E39: Er der Håb? En Lysning i Mørket
Podcasten fokuserer på håb og de udfordrende processer, som mennesker gennemgår i disse år. Den seneste periode har været præget af global og personlig turbulens, der har tvunget os til at se vores mørke sider i øjnene. Gæsten i podcasten, Mette, mener dog, at der er håb forude, og at de svære tider er en del af en transformationsproces, der i sidste ende vil føre til en bedre fremtid.
Menneskeheden er ved at splittes i to grupper: dem der klamrer sig til det gamle og dem der omfavner forandring. Det er sidstnævnte gruppe, der besidder håbet, da de er åbne for at udvikle sig og dermed i stand til at finde løsninger på de kriser, verden står over for.
Parforhold er et andet centralt tema i podcasten. De nuværende tider skaber øget spænding og dynamik i parforhold, og mange par oplever, at de presses til at konfrontere deres egne fejl og umodenheder. Mette understreger dog, at det er muligt at bruge disse udfordringer til at styrke forholdet og skabe en dybere kærlighed. Dette kræver mod og ærlighed samt et dybtgående arbejde med sig selv og ens partner.
Podcasten fremhæver også vigtigheden af at tage ansvar for sit eget liv. Lytterne opfordres til at fokusere på de konflikter og forstyrrelser, de kan kontrollere i deres eget liv, og til at undgå at spilde energi på globale problemstillinger, der ligger uden for deres rækkevidde. Det handler om at skabe fred i sit indre, før man kan bidrage til fred i verden.
Et af Mettes vigtigste pointer er forskellen mellem empati og medfølelse. Empati kan føre til udbrændthed, da man opsluges af andres smerte, mens medfølelse tillader en at se og forstå andres lidelse uden at blive overvældet.
Håbet for fremtiden ligger i at hjælpe vores børn med at udvikle robusthed og antifragilitet. De skal lære at håndtere modgang og smerte, at træffe bevidste valg og at tage ansvar for deres eget liv. Ved at støtte dem i denne proces, kan vi give dem de bedste forudsætninger for at navigere i en kompleks og foranderlig verden.
-
Velkommen til Magelene Effektens podcast afsnit 39, hvor vi sidder her.
Mhm.
Og vi skal snakke om håb og de processer, der kører. Er de for evigt, eller hvad kommer der på den anden side?
Er der noget der bliver afsluttet? Kommer der noget nyt? Det kan godt se lidt håbeløst ud, når man kigger ud i verden. Nu efter Trump har vundet. Og hvad f*** er meningen med alt det?
Puha.
Fri over det hele. Og det Altså der er mange ting man kunne gå ned i om miljøkatastrofer og
ja
atomvåben og Parisaftale. Trump skrider fra NATO. Hvad sker der der? Og øhm og i dag vil vi gå ind i det her med håb.
Mhm.
Og øh jeg vil egentlig snakke med dig med det.
Ja.
Fordi nu bliver du grillet.
Fordi vi er godt klar over der også sidder andre ligesom som vi selv har prøvet det, hvor vi jamen bliver det ved med at være proces? Hvad kommer der på den anden side? Hvor hvor kommer vi så hen?
Ja.
Og det vil faktisk så en ting er, hvad sker der i verden? Hvad sker der med os selv?
Ja.
Så hvis du øh lukker øjnene med det og går ind i i mode.
Mhm.
Øhm.
Er der så håb af det, du spørger om?
Ja, lad mig stille et første spørgsmål. Altså bliver det bliver det ved med at være så hårdt, eller er der håb for at det lysner forude? Jeg vil helt sikkert sige der er håb for at det lysner forud. Altså og og om og og med det i mente, så er det jo ikke på den måde, at det sådan lige en dag, så så stopper vi op, og så er det aldrig mere svært. Altså ikke på den måde. Men det som jeg helt klart har set og fornemmet er, at den de sidste mange år har været rigtig rigtig hård. Ser de sidste syv og af de sidste af de de fire af de sidste syv har været altså det er nærmest hvis man har overlevet dem ikke så så den der meme ham der der er sådan en lidt lidt lidt tyk mand og sådan der bliver tit brugt og sådan noget med du ved dagen efter jeg har været jeg har været på ferie med mine unger eller sådan noget han falder ned af sådan en skrant og så ruller han og ruller ruller ruller ruller jeg tror der er mange af os der føler sådan ekstremt udmattede sager bizarre smerter altså som ikke nødvendigvis bonger ud hos lægen på nogen måde. Og man har oplevet enormt meget turbulens i sit liv i det ekstern med job eller flytninger eller parforhold der er gået i skud mudder eller menneske man elsker der været enormt syge eller altså det har været nogle øh det har været nogle hårde voldsomme år og så man sige er det ikke altid det har der sgu da altid været krig og bla bla og sådan noget ikke jo men det har som om det har været nogle som om der har åbnet sig nogle portaler, nogle lag i os mennesker, så som om vi mærker det mere. Ikke alle, men mange mærker mere.
M. Mm.
Øhm. Og det som jeg ligesom har set, det er det som om der nærmest har kørt sådan to, som især de sidste syv år med i år, som det sidste år har kørt. Både sådan en spiral, der har gået vertikalt, og så nærmest sådan en, jeg ved sgu ikke, om metroen og dem der ud graver ud til metrounnel og bruger sådan en, men nærmest sådan en tunnelskab. er der går horisontalt, så hvor vi nærmest øh er blevet pinget på mørket.
Ja. Ja. Hvordan klar penget
penget altså lidt ligesom en at at at at vi hele tiden bliver du du bliver hele tiden mindet om det som om der er noget der hele tiden minder dig om eller tvinger dig til at forholde dig til mørket i dig selv og i andre.
Ja.
I højere grad. Det er fyldt med som du ikke har kunn du bare ikke kunne parkere det.
Mm.
Og det er både i makrokosmos, hvor vi kan se på verdensplan. Men Så sandelig også i mikrokosmos, om det så enten er, at du lidt i horror får øje på adfærdsmønstre i din familie eller med din partner eller i dig selv, som du bare sådan, puha, det ved jeg ikke, om jeg er særlig stolt af det der, eller det skal gøre et eller andet ved. Øhm,
eller du bare mærker mere, du føler dig stresset eller føler dig udmattet, føler dig kronisk småsyg, eller altså på på mange måder har det som om, at du kører på mæderne. Og det er ikke bare noget en fornemmelse. Vi kan også se det altså
statistikker. Altså der er langt flere der har der har søgt du ved privat sundhedsforsikringer og blive sygemand med stress. Der er langt flere, der er blevet udredt med HD, der er autismespektrum. Altså der der vi kan sådan se det generelle, du ved, hvor har man har besvaret rigtig mange mennesker har besvaret omkring trivsel, sådan noget gallopundersøgelse og overlinje
responder ligesom tilbage, at de føler sig mere ængste. De føler sig mere, det er som om det der sker lige nu gør, at folk føler sig mere ængstige endda under kovajkrigen eller altså alle de her forskellige tidspunkter hvor der har været kartoffelkurn, altså der har været der har været rigeligt af af slemme ting i verden, ikke? Så det er jo ikke en Nyt at der sker noget der er svært, men det er som om at vi er påvirket.
Altså dem som er dem der mærker de mærker mere.
Ja. De
tror også dem der ikke mærker
sværere at skubbe væk ligesom ikke gøre noget ved det eller sådan.
Ja. Det er som om du kan ikke du kan ikke rigtig holde stand eller du du vil det er som om du altså du du bliver konfronteret med det på en måde hvor du ikke bare kan lukke øjnene for det.
Mm.
Eller køre videre. Altså i højere grad.
Ja.
Det er det jeg har hørt fra mange af dem. Det er som om jeg arbejder med mennesker. Det har gjort det i mange år. Der har det svært. og som står i situationer i deres liv, der er sværere, og derfor søger de hjælp af sparring på det.
Mm.
Men jeg må sige, det det er som om, at flertallet kommer med, er den ene vilde historie efter den anden. Altså sådan noget med inden for de sidste par år, så nærmest alle de kender er døde, eller de alle er blevet syge, eller de selv blevet syge, eller deres børn er syge, altså altså eller der skete alle mulige vilde ting.
Mm.
Sådan du ved, det nærmest har stået sådan i kø,
så det virker til som om, at at tæppet er blevet rykket væk.
Ja.
Under os.
Ja.
Og noget af det, som vi sådan troede var stabilt,
læer vi os ind i sådan hvad fanden kan vi egentlig regne med, ikke? Ja.
Så mange føler som om de sådan er blevet rystet indtil deres core.
Ja.
Men i forhold med det med bliver blive penget, hvor det både er det som om de der de kørte den vertikale og den horisontale
og blevet jeg kørte sammen. Så den den den vertikale det er sådan det der med at forholde dig. Det er som om vi bliver p hele tiden fortold dig til det der er svært eller reagere på det og så bliver der ved med at ske når det er svært. Det vil sige hvis du bliver sur på en eller andet der og flipper og banker personen ned jamen så har du en konsekvenser du skal forholde dig til eller ja
så det er nødt til at forholde dig til reagere her. Men hvis jeg reagerer, hvad sker der så?
Ja,
og nogle gange skal jeg reagere, men det giver også altså alle reaktioner i det her, der er svært at sætte grænser eller eller ikke sætte grænser giver nogle udfald, som du også kunne have forholde dig til. Så fordi alle så mange synes at være blevet påvirket af det her, så er der også kommet mange sammenstød. Altså som om ting sådan er allerede blevet meget eksplosivt. Øhm,
kan man sige, at kan man godt sige, der er nogen der faktisk ikke er med på transformationen, som stadigvæk, hvor det stadig kommer op i voldsom.
Jo, der er Der er der er nogen der der er nogen der dør ud med det gamle, altså der er nogen der ikke muterer med eller forandrer sig. Ja. Som låser sig fast.
Hvor procent tror du det er?
Cirka 70% det.
Og det betyder altså det er jo ikke sådan noget med at så dør de hunger ned i morgen eller bliver taget af muders skred eller et eller andet. Det er jo ikke på den måde altså de kan
generationer.
Det er generationer. Det kan være at de nok dør ud over de næste to til tre generationer. Generationer der siger jeg kan 30 år ikke? Så de næste Ja. Sådan næste 60 til 90 år så vil
så vil vi med stor sandsynlighed leve i en meget anderledes verden. Ja.
Ja.
Altså som om vi bliver lidt delt lidt op i to grupper af mennesker.
Ja.
