E16: Regulering af intense følelser

Den Feminine Vej

May 12

Written By Mette Miriam Sloth

I podcastafsnittet E16, "Regulering af intense følelser" udforsker Mette Miriam Sloth de udfordringer, vi alle står overfor, når vi oplever intense følelsesmæssige tilstande. Hun fokuserer på hvordan vi kan navigere i disse tilstande uden at blive overvældet af dem eller lukke ned for dem, og fremhæver vigtigheden af at udvikle en "følelsesmæssig hygiejne," der kan hjælpe os med at håndtere livets op- og nedture.

Forståelse af Følelsesmæssige Tilstande:

Mette Miriam Sloth understreger, at ingen af os ser verden objektivt. Vores følelser fungerer som filtre, der farver vores opfattelse af virkeligheden.

Følelser som Filter: Når vi er forelskede, ser vi verden gennem et positivt filter. Når vi er vrede eller triste, ser vi verden gennem et negativt filter. Denne subjektive oplevelse kan føre til selvforstærkende loops, hvor vores følelser bekræfter vores negative opfattelse af verden, og omvendt.
Nervesystemet og Følelser: Mette Miriam Sloth forklarer, at vores følelsesmæssige reaktioner er en del af vores natur som pattedyr. Vores nervesystem reagerer på stimuli og skaber følelsesmæssige tilstande, der kan være overvældende.
Accept af Alle Følelser: Hun advarer mod at forsøge at undertrykke "negative" følelser som vrede og had. Disse følelser er lige så vigtige som "positive" følelser og har en funktion i vores liv.
Følelser i Bevægelse: Mette Miriam Sloth pointerer, at følelser er energi i bevægelse. At forsøge at fastholde positive følelser eller undgå negative følelser er at modarbejde følelsernes naturlige flow.

Udvikling af Følelsesmæssig Hygiejne:

Mette Miriam Sloth præsenterer en række strategier til at udvikle en "følelsesmæssig hygiejne," der kan hjælpe os med at håndtere intense følelsesmæssige tilstande.

Window of Tolerance: Hun introducerer begrebet "window of tolerance," der beskriver vores kapacitet til at rumme intense følelser. At udvide vores window of tolerance er en gradvis proces, der kræver tålmodighed og øvelse.
At Møde Følelserne i Kroppen: Mette Miriam Sloth opfordrer os til at vende vores opmærksomhed indad og mærke følelserne i kroppen. Ved at identificere, hvor følelsen sidder i kroppen, og trække vejret igennem den, kan vi give den plads til at bevæge sig og forløse sig selv.
At Give Slip på Tankemylderet: Når vi oplever intense følelser, har vores tanker en tendens til at køre i ring og forstærke den negative oplevelse. Ved at flytte fokus fra tankerne til kroppen kan vi bryde den onde cirkel.
At Udtrykke Følelserne: Mette Miriam Sloth understreger, at det kan være gavnligt at give følelserne et fysisk outlet. At råbe, skrige, banke på noget eller bevæge kroppen kan hjælpe med at forløse den ophobede energi.
At Observere Følelserne: Mens vi udtrykker vores følelser, er det vigtigt at have en del af os selv, der observerer processen. Denne indre observatør skaber en distance til følelserne og hjælper os med at bevare kontrollen.
At Kommunikere Følelserne: I relationer kan det være gavnligt at kommunikere vores følelser til vores partner eller andre nære personer. Ved at dele vores sårbarhed kan vi skabe en dybere forståelse og støtte hinanden i at håndtere vanskelige følelser.

