nogle gange føler et ubehag, når andre kommer til at manipulere os følelsesmæssigt, hvilket for det meste af vejen er ubevidst, er fordi det kan være svært også at stå ved vores legitime behov og længsler, især når de er umyndige.

  Mette Miriam Sloth: Det er, når vi mærker ubehaget over, at vi bliver gjort til et eller andet af nogen, som har svært ved at tage hånd om det. Det gør faktisk, at vi begynder at være meget obs på at rydde op i vores eget, fordi vi finde ud af, at det faktisk lyst til at udsætte andre for, ja faktisk lyst til at udsætte andre for den følelsesmæssige manipulation, for det er faktisk dybt ubehageligt. Og jo bedre vi bliver til det og det. Og det er ikke fordi nogen nogen der kommer til at manipulere følelsesmæssigt er forkerte eller dårlige mennesker. Det handler om, at det kan være enormt sårbart. Det er meget, meget sårbart at stå ved de her svære følelser, det enormt sårbart og træk dem, rumme dem og træk dem. Og hvorfor er det de blev trykket på, blev jeg trykkede min veninde og hun bliver trykkede mine forældre bliver trykke og min partner. Hvad er det der sker her? Hvad er, hvad er det er mit og hvad er det? Og en anden så det? Jo, det er for nogle også et garnnøgle. En kat har hed i mange retninger. Det tager lidt tid og en Bondo igen. Men når vi tør være med det og reflektere og være med tilstanden og mærke ind, så bliver du meget skarpere på det der. Det der har jeg et meget chartek på.

  Mette Miriam Sloth: Det skal jeg tage mig af. Jeg har faktisk ikke charms på, men jeg kan mærke, vedkommende har enormt meget charms på. Det er jeg nødt til at sige. Det der blev du selv nødt til. Kig på sød skat, så er det mere moden, det der. Jeg kommer ikke til at rokke mig i min beslutning her, for jeg har ikke gjort noget forkert, og det har jeg så ikke noget, der er at gøre. Så du bliver meget skarpere i din grænsesætning, og derfor får du også færre forstyrrelser, du skal tage dig af. De vil være dig, og der er nogle mennesker, du vil komme til at gøre dig forkert, fordi de er fanget i deres eget. Det er lidt der, vi er udviklingsmæssigt. Jeg tror, vi kom igennem. Hvis du har flere spørgsmål, Det kan du jo ikke. Nej, det var spørgsmålene for nu. Nu kom min store, fede pegefinger. Vi er også færdige, kan jeg se. Jeg tage en lille smule over, så nu må jeg hellere stoppe for nu. Mange tak. Det var dejlig. Nogle fantastiske spørgsmål og er interesseret. Så kan den her bestilles hos boghandleren. De har den i katalog og I kan også få den på Saxo online. Stedet kan også bestilles. Samtaler med min imaginære datter og I er også velkomne til at kontakte hos mig, hvis I har brug for det. Eller så vil jeg bare sige held og lykke med praksissen. Den daglige praksis.

  Speaker1: Ja, hvis det er for nu. Hej.