Øh, og det er ikke sådan et A og et B hold. Det det er mere det som om de her år, der har været så hårde, hvor man er blevet tvunget til sådan at forholde sig til noget. Enten så har du den friktion, den modstand, den spænding, det ubehag. Enten har du forsøgt at finde ud af, hvad skal jeg gøre med det her? Hvad er mit, hvad er ikke mit? Ellers så har du sådan søgt og at ride med på bølgerne.
Nogen er blevet hedet med nedunder, og du ved, så kommer op igen og finde ud af, okay, det mit hus er blevet smadret, eller hvad jeg troede, jeg stod på og blevet smadret. Min livsforståelse er blevet smadret, men jeg stykker noget nyt sammen og fortsætter.
Eller også har du ligesom valgt at knue dig hård sammen
om verden er sådan her. Er godt det de andres skyld, eller dem bliver ikke noget med. Altså du så enten så knurer du dig hårdt sammen om dit det gamle og gør din verden meget mindre.
Mm.
Eller også er det som om du er blevet tvunget til at udvide din forståelse af hvad det betyder at være et menneske og hvem du er. Og det og der ville du have stået i noget der kunne
ligne en eksistentiel krise. M mange gange at have overlevet.
Ja.
Og det synes at være to forskellige slags mennesker, man vil. Og det er som om, og der er ikke det enten så er du lidt, det er som om du synes at være lidt kodet for det ene eller til det andet. Lidt ligesom og nu kan nogen synes når man sammenligner andre taler Homo sapiens, at så er der n andre der taler om der noget forkert med ergo dem der lukker sig om det gamle er der noget forkert noget. Jeg tror ikke vi skal gøre det rigtigt eller forkert. Jeg tror bare det er sådan det er. Ligesom at på et tidspunkt så udspringer vi af noget og der er noget der dør ud. Så er der også sådan nogle menneskelige adfærdsformer der er på vej til at dø ud. Og der kan man jo sige, okay, Trump har lige vundet. Altså jeg er jo ikke et øjeblik i tvivl om, at han er malignende narcissist. Altså det det er slet ikke i tvivl om.
Så han fik over 50% af stemmerne. Nogen har brug for at han skal redde deres r** eller eller sammenvibbrere med de neddrægtigheder og den måde han agerer i verden på. Og der er ikke noget med at jeg sådan siger sådan uh demokraterne og sådan noget. Altså det politiske landskab er er trænger til et ordentlig upgrade, men det er alligevel et en symbolsk ting, fordi jeg ser energetisk, at de adfærdsformer som benytter sig af at dø ud. Men lige nu skal vi da love for, at de er blevet presset op, ikke?
Jo.
Big time.
Ja. Så er verden på vej et øh bedre eller værre sted.
Ja, det er det.
Eller er det sådan lidt det skal blive værre, før det bliver bedre agt? Er vi der?
Jeg tror i stedet for det, jeg tror det nye er, at vi bevæger os ind i stedet for enten ellers så er det både år.
Mm.
Forstået på den måde, at verden vil stadigvæk være ustabil i lang tid.
Mm. Der er stadigvæk enormt meget, vi skal få hovedet ud af røven og få håndteret
plastikvandene klar med hele pakken, ikke?
Ja.
Hvor jeg faktisk tror faktisk at det vi kommer til at se inden for de næste 10 20 år, tror jeg vi kommer til det, der er en der er der er en procentdel af de mennesker som har er kommet igennem den her periode og kommet rustet igennem ved du ved og været blevet crashet deres livsforståelse, deres forståelse af sig selv andre. Men de har leet sig selv sammen, de er kommet et andet sted hen. De har taget sig af deres følelser. De har ligesom skal ligesom flytte sig. De er åbnet op for dybere forståelser af sig selv og andre.
Mm.
De mennesker tror procentdel af dem vil inden for de næste 10 til 20 år komme op med fuldstændig fabelagtige løsninger på nogle af de her problemer, vi står med. Vi står i l*** til halsen, ikke? Det er der ingen tvivl om, vi gør som art, og det er sådan en 11. Ikke?
Jo,
men jeg tror ikke, det er for sent. Jeg ved godt, læser du omkring forsk omkring climate change og sådan noget, så ser det helt sort ud, ikke?
Mhm.
Jeg tror, der er en kritiske masse, critical Mars af kritiske mad kritiske mad øhm der kommer til at øh
meget meget hurtigt at kan finde nogle løsninger
mm
øh ved at nærmest at leve deres sjælsimpuls ud fordi deres sjælsimpuls har dybest set banket på og de har lyttet til kaldet og begynder ikke bare men at leve den uanset om de kalder det sjæl selv det mange v det ikke gør det giver ikke nogen mening for dem det er bare det er bare begreber ikke
mm
du vil kunne mærke på de mennesker du kunne mærke de har det er som om de har fået fat i noget de ser noget de de kommer med og kan se noget nyt er muligt og de i stedet for bare se det gør de det. De lever det, de handler det. M
så det bliver enormt spændende. Og det er der, jeg mener håbet længere. Og så er der en stor gruppe, som bliver ved med at gøre, som de gør. De brokker før, de skyder på hinanden, og alt det der skyld og skam og manipulation og udnyttelse, alt det der, det kommer slet ikke til at være der.
Det eksisterer samtidig en
det eksisterer samtidig. Så det betyder også, at der er noget med at blive rystet ud i sin naivitet om, at hvis bare vi alle sammen var søde ved hinanden, så gik mørket væk, ikke?
Mm.
Alt det der, det er her.
Og du er inde, du indeholder det også. Og du er presset nok. Tro mig, du kan slå ihjel. Er du presset nok? at kan du ved slagte dine moster uden at Oh ja, du har skyggerne i dig.
Mm.
Så det er mere har du mod til at kigge på det og få det integreret og vide hvornår skal de her bruges og hvornår skal de ikke bruges?
Ja.
Så kan du eje dit eget mørke. Altså det har virkelig været der er enormt meget ryste naividitet altså i den her periode hvis du har turet vel at mærke.
Ja. Ja.
Kan du give nogle eksempler på hvor det kunne være for eksempel parforhold?
Jamen det kan
Hvad ser Hvad ser du der når du
Ja, jeg ser jeg ser faktisk flere spændende ting i øh i parforholdet. Mm.
Altså også hvor svært det er.
Ja.
Altså det er virkelig det er jo også hver gang jeg har en parsession, så siger jeg jo til både ham og hende, at parforholdet er den sværeste relation der findes. Så det kræver alt det mod i hovedet kan moster. Og nogle gange er det kærligt i kan gøre ved hinanden, det er at sætte hinanden fri.
Mm.
I stedet for at blive ved med at køre rundt i det samme. Hvis I ikke kan finde ud af at afslutte jeres cykluser, hvis I ikke kan finde ud af at kigge på dem
Mm.
få taget hånd om dem, jamen så dræber I slår hinanden f****** ihjel i det der ved at gentage det samme toxiske mønster.
Ja. Bst. Eller så I sådan
Ja. I overført. Ja. I overført.
Overført på
det kunne lyde hårdt, men det er det jeg ser at nu og nu taler jeg ikke om ekstreme, altså hvor der er vold og sådan noget. Det det er en helt anden gruppe for sig. Jeg taler bare i ganske almindelige parforhold.
Vil du opleve at det er blevet en dynamikkerne med din partner er blevet voldsommere?
Ja.
De presser sig på for at komme op og blive helet.
Ja.
Men når de presser sig på, så vil du blive det vil være så voldsomt for dig og for din partner.
Mhm.
Så ja, jeg ser både altså det det der er igen det her med om manden og kvinden kan se deres egne umodenheder i øjnene og kig kig på de neda traumer der ligger der g vide hvad hvad hvad hvor lukker jeg hvor kan jeg åbne skal jeg åbne for den her eller skal jeg ikke og åbner han eller hun sig med
ja
så den øh er det
den har været tricky meget meget tricky der den står i bør forhold når du arbejder med den om at den ene åbner sig mere op og op og den anden ikke rigtig helt er med på den
det er en blandet blandet skal handel blandet vil jeg sige fordi der der er den variant er der så er der også den variant at der har to mennesker der bare de ønsker begge begge ønsker faktisk og vil rigtig gerne relation Men de er så kørt ned af skænerierne eller kulden eller lukketheden, som de begge to oplever. De ved ikke hvordan de de ønsker begge række ud over det, men de ved de ved ikke hvordan de skal gøre det. Øhm og så er der de par, hvor de hvor hvor de er i tvivl sådan jeg jeg ved ikke, om det er mig der er årsagen til alt det her, der er svært, eller om det er min partner. Jeg ved ikke, hvad der er mit, og jeg ved ikke, hvad der er hans eller hendes.
Mhm.
Og det og så er der nogen, der kommer for at sige, vi vi skal vi er nødt til at gå fra hinanden. Det er for hårdt det her, og vi vil gerne have hjælp til at gøre det på en måde, hvor de ikke hænger i altså du ved, alle mulige slagsmål omkring børn og ting på den anden side, hvor det er sådan, okay, hvordan kan vi komme igennem det? Så kalde det respektfuldt som muligt.
Ja. Ja.
Øhm, så det der der er faktisk mange varianter i det. Der
er der også nogle varianter, hvor det lykkedes at begynde at at gå vejen sammen uanset om det er en lille procentdel. Jeg vil sige skilsmisseren er ret høj,
men jeg vil så også sige, at mange af dem som fordi jeg jo ligesom går arbejder med par på en anden måde end end klassisk parterapeut, øhm, så Så jeg får de par der kommer er typisk nogen som har været igennem tidligere øh parterapi, hvor de har lært at kommunikere behov. De ligesom øget sig i at kommunikere behov, tale følelser og sådan noget,
så oplever de, de stadigvæk står i de her dynamikker.
Ja.
Og selv når de kan det, er der stadigvæk noget. De mærker, der er stadigvæk noget.
Mm.
Og så vil de tænke, hvad hvad gør vi herfra? Og så kommer de til mig, og så tager de sessioner sammen, og så delter siger, jeg vil også anbefale, I går individuelt, så vi arbejder på jeres individuelle blokeringer og lukninger
og hvad I nu har.
Og så tilbage ud. i dagligdagen se, hvad gør det ved jer og så tilbage på det på den måde, ikke?
Har du har en oplevelse af, at der kan være progression i det, hvis kun en arbejder med det? Så hvordan ser progression ud, hvis kun den ene
Jeg vil se, hvis Ja. Og det er det jo, fordi det er jo ikke, det er jo ikke der, der er typisk en i et parforhold, som enten har hørt noget, vi har lavet eller læst nogle mine bøger eller et eller andet, som som er inspireret af det.