Så det jeg arbejder med ned til dysregulering, det er det den form som vi alle sammen har. Altså i forhold til hvad fanden gør jeg med intense tilstande, hvad gør jeg med intense følelser? Fordi det er faktisk der, hvor vi alle kommer lidt til kort. Ø uanset om man er mand eller kvinde og om der er forskelle og så videre med børn også. Altså det det er noget af det som er det mest udfordrende for os. Det er faktisk det her med når vi bliver overvældet af en tilstand, hvad gør jeg med den uden at at fuldstændig lukke ned for den, hvor jeg ikke kan mærke mig selv eller at blive så overmandet af den, at øh at den laver alt alt for meget ballade. Enten at jeg kommer til at gøre noget, som er uhensigtsmæssigt, eller at det simpelthen er fanget i en overvendende følelse, som som det kan være angst, det kan være depression, det kan være vrede, det kan være som hvor jeg sådan har svært ved at at snappe ud af den igen. Så det her det er noget som alle kender til. Det kan godt være nogen kender mere til at være fanget i vrede, og nogle kender mere til at være fanget i nedlukkende depressive tilstande. Der kan være lidt forskel på det. Det kan også skifte i livet. Øh, men alle vil kunne genkende det her med at at være fanget af noget at føle sig fanget af en tilstand, og det kan være dybt, dybt ubehageligt. Så det skal vi tale om i dag. Og det er jo ikke fordi, jeg kan gå ind og give dig et gyldent svar på, hvordan du lige kan så det fikset. For det er ikke noget, du lige kan fikse, men det er noget som du kan arbejde med. Det er noget som du kan opøve. Du kan lidt se det som det er sådan en livslang læring, men at man ligesom kan få det opøvet på samme måde som at man husker at børste tænder og alle mulige andre for former for hygine, så er det en følelsesmæ form for hyggeegne. Og det gør bare livet meget, meget nemmere. Du får meget af din, der er ikke så mange konflikter, der er ikke så meget drama, og du lærer dig selv meget bedre at kende. Så der er meget, meget store gevinster i det her. Og har du børn, giver det da også den her kæmpe kæmpe gave, du kan give videre til dine børn. Fordi jo bedre du er til at være med dine følelser og og altså betragte dem nuanceret, bevid dem nuanceret og forstå sådan ah okay, den der form for vrede, det er nok, det er noget med grænsesætning. Ah, den der, det er noget med min barndom at gøre. Du læer nok kende de forskellige smage. dage i tilstandene. Og det betyder altså, så er du faktisk i stand til at rumme dit barns følelse meget bedre. Og når du bedre kan rumme dit barns følelser, vil du også meget bedre være i stand til at lære ham og hende at stille bekendtskab med hans eller hendes følelser. Sådan at noget af det her arbejde, som du bruger en masse tid på at opøve nu, det vil dine børn komme til sådan at svømme meget mere naturligt i. Og så kan de til deres generation deres børn, hvis de vælger at bringe børn til verden, så kan de være altså være endnu mere endnu bedre til at svømme, ikke? Så der er noget meget meget meget smukt i det her, fordi det vi selv opøver øh det er sådan en frekvens ting. Det sætter sig i vores energifelt omkring vores krop, fordi det er det tilstande er det der når vi har spændinger i vores nervesystem, så smitter det. Altså vi de de de vi de øh du kan og du du kan aflæse det på et menneske, hvis du møder et menneske, der er meget vredt eller meget glad. Altså det vil blive påvirket af det. Eller også så skal du i hvert fald være meget bevidst om ikke at lade dig påvirke øhm hvis det er du du vil undgå eller skal flytte dig fra situationen, ikke? Så øhm ja, men lad os komme i gang. Jeg har jo en milliard punkter som som vi skal igennem. Noget af det, som jeg tal sådan det er helt basic, det er at det du skal forstå, det er at du ser ikke verden som den er. Der er ikke nogen af os der ser tingene som de virkelig sådan helt objektive er. Så der objektivitet i den sådan reneste forstand findes ikke, fordi vi alle sammen ser på verden igennem nogle filtre. Og de filtre det er jo hvis du er forelsket, jamen så ser du verden igennem det. Er du pisse vred, så ser du verden igennem det. Er du dybt ulykkig Så ser du verden igennem det. Føler du dig som et et giga off, så ser du verden igennem det. Så det er meget, vi ser meget verden med de briller, som vi har på, når vi når vi i forhold til, hvad vi føler, i forhold til, hvordan vi har det følelsesmæssigt. Og det er ikke noget, du som sådan lige kan lave om. Men første skridt, det er at være opmærksom på, at det er sådan, fordi her kan du begynde at lave en lille smule lave et lille bitte lidt luft imellem sådan her har jeg det. Ergo er verden sådan her, fordi det er ikke rigtigt. Verden er ikke sådan her, men du ser verden sådan her, fordi du har det sådan. Så de to ting, de hænger sammen. Så derfor nogle gange, det er også derfor at nogle gange, hvis man er øh fanget i en meget svær tilstand, så kan man godt komme ind i sådan et selvforstærkende loop, fordi så synes det ligesom om, det er lidt det samme som når du er øh gravid for første gang. Lige pludselig så siger du bare baby, altså og du skal til at finde ud af om du vil have barnevogn, om du vil have have en og bære dit barn i en slynge eller hvordan lede. Lige pluds du bare gravide kvinder over alt og ser barnevogn over alt, fordi det er det, du ligesom har fokus på. Så det er også det, du ser. Det er ikke sikkert der er flere barnevogne, end der var, da du ikke var gravid. Men du så dem bare ikke, fordi dit sind filtrerede dem fra, for det var ikke noget, der var i dit fokus. Så det er nøjagtig det samme, når du er i en følelsestilstand. Så derfor kan der ske det, at du skal forstå, men det har ikke noget med, hvem du er som menneske at gøre. Det er ikke dig, der er forkert eller ødelagt eller noget som helst, men det handler noget om, hvordan dit nervesystem fungerer, og hvordan din neurolog, altså hvordan de neurologiske baner her kommunikerer med dit øh med dit nervesystem. Så det er simpelthen en del af at være et pattedyr. Vi er i sådan også en pattedyrs krop, og det er noget, vi alle sammen har tilfælles. Altså det der er ikke rigtig nogen der der er ikke rigtig nogen der der kan løbe fra det. Selv det mest rationelle menneske, som som ikke sådan altså vi vi fordi graden af hvor meget og hvor højt og hvor dybt vi føler er forskelligt fra menneske til menneske. Så du kan godt møde et menneske der ikke har så store følelsesmæssige udslag og det behøver ikke at betyde at personen er lukket ned følelsesmæssigt. Der ligger altså også nogle nogle genetiske variationer øh epigenetiske variationer i forhold til hvordan vi føler. Der er også meget forskel på mand kvinde i forhold til hvordan vi oplever følelser vi processerer følelser. Så der er meget store forskelle men det her det er altså fælles at når du ligesom er fanget i en tilstand eller er i en tilstand så vil den på den ene eller anden måde i stort eller småt være med til at præge den måde som du ser livet på. Og derfor har vi det her som man i meditationen kalder det indre vidne. Og det er noget af det som er ret vigtigt at oparbejde. Den her med hvor man siger sådan, jeg er vred. Nej, du er ikke vred. Men du oplever vrede i dig. Fordi jo mere identificeret vi er med en tilstand, jo sværere er det for tilstanden at slippe. Fordi så er det faktisk vores selvfortælling, jeg har vred, og ham der er også skide irriterende. Nu kørte ham der også for hurtigere, og du siger heller aldrig tak, og du giver mig aldrig blomster og sådan. Så kør køre sådan en spiral eller jeg har ikke noget værd, I gider mig ikke at se der, hun gad heller ikke hilse på mig. Altså det bliver sådan en vi fordi når vi ligesom forventer at blive mødt på en vis måde. Vi forventer at blive mødt øh at nogen vil tage røven på os. Vi forventer at blive mødt som at vi er et offer eller vi ikke er noget værd. Eller vi forventer at blive mødt i kærlighed. Så er det simpelth ikke sikkert at vi altid bliver mødt i kærlighed, men men nogle gange så er der også en adskillelse med hvem er den anden, og hvem er mig. Så det er bare for at sige, at at hvis du og du har garanteret oplevet at være fanget i nogle ø følelsesmæssige udsving, hvor du ligesom bare synes at det er blevet værre og værre og værre. Det er som om du er blevet bekræftet i sådan jamen verden er også et forfærdeligt sted eller ja jeg er også et offer eller ja hele kort hovedet ramler og det betyder ikke det her med så er det bare din egen skyld og så får du tiltrukket det og det er du bare selv ud om det jeg er ikke så pjattet med den udlægning jeg er faktisk ret stor tilhænger af den her med det det er rigtigt den tilstand vi er i så er vi lidt med til at at få bekræftet der kan godt ske en spiral af selvbekræftelse i den tilstand men det har ikke noget med skyld at gøre det handler mere om at det er sådan vores mekanik fungerer. Så det er simpelthen det, det betyder at have et nervesystem, fordi den opererer ud fra den frekvens, den tilstand som du er i. Og den frekvens vil søge lignende frekvenser. Så hvis du bare bliver sådan lidt aha, så der er noget i det. Så det jeg egentlig bare skal arbejde på, når jeg er fanget i en eller anden form for tilstand, det er hvis jeg ikke ønsker at være i den tilstand, fordi jeg vil lige før man slå fast for det første lige som der er lige nu, hvis nogen af jer er sådan i mere de spirituelle miljøer, hvilket jeg selv er, og synes er fuldstændig fantastisk, der kan godt være en tendens til at sige, du skal være højt vibrerende. Så du skal helt være højt. Du skal have være i ubetinget kærlighed. Du skal være i håb og alturisme. Du skal være heroppe i de sådan de i de her bløde dejlige ting, hvor du har et åbent hjerte hele tiden. Øhm. Og det er da vidunderligt, hvis vi kan det. Det men det kan vi ikke. Altså vi kommer lynhurtigt til at sige, der kun er det heroppe, der er acceptabelt og alt, hvad der sådan er af had og aggression og sådan noget, det vil vi ikke have noget med at gøre. Men det bliver et bypass, fordi du er altså i en pattedyrs krop. Du vil opleve had, du vil opleve aggression, og der er ikke noget galt. Der er ikke noget galt med vrede. Vrede er en fuldstændig livsnødvendig tilstand for at overleve på den her jord. Så der er ikke noget galt med det. Så vi kan godt nogle gange komme til at lave sådan et split. De her tilstande vil vi godt have noget med at gøre. Dem her vil vi ikke have noget med at gøre. Og jo mere jeg er i dem her, jo mere spirituel er jeg. Og sådan. Det er ikke rigtigt. Det handler i stedet om, at vi uden dom evner at bevidne alle de tilstande, der dukker op og faktisk at formår at kunne være med dem og kan bruge, kan frisætte. Altså for eksempel i aggression og i vrede er der faktisk enormt meget potent. Altså der er enormt meget potens i det. Der er sindssygt meget energi i det. Vi kan bruge det enormt konstruktivt i vores liv til at forandre der, hvor der skal forandres, til at sætte en grænse, hvor der ikke er blevet sat en grænse og så videre. Så det er mere for at sige, der er ikke nogen tilstande, der er bedre end andre. Tilstande er øh og så er der det her sindet her og vores kultur får sat alle mulige labels på de forskellige tilstande om hvorvidt de ønskede vores kultur eller ej. Så der vil jeg gerne lige kyle ud med badevandet. Der kan være selvfølgelig være nogle tilstande som er øh nemmere for dig at være med. Altså det er jo nemmere for dig at være med øh sådan velvær, tilpashed, ekstase. Jeg føler mig forelsket, jeg føler mig, jeg føler kærlighed i min krop. Jeg føler kærlighed over for andre mennesker. Den kan være nemmere og mere rar at være med. Altså det er lidt ligesom at sidde og spise lækker chokolade, ikke? Hvor det andet det kan være sådan tykke lidt lidt lidt sur lever eller et eller andet. Altså hvis hvis du oplever fanget i angst eller smerte eller frustration eller vrede eller aggression, ikke? Så selvfølgelig er der en forskel på, hvordan du har det med det. Øh og spændingen i tilstandene er forskellig, så det er fuldstændig legitim. din. Og det er også derfor, der er nogle tilstande, du meget, meget gerne vil prøve at undslippe. Øh, og de tilstande, det der lidt hurtigt kan komme til at ske, det er, at du kan lynhurtigt komme til at prøve på at undslippe de tilstande, du ikke bryder dig om. Vred, aggression, jalousi, sådan alt det der. Det vil du gerne prøve på sådan det skal jeg af med. Og så vil du, det vi kan komme til, det er, når vi så er fanget i et glimt af øh, du ved oneness med alt og ubetinget kærlighed, sådan en hård sådan en peak experience eller bare sådan en, du ved, sådan en en dejlig bare sådan lige nu nyder jeg bare at være mig. Jeg nyder at trække vejret, jeg nyder at være. Og altså en dejlig dejlig oplevelse Der kan vi godt komme til krampagtigt i angsten for, at den tilstand passerer. Kan vi komme til at ønske at holde den fast? Den må ikke forsvinde, fordi jeg ved også, hvordan det er at føle mig meningsløs og føle mig tom og føle mig alt muligt andet. Sådan jeg skal, jeg skal ikke jeg skal holde på den her følelse. Gider jeg kunne lave sådan en copy paste, så jeg altid havde det sådan her. Altså det så vi kan lidt godt, vi kan lynhurtigt lidt havne i angsten for, at det vi godt kan lide trækker sig, og at de lidt mørkere tilstande, lidt tungere tilstande kommer ind og tager over. Øhm, og når vi havner der, så kommer vi faktisk til at modarbejde, hvordan følelser og intensitet i vores system fungerer. Fordi den måde, altså det er meget naturligt, at du gør det, vil jeg lige sige. Det gør vi alle sammen. Det er bare ligesom øh følelses one altså det er ligesom det, man skal forstå, at når vi prøver at undslippe enten at fasthåle en tilstand eller undslippe en anden tilstand, allerede der er du kommet på afvej. Vi kommer alle sammen til det. Men jo mere vi kan blive opmærksomme på det, nå okay, den der følelse, den har jeg virkelig ikke lyst til at være være hos eller ej, jeg gad godt, jeg kunne have det sådan her hele tiden. Det Det er virkelig lækkert. Øhm, fordi der vil være nog ligesom der er nogle mennesker du bedre kan lide at være sammen med end andre, så vil der også være nogle følelser som du sådan lidt godt gad ikke var der så tit, ikke? Men det der bare er det, man skal forstå den måde som følelser i deres grundsubstans fungerer, det er det energi der ønsker at være i bevægelse. Stagnation er simpelthen imod følelsesnatur. Så så når du føler dig fanget i en tilstand eller er i en tilstand, du ønsker at fastholde, så er det aldrig tilstanden. Det er aldrig tilstanden. i sig selv, der ønsker at blive i dig eller der ønsker øh at forsvinde. Altså sådan fordi sådan fungerer følelser ikke. Følelser de er de flyder med og de vil egentlig det vil egentlig bare mene de de skal være der og give hvad de nu skal give eller med deres budskab så skal de trække sig igen. Så det er sådan en æbbefow ting. Og hvis lad vil sige når vi lærer at surfe på den så bliver livet ekstremt meget lettere. Vi kan tage lidt nemmere på de her følelser. Det bliver ikke så så dommedagsagtigt. Øhm det kan godt føles sådan lidt dommedagsagtigt. Især hvis man har haft udfordringer med angst, depression, kan der godt ligge sådan en latent smerte eller sådan en åh gud, kommer den nu tilbage? Fordi den kan være så overvældende. Jeg er selv et menneske, der har haft brugt største af mit liv på at være uhyrængstelig. Så det kender jeg alt til. Jeg har taget mig mange år at få den til at slippe, og den har sluppet. Det betyder selvfølgelig kan jeg godt ryge i. Jeg kan godt genkende smagen af det. Bare sådan ha okay, det var sådan jeg levede i mit liv i mange, mange år. Der levede jeg simpelth øh substans af en øgetsel. Og det er der lidt interessant. Det er, at når man har en tilstand, som ligesom er et fundament eller som er grunden, så altså jeg troede faktisk, det var sådan det var at være et menneske. Jeg troede faktisk alle havde det sådan, at alle gik lidt rundt og var lidt på vagt, og alle var lidt bange for enten bliver jeg afvist, eller også så bliver jeg sovet, eller også så skal jeg beskytte mig selv og sådan at at det var det var faktisk 99% af tiden, jeg var der. Ikke ikke som angst af fald, men sådan lige tilpas ængstelse øh til faktisk aldrig nogensinde helt at komme ned i det parasympatiske, hvor jeg bare sådan det var bare okay at være uden at skulle præstere noget. Og det er derfor vi, når vi bliver fanget i de her, fordi det er meget det som jeg kom til, det var jo at lave alle mulige selvforstærkningende. Jeg røg totalt i den her spiral, hvor jeg fik øh fik fik tiltrukket de forkerte mennesker i ret stor grad i forhold til at blive bekræftet i, at jeg blev afvist eller bekræftet i, at de ikke kunne rumme mig, eller de kunne de kunne finde ud af sådan en som mig. Altså det var meget interessant nu at kigge tilbage på det forløb. Øhm, og sådan at se sådan at der var mange sådan advarselstegn i forhold til at indgå i relationer eller venskaber eller hvad det nu kunne være, hvor jeg sådan og det var lige noget, der sådan var var var var farligt eller gr måde. Men men det var i hvert fald noget som som skabte enormt meget på styr i mig, fordi der altid var sådan lidt et mismatch. Og man kan sige det der ligesom er var i det, det var jo så det skulle jeg jo finde ud af og og og der kunne godt komme sådan en en skyldspiral, og nu får jeg bare skabt det her samme kaos for mig igen og igen og igen og igen. Men nogle gange, når der sker noget igen og igen i dit liv, som går sådan lidt, okay, jeg bliver ved med at ramle ind i den samme type mænd, bliver ved med at røbe ind i en samme type veninder eller den samme type samarbejdspartner, jo mere du kan tage skyld ud af det, og mere tage sådan noget, åh, jeg er bare ramt af kar Jeg også fastlås i et mønster. Jeg er fuldstændig ødelagt. Og jeg er også selv skyld i det. Sådan ud med det. Fordi det er igen bare sådan en dommedagsting. Kan du ikke rigtig bruges noget andet end at den den vil bare gøre det sværere for dig. Så tænk næensomhed. Næensomhed altid næensomhed overfor dig selv. Sådan okay der er åbenbart noget her som er svært og som gør ondt og sådan. Okay så må jeg prøve at starte et sted med at se om jeg kan ændre det her mønster. Og så er det man begynder lige sådan en som fordi når du begynder at ændre på et mønster så er det at du begynder faktisk at give plads til at der kommer nogle følelser op. Når vi er i destruktivt mønster. Så det mønsters berettigelse er altid, at det skal forsøge at at hjælpe dig med ikke at mærke de følelser, som er kommet i klemme. Problemet er, det bliver lidt sådan en broken record. Der er sådan et