Englesjæle og relationer

Mange englesjæle har så meget lys med sig, at de ofte har svært ved at trække sig ud af relationer, hvor de ender med at bliver udnyttet. De er så omsorgsfulde og givende, at de giver alt, hvad de har, uden at kunne stoppe – de slider sig selv helt op. De ser lyset i andre, selv når den person er dybt forkvaklet, og de har svært ved at acceptere, at de bliver udnyttet og det er dem som leverer håbet.

Problemet er, at englesjæle ofte føler, at de skal give deres lys væk, fordi de ser det potentiale, som den anden person har. De håber, at hvis de bare bliver ved med at give, så vil den anden person på et tidspunkt bære lyset selv. Men ofte sker det ikke. Når de trækker sig fra relationen, falder den anden person sammen, fordi de ikke har lært at bære deres eget lys.

Det er en kæmpe udfordring for mange englesjæle, fordi de ikke altid er bevidste om, hvor kraftfuldt deres felt er. De underviser og healer andre, uden selv at vide det, og det gør, at folk ubevidst begynder at "suge" på dem. Når de så begynder at trække sig og blive mere selektive med, hvem de giver deres tid og energi til, så reagerer folk ofte mærkeligt, fordi de har været vant til at få så meget lys og støtte.

Det, der sker, er, at englesjælenes felt absorberer andres mørke i processen og det gør at de lindrer andres smerte. 

Det har de været kodet til at gøre, og det gør dem utrolig indfølende og forstående over for andre. 

Det betyder også, at de sjældent dømmer andre – selvom de selv går igennem de menneskelige udviklingstrin, som kan være svære, især når de konfronteres med deres eget mørke. 

For mange englesjæle er det voldsomt svært at acceptere deres egne negative følelser som jalousi eller vrede. Det kan være skræmmende for dem at erkende, at de indeholder de samme følelser, som de har set i andre.

Når du er inkarneret som englesjæl, skal du igennem en proces, hvor du lærer at eje dit eget mørke. Det er nødvendigt, fordi englekraften ikke kan folde sig fuldt ud, før du har arbejdet med de tungere energier og chakraer. Før i tiden var englesjælenes lys så kraftigt, at det nærmest svitsede folk omkring dem, hvilket gjorde det farligt at gå igennem processen, men tiden er en anden.

Derfor har mange englesjæle taget mørket på sig for at hjælpe med planetens og menneskets udvikling. De har arbejdet med at balancere mørket og holde lyset i gang, og det har ofte betydet, at de hurtigt gik igennem deres livsprocesser, tog mørket ind og derefter hurtigt kom videre.

Men i dag er vi ved at bevæge os ind i en ny tid, hvor det ikke længere er nødvendigt for englesjæle at tage så meget mørke på sig. Deres mission ændrer sig, og nu handler det mere om at balancere deres eget lys og mørke, så de kan leve et mere harmonisk liv uden at slide sig selv op i processen.


Kærlig hilsen

Mette Miriam Sloth

Lyt til E34 af vores podcast for mere information.