Ja.
Derfor behøver det ikke, at vedkommendens partner synes at jeg er den optimale arbejde med eller den måde jeg taler sætter tingene på eller et eller andet. Så der kan god sagtens være det, at den ene kommer Nogle gange ønsker begge to har begge to hørt det vi skriver et eller andet,
men nogle gange er det bare den ene og den anden det er ikke en match det det ikke det er ikke for dem ikke. Og det vil jo sige jeg egentlig kun arbejder med den ene.
Mm.
Og man kan sige der kan der ligesom være to veje. At jamen det at du begynder at arbejde med dit eget hvor du vil finde ud af hvor er dine mønstre det her har du til hvor har du hvor bliver du
krænkende over vi alle sammen kommer alle sammen til at være krænkende i vores parforhold. Hvor kommer du til at være kræk Hvor hvor er du umoden og lægger dit eget s*** over på din partner? Hvad skal hentes hjem? Hvor lægger du aflægger du din eget dit eget ansvar? Og hvor kommer du til at tillade den anden at krænke dig? Og hvor tager du for meget ansvar? Det er dybest set det, vi går ind og undersøger. Og så det vil jo påvirke relationen.
Ja.
Og det kan enten påvirke relationen ved at inspirere den anden, fordi der er nogle ting, du tager hjem, så den anden kan trække vejret lidt lettere. Men der er også nogle ting, du ikke længere gør, fordi du kan se, hov, jeg har ladet mig selv udnytte her, eller jeg jeg har danset leget en danser ved at tage noget ansvar på mig, der ikke var mit.
Mm.
Og det vil sige, når Når man begynder at tage det hjem, kan den anden godt blive lidt screamish, fordi det er meget rart, hvis den anden ville hele tiden tage ansvaret for ens følelser eller hele tiden tage ansvaret for hjemmet eller hele tiden tage ansvaret for at tjene alle pengene eller hvad det nu kan være, ikke?
Så det vil sige, hvis hvis man ligesom begynder at sige, vi er to om det her, så kan den anden godt, så vil det så ville det gøre ondt.
Mm.
Så det
Men den anden så også lære at være mere grænsesæt, når de kan mærke, nu er det faktisk ikke mig, den lander på.
Det er der jo en mulighed for. Der er jo en mulighed for, at den anden bliver inviteret. Nu
tænker jeg den, som får hjælp af dig, ikke?
Jo, jo, helt sikkert. Og grænsæen. Jo, jo. Helt sikkert. Ja, det det
kan det sætte gang i noget hos den anden, hvor de så ender med at komme hen og få hjælp af dig. Det er da gjort nogle gange, ikke?
Ja, det har det. Det har gjort jo jo. Det vil helt sikkert gøre noget ved relationen og eller øh eller også at begynde at finde nogen selv at rejse sammen, altså at få hjælp vi andre. Det behøver ikke være mig.
Det men det kan være de så har den match med en anden terapeut eller noget andet
som de så
så det kan nogle gange katalysere at de går i gang med at
helt sikkert arbejde. Ja.
Ja. Fordi hvis der er en der begynder at kigge på sit eget agere anderledes, det vil lave en ribble effekt i relationen, som vil enten invitere den anden til at arbejde med på sin egen måde og eller at at afstanden bliver tydeligere og bliver så gabende stor, at den ikke længere kan altså den kan ikke den kan ikke skjules eller den kan ikke sådan overses.
Så det vil gøre noget. Ja.
Ja.
Det det er uundgåeligt.
Mm.
Så det kan jo lyde hårdt alt det her. Men jeg men grunden til jeg ser en masse håb i det er at de her dynamikker de har ligesom bare været der. Vi sådan det var sådan nogle brikker vi flyttede rundt på.
Ja.
Øhm. Og ja, det hjælper dig altid at tale om følelser. Det hjælper altid at kunne tale s beh og sådan noget, ikke? Så nu synes jeg sådan noget kærlighedssprog, og det synes jeg også er ret håbløst. Altså jeg har aldrig oplevet, jeg ved godt mange godt kan lide den her, hele den her teori, er det jo ikke helt, men en
altså det er opfundet en præst, det gør det jo ikke gyldigt, men men der er nogen, der får glæde af det stykke.
Ja. Og og der er nogen, der får glæde, at man kan sige, det er et trin i en retning, hvor man får lidt Gud. Den anden har også behov, og jeg har nogle behov. Det så kan jeg tage ansvar for det ved at formulere det sådan her og sådan her.
Og så så på så så det er ikke fordi det det er et redskab ligesom en hammer. Det er bare, hvis du skal hvis du skal gøre noget andet end med søm, jamen så så virker det ikke.
Mm.
Så det er som om på et tidspunkt Så er det heller ikke nok.
Nej.
Fordi det er sådan lidt så bliver du sur på den anden. Nu har jeg jo sagt til dig, at mit kærlighedsbrug er gaver. Så hvorfor giver du mig ikke mere gaver? Hvis den anden synes bare sådan, jamen jeg udtrykker ikke min kærlighed ved at give gaver efter det er åndssvagt. Bare sådan så er man jo lige ved det, ikke?
Ja.
Så altså der er noget der som som det
det det det er et trin på noget med at finde ud af, hvad har man behov over ønske. Men der er også noget barn i det, ikke?
Jo, det er der. Fordi det er stadigvæk fedtet ind i, at den anden er til for mine behov, fordi så føler jeg mig ikke elsket eller set eller mødt eller et eller andet, ikke?
Præcis.
Så
så jeg jeg det jeg ser håbet, det er at der er nogen og bliver kaldet til at gå meget, meget dybt.
Ja.
Og jeg kan se på dem, at de lider og det gør ondt, og de endda eller i noget, som kan synes nærmest voldeligt. Altså, man kan have lyst til at komme i slåskamp. Nogle mennesker, aldrig havde anet, de ville havne der, som typisk ikke. Altså, det kan være enormt intens. Og jeg ser det her, at der er skubbet noget til overfladen, som vi skal igennem, som hele tiden har ligget der mellem kønene også i det helt almindelige gængsel parforhold, hvor yderpolerne har været voldelige, ikke? Men
men det det den der kløft har ligget der og blevet opbygget over lang tid. Så det at vi tør kigge på det, jeg kan arbejde med det, der er nog par der er ekstremt modig og bliver ved med at prøve på hele det.
Mm.
Øhm. Og og også ønsker hele det med den anden. Og hvis den anden så nægter, så så så det det det næste de går efter, det er sådan okay, hvordan kan jeg så sætte det her menneske kærligt fri uden at bane af, og hvordan kan jeg så tage hente mit eget hjem og komme videre m
øhm og skabe en ny relation til hinanden, ikke?
Så så gracefully og så så
så kærligt som overhovedet muligt, ikke?
Så det det er som om det har været en periode, hvor der er landet meget dybe indsigter, og det har været meget øh smukt. vil jeg sige, at få lov at følge mennesker over de sidste årrækker. Altså det har været nogle nogle vilde transformationer, de har været i. Så det har været meget øh og det har faktisk væet en stor gave at blive lukket så dybt ind i at få lov til at følge nogle mennesker der,
fordi de vælger at dele de aspekter med mig, ikke?
Jo.
Så det jeg jeg vil sige, det har været en virkelig vild tid, og det er jo ikke fordi den stopper 1. januar, men jeg har en oplevelse af at noget af den der sådan heftige intense, du skal kigge på mørket, og du skal forholde dig til dit tema i mørket igen og igen, om der så er mere på den, at det stil af.
Så det er som om, du får altså lige lov til at trække vejret lidt nemmere.
Så hvornår bliver det?
I starten af næste år, og så fortsætter det derfra.
Mm.
Ja. De evige processer, eller er de evige?
Ja. Nej, altså på den ene side af de evige, for fordi ting er i bevægelse, men der er også processer, der afsluttes og sætter sig som et permanent forløst sted, du opererer fra.
Mhm.
Og som du faktisk også muligvis opererer for sammen med, altså i et partnerskab eller samarbejdspartner eller med dine børn.
Mm.
Altså Det er muligt at lande nogle ting. Og der min vil jeg nok altid vil anbefale at holde øje med de ting, som er landet. Fordi det der tit sker, det er, at du har en problemstilling. Du har noget som en sten i skoen. Du har noget som forstyrrer dig rigtig meget et specifikt område.
Ja.
Og det kan forstyrre dig i årvis. Og du kan kigge på eller være med i ufattelig mange varianter af det tema. Og så er det som om, at når det lander, og så tænker du ikke når det endelig lander, det er måske fyldt hele din bevidsthed i overbevis lige pluds lander det, så er du igennem. Når du så lander, så er det som om der kommer et nyt aspekt, ikke med noget andet.
Ja.
Ikke samme tema, men noget andet. Og derfor kan det synes som om, at ting aldrig lander, og det kan gøre dig meget mismodig at slå dig ud. Men det er muligt at lande noget. Så det er faktisk med også at huske på de steder, der er landet.
Og det har jeg tit med klienter, når når de kommer med et nyt tema og slået ud, hvor jeg minder dem om, kan du huske det, vi talte om for tre måneder siden, hvor du havde stået i dyb depression med selvmordstanker og du troede du kunne aldrig nogensinde leve uden den her relation eller du var bange for du aldrig nogensinde kunne lande relationen til dit barn eller hvad det kunne være og prøv lige at tænke på hvor er du nu med det er der jo slet ikke mere nej præcis det har du faktisk landet
nej
så der nogen vil kalde det sådan husine succeser jeg vil egentlig mere se det som værende mind dig selv om din kapacitet m
at din kapacitet har udvidet sig og du var i stand til at lande det og nu lever du faktisk fra et helt andet sted så du ikke længere er forstyret der på samme måde, fordi det minder det også om, jamen der er altså du har taget så mange portioner forstyrrelser på dig,
så der er både noget med at tage ansvar for de forstyrrelser du ligesom har taget på dig og udforske og lande, og så også have et øje på, at du ikke kommer til at tage andres forstyrrelser på dig, som ikke er dine. Så der er noget med at skæne. Der er faktisk noget med at udvikle, som er virkelig nødvendigt. Hvad er mit ansvar? Hvad er ikke mit ansvar?
Ja.
Og her kan jeg se, at mange, fordi vi er de følende væsner, vi er, kan blive meget overvældet af det, der sker i verden også.
Mm.