sted, sådan et punkt, der aldrig kommer over. Så det vil sige, når du så begynder at arbejde sådan helt miniøst med et mønster og begynder her kærligt og næsom at ændre det, det vil sige du begynder at gøre noget andet. Okay, jeg ved jeg er draget af den her slags mennesker lige nu undgår jeg. Jeg jeg er nødt til at finde ud af, hvorfor det er jeg er så draget der. Hvad er det i mig der der bliver trigger det eller hvad det nu kan være for en adfærd, som man har fundet ud af. Man kan det, det var faktisk ret destruktivt for mig. Jeg synes ikke, at jeg er det menneske, jeg gerne ville være i den her situation eller hvis der kommer meget vrede ud eller hvad det nu kan være. Så det vil sige, når man så begynder at arbejde med mønster, så begynder man faktisk at skabe plads. Og her i psykiatrien, der kalder taler man om det, der hedder window of tolerance, som jeg synes er et vidunderligt begreb. Og jeg bruger det sådan lidt, jeg kan godt være, jeg bruger det bredere end man gør i i psykiatrien, men window of tolerance, det er hver gang du arbejder med en følelse, vil sige i dit liv vil det være at Tag en følelsestilstand, som er svær for dig. For nogen er det vrede, for nogen er det magtesløshed, for nogen er det had, for andre det jalousi. Altså der er nok ikke nogen af jer, der sådan er super glade for for nogle af de her følelser, de kan være udfordrende, men der er typisk en eller to tilstande, som er meget meget sværere for dig øh end andre. For mig har det for eksempel været, jeg havde kæmpe sådan meningsløshedshul i mange mange år, som jeg konstant prøvede at flygte fra med at få skabt en masse drama i mit liv. Det var det smarte. Altså nu så er der sådan en destruktiv mønter, der får skabt noget drama, for så kan du ikke mærke det der med det der det der tomrum indtil på et eller andet tidspunkt det hele krakkelerer og du har sådan okay jeg kan ikke jeg er simpelthen for træt til jeg er simpelth så udmattet jeg kan ikke jeg jeg kan ikke gå ud og skabe mere drama så jeg er bare nødt til at være med det her hul af meningsløshed så for mig var jeg nødt til at være med det og tæn enten så går jeg til grunde i det eller også så må jeg simpelthen finde ud af hvad er der under hvad er der under hvad er der under den her dyne af f*** der er ikke noget at være her for øhm i det der muld meget meget langt nede hvor der spirede noget op men som jeg på det tidspunkt absolut ikke kunne mærke det her window of tolerance fordi man kan sige det var noget der skete i mit liv. Og det er jo ikke, altså det er jo ikke fordi det kan overføres til alle jer, men mekanikken er fuldstændig den samme. Den er fuldstændig fælles menneskelig, at når vi giver plads til en tilstand, når vi endelig, og jeg vil sige typisk er det fordi vi er så udmattedet eller vi lægger os fladt ned, eller vi er ramt af krise. Altså det er ikke noget vi det er ikke første gang, det er sgu ikke noget vi gør frivilligt, vil jeg sige at vi frivilligt giver plads til at være med en tilstand som vi har brugt det meste af vores liv på at flygte fra. fordi den var så overvældende for os. Det det er noget det er noget livet lidt øh kærligt får os puffet ud over kanten til at gøre, fordi på et eller andet tidspunkt så bliver den det der med at løbe væk fra, det bliver for øh livsdulmende. Du begynder du det kan jo mere du løber væk, jo mindre kan du mærke livet. Og jo mere der er en tilstand, som er blevet så farlig for dig, du får for dit system vil beskytte dig imod den for enhver for enhver pris, så vil der lige pludselig komme flere og flere ting, som dit system ikke kan. Nej, men det kan godt være, du er interesseret i ham manden derovre, men du kunne jo risikere at blive blive såret, du kunne blive afvist, du kunne blive afhængig af hvad det nu er for mit eget vedkommende jo såret og afvist og sådan noget, det ligger der fælles menneskeligt. Men mit var faktisk det her med, hvad nu hvis at jeg bliver forelsket og så finder ud af det også tomt. Altså jeg kan ikke rumme mere tomhed. Jeg kan ikke rumme mere at illusionerne falder ned om ørene på mig. Jeg ikke synes der er noget substans i det. Så du ved, så før jeg begynder at få fat i, jeg er jo nødt til, jeg kan jo ikke hænge det over på en eller anden stakkels mand, at han skal være den der giver mig mening i livet. Den er jo nødt til at komme herindfra. Så må han da gerne være med på rejsen, men det skal jo komme herindfra, ikke? Så så der var en en en stor øhm oprydningsarbejde i det. Det er mere for at sige, at når vi har nogle tilstande, vi virkelig flygter fra, så er der sind, så skal dit system og din psykel lave voldsomt mange krumspring i forsøget på at beskytte dig. Må hele tiden lave en risikovurdering. Okay, men hvis jeg nu springer ud som selvstændig, kan jeg risikere at møde den her? Ja, det skal jeg ikke. Så okay, kan jeg, hvis jeg tager den her uddannelse, kan jeg risikere at møde den her tilstand? Upups, ja, det er i hvert fald en mulighed. Nej, men det skal jeg så heller ikke. Du ved, så der er mange ting, vi lige pludselig bliver stoppet i at gøre, fordi frygten for den her tilstand er så stor. Så derfor er det faktisk bedre nogle gange at falde fladt på røven og sige, okay, men så så tag mig altså så øh altså så kom der ind, og så må jeg jo så må jeg jo de med det. Og det der sker, det er at når vi ligesom lærer det her med at hvis vores vi får styr på vores tanker, altså på vores narrativ, vores selvfortælling, når vi er i en tilstand, vil sige, hvis jeg bliver som min over min overvældende tilstand var meningsløshed. Når jeg blev ramt af den, så kunne jeg jo havne i alle former for, om det er også bare lig også bare kigge, og så er der garanteret noget krig i Mellemøst. Og så er der bare kvindehandel. Og det er også det er også der er ikke noget altså jeg jeg kunne putte alle mulige for jeg blev selvfølgelig også draget af alt muligt og så ligesom kunne kunne konstatere at jamen det hele er meningsløst og kaos og der er ikke noget i det. Øhm og her er kunst når man er fanget i en tilstand som og man lige begynder specifikt bevidst at arbejde med den. Okay nu inviterer jeg faktisk den her tilstand ind som jeg har prøvet på at undslippe. Øhm så kommer det her window of tolerance fordi du kan ikke du kan ikke gå fra at have afvist en tilstand i mange mange år og gjort hvad fanden du kunne for at undgå den til fuldstændig kan rum. Det kan ikke lade sig gøre. Altså det simpelthen være for overvældende for dit system. Du skal nærmest se det som at det er sådan en lille bitte elgammel ledning der lige pludselig skal skulle håndtere sådan en højspændingsøh volt. Det kan det ikke. Altså du vil krakelere i forsøget. Så også lige være have virkelig være nensom på din rejse, fordi nogle gange så tror vi, jamen jeg burde da bare kunne gøre det her. Hvorfor er det jeg er så bange? Det er der bare en følelse. Men bare læg opmærksom på det er altså ikke bare en følelse. Det er en kæmpestor spænding i dit nervesystem. Så du er og du er også ude at lege ud på kanten. Så så endelig endelig endelig vær så selvkærlig og så næsom som muligt. Og også brug et terapeutisk rø rum, hvis der er nogen, du arbejder med. Det er også det, jeg gør med nogle af de kvinder, jeg hjælper. Vi eksplorerer det her sammen, ikke? Det vil sige, så øver de sig i hverdagen med at være med tilstande, og så mødes de sammen med mig, hvordan var det? Og så kan vi lave nogle øvelser sammen, men egentlig også mere sådan fortæl, okay, hvordan var det? Nå, men det forstår jeg godt, at det var så overvældende og sådan hvad indsigter kom der. Så man ligesom har nogen og sige, okay, nu bruger jeg hverdagen til at at opøve min window of tolerance, og så bruger jeg lige dig til at snakke om hvordan det var, hvad fanden, hvor kommer jeg videre herfra? Så så bare bare vær nensom og vide, jamen du opøver det ligesom lidt ligesom hvis du skulle starte til at løbe Iron Man. Altså du løber jo ikke Iron Man dagen efter du har besluttet dig for at løbe du aldrig løbet før. Det er virkelig noget der skal trænes op. Så det er også noget du skal vælge at dedikere noget tid til. Og her kan man så sige, hvordan gør man det? Altså Trends Iron Man, der kan jeg jo bare skrive et slot ind i bogen, så tager jeg ud og løber eller hvad man cykler eller hvad fanden man svømmer eller hvad man nu gør. Men hvor man kan sige, ja men altså jeg vil sige livet byder ind med vanvittig mange muligheder for at øve op din følelsesmæssige kapacitet, altså kapaciteten til at være med intense og tilstand og finde ud af, hvad er det for nogle gaver, de har med? Hvordan kan jeg tage den her kæmpe frekvenser energi og faktisk omsætte den til noget smukt og positivt i mit liv og blandt min nærmeste og i den verden jeg er del af, som jeg gerne vil bidrage til? Fordi livet byder ind hele tiden. Altså har du børn, har du partnerere, og indgår du i relationer, det gør vi alle sammen. Så der skal ikke særlig meget til. Altså en diskussion på Facebook kan være rigeligt til at få kickstartet en eller anden form for tilstand. Så du vil hele tiden blive bombarderet med tilstand. af større eller mindre grad, så kan det godt være, du nogle gange lige tager en slap og siger, ved nu ligger jeg altså bare på sofaen og ster Netflix og er gået af Facebook, og jeg snakker faktisk ikke med nogen mennesker lige nu. Og det er fint. Nogle gange har du brug for bare sådan helt zoom og zoome ned, så andre gange så er du sådan lidt, okay, nu kan jeg mærke, nu, nu tør jeg godt og arbejde lidt, så nu presser jeg mig selv lidt. Jeg sætter mig ud i situationer. Jeg rækker ud til nogle mennesker, hvor jeg ikke ved, om de siger nej eller hvad det nu kan være. Så du du gør sådan, du er lidt proaktiv i forhold til nu prøver jeg lige at se, hvis jeg stiller mig i den her situation, fordi jeg vil gerne den her vej. Jeg vil gerne være selvstændig eller skrive en bog eller lave et teaterstykke eller eller hvad du nu end drømmer om, men ikke har turet og siger, okay, nu begynder jeg sådan langsomt at gå den vej og og får nogle måske nogle hug på vejen, fordi ikke fordi nogen er ude efter, men bare fordi det er lidt ligesom livet er, ikke? Og hvordan håndterer jeg så det? Så det er det der med at det er det samme som med børn, at de skal gerne have en opgave der er lige tilpas og lidt altså presser dem lidt ud over kanten, sådan at de faktisk kan anstrenge sig for at lære noget nyt, men ikke så meget, at de bliver big time overvældet. Og du skal faktisk tænke lidt det samme. Så det er også derfor, at når du begynder at arbejde med de sensationer, som er sværest i dit liv, så skal du ikke bare tænke 120 med det samme. Virkelig tage det sådan lidt blit næsom og og sådan lige hele tiden mærke efter, okay, hvis jeg arbejder med den her tilstand, inviterer den ind, sidder med den, når den naturligt dukker op i en situation, når min partner er på en måde, hvor det trigger det hos mig, og mine forældre er på en måde, hvor det trigger det hos mig, og mine veninder eller venner er det, altså når jeg kan mærke, den er tricket i mig, hvad gør jeg så? Altså, du vender blikket indad i din krop, og så finder du ud af sådan helt konkret, når den er der, du vender blikket ind. ad og så spørger du egentlig din krop hvor er hvor sidder den henne og for eksempel hvis det er vrede sidder den sige det sol og plexum den kan sidde mange steder det kan også være din din strube knuder sig sammen den altså den kan sidde mange steder fordi det gode ved at have fokus i kroppen og ligesom at kommunikere med kroppen når du arbejder med en tilstand det er at du kan ikke du har du du giver dig selv et break fra tankemylleret som så og det er fordi det er tankemyller der fastholder tilstanden så vil sige du vender det herned og så når du har fået den identificeret så sidder du egentlig bare træ trækker vejret igennem. Det siger mig, okay, du må gerne være her tilstand. Hvordan er det, hvordan er det at have den? Og man kan sige, for nu for nogle gange kan du måske holde det 10 sekunder, så er nødt til at gå op og bevæge dig, så nu kan jeg ikke mere, nu sætter jeg lige noget musik på, eller nu må jeg lige gå ud og ordne det der væsketøj. Det det kan godt være, du ikke kan holde til det særlig lang tid. Det er fint. Så ingen, du skal slet ikke have nogen dom på, hvad sker der, når jeg sidder med den her tilstand? Og nogle gange kan du måske opleve, at den ændrer sig undervejs, at der lå vrede og så der lige pludselig bliver til dyb sorg, hvor du bare har lyst til at græde og græde endelig, endelig endelig, endelig. Så det er det her med, når vi ligesom først følelsen egentlig tilstanden føler sig set og mødt. Jamen okay hey der var du der er ikke nogen dom på den så kan den få lov til at bevæge sig så kan den få lov til at skylle igennem os den kan få lov til at forandre sig egentlig komme med det budskab som det var som den har stået sådan og banket på måske i mange år og gerne ville give til os eller den kan egentlig også bare lige sige blop og så trække sig igen. For nogle gange ville du også bare have haft en lortedag. Altså du har været du har sovet dårligt og din mand har været pisse irriterende og ungerne har kravlet på væggen og sådan noget hvor man bare er du ved det er sådan dagligdagsgnav gna altså du ved det er helt naturligt hvor man er bare sådan lidt pisse irriteret. Jeg føler mig fanget i det her f****** lortehjem eller hvad det nu kan være. Og det er jo ikke fordi man har det sådan hele tiden med. Man kan godt have momentær bare sig fø bare f****** fanget af vasketøj og uduig mand og pisse irriterende unger. Og dit mand er ikke udig. Dine unger er ikke pisse irriterende, men lige der har man bare fået nok. Øhm. Og nogle gange kan der faktisk hjælpe sådan helt bogstavelig talt at give sig selv lov til at sige f*** alle sammen. Du ved det er meget fint hvis de ikke er der. Øhm vi ikke skræmme livet af vores børn vel? Fordi du får et outlet fordi vi er blevet skolet i at være så pæne, at det er sådan lidt, åh gud, det må jeg ikke. Jeg må ikke kaste en følelse, det er også forfærdeligt. Og mine unger, jeg elsker dem jo også højt og sådan noget, fordi selvfølgelig elsker du dine unger, selvfølgelig gør du det. Og det her, det er ikke møntet på dem. Det er egentlig bare et energetisk outlet det der med nogle gange kan det være en enormt befriende bare at få lov til at sige det, man lige tænker på den følelse, man har, ikke til personen. Fordi hvis du siger det til dine unger, jamen så krænker du dem jo egentlig. Nogle gange kommer vi til det, og så tager vi hånd om det. Det laver om på andre foredrag. Men i den situation, hvor du er fanget i det, så egentlig mere med, at du gør det alene, hvor du bare prøver at opleve, hvordan er det bare at give loss for det her uden at det lade det gå ud over personerne? Fordi jeg ved godt intellektuelt, at det er ikke deres skyld. Det er ikke, det er ikke dem, der er problemet. Jeg har bare fanget den her tilstand, som jeg lige nu bare får lov til at skrige ud af mig og så trække vejret, og så lige slappe af. Så kan være, du begynder at grine. Stor sandsynligt begynde at skrige grine. Nogle gange er det ret fedt at være on the edge der og lege med det her vrede aggression. Øhm, fordi det der sker, når vi ikke tør at lege med vrede aggression, så er det, at når vi går og bider i os bider i os bid i os til lige så er det at det kapper af for os så stikker det af så så kan vi ikke være legende med det fordi så overtager det os så er det vi ryger over hvor det fuldstændig oversvømmer os og så sige så overtager det simpelthen tømret i din adfærd og så er det du kommer til at hylde alt din galle og din vrede ud over din partner ud over dine børn hvor du bagefter skal til at rydde op bare sådan e okay vi skal også sidde ned og snakke sammen. Ej jeg du gjord jeg gjorde dig virkelig forskrækket og det her det kommer til at ske. Det også inklusiv hos mig. Så det er ikke fordi at gøre det totalt farligt. Vi skal prøve at minimere det så meget som som øh som vi Vi kan, fordi det er ikke rart. Altså det ved vi jo selv, når vi bliver overfust af en eller anden uden der er årsag til det. Det er dybt ubehageligt. Så men når vi forstår mekanikken i, at vi nogle gange havner der, så kan vi både have større medfølelse med, når andre kommer til det overfor os, vel at de stadig skal tage ansvar for det. Så vel som vi kan have større næsomhed overfor os selv i forhold til sådan, okay, der havnede jeg lige derude i i at blive fuldstændig overmandet og 100% identificeret med vreden, hvor jeg bare spyttede den ud øh på alle mine nærmeste. Når du aktivt inden den overtager dig, bare siger, okay, jeg er så vred, og jeg føler mig jeg føler mig så fanget, fordi det der sker, nervesystemet, som vi jo deler med alle pattedyr også kan ikke rigtig fordrage og føle sig fanget og handlingslammet på samme tid. Det er faktisk, det er faktisk det værst tænkelige. Og nogle gange vil du være fanget i en situation i dagligdagen, hvor øh altså du har sådan, jeg har ikke noget overskud, og der skal smøres madpakker, og der skal altså hvor det hele vagt koger sammen for dig. Og det er den her, når den energi kommer op, den energien er legitim, for du føler dig fanget. Du føler dig fanget i en, der er nogle ting jeg gerne vil, og det når jeg ikke. Og så er der børn, og så er der en partner, og jeg vil gerne have det der til lykkes. Og det jeg kan ikke altså jeg ved ikke, hvordan jeg skal løse det her. De her problemer i mit liv øh øhm er større end jeg sådan lige kan fikse. Og der vil vi jo alle sammen være engang. Vi vil alle sammen nogle gange være overvældet af livet, ikke? Altså livet er smukt og vidunderligt og turbulent og alt muligt. Og derfor når du kan nå at tage den, inden du bliver så overvældet, at du bare spytter din vrede ud, så kan du faktisk måske lige sige, jeg skal lige, jeg går lige, du ved, ind i et rum for dig selv. Og her kan det godt være, du bare råber og skriger lidt. Det vil sige, det fjerner ikke fø, altså vrede. mønsteret, men det gør du får et outlet. Det vil sige, du du nærmer dig vreden. Du nærmer dig, hvordan er det, når jeg oplever mig vred? Hvordan er det for mit system faktisk at tillade vreden at være der uden at have en dom? Åh nej, det må jeg ikke. Og det er også så det måtte heller aldre jeg var barn. Og det er også det er heller ikke, det er heller ikke pænt, når når kvinder er vrede og alt sådan noget knald. Hvordan føles det adrenalinkikket i din krop, når du egentlig bare tillader vreden og være der faktisk at komme ud i alle mulige æder og forbandelser? Øh, måske endda også krampagtig latter. Øh, samtidig med at du har en del af