Og her kan du komme til at tage forstyrrelser ind og forøge herved forøge din egen angst og ængstelse og eksistentiel angst og tvivl, hvor det bare gør det værre. Altså det du for eksempel kan du ikke, og det er ikke for at sige, at du ikke skal gå op i, hvad der sker ude i verden, men du er faktisk lidt nødt til at kigge på, hvis der sker noget voldsomt ude i verden, kan jeg bidrage til løsningen? Kan jeg bidrage til helingen? Og er det mit ansvar at bidrage til det? Ikke fordi du skal være, det skal være ligegyldigt, fordi ting i verden er aldrig ligegyldige, men du kan komme til at bruge den energi du har på noget og gå enormt meget op i noget ude i verden, som du aldrig ville kunne løse alligevel, som faktisk gør, at du ikke bruger din energi på de ting, du kan løse i dine nære relationer.
Mm. Og det kan faktisk blive en måde at bypasse dine problemer på ved at forstørre alle de følelser, du har, at noget er helt uretfærdigt, helt forfærdeligt ved hele tiden at se det ude i verden.
Så så det måde noget at overveje måske inden du går på Facebook og taler om alt muligt helt vildt forfærdeligt, hvor meget bidrager du til det split i verden, du godt gad ikke var der ved at tale ned i det split og splitte det yderlige i dig selv og i andre? Det er en meget svær balancegang.
Mm.
Så der er noget med at bruge din introspektion her. bruge dine redskaber til at finde ud af, hvordan lever jeg fra et også fredsfyldt og roligt sted i mig selv til trods for at være at der sker stadigvæk sker så meget i verden,
som er så enormt svært.
Samtidig med at hvis der er noget i verden, du skal bidrage til, at du så samler mod til at gøre det, men at finde ud af hvordan.
Ja.
Så hvilken hvilket skabelsesprojekter der er gået galt af dit ansvar og kaste dig ud i og prøve på at lande? Og hvad er ikke dit ansvar?
Mm.
Øhm. Og den eneste jeg kan finde ud af, det er egentlig dig, men det er egentlig det, som jeg hjælper mange mennesker med, når de kommer. Det er faktisk finde ud af sådan okay, men det der sker med din mor eller din familie eller det der sker i Gazer, er det er det noget du skal du bruge din energi på det, eller prøver du egentlig på at fjule alle de følelser, du synes at det hele er forfærdeligt og kommer til at køre ud af de spor, hvor du hele tiden lever i en konstant forstyrrelse for noget, som bliver ved, som faktisk ikke hjælper.
Mm.
Så der på den måde er meget meget brugbart at se hvor hvor føler du dig forstyrret hvis du føler dig forstyrret af noget ude i verden på de store navler
Putin Trump Gaza der der er nok at tage af det er noget med at se hvad er det for nogle elementer som jeg også føler mig forstyrret af i mit altså i mit i mit i mit mikroliv
mm
øhm
og så starte der
og så starte der fordi det ville så betyde at så ville du meget hurtigt kunne komme til at gå i krig med nogle af de nærmeste hvis De forholder sig til det ude i verden på en anden måde end du selv gør. Så du kan faktisk tage du kan faktisk du kan faktisk forlænge den her krig ved at udspille det her drama med folk i din nære relation. Det betyder ikke, at du ikke kan have en holdning, og du ikke kan sige fra. Det det er ikke på den måde. Det er noget med at følge de her Du kan nærmest få en følelse af had over for nogle af dine medmennesker, hvis de står den sted end du gør. Så der det er meget interessant at kigge ned i. Det handler dybest set om at følge den tension, den spænding, der ligger i de her tema og så følge dem ned i dybet til magtesløshed og afmagt og had og forvirring og hvad fanden der måtte være dernede. Bare for en måde så du kan favne det i dit system og du kan holde spændingen
m
og så vide hvad skal du så stille op når du kommer til et mere klart sted hvad skal du så egentlig gøre her og er det n er det at ligge og og blive blive uven og være masse på Facebook måske ikke. Altså måske er det det jeg har ikke nogen dom på det. Jeg vil bare sige at vi bliver kaldet til at tage os af forstyrrelser, fordi det er som om vi bliver mere og mere gak, hvis vi ikke gør det.
Ja.
Altså det er som om vi bliver mere og mere øh forstyrrelsen vokser og vi kan ikke sove og det fylder alt. Så hvis vi ikke vil køre fuldstændig ud over kanten, så tvinges vi til at kigge ned på dit det der forstyrrer os.
Mm.
Er der noget med at at kigge ned i faktisk at der kan være noget meningsfuldt i den enkeltes eller den lille gruppe man er i rejse, som måske er lidt usynligt i forhold til at det rent faktisk flytter det flytter noget i menneskehedens bevidsthed at nogen tager et skridt i retning af at leve på en anden måde som familie også selvom det ikke bliver
blæst ud i verden som et øh også selvom det faktisk ikke kan forklare os, fordi det sted du står
Mm.
kræver et stykke arbejde som mange af slet ikke forstår hvordan fungerer og kan se se sig selv i.
Ja.
Så der er faktisk også en kunst i ikke udbonere detende, fordi så bliver det noget der står imod noget andet.
Ja.
Vi har lavet økolandsfly eller vi øh har den her måde at leve med høre og så videre.
Ja.
Øhm men faktisk og at det er okay at stå i en vis form for stilhed og tavshed og måske mærke meningsfuldheden i at nogen gør det.
Mm.
Og at det øh på så vidt påvirker det samlede felt på hvad der er muligt for andre. Selvom at det virker usynligt. Giver det mening?
Ja, det giver utrolig meget mening. Altså jeg vil jeg vil
altså jeg havde en har en skøn klient, som altså ham er det mest meningsfulde egentlig at at finde ud af i hans parforhold, hvordan de kan have det skønt sammen, og hvordan de kan tillade smerte at komme op og gå igennem det sammen, men også være der for deres børn, så de kan tillade at gå igennem en vækst i det.
Mm.
Og det det er der meget få,
som formår.
Ja.
Og det at bane vejen for Og det
Mhm.
er en stor gave til menneskeheden i sig selv.
Jamen, det er pionerarbejde.
Det er et pionerarbejde, ikke?
M. Jo, det er det.
Som som er faktisk altså det det er nok
Ja. Det er rigeligt. Stort arbejde. Det er svært.
Altså hvis du lykkedes med at lave et et skabe et nærende familieliv, hvor du stadigvæk har det sjovt og dejligt og og og også hit, om det så passioneret eller eller fordi man er i konflikt altså, og man kan lande det.
Ja.
Det er kæmpe landevending,
at det overhovedet er muligt. Ja.
Ja, præcis. Og det er det.
Og det er det.
Ja.
Ja. Så synes jeg måske også måske værd at sige til dem, som står med deres partnere og bliver ved med at prøve.
Mm.
Det tror jeg også, vi har sagt før. Der er masser derude, som gerne eller masser vi vi vi har i kontakt med mange, som gerne vil det.
Ja.
Det er bare den, man har startet ud med, det var nogle andre præmisser. Øh, og og man har ikke set på det på den måde, da man mødtes.
Nej.
Så derfor så øh det koncept kom kommer ind fra højre og pludselig at man kunne leve på en anden måde og være en anden form for åbenhed uden at gå på hinanden eller hvis man kommer til at gøre det så kan man finde ud af at tage ansvar og finde tilbage og og der kommer et nyt sted at stå og mere ind i det seksuelle og i et nærvær og sådan nogle ting.
Mm.
Men der bliver det besværligt en lettere tilværelse sammen er muligt.
Mm.
Og det er måske værd at sige at Der vil være nogle forhold, der bliver brudt op, fordi den ene gerne vil det, og den anden ikke rigtig er der eller kan se ved du eller det giver ikke mening for den anden.
Helt sikkert.
Og vi har også set eksempler på nogen, hvor de giver mening for begge, men de bare ikke rigtig for hinanden at rejse med.
Ja.
Af andre årsager.
Mm.
Og de begge to arbejder, man finder ud af, at de skal de skal følges med hinanden.
Ja, præcis.
Der er vi kommet langt fra, hvad skal vi sige, min forældres generation, hvor man blev sammen for børnenes skyld, som jo blev betragtet som egoistisk og overveje.
Mm. øh at gå fra hinanden. Men der er vores take jo, at det er faktisk det miljø eller det det er det de planter vokser op i. Øh så hvis der er alt muligt underliggende, jamen så vokser de også op i det. Så så nogle gange kan det være for børnenes skyld faktisk bedst at overveje om man kan om man skal dele det op.
Ja, helt sikkert. Altså jeg har
selvom det lyder virkelig omvendt i forhold til gammeldags moral, ikke?
Altså jeg har jo haft, fordi nu er vi jo ligesom kommet, nu er det jo begynder vi jo at se frugterne eller bivirkningerne af øh at det er ikke er længere tabubelagt at blive skilt. Øhm og jeg har da haft mange voksne børn af skilsmiss forældre som har lidt under det. Men jeg har også haft mange voksne børn af par hvor forældrene blev sammen, som har en ophåbet vrede i sig over at være opvokset i et kærlighedsløst miljø.
Ja.
Med forældre, der enten havde en eller anden form for kulde overfor hinanden.
Ja.
Og eller heftige skænerier,
hvor børnene skal bære. Vi blev sammen for jeres skyld, hvor barn det sgu da ikke, altså jeg har fandme ikke bedt jer om, at det skal Hvorfor skal det ligge på mine skuldre? Altså det er som om det er som om de voksne børn ser det som en ansvarsfalæggelse, at det skal ligge på deres skuldre. Det var for deres skyld, at de blev sammen og var sådan. Det ved jeg ikke, om det kun var positivt.
Ja.
Så det er bare for at sige, at det er ikke fordi du skal blive skilt og ikke blive skilt. Det det handler egentlig mere om at dykke ned i det og ture mærke ind i alle aspekterne og stå og erkende de konsekvenser, der opstår af det. Nogle gange er konsekvensen, nej, vi er ikke gode for hinanden.
Mm.
Og nogle gange er konsekvensen, vi er god, vi kan godt blive gode for hinanden, og det kræver noget arbejde.
Mm.
Så så jeg helt sikkert det relationelle øh er blevet altså det er som om det der med, at vi troede, så var det ligesom bare som det nu var, så blev man gif, og så kørte det.
Mm.
Sådan har det aldrig været, men det er som om, det tæppe er fuldstændig rykket væk under folk. Lidt tydeligt, ikke?
Det er meget, meget, meget tydeligt, at det er altid bevægelse.
Mm.
Øhm. Og man er faktisk nødt til at håndtere de bevægelser i hverdagen og håndtere de ting, der opstår i hverdagen.
Så der er noget med den, og hvad skal man sige, den positive side af, hvem skal man egentlig relatere til at have en dybere kontakt med og og lige sådan hvem skal man egentlig ikke have så meget med at gøre?
Mm.
Og det synes at være i bevægelse.
Mm. Meget.
Altså så antagelsen om, at kernefamilien er, og dem man ligesom er biologisk beslægtet med at at dem man ligesom skal for enhver pris stå op for at ja forbinde sig med er er ligger lige så meget det ligger lige så tydeligt at der er en kan være en form for selv et land som Danmark en form for indbygget social kontrol selvom at det ikke ser sådan ud på overfladen
øh igennem bagtaleri og ogog blid udelukkelse og m
øh
det bør man ikke gøre og hvor man faktisk hvor og det har vi jo også stået med det kender vi også andre der står skal man give det videre til sine børn, at de skal med til enhver familiesammenhæng for en eller andens skyld.
Mm.
Eller giver man dem valget?
Mm.
Om altså er de modne nok? Har de kontakt nok med sig selv? Mærker de ting i miljøet, der er ubehagelige i en sådan grad, at du godt kan følge dem i? At det pleak ikke har været med rart at være med, når onkel et eller andet han kommer med spidsbemærkninger hele tiden og drikker sig fuld.
Mm.
Eller hvad det nu er, de ikke føler sig næret.
Mm.
Der kan vi stå nogle sværevalg. Det har vi også selv gjort. Skal vi give dem friheden til at vælge fra og til
Mm.
eller skal de øh have overleveret det samme? Man bør gå med til at til begravelse. Du bør og tænk nu på hvordan det vil være og underforstået hvad synes de andre og sådan noget.
Mm.
Øhm. Og jeg synes jeg også vi møder hvor vi også er sådan, jamen det du kan godt stå et sted hvor du siger jamen du forstår faktisk godt stemning er ikke god i den familie, så du forstår godt børnene reagerer på det. Vil du så presse dem ind eller vil du ikke?
Ja. Vil du presse dem ind? for at undgå at der kommer et ramaskrig i den anden ende, ikke? Eller de konsekvenser, det vil have ved ikke at gøre det.
Ja.
Med bryde mønster, ikke?
Jo.
Det vil altid have have nogle konsekvenser at bryde et mønster, men det har også konsekvenser ikke at gøre det.
Ja.
Og det tror jeg faktisk, det er det, der er min pointe, uanset hvad du vælger. Det der der det kan være, og det kan være fint stadigvæk at opretholde noget med det her familie, hvis det giver mening, men alle det alle valg har alle valg, du træffer har en pingponge effekt på noget andet. Så jeg tror, jeg tror det er det, jeg for forsøger at at tale med alle mine klienter om det er sådan en nogen har sådan lidt kan jeg ikke bare finde et valg der ikke har de her ting, jeg skal forholde mig til der ikke har de her negative bvivirkninger det er der ikke nogen der har
så det handler faktisk om at du skal finde ud af hvem er du hvad kan du stå indenfor hvad hvad er det rigtige at gøre her afhængig af af det du får ind og den måde du fornemmer dig selv ikke
jeg beklager jeg havde ikke min mikrofon på lige så tid jeg håber I kunne høre mig
tror jeg faktisk ikke det kunne.
Ja, Mette, bliver processerne ved i al evighed, eller hvad kommer til at ske med det? Ja, nej, der bliver ved med at være bevægelse, men jeg oplever altså, at det er muligt at have nogle temaer, som du har bakset med, måske årvis, som faktisk lander, og som lige pludselig bare er complete. Det er bare færdigt. Det er simpelthed i dig. Og det interessante er, at du kan have stået og have nå haft enorm meget sværte, smerte og bøvl, men noget og som sådan når det lander så kommer det næste op kommer der et nyt tema op eller noget du får øje på det næste når nu har jeg så løst det her jeg havde i forhold til min mor som har pladet mig i 10 år nu vil jeg så også have en dybere forbindelse til min datter eller et eller andet ikke
m
og så kan du sådan ligesom glemme fordi så er det en ny form for forstyrrelse du går ind i det jeg måske vil anbefale dig her det er faktisk at når du når du ligesom husker på og det gør jeg mange klienter hvor jeg minder dem om sådan kan du huske hvor du var for tre måneder sid hvor du var nærmest selvmodstr du nærmest ved at gry på psykofarmika og du var ved du ved og og bur derinde og lige nu har du det faktisk ganske fint og kan passe dit arbejde. Og du ved altså lige det der der var der den forstyrr der ikke mere
og det er bare sådan nå ja men det er sådan nu er jeg jo ikke forstyrret det er nu er der det herovre der roder bare sådan jamen det er samme
det er samme vilje det er samme gå på mod det er samme evne til at være dykke n det der er svært forholde sig til det overgive sig til det rumme det møde det lande det det er præcis det samme der skal til for lande de andre og det bliver ikke veduendeligt men men der er en anden t der er vigtigt her det er faktisk nødt til at finde ud af hvad er mit ansvar tage mig af, og hvad er ikke mit ansvar tage mig af? Fordi hvis du kigger på verden, altså bare læse nyheder eller tale med en veninde eller tale med en kollega, så vil du lynhurtigt, altså du kan lynhurtigt blive hævet ind i et eller andet rod, og du kan komme til dig, skal jeg ikke hjælpe dig med at lave den der klage, eller jeg skal demonstrere for gaser. Der er ikke noget galt med at hjælpe en en nær ven med familieretshuset eller at kaste sig ind i i mellem i i konflikten i Mellemøsten som sådan. Men det handler bare noget om, du skal lidt vide, hvor hvad er dit ansvar involverer dig i, fordi Det er alle sammen forstyrrelser. Så hvis du og hvis andre forstyrrelser du ikke kan gøre noget ved, og som ikke er dine, hvis du kaster dig ud i dem og dermed du så overser de forstyrrelser, der er for dig at tage dig af, så vil dit dit liv blive en konstant forstyrrelse, fordi så føles det som om, det aldrig slutter, fordi du tror, det er dig, der skal sørge for, at det konflikten i Mellemøsten den stopper. Det kan du ikke. Altså det det det er ikke det er ikke et one man show, der kan der kan der kan stoppe det. Du kan komme til at tage de forstyrrelser, der er nærre lokale. og ligesom projere dem ud i de store i verden. Så bruge dit fokus derude, som ikke synes, så stop lige lige nu, og som er 1000 år gammel. Og det er ikke for at sige, at det ikke skal løses, men du skal, det kræver faktisk ekstrem meget mod og disciplin og skæne mellem, hvad der er dit, at tage dig af, og hvad du kan holde compassion for, som du ikke lige nu kan gøre noget ved. Fordi hvis du ryger går ud i alle mulige følelser omkring en stor konfliktet verden du ikke kan gøre noget ved og hiver den med hjem, så kan du komme til at være i krig med både dine partner og dine børn og din nære familie, som måske har en anden holdning til det her end du har.
Mm.
Så så jeg tror, du skal mere se det som at lige nu, og det har verden nok altid været, men især lige nu er verden meget larmende.
Mm.
Så vær nøjeopmærksom på, hvad for noget larm du lukker ind, og hvorfor og hvad du kan bidrage til til at gøre det mere harmonisk eller at lande det eller få afsluttet noget. Så det er faktisk muligt at afslutte noget. Også hvis du ligger i krig med din eks
Mm.
Kan du kan du komme et sted hen, hvor alt i det ekstern praktiske kan afsluttes, så vi minimerer konflikterne, du så arbejder på alt dit, hvad der ligger af sådan noget gammel nag til had, følelser misforstået, føle sig nedgjort, alt det der, som kan være sandt nok, men du faktisk tager ejerskab for alle de her følelser, sådan at du faktisk får trukket dig ud af den kamp. Hvis du vil gøre noget godt for verden, det er en milliard gange bedre end at demonstrere for Gaza. Det er dybest set, at du tager dig af den krig, du har i dig selv med andre. Det det måden vi nedbringer krig i verden på.
Eller også så
putter vi bare mere benzin på det der Sankt Hans bog altså.
Og det er nok den sværeste øvelse for os mennesker, fordi vi føler meget stærkt for mange ting.
Hvad bidrager man til ved at gøre det?
Ved at tage sig af sit eget.
Mm.
Som jeg ser de her, når jeg ser de her forstyrrelser energetisk. Jeg ved godt, der er mennesker og krig og alt det der, men som som når jeg ser det, det kan for eksempel være, hvis jeg hjælper et menneske, der står i en meget meget svær mellemmenneskelig konflikt. Det kan være, man ikke sparter øh og personen går ind i nogle af de her tilstande, som forstyrrer du ved, som personen kan ikke sove eller den xen er hele tiden i tankerne, eller konflikten med xen omkring børn, eller hvad det kan være i tankerne. Når jeg så ligesom guider personen ind i det her, når jeg ser det energetisk, så siger det sådan altså det om sådan lidt, du ved, nøglebundt af frekvenser, der står sådan og sitrer.
Mm.
Øhm. Og og sådan er fuldstændig bundet ind og bekriger hinanden om du vil. Så det er jo en krig i mikrokosmos, ikke?
Mhm.
Så det vil sige en krig mellem mange mennesker vil have det der, så kunne du ligesom eksplodere det ud til mange tusinder millioner mennesker, der ligger i krig, ikke?
Mm.
Så det er faktisk at få et menneske hjulpet, assisteret et sted hen, hvor han eller hun slutter fred med den svære situation vedkommende står i. Og med at slutte fred Fred, så mener jeg ikke sådan et eller andet overfladisk, jeg tilgiver dig, og så snakker vi ikke mere om det. s*** fred. Du kan faktisk, det kan godt være, at du slutter fred følelsesmæssigt og samtidig laver en sag i statssamfet. Det kan godt være, fordi du mener, det er faktisk det bedste at gøre for barnet. Hvis du tager stadig, men men jeg jeg har ikke min jeg kan sige min er ikke i stand til at træde ud af kampen, og det påvirker barnet. Det jeg kan bedre passe på barnet. Så kan det godt være, det er det rette at gøre, selvom det umiddelbart kan se ud som om et konfliktoptrapper.