dig der op der observerer dig selv, mens du gør det, fordi det er det, der gør hele forskellen. Den når du har et indre viden, der observerer dig selv, det er som om, man har sådan en udefra, der står og kigger på en, samtidig med man skriger og griner og og og sender edder forbandet sig ud. Det er det er sådan lidt det er typisk også derfor man begynder at grine lidt. Det der er forskellen, det er at når du gør det, så arbejder du med tilstanden bevidst. Når du bliver overtaget af tilstanden herovre, hvor den du sige win of tolerance er blevet kappet. Dit system kan ikke håndtere tilstanden mere. her simpelthen overtaget dig. Det vil sige, du tager alle dine æder fra banen, og så hælder du dem ud over dine børn, din partner, din kollega, din familie eller hvad fanden det nu kan være. Det er, at det er ubevidst. Det vil sige her vil du blive tvunget til at skulle rydde op bagefter. Og så vil du typisk også have en skyld og skam, fordi vreden kan jo være legitim nok. Det kan jo godt være, jamen jeg bliver vred, fordi du talte til mig på en måde, som mindede mig om en måde, som min far talte til mig på, da jeg var barn, hvor han var ekstremt grænseoverskridende. Så jeg ved godt, at du ikke er det, men fordi jeg ikke fik lov til at sige fra på det tidspunkt, så beder jeg mit system om at sige fra nu, fordi det var så ubehageligt, for jeg var så fanget i magtesløshed på det tidspunkt, det ville jeg aldrig være mere. Jeg vil, jeg vil aldrig være så fanget igen, som jeg var på det tidspunkt, hvor jeg var så sårbar. Så erg slår jeg fra mig i det øjeblik, der er bare noget, der lugter en lille smule af det. Problemet er bare, at det er ikke dit partners ansvar. Man kan sige, der hvor vi kan hjælpe hinanden som partner, det er jo det med, hvis han bliver opmærksom på dine mønstre og du på hans, så kan vi kærligt hjælpe hinanden med hele nogle af de her sår. Men der kræver det netop, at man evner at sige, okay, lige nu kan jeg mærke, jeg er så tricket, at jeg har lyst til at pandre en. Jeg går lige, fordi Jeg ved godt, det ikke er en skid med dig at gøre, men inden jeg bliver så overvældet af den her tilstand, er jeg lige nødt til at trække mig og lige sidde lidt med den, og så vil jeg gerne snakke med dig om det bagefter. Så det er noget med at få bygget de her sådan små, du får sm bygget nogle små pauser ind, så du du begynder simpelthen at at lære dit system og dine tilstande at kende på en måde, hvor du kan mærke sådan: "Okay, nu begynder vreden at løbe løse for mig. Nu begynder jeg at spiral down i meningsløshed. Nu begynder jeg at ryge ud i hans, han forlader mig sikkert. Nu begynder jalousien at pible op. Det er det her med sådan okay, hvad er det der sker her? Og hvordan er det, jeg kan invitere I stedet for at enten at få tilstand til at blive forhøjet, så jeg kan få lov til at spytte den ud på nogen, eller at lægge lå på tilstanden, så jeg kan undslippe den. Okay, jeg jeg skal lige sidde lidt selv og invitere den her tilstand ind. Jeg er lige nødt til at tage varer om dem, inden jeg finder ud af, hvad jeg skal stille op med den, og inden jeg finder ud af, hvorfor den er der. Fordi nogle gange vil der komme en form for jalous eller sådan en, kan jeg stole på dig? Vil den komme op, fordi du har spottet nogle tegn? Det kan godt være, jeg ikke kan stole på dig. Det er vi nødt til at snakke om. Andre gange Er der slet ikke nogen, er der slet ikke nogen? Ser du nogle tegn, som ikke er der, fordi det er bundet op på en gammel historik? Så det vil sige, tingene kan ligne så meget hinanden. Det er også derfor, når vi bliver er fanget i noget, som virkelig trigger os, så er det ret vigtigt, at vi laver et grundigt observationsarbejde. Altså vi sådan for sniffing, vi vi sn vi går sådan og sniffer lidt. Det finder fordi nogle gange er der ikke en god, der fortæller dig, der skal der skal hardcore grænsesætning her, og det kan godt være rigtigt. Andre gange kan det være noget gammelt, der kommer op. Så tredje gang kan det være en misforståelse. Det er der, det er det, der nogle gange gør det her så skide interessant. Jeg ved godt, det ikke er interessant, når man er fanget i det, men for nørd som mig er det ret interessant. Og fordi du begynder nogle gange at kunne skæne med lige bitte små nuancer, hvor du har sådan, ah, den her vrede, den smager af noget gammelt. Den smager af, hvordan jeg havde det, da jeg var barn, hvor jeg følte mig magtesløs. Okay, det er ikke min partners ansvar. Den må jeg lige selv tage mig af. Eller f***, jeg røg i den. Den jeg fik den loss ud af min partner. Jeg Jeg opførte mig overfor ham som om han var min far, hvor jeg er et voksent menneske, der nu kan sige fra. Det var faktisk ikke fair. Øh, og Så kan man jo snakke om, så kan man jo s, når man kommer tilbage igen til sin partner, bare sige, okay, du skal bare vide, når du har det der specifikke tonefald, eller når du taler meget højt, når du taler meget sådan kort, afstumpet hårdt til mig, jeg er bare nødt til at fortælle dig, hvordan det, hvordan min krop bliver påvirket af det, fordi det simpelthen var så overvældende for mig som barn. Så jeg ved godt, at det ikke er din intention at sre mig eller gøre mig bange. Det er bare det, der sker i mig. Så jeg fortæller dig blot det her, fordi jeg vil bare gerne bede dig om at og være lidt forstående overfor det. Og så kan det godt være, han også naturlig at sige, okay, men så skal jeg lige, så kan han så kan det godt være, han vil sige, så model, fordi jeg elsker dig højt, så modellerer jeg min adfærd. Ikke fordi han fuldstændig skal ændre sin adfærd, men det er faktisk, når man mødes på halvvejen, så vil du faktisk være villig til, okay, jeg skal også lægge, jeg kan godt håndtere, du kan hjælpe mig med min wind of tolerance ved at du godt nogle gange bare kan tale lidt kort til mig eller bare sådan lidt, nej, men jeg sgu ikke, jeg gider sgu ikke lige nu eller sådan uden at jeg behøver at tro, det er, fordi du er ved at forlade mig. Okay, den kan jeg den den tager jeg lige selv ansvar for. Samtidig med han sådan: "Hey, hvis det virkelig er så overvældende for dig, så Så vil jeg da også gerne bløde min tone lidt op, fordi så er det her, så vælger vi at arbejde sammen i et partnerskab, ikke? Og der er noget med vanvittig smukt, når vi gør det her. Vi siger ofte, når vi står der og såret, så bliver det så bliver det en pegende fingre. Du er kraftedeme også bare, hvordan kan du ved hvorkelig jeg bliver, og jeg ved bare og sådan hvor han er bare sådan, det er sgu da ikke mit problem. Du kan da heller ikke holde til noget. Hvorfor er du så sensitiv? Men så står man der og råber og skriger hinanden, ikke? Og det er bare ikke, man kan sige, det er jo det er de samme ting, der er på spil, men der er bare 100% forskel på, hvor det kommer fra. Hvor er det, vi får det formidlet fra? Får vi det for formidlet Når vi er i kamp og flugt, får vi kun altså får vi kun skabt mere kamp. Får vi det formidler for, hvor vi faktisk har et nervesystem øh som er af balanceret. Her vil jeg lige hurtigt give en lille håndmodel. Hvis I har fulgt mit arbejde før, så har I set den før. Jeg har ikke fundet på den. Gid jeg havde øh det er Dan Seagel, der er fundet på den. Og jeg siger, hvis det her det er, det er hjernen, og det her det er n det er nervesystemet rygraden, så herind sidder reptilhjernen, som er det helt hernede, altså som justerer vores åndedræt og sørger for viføer sult og vi mærker vi skal sove og sådan noget. Så går der nogle, det deler vi med alle dyr. Alt alle dyr har den. Og så kommer der går en million år, så kommer det limiske system, som er følehjernen kalder man den. Det er meget for simplet, men den virker til lige til til eksemplet. Øh, og så går der nogle flere millioner år, og så kommer Neocortex, og så har vi hjernen her, ikke? Og det der sker, når vi ryger i kamp og flugt, det vil sige, når vi føler, når dit system føler sig truet. Og det er uanset, om dit system er truet eller ej, fordi nogle gange føler du dig truet af dine partner eller dine børn eller af dine kollega eller dine venner, hvor de ikke er troende. Men dit system oplever det, deres adfærd som en trussel, fordi den minder om noget du har oplevet. tidligere, hvor du ikke var i stand til at sige fra, fordi du var hjælpeløs, eller du havde ikke havde magten til at sige fra. Så og det så så nogle gange vil du og nogle gange vil der være nogen, der bare er pisse irriterende dig, og der skal markeres en grænse, men andre gange så er det bare sådan noget, du tror, for det lugter lidt af noget, der engang var troende for dig. Så de kan være fuld, og de kan føles for dit system fuldstændig identiske, men de er det ikke. De er ikke identiske. Og det er derfor, vi skal lære at sniffe out, hvornår er den, det ene, og hvornår er det det andet? Man kan sige, når du er fanget i kamp og flugt, det vil sige, når dit system bliver truet, så har du forskelsmekanismer. Vi har ikke pige. Vi har meget blød blød bu. Altså vi går oprejst. Øh, det eneste jeg har til at beskytte mit hjerte, det er m ribe. Det er mine ribbener. De kan altså rimelig hurtigt blive smadret. Så det vil sige andre dyr de går på alle fire og beskytter deres deres sådan vigtigste organer mod jorden eller eller har klør eller skjold eller noget andet for at beskytte sig. Det har vi mennesker ikke. Vi er faktisk enormt bløde når det kommer til det. Så vi har vores psykiske forsvarsmekanismer. Og det vil sige, når du bliver truet, så vil du ryge kramp eller flugt eller ned eller nedlukning. Nedlukning er den ældste øhm på stammen. kan man sige. Og det er der, hvor du egentlig bare sådan føler du totalt handlingsklam. Enten så besvimer du øh nogle gange til koma. Øh, så vi helt ude i den grædende, andre gange så er det besvimer du ikke. Øh, men men du du bliver du din hjerne føles mudre. Du kan ikke finde ord, og du står egentlig bare sådan lidt og glor og kan ikke jeg føler har det lidt som om du står i sådan en osteklokke og kigger ud på livet, men kan ikke rigtig interagere i det. Så er du det der hedder nedfrys eller eller nedlukning. Øh, men lad os have have styr på kamp og flugt. Det vil sige, når kamp og flugt du føler dig troet, så ryger neocortex af. Neocortex den der sørge for at at give mening til hele shittet. Især præfontal cortex, som når den ryger af, så gør den sådan der. Det synes jeg var helt vildt sjovt. Det der er med den, den rører både et lim system og retilieren. Det vil sige, den kan hæmme. Det vil sige, hvis du lige pludselig bliver enormt tricket af en situation, så kan den lige gå ind og hæmme sådan: "Ah, okay, rolig nu. Du bliver super tricket her. Prøv lige at stille nogle flere spørgsmål. Prøv at finde ud af, om der reelt set er en trussel, eller om det er, fordi vedkommende har sagt det lidt surt, eller måske har været sådan lidt forfjarmsket eller har fået det forkerte ben ud af sengen, og derfor comes across som sådan lidt mere kantet end personen måske egentlig mener det. Og så er det vi kan finde ud af at have sådan okay så kan jeg godt lige hæmme min øh min sådan umiddelbare reaktion til at gå i flæsket på dig. Jeg får lige noget mere information. Jeg rækker lige ud til dig for at finde ud af hvad fanden foregår der her inden jeg ryger flæsket på dig, inden jeg markerer en grænse, inden jeg vælger at gå. Og og og der vil vi jo så typisk med sproget kunne nå hinanden. Nå okay, fint nok. Okay, du har haft en dårlig dag. Fair nok. Altså det forstår sgu godt. Det er ikke noget markeret. Det er fint. Men hey, kan jeg skal hente noget kaffe til dig, du ved, så er den klaret. Men øh, når den her ryger af, det vil sige, så fungerer så har du kun følelsen, og du har din den din fysiske reaktion. Det vil sige, du kan mærke blodet pumper hurtigere for at beskytte dig. Du kan mærke, du får røde kinder. Du kan mærke, du begynder sådan at trække vejret hurtigere. Øhm, og samtidig med så har du følelsen af vrede eller aggression eller sorg eller hvad filen der nu kommer op, ikke når du føler dig troet. Men den her, der skal give mening til det hele, og som kan hæmme der og sådan lige kan give en pause. Jamen, jeg skal lige have mere information, inden jeg sådan lige snapper. Den er off. Totalt off. Og det betyder jo så, at når du når du er her, så øh, så er det meget meget så er det et tog, der er kørt, fordi så er du allerede i kamp og flugter. Så kan du faktisk ikke rigtig gøre andet end at løbe væk eller angribe. Det er også derfor, det er så vigtigt at opøve evnen til at få den her på. Det er det, jeg kalder reguleringscyklen. Og det betyder egentlig, at du får den her på igen på en måde, hvor du stadigvæk kan føle dig lidt tricket, men du evner, du evner faktisk sådan at tænke, huh, lad mig lige få noget mere information. Lad mig lige se, kan vi mødes? Kan vi mødes i det her? Godt. Jeg kan godt være, jeg jeg mærker godt nok min egen til sådan, okay, der slap den igen. Og det er faktisk det her med, når du arbejder med wind of tolerance, fordi når du har nogle tilstande, som overvælder dig meget, hvad det nu end kan være, for mig var det meningsløshed. Øhm, havde også lige en en en en lille en lille rendevue med noget vrede på et tidspunkt, jeg lige skulle og også skulle lære at håndtere, fordi typisk hvis du har haft meningløshed og nedlukning, så var vrede vanvittigt farligt for dig. Så du skal lige lære, når du begynder at slippe nedlukning og depression og meningsløshed, så vil du ryge op i vreden. Det er du nødt til. Du er nødt til lige at komme op i vreden, inden du kan komme videre op i den sociale funktion, hvor vi bruger sproget. Så vil sige, du skal lige op og lære vreden at kende. Øhm, og det er for de mennesker, der ved et enormt svært. Så så men det er noget, du godt kan lære. Så hvis du har det meget svært med vrede, ikke forstået som at du godt kan være med vrede, Men du har det svært, fordi du er bange for vrede. Du er meget bange for at mærke din egen vrede. Så er det meget, meget vigtigt at at du får arbejdet med det. Og det kan du godt. Se det som en muskel. Du kan du kan træne op på en måde, hvor du faktisk kan mærke vreden, men du også kan rumpe den her wind of t. Du kan rumpe den i dit nervesystem, hvor du kan bruge den til noget konstruktivt. Fordi grunden til du er bange for vreden, det er, hvad er det den kan gøre ved mig? Den kan være ødelæggende for andre. Den kan være ødelæggende for mig selv. Så øh, så det er nemme at vide, at når vi når vi står undskyld, der var en eller anden telefon, der ringede. Når du står, når den her ryger af, så er det øhm det mest ideelle for os, inden vi håndterer en konflikt, det er at få den her på igen. Så når den her ryger af, det er her, hvor du er lige ved at svine din partner til, fordi han har sagt noget på en måde, der mindede noget om din far engang har sagt, så ryger den her af. Og det vil sige, hvis den bare lige er sådan her på, så det er der, hvor du kan begynde at sige, okay, jeg kan mærke, åh s***, det triggede mig det der. Du kan, du tør være i sårbarheden. Jeg ved godt, det er mit totalt mit eget, men åh, det gik lige ind. Du lød ligesom min far der, du ved. Så det er ikke, det er ikke hans, det bliver ikke hans problem. Det er ikke noget, han skal tage sig af, men du kommunikerer med ham, hvad der sker i dig, så han forstår din adfærd. Øhm, hvor hvor den her den ryger af, så kan du godt nogle gange være nød til bare lige at sige, jeg er nød til at gå nu, fordi ellers så kommer jeg til at svine dig til. Og så er det, man går, når vi når jeg man trækker sig fra en situation. Det er faktisk for at få den her på igen. Og når du begynder at arbejde med at få den her på igen, for at få noget coherence, for at få noget sammenhæng, for faktisk at få af, altså vi kan kun bruge hjernens højeste funktioner, så som at at tænke sammenhængende, tænke tanker, forstå større sammenhænge. Den kan vi kun bruge, når den er på. Hvis den er koblet af, så har vi ikke adgang til den. Det er simpelth ikke blodforsyningen kappes. Alt blodforsyningen går til de til de nedre regioner. Så derfor vi skal have den her på igen. For det er faktisk først her, vi kan finde kreative løsninger på uløselige ting og svære konflikter. Det det det er herfra, vi formår at møde hinanden på en måde, som ikke er truende, men hvor vi stadigvæk kan være enorm, hvad hedder det, sådan konstruktiv grænsesætning. Altså jeg vil faktisk sige, det er faktisk, når vi er her, det er faktisk typisk herfra, vi virkelig kan få formuleret til en partner noget sådan. Det der, den der adfærd går ikke længere. Altså, jeg skal ikke prøve på lave dig om. Men det der, det vil jeg ikke længere acceptere. Så enten så er du nødt til at tage ansvar for egen adfærd, eller også så er vi nødt til at så kan vi ikke længere være sammen. Altså, men ikke hvor det bliver det, hvor det her herfra bliver det ikke kommunikeret som et straf, altså som en hvis du ikke gør det, så forlader jeg dig, men mere som en helt ny konsekvens. Den det den det den form for adfærd kørende der, det er faktisk ikke min. Det er noget, du er nødt til, jeg har min eget at tage mig af, men det er der du faktisk nødt til at tage dig af, fordi det ødelægger kærligheden mellem os. Fordi nogle gange er det også det. Nogle gange er der også at vi kommer til at læsse eller vores partner kommer til at læsse sin sår over på os. Øhm og hvor vi kommer til at tage ansvaret for dem. Så nogle gange vil der også komme en legitim vrede over det der er ikke mit. Det er simpelthen ikke mit det der. Jeg har mit eget men det snakker vi om på det. Det der det er dit og det er du nødt til at tage hånd om. Vi er nødt til hver især være voksne mennesker der tage hånd om vores eget. Jeg vil gerne hjælpe dig men du er nødt til at tage ansvaret selv. Så der er endnu et lag. Nogle gange så kommer vreden også fordi sådan Nik det der det er jeg nød til at sende tilbage til dig og det og jeg er nødt til at kunne se at du evner og begynder at tage ansvar for en ad. For det er den eneste måde vi kan få nogen form for relation til at blomstre. De relationer der ikke holder det der hvor der kun er en person der formår at tage ansvar for egen adfærd hvor den anden person ikke formår det. Det det holder ikke. Det er simpelthen for hårdt. Altså det er så opslidende at være sammen med et menneske der ikke der er så rigid i sin adfærdsstruktur at vedkommende ikke kan ændre sig. Altså og her mener jeg ikke ændre sig fuldstændig ændre sin jeg mener ikke at ændre sin essens og sine særhed og sine quirks. Altså det det er sådan noget vi lever med. Men vi har alle sammen nogle overlevelsesstrategier som er uhensigtsmæssige. Og det er de strategier, der