Men hvis det er på, at den lange bane bringer det mere bringer det mere fred forstået som at I kommer mere væk fra hinanden og barnet har et sted at være og det fordi I ikke har kunnet lande det her i årvis så er det faktisk en løsning der medvirker til at den slutten fred du har inde i dig hvor du ser din ekspart du ser du ser vedkommende med compassion du forstår hvorfor vedkommende reagerer som han eller hun gør men du engag altså du går ikke længere ind i kampen du prøver at afvikle alle de steder hvor du går ind i kampen hvor du kan mærke der har et had der er et ønske til at lave hævn eller hvad fanden det kan være det tager du dig af samtidig med at du håndterer dit ting i det ydre, der nu skal håndteres. Så du har stadigæk mod til at gøre det, der skal gøres. Som godt kan være du har sådan lidt, jeg tror faktisk det er bedst, hvis at barnet er hos mig, eller jeg tror faktisk det er bedst, hvis barnet er mindre hos mig. Det kan godt være det der, du når hen. Og det kan godt være, det gør ondt. Det kan godt være, du når et sted, hvor du siger, jamen det er faktisk det bedste for alle, hvis barnet er mørhæve sin mor eller sin far, fordi det vil barnet helst, uanset hvad mine personlige følelser er på det.
Så det er faktisk det, jeg hjælper mennesker, det er med at få noget klarhed ind i det her mudder af konfliktfelt. Finde indsigten, som kommer ikke mig. Jeg har Jeg kan ikke give den, fordi det er der ikke nogen, der kan give dem. De kan selv lande det, de selv adgang til det. Men jeg kan hjælpe med at skabe ro i det der kaos,
hvor indsigterne kommer. Og så kan jeg hjælpe med at lægge en slagplan for fint, hvis det så ligesom er den vej, du skal, hvordan kan du nemmest tage de skridt i den retning for at skabe den virkelighed omkring det?
Ja.
Så det vil sige, hvis vi kan håndtere det her, begynde at håndtere det her mellem to mennesker, først
ikke at bekrige hinanden, så begynder vi over tid at kunne håndtere, at vi i grupper ikke bekriger hinanden. Men vi er nødt til at starte der. M
så vil du gerne gøre det bedre i Ukraine og bedre i Gaza. Kig på alle dine nære relationer og hvor du bidrager til krig med dig selv og med andre. Tag dig af det.
Så hjælper du. Så hjælper du på alle de kriseimpulser der ligger. Altså alle de der og står sådan og skærer og og bliver sådan ved med at skabe krig eller eller den her den her friktion
mellem mennesker og nationer. Men det er mikro makro.
Så det er et stort og vigtigt stykke arbejde at gøre. faktisk det, jeg vil sige, det er det vigtigste. Ja.
Ja.
Og det det er også derfor, det er det sværeste,
fordi det det springer ud af
Ja. Det det det og det kan være meget det kan være meget altså det er meget nemmere nogle gange at gå ud og føle sig forurrettet og føle sig og og nogle af nogle ofre, fordi det er og det er nogen også altså der er nogen der ofrer for diktator og alt muligt andet. Det det find det er bare stadigvæk at finde ud af sådan har du selv en diktator eller lader du andre være diktator overfor det i dit nærmiljø
så start der.
Mm.
Er der en led k****** eller ledchef på jobbet, som udsætter dig eller andre for altså være sådan en miniiktator. Så gør noget ved det. Det kan du gøre noget ved. M
det kan du stå op for. Du kan øge dit system i det.
Putin kan du sgu ikke gøre særlig meget ved.
Der er noget med her også, som jeg synes meget i alternativ kredse, som måske en misforståelse den her med at du har tiltrukket dig alt, hvad du oplever. Kan du ikke lige
Ja, det er meget meget meget forsimplet, for det er som om den eneste der er i universet, det er dig. Så det er sådan lidt, når hvis du er på en arbejdsplads, og der så Ø og og du øh du skal over og have en eller anden sodavand en automat. Automaten så vælter ned over dig og du brækker benet. Har du så tiltrykket dig det? Der er også en eller anden der installeret det der forkert. Og der altså det der er mange mennesker involveret i det der ikke eller du ved. Så det er sådan en meget forsimplet og lidt
det det er sådan lidt et umodent statie som vi alle sammen skal igennem ø i forhold til at kun lige at kan begynde at forholde sig. Det er vigtigt vi begynder at forholde os til vores egen virkelighed. Den den er god nok. Øh men men det er ikke hvis du er i en bus der sker et uhæl og du tænker såd det var godt for mig det skulle jeg lære noget af. Hvad med de h 110 andre der var med i det der, ikke? Altså var de bare statis i din virkelighed? Altså det altså det giver nogen mening.
Hvad med alle dem som taget en tsunami i Thailand way back eller
Ja, præcis. Altså det
dem der boede tæt på Tjernebylv. Var det fordi de havde en eller anden de har tiltrukket det eller hvad?
Ja, det altså det er alt for forsimpelt. Det det
er sådan en det er sådan en stat i børnets udvikling, hvor de tænker solen følger efter dem, ikke? Præcis.
Når de går.
Jo, præcis. Ja. Så så der er noget med at ruste sig lidt ud af den der.
Ja.
Derfor kan du
noget med der er mange andre frie viljer her. Præcis. Der er mange friviller,
og nogle af dem de skal have en klar dør i hovedet og en grænsesætning, fordi en eller anden der har været abusive overfor andre har og også er over for dig. Der er jo noget, det kan noget at nogen sætter en grænse overfor vedkommende i de store spil, ikke?
Ja. Jo. Og det kan noget, når der er flere mennesker, når der er flere, der tør at at sige frem og skal overfor narcissistisk adfærd og psykopatisk adfærd, og sige, nej, det du har ikke ret der. Nej, du får ikke lov til at gøre det der.
Det det kan noget, det g vel også noget igennem generationer, ikke?
Jo, præcis. Kan du ikke uddybe det lidt? Så det er jo ikke kun at opløse, kan man sige, generationelle traumer. Det vil egentlig også, altså vi har nogle ret fede eksempler på det lige nu, tænker jeg. Hende der som fransk kvinde, som blev gruppevoldtaget, som har valgt at stå frem.
Mm.
Og hvorfor har hun det? Jamen, det er fordi, at hun vil give andre kvinder mod til at sige fra. Det samme gælder også for nogle af dem, der er stået frem i PF Pitt sagen.
Ja. Nexus, du sagde hende med dokumentaren.
Ja. Det gælder også for Nexium, som er sådan en kult. Ja. Der kan man gå på Netflix og se
Nexum. Mm. at øh et interview med en af dem der stod frem som fortalte, jamen det handler om at give andre mod til at se de mønstre
så de ikke ændre
som er i noget der kan blive kultet. Måske ikke engang er det i udgangspunktet at man ikke opdager det.
Ja, præcis.
Øhm, så der er noget med der er noget med det.
Der er noget med du ikke bare beløver behøver at være helt alene i din egen oplevelse og du har skabt alt og tiltrykket alt dårligt.
Ja.
Altså
så det må være noget inde i mig, når jeg havde en ø blev havde udsat for psykisk vold af min ekspartner. Nej, ikke nødvendigvis. De der findes mennesker der gør sådan. Der findes mennesker der har sadistisk træk eller
som ikke har empati. Altså hvor det ikke eksisterer i deres univers.
Nej. Så faktisk nogle gange det handler om så er det jo egentlig også gør jeg også når jeg arbejder med mennesker. Vi går ind og undersøger skylden og skylden af skammen over at være havnet i et eller andet. Ja.
Og det er faktisk å jeg har selv skabt det. Det er bare sådan altså vi er medskaber af af mange ting. Men lad os gå ind og undersøge det der. Og nogle gange lander de nogle gange er svaret jamen jeg kunne ikke se tegnene fordi personen var enormt dygtig til at manipulere.
Ja.
Så selvom jeg havde nogle kærlige forældre og sådan noget så det der havde jeg ikke havde jeg ingen kendskab til. Jeg kunne ikke Jeg kunne ikke se det, og så blev jeg viklet for langt ind.
Nu kan jeg se det. Så det kommer jeg ikke til at gøre igen.
Ja. Der kom der bærer man noget med sig her for søstrene man vil ikke
Jo, præcis.
Så der er mere noget med jeg vil sige det handler i højere grad om noget mønstergenkendelse. Og det du så har det der det der synes har været ligget indbygget øhm og som også godt kan desværre være sådan lidt ø sådan lidt udvandet i især i sådan New Age, det er det der med at at der er der er et potentiale, altså meningsfuldhed i alt. Mm.
Jeg vil sige der der er et potentiale for, at du kan finde noget, der for dig er meningsfuldt. Det betyder ikke, at det du er blevet udsat for voldtægt er meningsfuldt.
Altså det det er noget vrøvl.
Mhm.
Men du kan godt komme et sted hen, hvor du lever videre uden det traume. Og så for nogen kan der måske være en meningsfuldhed, som opstår i dem i deres i deres undersøgelse af det.
Men det er bare noget, man skal passe på med, når der var nogen har oplevet noget helt forfærdeligt sig. Det må du lige finde meningen med. Det kan føles meget f.
Hvorfor har du tiltrukket det? Ja. Ja. Vi har også eksempler for folk, hvor vi har set, at de tidligere liv har haft forbødelation i forskellige grader, men det er bare ikke alle der er sådan op ting findes i verden uafhængig af dig.
Ja. Og min oplevelse er så også at karma er ikke på den måde at den det er ikke sådan noget med fordi du slog en ihjel sidste liv så tager du med her så skal du prøve det. Altså det er for meget alt for forsimplet.
M
det er mere noget med at vi er bærere er der er nogle nedar dynamikker som vi kan blive hvlet ind i og som vi så kan vågne op i og så kan vi have mod til at gøre noget ved det. M
det er meget bedre at se det på den måde frem for at have sådan et skyldstema,
fordi der har vi også snakket om i sjalens udviklingsrejse er det ikke en læring. Det er mere en en en
en modning af sjalen eller
Ja.
Ja. Det nærm som den har den kommer ind i en sammenhæng. Det er mere den sammenhæng det indgår i
der er interessant. Hvad er det der foregår på jorden?
Ja
jeg tror også det er måske altså hvad er det for nogle mennesker som tror du lytter til os og som har glædet det vi laver? Det er jo ikke for alle.
Nej det er det sgu ikke. Altså og sådan er det jo. Og det er jo så fint.
Det er som om det er nogle nogle mennesker der siger jamen det her jeg har gået lidt længe efter noget som var både kritisk og kunne tage en både en videnskabelig sam en side, men også psykologisk, men også at der er en energetisk spirituel vinkel, om man vil,
og hvor der er plads til alle indfaldsvinkler i forhold til hvem der kommer, altså om
ja, der er ikke nogen dommer. Du skal være veganer, eller du skal du må ikke Der er ikke noget med det, der er heller ikke sådan et et øh et pensum, du skal læse op på, og så
Nej,
så selve tiltangen i sig selv er ret enkelt, men det kan komme ud af det der enkelte kan synes meget komplekst og kan blive ved med at folde sig ud. Og det er dybest set med at at få hjælp til at få belyet det der er forvirrende og svært og blive ved med at være i det til det lander.
M
øh og det er jo ikke kun i det relationelle jeg har set i de her senere år. Jeg har så set nogle enkelte individer som har da de startede altså havde det voldsomt svært.
Ja.
Øh og egentlig måske være havnet et sted hvor de var sådan lidt jamen altså jeg egentlig også har kørt ud den der jeg må selv have tiltrukket eller kørt mig selv ud eller du ved er der noget ondt ved mig eller har jeg har ligesom gjort et eller andet. Øhm, hvor vi så jo mere vi har pakket ud, at ligesom om og de har vågnet op i at og det er ikke kommet fordi jeg har sagt det til dem. Det er simpelth de selv kommet det arbejde der er lavet i sådan hold da op man begynder at have mere frihed og der det er som om der kommer en de går fra at føle sig tynget og ofre for noget til at få en større fornemmelse af at de er medspillere i at kaste lys ind i nogle menneskelige dynamikker og mekanismer. begrænsninger, som er meget smertefulde, som mennesker vil bære af. Og det ligesom enkelt individ tager en luns af de her forskellige aspekter hjælper hele jorden. Det er de, de er med til at bane energivej for at det er muligt at træde ud af noget af det her.
Så det er som om,
og her kan der så opstå en meningsfuldhed i det smertefulde.
Men ikke for at blive i det. Det er også fordi på et eller andet tid træder de ud, at det får det bedre. Altså det det er koblet med, at de faktisk også begynder at få det bedre. Angsten aftager de fysiske symptomer aftager
øhm de forskellige lugt. Det giver dem giver dem sådan energetisk ekstrem smerte begynder at aftage.
Så der er noget med der er noget med dem som opsøger os er et sted hvor de faktisk ofte er vant til at stå i ekstrem meget smerte.
Ja.
Men er villige til at prøve at komme et andet sted hen.
Men fordi de er skruet sådan sammen, at de opsøger, hvor ligger der noget, der kan arbejdes med, så mærker de det nye st sted, hvor der er en mulighed for ny smerte.
M
så der er ikke så mange, der kommer til til dig og siger, kan jeg få, at jeg har en tumor her. Kan du lige fjerne den? Nej.
Øhm. Det er ligesom ikke dealen.
Deen er, man er klar til at tage nogle nogle skridt. Nej.
Og den store kontekst er, at det mærkes, altså fordi de er så ligesom også selv søger hen til næste sted helt af sig selv
m
på der, hvor. Og så så kommer der et spørgsmål, hvornår skal man begynde at trække sig fra nogle af de steder, der også er svære? For der kan nærmest være sådan en automatisk forsøg på hele alt omkring en i alle relationer, hvor en del af smerten er faktisk at kunne stå
fra hjertet og så se på nogen der er totalt lukket ned og lige meget hvordan du forsøger at kommunikere med dem, så bliver de ved med at konflikte eller falder længere ned i i i
i i mørket, om man vil.
Ja.
Øhm. Og kunne skæne, hvem skal jeg så, hvem kan jeg løfte mig sammen med, hvem hvem kan jeg være noget for?
Mm.
Øhm. Og det Og der vender vi lidt tilbage til starten snakken her, at der er nogen som forvent når du begynder at åbne op og få mere lys på, mere bevidsthed, så hammer de endnu hårdere til dig indtil at du står så stærkt, at du går udenom det og lade være med at engagere dig.
Ja, præcis.
Og så går det ikke ind længere.
Nej, præcis.
Og det er en af de og der kan jeg se nogle af dem, nogle for nogle er det i parforholdet, for nogen er det mor, for nogen er det en eller anden i familien, for nogen er det en chef eller en kollega. hvor de så over tid får bliver mere og mere immune over for det og kan mere og mere sige fra.
Ja, præcis.
Og bliver bekymret tidligere bekymret for, åh, hvis jeg nu siger, bliver så lyttet til, og så op kommer de tilbage. Okay, nu sagde jeg fra, og sagde sådan, og så blev jeg fandeme respekteret, og nu er jeg det andet sted.
Ja. Eller jeg sagde fra, og nej, jeg overhovedet ikke lyttet til dem. Det er okay. Det jeg jeg kan godt sige fra, og så må den Jeg kan jo ikke Der er ingen garanti for, den anden vil se og høre mig, ikke?
Jamen, nu snakker jeg om for eksempel på en arbejdsplads øh en der
havde den oplevelse, at øh,
men ja, også at man kan stå i overhovedet ikke at blive forstået og kunne stå i at ligesom kunne stå i, at der er en smertefuldhed i, at den anden ser på ens barn på en helt anden måde, som man godt kan mærke, den er helt off, og det barn krymper sig ved det blik på barnet.
Mm.
Øhm. Så der er også noget med at kunne holde smerte ud.
Ja.
Og kunne stå i, at vi er en brydningstid her, ikke?
Du er faktisk sådan noget, at det er faktisk noget af det, jeg oplever, der er sværest ved de mennesker, som begynder at åbne op. For når du begynder at åbne op og for dine egne begrænsninger, så bliver andres begrænsninger ret tydelige for dig. Og her kan du godt gå ind. Jamen, så skal jeg jo bare lige forklare dem, hvor deres begrænsninger er, og skal jeg bare råbe det lidt til dem, og så må så tager de sig af det. Det er ikke sikkert. Det er overhovedet ikke sikkert, at den person er interesseret i at have dit syn på personens begrænsninger. Og det er overhovedet ikke sikkert, personen er enig med dig. Den person kan godt leve så meget i sin egen virkelighed og være sikker på, at det er dig, der er noget galt med.
Mm.
Så der ligger faktisk noget af, det kan være enormt forvirrende.
Noget med at kunne holde ud, at andre synes, den er helt galt med dig, og så kunne leve videre og sige,
jamen det må de jo godt synes. Så det så hvor skal jeg, hvad er min, hvor er min etik i for forhold til
hvor skal jeg engagere mig i det? Skal jeg overhovedet engagere mig i, at nogen synes noget om mig?
M Ja, præcis.
Men det er det, vi taler om at gå fra horisontal til vertikal, ikke?
Der er noget med det.
Der er helt sikkert noget med det.
Men det kan godt være, det det er for en anden anden episode.
Men du kom ind på compassion og empati og forskellen. Compassion kunne velsættes til medfølelse, men er ikke helt det samme.
Vi kunne godt kalde det medfølelse.
Ja.
Så jeg tror måske, det er vigtigt, fordi vi der er noget her med udviklingen fra empati. over i medfølelse eller i compassion. Compassion er et udtryk som bor i buddhisme.
Mm.
Og for jer der har studeret buddhisme, tibetansk buddhisme og mediteret mange år på det, sådan har jeg gjort uden på nogen måde ekspert, så er det noget som er videnskabeligt undersøgt senere. Det vil sige, det er faktisk, de har faktisk fat i den lange ende, at man kan have forskellige måder at føle sig ind i andre på.
Ja, præcis.
Og jeg tænkte måske, vi lige skulle runde den, fordi det er måske meget rart at have noget begrebsapparat på det.
Mhm.
Vil du sige noget om forskellen mellem empati og lad os kalde det compassion her med lad kalde det compassion fordi det rimer fint ind i star
men det er jo det er beslægtede følelser og det som jeg så har fundet ud af ved at gå ind og researche på det er empati
rammer ind i smertecentrene i hjernen.
Mm.
Det vil sige du har en
du mærker andres smerte.
Ja.
Og det kan faktisk stresse dit eget system og det kan føre til udbrændthed. Lad os sige du er sygeplejerske eller hvad jeg
Ja. Også med dit barn. Hvis du hele tiden hele tiden har enormt stor empati for dit barn
og og når dit barn slår Så det vil du jo have, men også for dit barn nogle gange har det svært, som ikke er relateret til dig. Det kan gøre, at du tager et overansvar i forhold til skal fjerne dit smerte eller
sympatien vil lede til mere ængstelse og bekymring, ikke?
Jo, præcis.
Men men neurologisk, som jeg forstår den forskning, jeg har læst op på, så er at når man scanner folk i forhold til empati og compassion, så er empati det er smerte,
man deler smerteoplevelsen.
Mm. Præcis.
Og den kommer fra noget andet end hjerte
chakra, hjerteområde, hvor at compassion den den øh
den arbejder mere på på hjerteplan, om man vil. Øhm,
det er at du kan genkende folks lidelse.
Ja.
Men du er et sted hvor fordi du ikke tager den ind, så kan du tage stilling til om det er noget du skal forholde dig til.
Præcis.
Og det er der, vi kommer lidt tilbage til. Hvad har du egentlig, hvad skal du egentlig
Mm.
med den lidelse, du ser for den over det hele?
Mm.
Og i buddhismen, så bliver Buddhaen ved med at blive genfødt til alle lidelse ud af verden. Det kan godt være, du ikke er Buddhaen, men måske er det noget med at sige, hvad er din chunk, hvad er din bid her?
Præcis. Ja. hvor du skal skabe et felt omkring hvilke mennesker skal være med i det
og så kunne sige jamen jeg altså så den her øh jeg mærker din smerte kan forstå ret til at men det kræver jo en livserfaring at kunne se smerte hos andre uden at gå ind i den for du skal kunne genkende frekvenser når man vil ikke
jo præcis
øh så det handler om ikke at overtage andres tilstande men stadigvæk godt kunne se dem og i nogle tilfælde faktisk være sådan, jamen det menneske har jeg ligesom haft med at gøre jeg skal ikke have gør mere med dem, så jeg har en tager en afstand og har meget lidt interaktion med dem.
Ja, for det vil være åbner du op og begynder at tage ansvar for dit eget, så vil der være nogle relationer, som dit gamle jeg sådan i apostrof altså har dannet, hvor du interagerede eller lavede relationsdannelse på en anden måde, hvor du måske skabte relationer baseret på, at man sad og og delte lidelse. Man tog den her lidelse og delt ud på hinanden, ikke?
Jo.