skal løsnes op. Og dem er vi alle sammen nødt til at få løsnet op for at få relationer til at fungere, fordi også så kommer vi os til at krænke hinanden. Jeg ved godt krænke er et hårdt ord, men jeg vil faktisk kalde det det, fordi det er sådan det opleves. Så så lad os kalde det det, som det er. Så det her den øvelse jeg gav dig før i forhold til sådan lidt det her med at komme tilbage, når du er med, når du er sådan her, og den her røget af, og du er fanget i en eller anden tilstand for at få den her på igen. Det er her, hvor det slip fortællingen. Han er kraftedeme også bare nu sagde han også det, han g ikke at lade så køre den heroppe, ikke? Og det her med for at slippe den, og det kan være svært. Så hvis du oplever Jeg har det er nærmest umuligt for mig at slikke tankemyller igen. Nensomhed, nensomhed, nensomhed. Det er virkelig svært den her. Den, den er virkelig virkelig god. Sindet kan ikke sindet kan ikke lide ikke at være i gang. Sindet kan ikke lide at have en historie. Sindet bryder sig ikke om at have en eller anden form for, når det der sker, så sker det herovre. Fordi den måde sindet overlever på, det vil hele tiden at prøve på at regne den ud. Så det er bare sådan sindet er. Altså sindet er bare også sit væsen i sin egen ret. Og så har vi følelsen som og de to ting, det er to vidt forskellige væsner. Så det er meget par fyldt med paradokser et menneske. Så det er mere det der med Og sindet. Jamen kære sind, du vil rigtig gerne blive ved med at fortælle det her og og og feede den her vreden i mig eller offeret i mig eller meningsløsheden i mig eller du ved man kan komme med alle mulige fortællinger. Man kan komme ud i alle mulige scenarier om hvordan ens partner så lige pludselig forlader en og så lige pludselig så ville han gerne have en tilbage igen. Altså der kan komme alt muligt sådan indre soap opera kan lynhurtigt eskalere. Bare være opmærksom på det sindet løber lidt om hjørnet med dig. Ikke fordi sindet bevidst vil løbe om hjørnet med dig, men bare fordi det sådan sindet fungerer. Så se det lidt som en kære sind. Det skal vi lige have trænet lidt, fordi det er altså mig essens herinde. bagved der kører showet, ikke dig, sind, fordi det det går lidt galt. Så især når du i hvert fald når du er lidt lidt såret, så så er sindet lidt som et lille barn, som vi skal tage os lidt af. Og det er derfor, når den her du skal den her på igen der, hvor du ligesom tager tid til dig selv og går ind i et andet rum. Altså først kan det godt være, du er nødt til simpelthen lige at bevæge kromme eller skrige eller banke på et eller andet. Det er symptombehandling, men det kan godt være, du er lige nødt til at gøre det først for at få den der excesenergi ud. Og så er det, at du du fjerner fokus fra tanket, mylleret fra hele den her soape, der kører. Øh, og så ned af mod kroppen. Okay, kære for tilstand. Det er sådan en bevidst valg. Det kan være så, det kan være så befriende, det kan være så fyldt med adrenalin og have sådan en fortælling og sådan nu er han også bare opført som et r*****. Og ved du hvad, jeg skal bare, han kan også bare, jeg gider ikke være sammen med ham mere, så taber jeg 10 kilo, så bliver jeg skide lækker, og så fortryder han fuldstændig, der kan køre sådan alt muligt alt muligt bræ. Øhm, og det er bare der med, der kan være alt muligt rart i at være fanget der. Altså det er sådan helt kulørt magasin, vi har herinde, der nogle gange kører sporet. Men det er den, du gør dig en sort tit, ja, kan jeg se, nu er du kørt i selvsår lige herned krop. Okay. Hvor er den her tilstand? Og hvad er det, hvad er der, der gemmer sig under den her vrede? Hvorfor er det, jeg er så vred på ham? Hvad altså, hvad er det, jeg er vred? Er har det overhovedet noget med ham at gøre? Og så nogle gange vil der komme frem, det er bare sådan, nej, det er ikke noget med ham at gøre. Nogle gange har det. Det kan da også altså det, men men du er ligesom du er nødt til at gå herned og mærke, før du finder ud af, hvad fanden er der på spil? Er det min fortid? Er det min partner, der har der har smidt sit eget bagage over på mig, hvor jeg skal markere en grænse og sige, Nikker, det det skal du selv tage dig af. Jeg tager mig mit, du tager dig dit. Vi er her for at spejle hinanden og ligesom at lære hinanden at finde ud af, hvornår det ene er det andet. Øhm. eller jeg er noget helt tredje, eller jeg er fanget i et liv, jeg faktisk ikke længere ønsker. At jeg er i tvivl om, hvem jeg er. Og det er derfor, jeg er så vred hele tiden, fordi jeg ikke tør mke ind i, Gud, jeg er ved at ændre mig. Hvad betyder det? Hvad betyder det i forhold til mine relationer? Hvad betyder det i forhold til mit job? Kan jeg overskue det her? Altså der er ikke nogen, der ved, hvad du finder. Altså, jeg ved det heller ikke. Jeg ved, der er nogle af alle de her ting, du kan finde, men du vil finde ind et eller andet. Øhm, så det er også derfor, det kræver noget mod, og vi er med de her tilstande, fordi tilstand er jo budbringer. Altså, der ligger altid en en der er altid et budskab i følelser. Det kunsten er bare lidt at finde ud af, hvad er det for et Der er forskellige nuanceringer i det. Og det er derfor det er så det her arbejde er så spændende synes jeg. Øhm fordi det og nogle gange bliver man sådan helt pa over sådan gud var det det der lå der. Nå for søren. Så kan godt være du tænker sådan s*** mand okay jeg skal slet ikke have det arbejde jeg skal have længere. Det er derfor jeg går rundt og er så skide sur men hvad skal jeg så for så starter der en helt ny rejse ikke? Og det er jo vidunderligt og selvfølgelig også en lille smule overvældende men det er derfor det at arbejde med vores følelsesnatur er så vigtigt fordi vi kan ikke ændre på det vi ikke kan mærke. Og vi kan heller ikke ændre på det som er så overvældende at det overtager os. Så det er derfor vi nødt til sådan at være lige balancere sig på et knivsæg lige i midterpunktet af de her af den her sådan af alle overvældende tilstande. Og det er ikke nemt. Altså det er sådan altså det er ligesom at lære at gå på line i 1000 meters højde vil jeg sige. Så det er ikke det jeg prøver ikke på at gøre noget nemt. Det er mere for at sige at du vil opleve i dit liv igen og igen og igen og igen og og være i situationer hvor du oplever en eller anden tilstand som er overvendende hvor du bliver kaldet til at at kunne arbejde med den. Og her kan man nok nogle gange fare lidt vild. Jamen okay hvad så med den der tilstand? Og hvad så med den der? Jeg synes også jeg har lidt med vrede og så kan man blive sådan helt bimelim, jamen skal jeg arbejde med dem alle sammen, og hvor starter jeg og så kan det være lovvæende. Så min mit øh mit råd vil være at gå sådan helt lavpraktisk til værks og start med en tilstand sådan lige garanteret når jeg har snakket. Det håber jeg i hvert fald. Hvis jeg har formået at gøre mit budskab klar nok og jeg har været klar nok i spyttet, øh så skulle du meget gerne sidde med en eller anden fornemmelse af jeg ved godt jeg ved godt hvad Mette hun snakker om. Jeg forstår godt at hun siger der er nogle tilstande som jeg overhovedet ikke kan fordrage at være med. Og så jeg på en eller anden måde flygter fra. Du vil nok have Ja, du vil nok have sådan en en to tre stykker. Altså du har vi har tit sådan mindre håndfuld. Nogle gange kun en. Altså jeg vil sige der er altid tilstande vi kan arbejde med, men du vil nok i hvert fald have minimum en som er sådan mere græd end andre og som lige nu er bundet sammen med der hvor du står i dit liv lige nu. Øhm og når den så bliver arbejdet med så kommer der tit en ny op. Men men af mindre karakter. Den er ikke helt så farlig for dig, fordi du ligesom har været den i møllen igennem, ikke? Så det der med det er måske at starte med en tilstand. Og det kan også godt være du har en tilstand siger okay jeg ved jeg ved den der tilstand gør jeg hvad jeg kan for undslip men det kan også godt være du bare kan mærke din krop det jeg der der jeg er ikke klar altså for mig var var den der sådan meningsløshed den tog mig jeg arbejdede meget uden om den jeg gik om om om katten om den varme grød øh i mange år før jeg turde nærme mig den fordi det det vortex der var derunder var så stort at jeg skulle have oparbejdet sådan en rimelig ø solid personlighedsstruktur før jeg overhovedet kunne turde nærme mig det. Så jeg tror altså du kan ikke du skal ikke tvinge dig ud. Det her det er ikke sådan ved jeg godt jeg har sammenlignet lidt med løb trleren og sådan noget eller Iron Man og og det er måske lidt en forkert sammenligning for du skal ikke du skal ikke tvinge noget igennem med vold og magt i forhold til følelser. Det det det er en dårlig ide. Det er meget meget mere instinkt og intuition. Så hvis din krop fortæller dig, hvis den bliver fuldstændig nedlå du bliver sådan helt tung over det hele bare ved tanken om jamen jeg ved godt det her det er et problem. Jeg ved godt det her det er en udfordring for mig. Jeg ved godt at den her tilstand den er så udfordret for mig, og mit system gør hvad den kan for at undslippe den specifikke tilstand, men jeg kan bare mærke, jeg kan slet ikke nærme mig den. Altså det det er simpelthen for overvældende. Så skal du lytte til det. Altså så skal du virkelig du skal virkelig ære de sensationer, der kommer fra din krop, fordi så er det ikke lige nu, du skal det. Så starter et andet sted. Det vil sige, okay, der kan jeg være, men wind of tolerance, den er der ikke. Altså, jeg jeg er slet ikke klar til at invitere den spænding ind. Det vil simpelthen være for overvældende for mig. Så endelig endelig, endelig lyt til det. Så så kan det være, der er en anden ting, men okay, jeg synes det der med vrede, altså det det er faktisk ret svært for mig det skulle altså jeg er ikke sådan pisse bange for vrede, men jeg kan godt mærke det er ikke sådan skide nemt for mig og jeg gad faktisk godt at finde lidt ud af hvad ligger der hvordan kan jeg bruge vrede kreativt det synes jeg kunne være interessant så start med noget hvor du er lidt nysgerrig det er meget nemmere at invitere noget ind hvor vi har sådan en snat af nysgerrighed. Noget hvor du kan bare kan mærke din krop er bare sådan helt går sådan helt i helt i selvbeskyttelsesmå bare sådan niks der der der skal jeg ikke ind og pille lige nu fordi det der så typisk sker det er når du begynder at arbejde med nogle af de her lag og de her tilstæer du ligesom kommer processen igennem så øhm så opbygger så begynder du automatisk Vi skal opbygge sådan en generic window of tolerance. Du begynder at opbygge sådan et fundament i dit nervesystem som det vil sige nervesystemet lige sige det som en dæmning lad os sige lige nu du har sådan en smal dæmning i dit nervesystem sige det ver det det er den passage der kan håndtere og lukke vand ind hvis så kommer kæmpestor flodbølge så skal altså der skal ikke komme særlig meget vand før du er overvæet altså før du er fuldstændig kørt i seng enten er nødt til fuldstændig at at kollapse eller at øh at du bliver så overvældet at du kommer til enten at spytte alt din vrede ud på din nærmeste skal rydde op eller kommer til at springe ud i et en affære eller kommer til at gøre et eller andet, så tænker å f***, nu skal jeg rydde op i det, ikke? Hvorimod hvor når du så begynder bare at arbejde med en tilstand, fordi du bevidst vælger en tilstand, som du tænker, det den kan jeg sgu godt lege lidt med, så begynder du faktisk at udvide din kapacitet. Det vil sige, der kan være mere gennemstrømning af intensitet. Der kan være mere gennemstrømning af vand eller i det her, når vi taler om følelser, intensitet. Altså min evne til at rumme modsatrettede følelser, rumme paradokser, spændingen i paradokser, spændingen i de eksistentielle svære valg i livet, spændingen i et overvældende tilstand. bliver større. Det vil sige, du opøver faktisk en større og større kompleksitet i dig selv og i dit nervesystem. Og derfor kan det være, du lige pludselig uden at have set det komme oplever en livsomstændighed, der aktiverer den tilstand, som du har holdt væk fra dig det meste af dit liv. Måske hænge sammen med et barndomstraume, hvor du lige pludselig opleve, okay, jeg har synes overhovedet ikke, det er sjovt at skal ind og lege med den her. Men lige nu har livet presset mig derude, hvor det er tid til at gøre det. Og fordi jeg har lavet det her arbejde ved arbejde med andre tilstande og være lidt nysgerrig på det. Så det vil sige min passage i forhold til faktisk at kunne rumme den gennemstrømme, kunne rumme den den intensitet er meget større. Så nej, det er pisse ubehageligt for mig, men nu kan jeg holde til det. Hvorimod hvis det skete, da jeg kun var sådan her, så havde jeg kollapset. Så var jeg så var jeg skvattet sammen. Så det er derfor jeg det er også derfor, jeg siger, det her skal man ikke gå til som sådan en: "Nå, men jeg burde da bare kunne, eller lad mig da bare arbejde med det sværeste som noget af det første." Det er virkelig noget med at lige sniffe ud, okay, hvordan reagerer min krop? når jeg når jeg faktisk begynder at åbne op for den her tilstand, fordi hvis den siger fuldstændig fra, så er det virkelig med at respektere det, for så er det ikke tid. Så på den måde er det er det er det ikke et det er ikke et du kan du du kan ikke bruge du kan ikke navigere i det her med dit rationale per se. Du skal have dit rationale du skal have dit din evne til at bevidne hvad der sker i dig på plads. Fordi det er det der gør den her ikke ryger af. Det vil sige det er det der gør at du lige kan balancere. Puuh jeg er overvæet af følelsen. Men jeg kan godt lide jeg kan godt jeg kan godt lide jeg kan føle den. Jeg kan tracke den. Jeg kan finde dens bud. budskab. Jeg har ikke, jeg lukker ikke ned for den, men jeg bliver heller ikke totalt overmandet af den. Du står lige der i midterpunktet, ikke? Vil sige, du bevidner, hvad der sker i dig, og du du er i stand til at kunne mærke, hvad der sker i dig, og du er i stand til sådan at at kunne kommunikere med det, der sker i dig. Øhm, men uden at du bliver alt alt for overvældet. Så det det det er der, vi skal vi skal ind og operere, sådan at du hverken gør det ene eller det andet. Så ja, skal jeg lige holde øje med tiden. Nu har jeg en halv time tilbage, kan jeg se, jeg var m på spørgsmål. Og nu har jeg jo lovet. Der er mange ting. Øh, polaritetsspektrum vil jeg rigtig gerne tale noget mere om. Det har jeg også skrevet en del om. Det der er rigtig interessant, det er også et polaritetsspektrum kan du bruge rigtig meget til at spotte, når vi bliver tiltrukket af en partner eller af nogle venner, især en timer relationer, så vil vi meget tit komme til at presse hinanden ud i øh i ydersorderne. Det vil sige, hvis du i dit forældreskab er den, der er meget grænsesættende, af natur. Typisk så vi skulle gerne balancere begge, at vi kan sætte grænser og vi kan slippe grænser, så at vi sådan ind altså ligesom vi kan ind og udånding. Så vi bruger faktisk det redskab, der skal bruges sådan ret flydende i omgangen med vores børn og i vores omværn. Så vi skulle gerne sådan kunne sige, nu skal der markeres grænse nu, og nu er det bare sådan, nej, nu behøver jeg ikke, nu kan jeg bare læne mig tilbage. Så det er sådan lidt feminine, det maskuline. Skulle vi gerne sådan kunne flyde ind og udad? Det gør vi ikke. Vi øver os på det. Så typisk så vil du have en en ting, som du måske gør lidt mere. Og i parforhold kan det godt faktisk blive sådan at det tit det er meget tit i farlig det det er ligegyldigt om det er far eller rum der er tit den ene den der sådan er mest hård i grænsesætningen og den anden er den der så prøver at kompensere ved sådan at bløde grænserne op så det der er rigtig vigtigt at være opmærksom på den måde man kan bruge hinanden på her det vil være opmærksom på okay hvor er det vi kommer til at presse hinanden ud i polariteter fordi det der så sker når man står her det vil sige den her person sætter grænser nej og den skal være sådan her og den her sådan j men sådan skal det ikke være du må også kunne forstå og bla bla bla og sådan noget ikke sådan øh altså hvor vi vi vi holder hinanden skakmat og så prøver vi på at nå hinanden men vi flytter rundt sådan her her, fordi så bliver det hele tiden sådan øh, du er også bare så kontant og så du er så grænsesættet. Det er også fordi du er så blød og så eftergivende. Så jeg var nød til Nej, men det er også bare jeg nød være blød og eftergivende. Fordi du så står vi sådan her og skyder på hinanden. Og vi forstår faktisk ikke at det der egentlig fastholder os det er faktisk det at vi bliver ved med at være riget i vores adfærdsform. Det vil sige så hvis du er fanget i sådan en her med din partner i forhold til forældreskabet eller i forhold til hinanden. Hvis I er fanget i sådan en, hvor I sådan det eneste sted I kan havne, det er at I står og kritiserer hinanden. I kan ikke rigtig I kan sgu ikke komme ind bagved det. I er bare enige om at du er helt forkert eller du er helt forkert. Og når I først Må man først får øje på det. s*** mand, vi udspiller modpolerne i den samme adfærd. Så den bedste måde at bryde den her, hvor man er sådan fuldstændig låst, det er at man man bøjer af. Ikke over for hinanden, men at du simpelthen du dropper med at prøve at løse den her med ord, for det kan I ikke ryger flæsket på hinanden. Glem det. Det vil sige i i sådan man slipper den egentlig bare. Og så kan du faktisk begynde så sige, der er en konflikt med børnene. Så der hvor i typisk vil være, at den ene går ind og være meget grænsesættende eller et eller andet, at der kan du faktisk inden det slag får lov til at udspille sig, at der kan du faktisk være den, der går ind og tager den mere grænse på. Nej, men det er sid nu. Altså det vil sige, du går faktisk ind og gør det modsatte, hvad du plejer at gøre. Det vil sige, du begynder at opøve en kapacitet i dig til at udføre en anden adfærdsform end den, du plejer. Så vil du nok opleve, at din partner fak, du faktisk får frisat din partner her til faktisk at gå mere over i modpolen. Men her er det, her i ikke bare rigide. Her er det sådan en mere en bevidst dans. Okay, men hvis jeg lige tager den her, så vil du så vil jeg naturligt lidt presse dig ud i at tage den anden, fordi det er sådan Så det er sådan dynamikket det udspiller sig. Og der kan være noget vanvittigt vidunderligt i at nogle gange så ser man faktisk sin partner gøre det som man helt haret efter som man har beordret ham til. Man har råbt til ham man ønsker han skal gøre. Man har græ hulket og hvorfor kan du ikke lige pludselig fordi man ændrer noget adfærd i sig selv opstår det helt naturligt. Det er vidunderlig smukt at finde ud af. Og det handler faktisk ikke en skid om hvem du eller din partner er. Det handler noget om den her samspilsdynamik der er den her polaritetsdynamik. Det sted hvor i dog jeg vil sige sige for omkring 80 til 90% af os, der er nogen, der ikke behøver det seksuelt, men men for flertallet af os i et heteroseksuelt parforhold, altså mellem mand, kvinde, der vil det være nødvendigt at bevidst arbejde med polarisering. Altså bevidst fastholde polarisering mellem feminin og maskulin, for simpelthen for at få den fornødende seksuelle ø tension, som som gør, at sex bliver fuldstændig lækkert og fantastisk og eerende og alt muligt andet. Der kan ske det, at vi kommer til at prøve på at gøre vores mand om til en kvinde. Øh, og det er lidt et problem, fordi eller det er ikke bare et dette problem, det er et kæmpe problem, fordi det øje, hvis hvis vi heer efter, at han skal fungere, som vi fungerer, han skal være et følende væsen, som vi er, han skulle se og møde os øh som vi føler os set og mødt af andre kvinder. Hvis vi får sidst nærmest får ham overbevist om, det er sådan han skal være, så for de fleste af os, fleste kvinder så vil de stoppe med at tænde på deres mand. Så det er noget med at forstå, at seksuel polaritet er altså lidt noget andet end når man er sammen med en ven. Så vi skal bare forstå det her med at vi vi lidt tror at vi skal have altså at vores farforhold skal være vores bedste ven, vores soulmate, vores vildeste elsker og sådan noget. Det er noget l***. Eller man skal i hvert fald vide, du kan godt have et en situation med din partner, hvor I har et dybt venskab. I har en dyb samtale på vendeplan, men lige der vil I også opleve, at I ikke tættere på hinanden. Det vil sige, hvis I så skal have gnisten fundet, jamen så er det faktisk den anden form for den anden form for dynamik, der skal indspille sig. Og i og med man begynder at forstå det, så kan man faktisk lege med det her. Så kan man bare lige vide, om vi skal rystes ud af venskabet, ikke? Forstået som vi skal til at blive uvenner. Det er ikke det, det er bare en måde dynamikken er anderledes, fordi du knalder ikke din ven. Måske et eller andet booty call agtigt, hvis man ikke lige har en kæreste. Men jeg siger bare, du det der din ven vil du ikke tænde på. Så det er nogle andre ting, vi tænder på. Så man skal bare være for man skal bare være opmærksom på, at der er forskel her. Og det er det samme, hvis man gennemgår en form for øh terapeutisk proces med sin partner. Nogle gange lad os sige, man har bragt i knæ, og ens partner er der meget til at ligesom at hjælpe og støtte og faktisk være sådan lige en form for terapeut i en periode. Det kan være så fint og smukt, men på et tidspunkt skal man også rystes ud af den, og så skal det overføres til en anden terapeut, fordi den det der terapeutfelt øhm på et eller andet tidspunkt kan det blive eroderende for seksualiteten. Så det er bare noget med at vide, at det handler ikke, hvis du lige pludselig oplever sådan hvordan jamen du er min bedste ven, og hvorfor er det så ærgerligt, at vi ikke kan tiltrykke hinanden. Der må være noget galt med og sådan noget. Nej, det er skide galt med jer. Der er noget med med polariteten, I skal ligesom have styr på i forhold til, hvordan man får genvirket lysten, for det er et andet spil. Det er for seksualiteten, det er det helt andet. Altså du har logikken, så har du følelserne. Så har du seksualiteten. Det det det er alt sammen noget forskelligt noget. Så det er mere det, når jeg ikke kom så meget mere ind på i dag. Jeg vil bare lige tage det med, fordi den er ret vigtig. Fordi hvis der er noget, hvis der er noget der kan væreoderende for seksualiteten, så er det faktisk altså jo dybere venner I bliver, jo typisk vil du ikke tænde på din partner. Det betyder ikke at I ikke også godt kan have et dejligt kommunikativt øh nærende parforhold, hvor der er venskabelige elementer. For selvfølgelig kan I det. Altså så vil man jo ikke være sammen med vedkommende. Det er bare for at sige, at det er gået for meget over i venskab, så skal I senere så er det faktisk hensigtsmæssigt at gå ind og lege med den her polaritet. Altså helt bevidst polaritet mellem maskulin og feminin. Og også vide, hvad for en polaritet du har. Fordi det det er ikke noget, jeg har fundet på det her. Det er David Data. Øh, og jeg var faktisk fuldstændig enig med ham, og det var øjnene, det var epiphany for mig at læse hans ø hans hans forfatterskab i forhold til det. For han siger, du det er ret vigtigt, du finder ud af, hvad din seksuelle seksuelle polarisering er. Hvor er du primært? Fordi du kan godt være du kan være feminin i din øh i dit sind, så kan du være maskulin i din krop. Altså vi vi væk alle sammen mellem maskulin og feminine. Uanset om du er mand eller kvinde, så er det ikke bundet op på det. Det det er mindre vigtigt, men det er ret vigtigt, at hvis du hvis du er feminin identificeret i din seksualitet, så vil for i hvert fald 80 90% af at af os af dem, som er feminin identificeret i sin seksualitet, det kan man også godt være, så vil vedkommende have brug for at være sammen med en, der er maskulin identificeret i sin seksualitet for at få den fornødende seksuelle energi. Så nogle gange, hvis man har helt øh har kæmpet i mange år for at få seksualiteten til at fungere, der kan udfordring måske godt ligge der. Det kan simpelthen godt være, at hvis begge er feminine identificeret, så har de en hunger efter at blive taget. Altså de har en de har en der er forskel på, hvad du hvad du længes efter seksuelt, og hvad du hvordan du længes efter at blive set og mødt og rørt. Det der er forskel på det, om du er feminin inficeret eller du er maskulin identificeret. Og der kan og nogle gange kan man komme til at at udsende især for som som vestlige meget så vi kvinder er rigtig gode til at gå ind i det maskuline og det er pisse fedt fordi vi får udrettet rigtig meget og det skal vi det skal vi bruge. Altså vi trumler derud af det skal vi også det det det det er skide godt. Vi skal bare kunne veksle mellem dem. Det skal mænd i øvrigt også. Så det er ikke det er ikke det er ikke kønnen er ikke så vigtig her. Det er mere energistrukturerne som vi alle sammen har. Jeg tror ikke jeg vil gå så med i det lige nu. Jeg tror det det er et foredrag for sig selv. Men der er noget meget fedt der. Der er noget meget fedt at arbejde med. Hvis du står et sted med din partner hvor jeg siger okay vi er blevet skide gode venner men vi træ faktisk til at få få lidt gnister tilbage i vores i vores i vores seksuelle parforhold. Der vil jeg virkelig anbefale David Data, fordi han kommer med nogle indsigter, som jeg ikke har stødt på andre steder, som jeg synes bare har bare flyttet, altså har fuldstændig flyttet min verden, vil jeg sige. Ja. Så er det her med at forvandle aggression. Jeg lavede jeg lavede et opslag omkring det her med, når du er i øh i aggression fordi vi er så bange for aggression. Vi er så bange for vrede. Og grunden til vi er det, det er meget forståeligt vi er det. Altså fordi blind raceri kan være pisse farligt. Altså mange mord er sker i effekt. Det er jo ikke de fleste morder der sker er jo ikke fordi vi har en masse sermordere der går rundt. Sermordere er jo øh typisk altså sermordere vil jeg sige nærmest alle sammen af dem er er personlighedsforstyrret ikke narcissistiske eller psykopater ø hvor man kan sige jamen de gør det fordi de får nyde så det vil sige de overhovedet ikke i effekt når de begår et mor som i overhovedet og de er slet ikke de har slet ikke de overhovedet ikke er deres følelses vold som på ingen måde. Det er fuldstændig kalkuleret hvorimod men men det det er ikke altså det er ikke dem i har flest af de mor der sker eller krænkelser der sker eller det vold der sker det er typisk når et menneske er så fanget i sine følelsesvold, at handler, hun kommer til at gøre noget, som er krænkende eller altså kan forårsage døden ved ved et andet menneske. Og det bevidner lidt om, at hvor voldsomt de her tilsat kan være også aggression. Så det giver mening, at vi kulturelt igennem mange mange tusinder har forsøgt at sådan at eller 100 er det nu nok nærmere har forsøgt sådan at inddæmme aggression og også sådan at finde ud af, hvordan lovgiver vi os ud af det? Jamen, er du for er du for aggressiv, der går ud over andre, jamen så ryger du i spjældet. Det ved vi godt, det hjælper dig, for så sidder du bare derinde og spejler en masse andre aggressive mennesker, så det bliver sjældent mindre aggressive af, men vi ved ikke hvad vi støt op med dem ellers. Altså vi ved ikke helt, hvad vi skal hvad vi skal gøre ved det. Så det er bare mere for at sige, at det det der er helt sikkert noget evolutionært hensigtsmæssigt i, at vi er lidt er meget varsomme med det i mennesket. Det altså de aggressive sider, fordi de kan gøre rigtig rigtig stor skade. Problemet er bare, at når vi ikke lærer at håndtere aggressivitet, det er der den bliver farlig for os. Fordi du kan ikke, du kan ikke springe aggressiv, altså aggressivitet over, fordi du vi er et pattedyr. Altså vi er også et pattedyr. Så det ligger i os. Altså simpelthen, det er simpelthen instinkter, der ligger dig. Så aggression er en naturlig del af det at være menneske, uanset om du ville kunne lide det eller ej. Og hvis du sådan sidder og tænker, jeg er aldrig aggressiv, tro mig, hvis du går i dit liv igennem en loop, den vil være der. Den vil bare komme ud på en anden måde. Komme ud sidebenene hos kvinder. Aggression kommer typisk ud øh meget mere indirekte. Øh, og der er også en risiko for, at at mænd faktisk også begynder at blive meget mere indirekte i deres aggression, fordi lige nu er meget aggression meget koblet op på overgreb mod kvinder, hvilket der helt sikkert er jo et jo noget om. Men problemet er aggression er også meget andet. Aggression behøver ikke ikke altid at komme ud i en krænkelse. Problemet er, hvis vi siger, jamen okay, det er mænd, der er problemet. Det er fordi de er aggressive, så gør vi det forkert. Så må aggressivitet bare taget ud af ligningen, fordi det er kvinder i hvert fald ikke. Men det er ikke rigtigt. Kvinder er i allerhøjeste grad også aggressive. Vi er bare aggressive på en anden måde. Så det handler om, vi er nødt til, hvis vi ville komme krænkelser til livs, hvis vi virkelig ville komme krænkelse liv, uanset om det er sådan en meget fysisk krænkelse eller en indirekte krænkelse, som kan være ud af sidebenene, dyb manipulation, nu trækker jeg dig tæt og holder dig udenfor, sådan altså i sådan i den mest gr grelle grelle øh kon greste forstand som ø som er mere den kvindelige form for for aggression. Så er det så skal vi så skal vi lære dansk ven. Vi skal som individer lære at forstå den. Vores børn skal lære at forstå den og skal lære at kunne holde det har vi igen dæmningen. Altså at kunne omsætte aggressiviteten til hjerteåbning. Altså det er i bund og grund det vi skal kunne. Så vi kommer ikke vi kommer ikke til at at kunne lave spiritual bypass og bare tro at vi kan sidde og så kan vi bare lave alt til Honkyori spiritualitet heroppe. Der er noget sandt i det. Det er faktisk noget sand, hvor vi kan transformere sådan de mere dense og de mere sådan lidt mere dyriske instinkter, men instinkter forsvinder ikke. Det er ikke sådan noget med så lige plud så har du så har du så har du arbejdet med aggressivitet og så er den blevet blevet til en hjerteåbning, og så oplever du aldrig mere at være et aggressivt menneske. Det det er ikke sådan, det fungerer. Det der det der gør, det er du skaber en en vej. Du skaber simpelthen en bane fra ah nu mærker jeg nu mærker jeg aggression. Hvad stiller jeg op med den? Det vil sige du faktisk får en mulighed for at tage aggressionen og hente den op i dit hjerte og få den ud i livet frem for at du tager aggressionen og kommer til at gøre skade i i verden med det. Og det er derfor, der er noget vanvittigt smukt i det. Og det er jo ikke noget, vi kommer sovende til på nogen som helst måde. Det men men vi skal igen være nysgerrige på at arbejde med det. Vi skal være nysgerrige med at invitere aggressiviteten ind i det her window of tolerance. Okay, hvad er det, der ligger i den her? Hvad er der? Hvor er hvad? Hvorfor hvorfor er det, I har lyst til at bide his f****** head off? Sådan. Hvor kommer det fra? Mange kvinder har jo den her I just wanna rip him f****** head off. Øhm, og der ligger noget, som både kan være enormt skammefuldt, og der kan og faktisk ved vi fra kliniske studier, at ja, det Rigtigt, at når vi kigger på altså sådan skrald vold og voldtægt, jamen så er det jo såd bonger kvinderne ud på det, altså som at være ofre for det. Men hvis vi kigger på sådan det at få en sådan at at blive slået, altså sådan du ved dasket til, så er det faktisk mændene, altså så er der faktisk kvinder, der går og dasker til mænd. Øhm, hvilket jo også er en krænkelse. Altså og det er det ikke for at sige det ene af være en bad, at det andet, det er bare for at sige, at vi kan ikke kun tale om det ene gør det problem. Vi er nød til at snakke om hele pakken. Og vi er nødt til at skulle forstå, hvor kommer det fra? Nogle gange kommer der Altså er der simpelthen en form for aggressivitet mod mænd, fordi vi synes, de er faldet i søvn. Vi har sådan lidt, du sover, jeg er her for at vægge dig. Og det skal vi selvfølgelig ikke gøre ved at rive deres hoved af. Men nogle gange så det der med du følger aggressiviteten. Hvorfor er det, hvorfor er det jeg bliver så aggressivt? Og det kan nogle gange være, jamen jeg synes du sover. Altså der er simpelthen i vores partnerskab, du sover og sådan, okay, fint, nu må jeg tage hånd om det. Så må jeg begynde at vække mig selv. Og hvis du ikke vækker sammen med mig, jamen så må vores veje jo skilles. Andre gange kan det jo igen være aggressivitet i forhold til, jamen det er svært for mig at sætte grænser. Jeg kommer konsekvent til at overskride mine egne grænser, fordi jeg blev jeg blev grænseovertrådt så mange gange som barn. Så derfor blusser der en kæmpe aggressivitet op, når det sker. Fordi det jeg ønskede at have sat som grænse, da jeg var barn, hvor jeg var for sårbar til overhovedet at kunne gøre det, men det gør jeg nu. Det er jeg så nødt til at gøre nu. Øh, men så går det ud over dig. Så jeg er nødt til at invitere aggressiviteten ind. Okay, hvordan skal den her grænsesætning komme ud? Hvordan får jeg den formuleret? Hvem er det, jeg skal sige fra overfor? Selvom det er ubehageligt for mig. Hvor er det, jeg skal gå ind og opøve på mit nej, selvom at det er dybt ubehageligt for mig, når jeg gør det. Men i og det at du begynder i det øjeblik, hvis du finder ud af, din aggressivitet handler om grænsesætning. I det øjeblik du bare sådan en lille smule tøvende og sådan lidt, åh gud, jeg skal sige nej til den opgave der. Det er helt forfærdeligt. Jeg skal sige nej til en kop kaffe med en veninde og bare sådan, åh gud, du ved der der kan være meget af sådan noget. Det det kan være fand overvældende, jeg skal jeg skal ringe og og sige til til den der frisør, at jeg har valgt den anden, fordi vi flytter. Åh nej, det går helt galt. Altså det det sådan noget kan fylde hos kvinder rigtig meget. Øhm, og det kan være og bare det med det er igen det her med at du øver i små. Det kan godt være, at du ikke starter med at gå tilbage og sige, ved du hvad, far, du ø grænsede, du var så grænseoverskridende som barn. Og har du er du klar over, hvor svært det har gjort det for mig i dag at sætte grænser? Det er ikke sikkert, du starter der. Heller ikke sikkert, du nogensinde kommer til at tage en samtale med ham. Måske. Men det er ikke, men det er mere for at sige, du kan sagtens arbejde med det, selvom du ikke går til den kilde. Fordi nogle gange går du ikke til kilden, fordi din instinkter fortæller dig. Selvom jeg går til kilden, får jeg ikke noget ud af det. Den eneste, jeg får kun noget, hvis jeg går til kilden, så får jeg bare den samme reaktion, som jeg gjorde da jeg var barn. For han har ikke flyttet sig. Eller hun kan det være meget det om det er mor eller far. eller hvad der nu end har været. Det er ikke så det er mindre vigtigt. Så nogle gange så er der også en grund til, så er det ikke kun fordi du er svag og uduig og alt muligt andet, som er den selvfortælling, vi har ofte. Det kan også godt være dine instinkter simpelthen fortæller dig en det er en spild kamp. Det kan godt være, det kan godt være, at du synes, det er en god ide. Og og jeg tror, at jeg kan få ændret mønster ved at gå der herhen nu, men der er ikke noget at hente. Det kan godt være, din stink, der faktisk har ret, men du kan heller ikke arbejde med at gri det på en anden måde, fordi om du så sætter dig, om du går tilbage og markerer en grænse over for en far eller en mor, der skulle have der der skulle have undlad den specifikke adfærdsvåben, da du var barn. Øhm, det er ikke sikkert, det kommer til at batte noget, fordi hvis de ikke er der, hvor de er i stand til at kunne tage det ind, så er det ikke helende for dig. Derfor det godt være, at du har sådan, jeg skal sige det alligevel, så ved de det. Det har jeg brug for at sige, og fint, så gør det. Øhm, men det er bare ikke, det betyder bare ikke, at din grænses lige mirakuløs så sidder i skabet. Du skal mere se det sådan okay, så nu er simpelth nød til at øve mig. Jeg er simpelth nødt til at opøve det som en muskel. Og i det øjeblik du begynder at opøve det til, og det kan være til en veninde sådan: "Nej, jeg har altså ikke lyst." Jamen, jeg har brug for at snakke med dig. Ja, det forstår jeg godt, men jeg kan ikke i dag. Jamen, jeg vil meget gerne være der for dig, men jeg kan ikke lide i dag. Altså når du begynder at at mærke sådan, nej, det har jeg faktisk ikke lyst til, og jeg må gerne have lov til at sige, det har jeg ikke lyst til. Når du begynder at gøre det, så vil du også opleve, at din aggressivitet og din vrede faktisk bliver mindre, fordi dit system er sådan: "Hey, du lytter." Ja, det er det, der skal til. Du skal egentlig bare vreden handlede om, at du skulle afgrænse dig noget mere. Du var for flydende i din struktur, så det handlede om afgrænsning. Men vi ved kun, vi ved kun, hvad det er tilstanden, når det så aggression, vrede, meningsløshed, magtesløshed, hvad fanden det nu er. Vi ved kun hvad det er, den har fortæl os, når vi tør og at være med den længe nok til at den kan levere sit budskab. Så det er ikke så vigtigt. Jo, det er vigtigt for dig selvfølgelig hvad den har har fortælle, men det er ikke det er ikke så vigtigt egentlig. Det v er bare at du faktisk får opøvet kapaciteten. Altså får du ved får gjort din dæmning større, sådan at du kan håndtere mere frekvens. Du kan håndtere mere energi, fordi det er her du vil kunne have radio øh senderne ude og vil kunne afkode h okay, hvorfor er det du er her? Og nogle gange af dem der har flere årsager. Så det det er godt være du tænker sådan, okay, jeg forstår stadigvæk ikke med den her tilstand længere. Jeg ved sgu stadigvæk ikke helt, hvorfor den er der. Nogle gange tager det længere tid, og nogle gange er det både grænsesætning i forhold til noget i nutiden og noget i bare. Altså nogle gange så er der sådan flere ting, der er twistet ind i et, men så er det bare noget, man bliver ved med at pakke lidt ud. Sådan er det med at følelser. Det er ikke så Det er ikke sådan sådan logikken sådan fra A til B, og så er det færdigt. Sådan sådan følelser, det er sådan meget mere sådan der. Så så det er også, det er rigtig fint, hvis du kan have lidt humor på vejen og virkelig ninsomhed overfor dig selv. Øhm, fordi det er kan godt være lidt en scary road at tage og Der er ikke så mange der har der er der for at du har ikke det er stort sandsynlig ikke noget du har lært det her fordi jeg er sgu ikke ligesom på pensum vel i skolen øhm og og selv rigtig mange terapiformer som er meget sådan kognitiv karakter vil mere arbejde på at sige nå fornuft nu kan det godt være du mærker en følelse men den det er jo det den altså det det er jo ikke farligt det herude så den lægger vi lige lå på bare sådan nej det kan godt være det ikke er farligt men der er en grund til den er der så skulle vi ikke prøve at invitere den ind i stedet for og nogle gange kan det også godt være fornuftigt nogle gange kan det godt være fornuftigt at du ligesom får Okay, jeg ved godt, nu kommer den her tilstand op, og jeg kan smage, jeg kender smagen. Jeg kan smage det her, det skyldes, det det er bundet op på noget i min fortid. Okay, men så behøver jeg faktisk ikke at handle på den, fordi det har ikke noget med den her person at gøre. Så den kan godt få lov til at køre her i baggrunden, men jeg giver den faktisk ikke mere næring, fordi jeg er fuldstændig altså fpusset i min i min analyse eller min, det er jo ikke engang en mental analyse, men i mit arbejde med den, der kan jeg genkende den. Jeg kan genkende, at den har den har det her den har det her specifikke trade. Så okay, fint nok. Det må jeg lige tage med, når jeg kommer hjem. Men der er ingen grund til, det her menneske behø behøver jeg ikke at indvige mine fortidstraumer. Nogle mennesker har du lyst til at fortælle din partner og nog og dine forældre, din nærmest dine veninder, din nærmeste tribe, kan det være hensigtsmæssigt at sådan at fortælle, hvad der sker i dig, og hvorfor øh i det omfang, som de har lyst til at vide det. Fordi så er det, vi kan blive nysgerrige på hinanden, vi kan hjælpe hinanden. Men møder du en eller anden kollega, øh, så er det ikke så behøver du ikke at indvig den. Altså nogle gange så har vi et faktisk med, vi nogle gange taler for meget om følelser. Du skal se følelser som fø forskellige følelsesslag. Der er forskellige niveauer af følelser og mestre. Man kan sige det første niveau, det er hvor du tager det du har på indersiden og spytter ud på ydersiden. Det vil sige jeg mærker vrede så den giver dig. Det er sådan lidt jeg bliver sur så jeg spytter den ud på dig. Det er sådan det det det er sådan det meget øh og det er det børn gør. Altså små børn de oplever en følelse en tilstand og så sparker de dig eller så så kaster de den ud på dig. Fordi de de har ikke lært det endnu. Det er sådan det fungerer. De mærker noget en følelse og så reagerer de på det. Det vil sige deres omverden får den. Der er ikke nogen tsting til gad vide hvorfor vred om Det var også bare fordi jeg ikke måtte få chokoladekig og sådan noget. Så det er første niveau. Og det der er ikke nogen af de niveauer du kan skippe. Det er lidt ligesom du kan heller ikke rigtig skippe og kravle rigtigt eller i hvert fald krybe. Der er ligesom nogle der er ligesom sådan nogle helt du skal ligesom fødes før du kan løbe. Altså der er ligesom en kronologi i tingene. Og det er der også i forhold til at lære mistre følelser. Så første niveau øh det er det her med at man har tendens til at føle et eller andet herinde og så spytte det ud eller at føle et eller andet herinde og lukke det mere ned i sig selv. Næste niveau. Det er her hvor man faktisk lærer. Man mærker noget herinde. Og så kan man kommunikere det. Jeg bliver helt vildt ked af dig. N, når du siger sådan der til mig, så synes jeg faktisk, så bliver jeg rigtig rigtig ked af, ellers jeg vil gerne have, du ligesom tager hensyn til mine følelser. Den der snak. Du ved, det er sådan, hvor man kan sidde og have sådan en, okay, når du ikke ringer til mig, så får jeg sådan en fornemmelse af, at du forlader mig. Så derfor vil jeg gerne have. Det er både, når man kan snakke med det om veninder og partnere og sådan noget, så lærer man ligesom det her med, man lærer at kommunikere sin følelser. Så du er ikke, du er ikke der, hvor du mærker et eller andet spytter det ud på det første bedste menneske, du møder. Du er faktisk der, hvor du er mere noget mere nuanceret. Du kan du har en du har en fornemmelse for, hvorfor du føler det, og du kan godt finde årsagen, og du evner faktisk også at formidle årsagen til det menneske, som du er i interaktion med, hvor de her følelser de er opstået. Det er andet tredje skridt, det er her, hvor vi faktisk ikke længere og behøver snakke særlig meget om følelser. Vi behøver faktisk ikke at snakke særlig meget om, hvordan jo hvordan vi har det i livet, og hvad vi godt kan lide og vores ambitioner og vores vision og alt muligt andet. Jo jo, men men du sidder faktisk ikke så meget og siger, nu blev jeg lidt såret over det, du sagde det. Altså alt det der snak, det er faktisk begyndt at kede dig lidt. Altså forudsæt, at du er faktisk rigtig god til og mærke og i talesæt dine følelser. Øh, det vil sige du ligesom du ligesom opnået et mæthedspunkt. Så nu er det faktisk sådan at du mere omsætter følelsen i din krop i det enkelte moment du har den og at det kalder på en adfærdsændring i det menneske du er sammen med. Det kan lyde lidt abstrakt, men det kan være lad os sige at du kommer ind ad døren og du ser din din partners sidde og forsvundet i iPhone øhm og indsætter ikke mit blik og I kan ikke se den anden hele dagen. Øhm for dig som for de fleste andre der vil det være sådan det ville være ubehageligt fordi det det vi det er lige det der med at man man der er et smil der er genkendelse der hey jeg er her og det er jo det der med nogen man forsvinder et eller andet sådan det der med at tjekke faktisk noget af det som kvinder reagerer mest på det er når deres mandlig parter tjekker ud øhm fordi det kvinder det vi ønsker fra mænd det er his consciousness altså det er hans nærvær his presence det er det vi nærer os af han nær os af vores fylde han nær os af vores energ der der er forskel på eller eller man kan sige det feminine og det maskuline fordi det kan også godt være omvend i mand kvinde. Så så det feminine og maskulinitet er ikke ikke bundet op på køn, men man kan sige, der er flest kvinder, der er flere kvinder, der er feminine identificeret der seksualitet end der er mænd. Men der ville være nogle mænd, der er det og omvendt. Så så nu derfor, det er bare lige for at gøre det gøre det helt clear cut, at jeg ikke siger, at femininitet er lig med kvinder, for det er det ikke. Det er en grundstruktur. Det er en grundenergi, som er både i kvinder og i mænd. Det kan bare være forskelligt lige, hvordan den den udspiller sig. Øhm, så det kan være det, og det vil egentlig være, hvor du der. Så det vil sige i det øjeblik, der mærker du faktisk en øh Det kvinder mærker, lad os sige en kvinde, som er feminint identificeret i sin seksualitet og derfor er tiltrukket til en mand som er maskulint identificeret i sin eller en anden kvinde, der er maskulint identificeret i sin feminin i sin seksualitet. Altså modpolen, ikke? Det man som kvinde oplever, der er det faktisk en form for smerte, når der er mangel, når han tjekker ud. Det vil sige hans presence ikke er der, så er der faktisk en smerte i kvindekroppen. Det det det er dybt modbydeligt, fordi det det vi søger som critic connection, altså det altså med mindindre vi er n mindre vi er i vores maskuline, altså hvilket vi glider ind og ud af det, hvis Hvis du er i dit maskuline og din mand kommer ind og lige der han i sin feminine sluder mode, så er du bare sådan, pis af, jeg gider ikke snakke lige nu. Jeg skal lige have gjort det her færdigt. Så så kvinder kan bestemt også være der. Nu er det her i det her i det her eksempel er det bare lige at kvinden kommer ind og mærker han er tjekket ud. Han indser mig ikke. Øhm ikke fordi han skal indse mig, men fordi jeg kan mærke han er tjekket ud. Det er faktisk det er faktisk det det er faktisk det er faktisk der vi prikker til mæ. Altså vi er her for at vægte dem for de ikke tjekker ud. For de hele tiden kommer til tilbage til consciousness. Afhængig af hvor vi er udviklingsmæssigt kan det se mere eller mindre elegant ud. Og nogle gange kan det se ser meget dramatisk ud. Øh, men men det er egentlig det er egentlig meget det vi gør. Vi mærker et instinktivt kald til det sådan hele tiden. Hey, du falder ud, der er udfald, kom tilbage. Øhm, og det er også derfor mænd har brug for os, og vi har også brug for mænd. Så det vil sige, men det øjeblik at du som på sådan tredje stadie, følelsesmestringslaget, der vil du lave sådan en, der vil måske komme en lyd fra dig. Du vil måske lige trække vejret. Altså du vil, du vil simpelthen reagere kropsligt på den smerte, du oplever ved, at han er tjekket ud. Men du har ikke engang noget at tænke tanken, fordi det det behøver du ikke. Og Og bare det at du faktisk tager dig af den smerte, du forløser den, vil hvis han er lige så udviklet som dig, altså i et match der, så vil han opfange den og faktisk der lige blive opmærksom på hov, det gjorde ondt på dig. Jeg har tjekket ud, så vil han komme tilbage. Men v i faktisk ikke have sagt et ord. Så det er mere for at sige, det her det er muligt. Og selv og så vil man selvfølgelig man vil aldrig være en ren tredje stadie. Øh, altså det kræver enormt høj bevidsthed at være der. Det er mere for at sige, man kan godt være der noget af tiden, og så nogle gange så falder man ud, så falder sammen så er man nede i anden stadie, hvor man lige har brug for, og så skal man lige snakke om tingene og sådan noget. Og der er ikke noget, der rigtig er forkert i det her. Det er mere for at sige, du kan være lidt legende med det og bare vide, at der er forskellige mestringsniveauer. Så hvis du er nået dertil, hvor du faktisk synes, jamen nu skal vi sidde ned og snakke om vores følelser, for det er skide godt at gøre i sit parforhold. Og du kan bare se, han er bare sådan, åh, jeg gider ikke, men jeg har lært det. Og du har sådan lidt, jeg synes sgu egentlig også, det er alt kedeligt. Jeg synes ikke, vi får noget ud af det. Vores sex bliver ikke bedre af det. Nå, men så er det måske tid til at begynde at lege med lidt noget andet. Ja, ved du hvad? Jeg tror sgu at jeg kom rundt om det hele. Der er lige en sidste ting, som jeg ikke har nået, og jeg kan se, jeg har vel, jeg har fem minutter tilbage, ikke inden der er tid til spørgsmål. Og det er den her med liv, død og genfødsel. Den er, det er ret en stor en, men den, den må jeg lige bruge fem minutter på. Liv, død og genfødsel. Det er hele fundamentet. Det det det eksistentielle grundvilkår for det liv, for alt liv. For planeter, for stjerner, for sikkert for universet, for sol, for solsystemet, for hele pakken og dermed også for menneskelig ved kan man sige, jamen vi fødes, vi lever, vi dør, vi formullder, vi går igen. Sjælen måske rinkanerer. Altså afhængig af hvilket niveau du ligesom tager det på, og hvad du tror på, så vil du kunne se den her cyklus igen og igen og igen og igen og igen. Og der kan man nogle gange tro, at det kun sker i det fysiske. Det gør det ikke. Det sker også i dit psykiske liv. Vi ved også, det sker på helt kropsligt eller sådan noget hver syvende år, tror jeg, du har skiftet alle dine celler ud. Altså fordi der også er sådan en helt naturlig nedd, altså din din celler dør. De de ældes de dør. Øh, og der er du har en del du har Det er sådan nogle kamcasi celler, altså sådan nogle selvmordsceller, øhm, som faktisk er til for at sige, okay, du er, det er tid til du dør nu, så jeg går lige ind og aktiverer, at du du skal dø nu, ikke? Så øhm, det sker også i psyken. Det ved vi mindre om, eller nej, det passer ikke. Det ved vi faktisk skide meget om, men vi modarbejder det tit, fordi vi ikke rigtig kan holde det ud. Øhm, fordi dødsproces er nok noget af det mest øh overvældende. Altså fordi egoet, altså hele dit sind, hele din egostruktur er her for at sørge for, at du ikke dør, hvilket er jo paradoksalt, for det gør du. Det er bare sådan ego har bare sådan, nej, det sker ikke. Så øh så fordi det det det ego kan slet ikke have det, fordi altså min personlige overbevisning er, at der er en sjæl, og jeg er faktisk meget ret fan af reinkarnationstanken. Altså vi ved det jo reelt set ikke. Så nu er det det er min egen sådan personlige ståsted. Øhm og du kan jo sagtens være der, hvor du har sådan det tror jeg sgu ikke på. Jeg tror egentlig bare vi vi dør, men så formuler vi jo og giver liv i på den måde, ikke? Så så uanset alt respekt for, hvordan du ser, at livet hænger sammen. Øhm. Men det der bare er med dødsproc vil også ske psykisk. Altså det vil også ske i forhold til hvordan du identificerer dig, hvad du er identificeret med. Forstået som du går fra kvinde til kvinde og mor. Øh barnet går fra barnet til tot. Det vil sige der er et niveau, der er færdigmodende, som så dør for at noget nyt kan fødes. Og det er også derfor det er vigtigt at forstå, når du ønsker at ændre nogle ting i dit liv. Når du ønsker noget nyt og byde noget nyt ind, eller du ønsker at gå nye veje eller blive nysgerrig på dine følelser eller blive nysgerrig på hvem jeg ved ikke, hvem jeg er. Altså jeg er ved jeg, jeg er ved at skifte ham. Jeg er i en dødsproces. Det vil sige, den jeg troede jeg var er ikke længere, men jeg ved ikke hvem jeg hvem det nye jeg er. Så jeg står i det her vakuum. Det vil sige det der rigtig vigtigt at vide, det er at der kommer aldrig nogensinde noget nyt ind før du har givet slip på noget gammelt. Der er noget der skal dø. Og så derfor er det også altså noget af det her arbejde med følelser er en vanvittig øh vigtig dødsproces. Altså dødslæring, fordi vi er så vi er ret umodne som som art forstået som vi er ikke særlig gamle evolutionært set. Så så i vores sådan mere sådan spirit udvikling udviklinger er vi måske sådan lidt ej vi er nok lidt preenagtige. Altså vi er der hvor vi tror vi er udødelige. Altså et eller andet det er vi jo ikke men vi vi vi er meget betaget af af ungdommen og det smukke og og ikke så meget af det helt lille og det gamle. Det er vi ikke det er vi ikke så meget. Hvis vi kigger på sådan så den populistiske kultur. Men det er meget meget vigtigt at stifte bekendtskab med døden. Fordi der er noget og det kan lyde som en kliché men du du kan sgu ikke rigtig leve før du tør at dø fordi så vil du hele tiden går frygt døden. Og når du frygter død så lever du ikke. Så vi ved jo reelt ikke, hvad der sker i mål. Og samtidig er det også mega naturligt, du er bange for døden, for du har jo en selvopropholdelses evne i dig, der ønsker at overleve. Så så de alle de her ting er jo på spil. Så det er ikke mærkeligt, at øh at du ikke ønsker at slippe livet, heldigvis da. Men det der bare er vigtigt, det er, når du står i en udviklingsproces, du går fra noget til noget andet, så vil der være ubehagelige elementer i det. Fordi en dødsproces vil være ubehagelig indtil du har knækket koden. Fordi det der er ubehageligt, det er faktisk ikke selve dødsprocessen. Det der er ubehageligt, det er når vi modarbejder. Øhm, dødsprocessen. Det er det, der er vanvittig ubehageligt, fordi tilstande er til for at være i bevægelse. Det vil sige, døden skal også indfinde sig for noget nyt kan opstå. Det vil sige, det er en fuldstændig naturlig cyklus, der opstår. Øhm, men når vi modarbejder den her cyklus, og så stagnerer energien i os, og det er faktisk der, det bliver ubehageligt, når vi det så det er, når vi krampagtigt forsøger ikke at dø og hænger i med neglerødderne. Det er det, der gør det vanvittig ubehageligt. Så det er, når du er i en eller anden form for proces, hvor du kan mærke, du skifter ham. Okay, jeg troede, jeg var sådan her. f***, det er jeg ikke. Hvem fanden er jeg så? Det er ret, det er virkelig ubehageligt, fordi den del af dig, det er ubehageligt for dit ego, din egostruktur. Fordi din egostrukturs opgave, det er at vide, hvem du er. Og have der her som en en form for afgrænset hele for sådan jeg er nødt til at være afgrænset, fordi så så glider jeg jo sammen med dig. Jeg er nødt til at have en eller anden form for afgrænsethed. Jeg går også nødt til at vide, hvem jeg er i den afgrænsethed. Så det vil sige, det er vanvittig provokerende for egoet. Og egoet, det sidste egoet ønsker, det er at dø. Så der vil være modstand på dødsprocessen, men det er igen øh Øh, øvelsen, kunsten er at overgive sig, hengive sig til det og lade sig rive med i det. Bare sådan, jamen jeg kan ikke stoppe det alligevel, fordi på den måde så gør du processen kortere, og du lærer at være med. Du lærer simpelthen at spotte den. Okay, nu går jeg ind i et hamskifte igen. Ha, interessant. Det kan godt være, du er sådan et, åh, et hamskifte igen. Okay, men jeg har prøvet det før, så jeg jeg ved, jeg ikke død af det. Altså, man kan sige, du dør jo ikke fysisk af det, men du dør psykisk af det. Men der dukker altid noget nyt op. Og jeg vil faktisk sige, det er lidt den scene. Nu ved jeg ikke om I sådan nogle Harry Potter fans, jeg lige introducerede til min søn. Han er big time fan. Jeg vidste det, for jeg er også giga Harry Potter fan. Jeg behøver ikke klæde mig ud som Harry Potter, men men jeg har set og læst på bør mange gange. Og jeg kan i en af dem, en af filmen og jeg kan ikke eller en af bøgerne, jeg kan sgu ikke huske, hvad for en af dem, der er Harry han ø han er inde ved den der professor Dumbled og møder Fox, som er fugl Fønix, som føixsfuglen. Og den sidder der og ser på puskud, og lige pludselig går den op i røg og ogog brænd, og så kommer den her smukke smukke smukke smukke fugle om, ikke? Og det er er lidt det samme. Altså der er en vi lever i sådan nogle former øh og så når den form er bragt til sin fuldend, når der ligesom ikke er mere lære der, når vi ligesom er færdige med det, så dør den. Det er sådan, nu behøver du ikke den med, så behø du du behøver ikke at læne dig ind i den form, fordi den form er blevet for trang. Den kan ikke rumme alle nuanceringerne i dig. Ligesom den her den her lille dæmning, når du begynder at arbejde med intensiteten i energi, for at du kan åbne den sådan her, jamen så skal den her dæming jo crumble and die, fordi du åbner den. Du laver en større passage. Du bygger noget nyt, og det er nøjagtig det samme. Så du skal bare bare vide, når du arbejder med at sige, okay, jeg vil gerne noget andet. Jeg vil gerne have, jeg kan mærke, jeg vil gerne skabe et liv, hvor de her tilstander er der mere. Eller den her følelse af frihed eller den her følelse af connection eller hvad fanden det nu kan være, bare vide, jamen for for guds skyld gå efter det, men der vil være dødsfald på vejen, fordi for at opnå det, for at skabe det nye, så vil der være noget gammelt, du skal lade lade ligge. Og tit og ofte i forhold til at gå efter noget nyt, så vil det netop være at at lade gamle forsvarsmekanismer dø, fordi at de prøver at beskytte dig mod risiciisi. Måske bliver du såret, måske bliver du skuffet, måske bliver du rammer du ind i memen, måske bliver du afvist. Så alle de der gamle, der gør, at vi holder os selv på plads, de vil være nødt til at skulle dø. Så gamle overbevisninger, måske også relationer, øh, måske parforhold, måske måder at gøre tingene på i sit forældreskab. Der kan være mange ting. Faktisk er der noget vanvittig smukt i, når vi tør gå med det. Vi kan mærke sådan: "Nå, men jeg har altid været enormt passioneret for, at man skulle man skal møde børn på sådan en måde. Det har jeg oplevet flere gange. Jeg skriver jo for pokker om det, ikke?" Og bare sådan lidt, hvor jeg har sådan okay det her det er jeg nød til at nuancere fordi jeg havde det her billede på og det her var den rigtige måde at gøre det på men hold nu kæft der er jo en helt der er sådan en helt spænd af nuancer hvor jeg sådan kunne mærke skulle gå igennem sådan en eller anden dødsproces og bare sådan nu kan jeg slet ikke skrive noget for jeg ved overhovedet ikke hvor jeg står jeg ved slet ikke. Altså jeg har slet ikke jeg har slet ikke fattet nuanceringen endnu hvor jeg bare nærmest er nødt til at lægge mig ned i første stilling og sige f*** okay lige nu skriver jeg ikke noget eller jeg skriver kun noget nogle områder hvor jeg ikke lige er der indtil der er et eller andet nyt der opstår og så kan jeg mærke energien og så er jeg klar til at formidle igen på en ny måde. Stadigvæk sådan den samme Det er stadigvæk mig, men der er en en nuancering. Jeg ved ikke, jeg er faktisk ret nysskab på at spørge nogle af jer, som har fulgt mig længe, om I kan smage lidt forskel, fordi jeg kan i hvert fald se, jeg har i hvert fald været igennem nogle processer, hvor jeg sådan har ikke har ændret mig i mine værdier, men i hvert fald i hvordan jeg udtrykker mig, har jeg ændret mig. Og der har jeg altså været sådan nogle af nogle dødsprocesser i gang. Jeg har haft rimelig mange af dem. Jeg er åbenbart et menneske, der skifter ham ret tit. Øhm, det er ikke alle, der skifter ham så tit, vil jeg så bare lige sige. Så ø, men ø men der kan være meget lære fra en, der skifter lidt tit, fordi så jeg har prøvet det en del. Så det er mere for at sige, jeg jeg holder også en del kvinder i hånden, der står i sådan en proces i stær nogle af de første, fordi det første gang du skifter ham, der tror du ved du, du dør. Altså du eller også så tror du er ved at blive sindssyg, altså der det og de dit de dit sind laver alt muligt bare sådan what the f*** altså skal jeg på psyk, hvad sker der? Så det er mere for at sige, at nogle af de her ting det de vil være der. Øh, og der kan være en kæmpe kæmpe kæmpe hjælp, og det behøver ikke at være mig, men bare have en eller anden, der er sammen med dig på rejsen, eller flere en kvindegruppe eller en dygtig behandel. eller en dygtig veninde eller hvem hvem pokker det nu er. Bare det en du føler sådan okay lige når jeg er sammen med dig sådan den her can keep my sanity og så tør jeg tage endnu en dag ikke. Det var ordene for mig lige fem minutter over min snakketid men det var lige vigtigt jeg skulle have den med fordi det er faktisk en af de største bigys i forhold til at arbejde med intense følelser. Det er faktisk dødsprocessen. Og jeg vil faktisk sige når du har klaret den så er der nærmest ikke noget du ikke kan klare vil jeg sige. Øhm nu åbner jeg op til spørgsmål. Så hvis der er nogen af jer, der har spørgsmål derude, så er det endelig bare at øh at give lyd og skrive herinde. Tager også lige computeren op, fordi så kan jeg lige holde øje med den. Øh, der er en her. Der er spørgsmålet. Jeg er så sur og vred på min nærmeste familie, mor, far, søster, så ikke er interesseret i mine børn og familien, som hele tiden kræver alt muligt af mig, både psykisk og fysisk support. Jeg er bare helt mættet, og jeg kan ikke længere give dem det, som de gerne vil have, altså at lege deres mor. Og det fortæller de mig også. De er skuffete. De savner mig. Mit fokus er bare på mine fire små børn. Og de tager ikke imod min kritik og og tage intet initiativ. Jeg er meget påvirket af det, og det påvirker mig eget forhold til mine børn. Tror måske, jeg virkelig skal arbejde på min grænsesætning. Men hvordan vil du gå til det, når man har så meget vrede og nok også sorg som mig, når de ikke lytter? Og når jeg heller ikke har lyst til at kappe den skræmtende forbindelse. Ja. Åh, det er et rigtig rigtig godt spørgsmål. Skide godt. Der er rigtig rigtig mange der der kan li genkende lidt til det. Øhm, det er nu ved jeg ikke om du har læst min bog, min seneste bog til forbindelser skriver jeg netop det her med at der er rigtig rigtig mange i vores øh generation af forældre som oplever at være vi har det som om vi oplever at være forældre for vores egne forældre. Altså ikke men altså at have et følelsesmæssigt ansvar og netop at føle os føle os øh rykket rundt r i managesien der. Og man kan sige, det vil skabe vrede. Det vil skabe vrede, hvis du føler, du skal gå og være forældre for nogen, som er dine egne forældre, og faktisk kan tage et ansvar for deres følelser, som de overhovedet ikke tager for dig. Og også det der med, at du ligesom føler, der er ikke nogen, der ligesom giver dig aflastning, men I forventer, at de at du skal aflaste dem, ikke? Og der er helt sikkert i i det her er der helt sikkert noget grænsesætning. Og man kan sige grænsesætning, når man begynder at øve sig i grænsesætning med sin nærmeste, hvor det har været flydende, det er sjældent pænt. Altså det det det sidder aldrig sådan, du ved, nogen er bare bare eminent dygtige til grænsesætning. Det er så elegant, når man begynder at øve sig grænsætning. Det er alt andet end elegant. Men det er lige meget, fordi man kan sige det vigtigste er faktisk, at du begynder at handle på den vrede og den aggression og den sorg, der er. Så faktisk det du kan bruge som en øvelse, det er at det det jeg kunne forestille mig der sker, det er at hvis du bliver bedt om et eller andet fra din dine forældre, kan du ikke lige at vi savner dig sådan at så er der både en hen der ville være en hen efter og ej, men hvis jeg nu tager hen, så så føler jeg mig set og mødt. Der kan være et meget øhm der er et meget velkendt mønster i, hvis man grundlæggende ikke helt føler sig set og mødt som den man er og sine forældre, fordi de ikke har formået det. At øh der vil man ret ofte have tilpasset sig af sådan en grad til find okay jeg jeg kan ikke få det jeg egentlig har brug for. Så for at prøve på at få det på en anden måde så prøver jeg på at se og høre dig. Det så man kan komme til at være sådan lidt en terapeutrolle altså for sine egne forældre altså hvor de de virkelig bare hvor de de kommer til ubevidst at bruge en til at regulere deres egne følelser med. Og derfor elsker, når man er der og sådan noget, fordi man altid får spurgt ind til deres liv og bla bla og sådan noget, ikke? Problemet er bare, at det gør vil tit gøre det, at når du så kommer hjem efter sådan en familieweekend, at så er du træt i en uge. Altså du er helt kvestet, helt i kulkælderen. Øhm, og du føler dig egentlig bare du har givet og givet og givet og givet og givet og føler dig tom og udsuget, og du har nok ikke rigtig fået noget med derfra. Øhm, og tit og ofte så kan det være rigtig svært at i tale til den her dynamik, fordi det er med stor sandsynlighed ikke sådan som din familie opfatter det. Altså det er ikke sikkert de mærker det sådan her. Og det han Og det nogle gange går der galt i dynamikken, forstået som at nogle gange, hvis man har tilladt sig selv at fylde andre op, så hvis den nuancering ikke er i mennesker i forhold til at forstå den her dynamik, så tager de mennesker bare, hvad der er. Ikke fordi de er dårlige mennesker, bare fordi sådan det er der jo. Det er da dejligt. Det er der. Du spørger ind og du er fuld af lys og du ah, hvor dejlig, så er du bare kage, hvor er det underligt og sådan noget. Du du går lige og farvner os alle sammen, så behøver jeg jo ikke at gøre det. Så kan du gøre gud det jo. Det er da helt vildt dejligt. Øh, så øh så så det jo nu ved jeg ikke præcis, om det er den dynamik. er der. Men altså sådan sådan det ser jeg i hvert fald nogle gange. Og det vil sige du kan ikke den eneste måde du kan ændre den dynamik det er ved at du gør noget andet. Og for at kunne gøre det skal du faktisk igennem en dødsproces. For der skal du faktisk ture at stå i den dødsproces der hedder jeg tager mig ikke af min mors følelser. Jeg spørger ikke vildt meget ind til hende. Jeg husker altså det jeg spørger ind som som almindelige mennesker, men hvis jeg ikke har lyst til at spørge ind sidder jeg egentlig bare i stilhed og venter på at hun siger noget. Og så bliver der akavet fordi Det er mig, der plejer at fylde tommerrummet. Det vil sige, så du skal faktisk være en en pleaser en Jeg har væet mig til at være den, der lige sørger for, at alle har det lidt rart. Den del af dig, og du i den sætting, er du faktisk nødt til at lade dø. Og det vil betyde, der ville være modstand i dig på det, fordi der v være noget af dig, der har sådan, så bliver jeg så bliver jeg jo kold, og det og så, så ved de jo ikke, hvor de har mig. Så bliver de akavet, og så bliver de sure på mig, og så lige pludselig så begynder de at sige, jeg er alt det, som jeg ikke er, men som de er. Altså, hvis de bliver forvirret, hvorfor er der ikke nogen, der kommer og snart spørger ind til mig, hvorfor er du nu blevet så kold? Hvorfor er du nu så afvist? Hvorfor er du så irriterende? Så Der kan komme alt mulige alt mulige ud på den her hver gang. Meget ofte sker der det, når vi begynder at ændre adfærd overfor vores nærmeste, så bryder de sig ikke om det. Og det er tit ubevidst. Det var ikke fordi de ikke ønsker det bedste for os, men tit og ofte så er vi jo vant til at der ligesom er nogle roller som sådan dejlig rart. Vi ved hvad vi har med at gøre. Og når der så er en der begynder at lave en rolles et rolleskifte, så laver sådan en ripple effect og så påvirker det alle i gruppen. Øhm. Og det kunne være dejligt bare sådan nej hvor spændende hvem er du nu og nå okay og sådan. Men dit op sluk folk synes bare det er vildt modbydeligt. Og så det vil sige Det det hardcore for dig ville være faktisk at kunne blive stående i det. Og derfor du ville ikke kunne stå i det hele tiden var for hårdt for dig. Men det kan være nogle specifikke situationer, hvor du meget tydeligt kan mærke, når jeg indtager den her rolle i forhold til mine forældre eller i forhold til min familie, når jeg gør sådan her i forhold til dem, når jeg øh øh siger ja til det, man faktisk ikke har lyst. Det er der, jeg mærker allerstørst frustration, smerte og tomhed, når jeg er hos dem. Så tag et to tre af de situationer eller måske med en hvor mange nu mener du har ressourcer tjek med din krop sig din krop sådan jamen jeg kan godt jeg kan i hvert fald godt tage tre af de her situationer nej jeg starter et sted så bliver jeg for overvæet lyt til din krop og være hvor meget næsom og hvor meget yes sådan det jeg går med og så er det egentlig den du starter med at lave om så det vil sige hvis du er vant til at at være den der der er meget der der er enormt den der sørger for at snakken går og snakken bliver behagelig og det er dig der sådan sørger for at det ligesom glider og du lige får snakket med din far fordi det kan han sgu ikke det kan han ikke selv finde ud af han spørger aldrig ind så derfor så så tager jeg mig lige af ham, fordi så føler han sig mindre akadet. Så lad være altså simpelthen lad være til at sige, og så er du der bare som dig og bare hvor hvor du hvor du og så du så kan det godt være de begynder sådan du er du okay? Jeg synes ikke du siger så meget i dag. Nej, men jeg har ikke jeg har ikke lige så meget at sige i dag. Du ved hvor du sådan lidt glider af og prøv at se hvad gør det og prøv at observere. Hvad sker der i dynamikken, når du gør det? Og hvad sker der i dig? Det ville med ret stor i starten ville det være vanvittigt ubehageligt for dig. Men gevinsten kan være, når vi ligesom gør noget andet, og vi ikke prøver på at tvinge nogen til at ændre sig, men når vi vi ligesom tager en anden position i dynamikken, så over tid, så kan vi faktisk opleve, at lige pludselig sådan løsnes dynamikken op. Lige pludselig begynder de at og naturligt at gøre noget af det, som vi godt, som vi har synes, vi har bedt om hele tiden, men som de aldrig har fattet. Eller også sker der det, nogle gange sker der så også det, at de bare synes, det er ubehageligt. De vil bare gerne have, at man bliver den gamle igen, fordi det var helt vildt rart. De har ikke lyst til at flytte sig. Hvis det sker, at de bliver ved med at give dig røg for det. Du bliver ved med at blive stående sådan. Jeg falder ikke tilbage i den gamle rolle. Nej, jeg har ikke lyst til at være den, der bærer den dynamik, fordi det er for drænende for mig. Jeg gider det ikke mere. Jeg er færdig med den. Det er det død for mig. Vi er nødt til at finde en anden form at være sammen på, hvis de ikke bliver ved med ikke at lege med der. Fordi det valg har du. Du har det valg. Det har vi alle sammen, når vi indgår i relationer. Vi har alle sammen. Og lige sådan at at dem vi er i relation med også har det valg. Det skal vi huske på. Det er jo ikke kun os, der har valget. De har også valget til at sige, jeg vil, jeg gider ikke den her relation mere. Ikke i den form. Vores partner har det valg. Vores børn har det valg. Alle har det valg, inklusiv os selv. Hvis de ligesom ikke vil lege med, men bliver ved med at give dig, så må du jo vælge, hvad du så gør. Og og og det vil Du behøver ikke altid at kappe forbindelsen helt. For nogen er det det rigtige at gøre. For andre er det sådan lidt, nej, men det det føles ikke rigtigt. Men så er det noget med, at du meget bevidst beslutter, hvor lang tid har jeg lyst til at være sammen, når vi er sammen, og i på hvilken måde. Sørger jeg for at have sådan, nå, men så er jeg lige et par timer, så skal jeg ud og gå en tur med hunden, eller vi har lige en veninde, jeg skal ind og besøge i byen. Altså sådan det der med du sådan du går til og fra, hvor det er dig, der lidt dikterer, jeg har en vis grad af frihed, sådan noget, jeg synes, det bliver for meget, så vælger jeg at gå, og så kommer jeg tilbage igen. Det er bare, fordi så har du en handle, hvis du skal sørge for at give dit system en handlemulighed, når du er i den der sæ. som er overvældende for dig, fordi den måde du sørger for at at det bliver mere tåleligt. Men øh men den første du skal tage, det er at blive stående i forhold til at fastholde en ændring. Og så vil du over tid opleve at den her vrede, aggression og sorgen begynder at aftage og det kan godt være, du lige skal igennem. Det kan godt være, du og give dig tid til at sørge. Altså virkelig da jeg da jeg var i terapi, hvor jeg havde lå på bunden, øh, der skulle jeg igennem en lang proces, hvor jeg faktisk følte mig som min forældreløs. Og jeg har faktisk et rigtig fint forhold til mine forældre i dag. Øhm, vi vi er kommet ret langt, og vi fak faktisk ikke kommet langt, fordi vi har haft en masse samtaler. De der samtaler gjorde sgu ikke rigtig noget. Det er jo faktisk det, der har gjort det der, at jeg har sluppet og har flyttet mig og har forændret dynamikken. Så de er meget mere klar over, hvad jeg vil være med til, og hvad jeg ikke vil være med til. Og jeg har en meget større acceptdag. I der er vist del om, I ikke forstår, og I kommer nok aldrig til at forstå det, men I forstår det så godt, som I kan. Så jeg kan ikke få jeres accept der, men jeg kan give den accept til mig selv, og jeg kan få den accept af andre mennesker, der ser mig på en anden måde. Så jeg vil faktisk sige, men på det tidspunkt, jeg skulle helt ned ogog føle mig forældreløs. Jeg skulle helt ned og føle, at jeg ikke havde nogen forældre. Og sørge som om jeg ikke havde nogen forældre. Og det var ikke noget jeg kunne tænke mig til. Det var en fy. Det var altså en soveproces i mig. Jeg skulle helt derned. Så så der er noget med at nogle gange så den og det var jo en dødsproces i ikke at miste mine forældre fysisk, men jeg skulle miste. Jeg jeg var nødt til at lade mit håb om at de så mig på en bestemt måde dø, fordi det kunne de ikke. Altså jeg bad dem om noget de ikke kunne. Og jeg var også nødt til så jeg var nødt til at lade det barn ikke gå til grunde, men tage det barn til mig selv, sådan at jeg kunne nære hende i stedet for at hun skulle nære mine forældre. på den måde som jeg gerne ville have det. Samtidig var jeg nødt til at lade pleaseren dø. Hende som hele tiden tænkte jeg skal hele tiden sørge for de har det rart fordi det havde jeg vændet mig til. Jeg havde hele tiden nød til at tage mig deres følelse for de kan ikke selv finde ud af det. Den må hende den del måtte jeg også lade dø og så måtte jeg opøve mig med at stå i ubehaget af at jeg ikke træder ind at jeg ikke trådte ind den rolle når jeg var derhjemme fordi simpelthen drænede mig for meget.

følelsesreguleringnervesystemwindow-of-tolerancetilstandebevidsthedpersonlig udviklingtransformationhealing

Mette Miriam Sloth

Mette Miriam Sloth (former Mette Carendi) holds a master's degree in psychology, specializing in relationships and emotional regulation. She has written three books on attachment and close relationships and has practiced as a therapist since 2012.

E16: Regulering af intense følelser

Transskription

E17: Sårbarhedens superkræfter

E15: Kvinde: Forstå din dårlige samvittighed