Det vil jo mere du åbner op, vil det blive ret ulid. for dig, fordi du finder ud af, du har faktisk ikke lyst, du har ikke lyst til at sidde og dele din lidelse med en anden, for at vedkommende skal lytte til det, som du ikke selv løser. Det vil føles meget ukærligt.
Ja,
du kan du kan godt spare med et menneske, men så vil det være, fordi du har sådan du er en oprigtighan menneske. Okay, jeg står med det her. Det her det gør ondt, eller det er svært, eller den her på jobbet. Du har nogle kompetencer her. Vil du vil du hjælpe mig med at kaste noget lys på det her?
Ja.
Og så vil personen bruge noget sin livsenergi på at sige et et og spørge ind og gø med et eller andet. Og så vil du sige sådan: "Okay, pisse Pisse fedt. Nu har jeg lidt mere klarhed. Nu kan jeg gå tilbage og gøre noget. I stedet for at komme tilbage en uge senere have samme problematik, du så sidder og smører personen ind i.
Så der vil du du det vil du faktisk du vil faktisk ikke bryde dig om længere. Bare sidde og tale om gentage en lidelse, som ikke bliver gjort noget ved.
Det v ubehageligt for dig. Det betyder også, du har heller ikke lyst til at tage det ind fra nogen.
Og hvis du så har dannet nogle relationer med nogen, som faktisk ikke har lyst til eller er der, og det giver ikke nogen mening for dem, de har stadigvæk lyst til. Verden er som den er. Vi lindrer den ved vi sidder og taler om noget lidelse eller taler om nogle andre eller gør et eller andet. hinandens smerte
og deler hinandens smerte ligeligt.
Mm.
Øhm. Så vil det være nogle relationer, der ikke der der er svære for dig at være sammen med, og så kan du være tvunget til faktisk at trække dig fra dem. For det kan godt være, du siger det højt, men det personen kan godt blive så han bliver vred eller tage det til en kritik eller noget andet, som gør det, som gør relationen svær, ikke?
Jo, men man kan vel også godt sige, at empati har ved at leve sig ind i, at nogen er nogle idioter eller nogle svin eller nogen har nogle af nogle ofre eller sådan noget,
m
der kan føles som om, der nærmest er en moralsk imperativ til at gå ned og vise. Altså du kommer faktisk til at lave nogle split.
Ja.
Du går ned i nogle dualismer.
Mm.
Øhm. Hvis du viser empati for en gruppe som har været over Men du kan faktisk godt gå op i frekvens og få hjertet med og så komme ind i en anden tilstand, hvor du kan se smerten i det.
Ja.
Uden at du øh dermed undskylder den, som har lavet overgrebet på nogen måder.
Ja. Præcis. Det er så
altså øh så så det er faktisk Men men problemet er, det nogle gange kræver livserfaring og kunne genkende det, der sker derude.
Ja.
Så hvis du har en Navitet omkring livet og det der er svært og har kastet hovedkuls ind i mange ting og ikke fået bearbejdet det
eller du ikke har kastet dig ud i svære ting,
så kan du ikke genkende det. Og så vil din
udviklingsvar er være at rode dig ind i ting, som bliver splittet op i dualismer.
Mm.
Indtil du er klar til at samle det igen.
Mm.
Og få et overblik.
Ja.
Giver det mening?
Ja. Meget.
Den anden ting, det er noget med tidsperspek tid i det. Øh, empati er her og nu, vi sidder og snakker sammen, og så reagerer vi og bliver vrede, og der skal ske noget og sådan nogle ting, hvor medfølelse er mere, det er mere langstrakt. Så hvis du har en samtale med et menneske med compassion, medfølelse, så ville det være længere sigtet.
Mm.
Er det noget, der skal ske noget ved? Er det noget, der skal gøres noget? Vi skal gå ind og arbejde, skal vi kigge på det? Altså, du valgte den her partner på et tidspunkt. Du så ikke alle flagene. Nu er det gået af helvedes til. Jeg skal bare, jeg skal have barn sammen.
Selvom du ikke vidste Kan du så stadigvæk tage ansvar i det omfang og sige, kan jeg gøre noget for at hive mig ud af det og eller skal jeg blive ved med at dele hvad hårdt der er ondt det gør?
Mm.
Og egentlig at jeg er i en position imod.
Mm.
Så når du kommer fra medfølelse, så ligger der lidt imperativ til at der er noget længere sigtet. Så hvis en person er ved med at klage over noget, der kan du faktisk frem med med at du kan med medfølelse og compassion sige: "Nå, men det har vi også talt om før." Så er det noget du vil gøre noget ved, fordi jeg det jeg byder ind med kan Altså du vil stadig det vil stadig gøre ondt, så længe du er i det.
Mm.
Og der ved jeg godt, der er nogle steder, der er nogle situationer, hvor man ikke kan flytte sig fra dem.
Det er jeg godt klar over. Det er specielle situationer. Men der er også situationer, hvor mange mennesker ikke kan se, at de faktisk som om fordi de bliver begravet deres smerte, og de ikke får hovedet ovenvand, Mm.
Så kan de heller ikke se deres handlemuligheder. Så der er en sammenhæng her.
Præcis. Jo, præcis.
Øhm.
Og det er faktisk derfor, at jeg bruger energiarbejdet.
Ja.
Øh, fordi at tale med et menneske der er fuldstændig overvældet af en konflikt, fuldstændig overvældet af at stå i en relationel konflikt eller overvældet af at skulle i statssamtet med en, ikke, som sviner en til og sådan noget, ikke? Der er faktisk noget med at træffe valg baseret på det. Altså lægge en plan for at håndtere det, når man er så overvældet. Det er meget usandsynligt, at personen får gjort noget ved det eller kan huske det, fordi du er så overvældet. Der er faktisk lige noget med at få personen landet først.
Ja.
Til at have en eller anden form for nu er det mere roligt.
Og så fordi så kommer der sådan noget, der kommer naturligt det her med, der kommer også en næsomhed overfor ens yngre selv til Man gik ind i den relation, der kommer også en næsomhed over for de aspekter, hvor man selv kan se, at man synes, var blevet et monster overfor den her. Det er ligegyldigt, om man kommer ud en relation, hvor der personen måske har lidt små narcissistiske træk eller noget andet, så vil det hører jeg fra alle, der har en interesse, der kan bliver kaldet til at lave introspektion og så kigge på sit eget, vil også der vil være nogle situationer og nogle sider, der vil være kommet op i den her relation, som får en til at krympe sig, må man sige sådan. Det var virkelig puuh, der var der kom mit eget monster op, eller puuh, der kunne jeg mærke, jeg blev havnet ned i mit eget mørke.
Ja. Eller svigtede mig selv. Blive ved med at eller har svigtet mit barn ved ikke at sige fra eller hvad det nu kan være. Der der kan være forskellige elementer i det ikke der kan være enormt mange ting i den.
Så det er faktisk med at tage fat på dem. Og det er faktisk som om at ved at tage fat på alle de her deleaspekter af ens egen virkelighed og gør gø en mere antifragil. Jeg var ikke det du har fået der øh som som ikke bare resistent eller resilient, men egentlig du ved det er som om jeg står stærkere kva den her modstand. Her vil det være nemmere for dig at se klart hvad der skal gøres. Okay jeg skal gøre det her. Okay jeg er nødt til at gøre det her. Mit barn er selv nødt til at bære ansvaret for den andens forældre nu. Jeg skal trække mig ud af og prøve på at stille mig i men eller hvad det nu kan være.
Mm.
Øh, så det det svarene vil komme ret klart til dig om hvad det er det rigtige at gøre.
Så er det det næste så gå ud og gøre det have mod til faktisk at gøre det. Det er så det næste ikke at tage reballerne. Ja.
Næste. Lige præcis.
Men det er meget meget stor empowerment egentlig fordi så jeg vil sige den med at have compassion og hjælpe med at lande et menneske så de selv finder svaren og gå ud og gør det
det gør også den der med at personen får en fornemmelse for egen styrke.
Ja. Så vil der være tilbagefald ned i de her tungere følelser og de Splitøgel.
Og når vi snakker split, så snakker vi dualismer, modsætninger. Øh,
god ond.
God ond. Øh, altså alt hvad du borer dig ned i, at der er noget evil out there.
Ja.
Eller og du er den gode.
Ja.
Alt hvor at det er modsætninger som
Mm.
mandsus kvinde og så videre. Altså whatever. Mm.
Øhm.
Hvad hedder det? Mig versus X'en eller du ved.
Præcis.
De tinges. Men det arbejde som vi laver, der arbejder faktisk med at integrere dem. Så i stedet for at det er dårligt at du gør det som der er mange traditioner. Det sådan puha du skal være hjertet og så er alt godt. Og hvis du er hvis du hvis du mærker noget af det her, ser noget af det her, så er du ego. Og så puha,
du skal få et du skal kramme lang tid og være sådan lidt, det må godt være sådan lidt øh
Men det her med ego er jo øhm alle de her erfaringer vi har, de bliver fragmenteret ned i de her delelementer.
Mm.
Så i det arbejde her, der får vi samlet dem op.
Mm. Så de integreres. Så der er situationer, hvor yderpolerne har sin plads.
Ja.
Men derfor, hvor beslutningen bliver taget, om de skal aktiveres, foregår for et forenet sted indeni.
Et bevidst
fra hjertet af.
Præcis.
Og det lyder bare som sådan en, altså for hjertet, det er bare en kliché, men her er det faktisk helt praktisk, at tingene er samlet i et punkt
i din bevidsthed, frem for du ryger ned i det ene, og du ryger ned i det andet.
M. M.
Øh, men du kan se, du kan se varianterne, du kan se adskillelsen, du kan også se det samlet.
Mm.
Det er faktisk noget af det som jeg synes over tid er blevet stærkere og stærkere i min proces.
Ja.
Øhm. Og jeg synes også vi ser mange der kommer nærmere det.
Ja. Også mellem os, fordi vi har jo også slået os på hele parforholdet. Øh altså så vi har jo haft vores eget udfordringer der, ikke?
Mm.
Og det har vi også oplevet. Altså det vi jo egentlig har forsøgt at praktisere, det er at hver gang vi vi rammer en kant i noget,
Ja.
Hvad kan vi gøre for at lande den? Sådan at den er løst permanent.
Mhm.
Sådan at vi fremver har en lethed ogog humor omkring de her forskelligheder der nu engang er.
Ja. Så ordet anti fragilitet, jeg tror vi har haft den op før, men jeg tror måske den er god at tage op igen.
Så robusthed det er du kan holde til ting.
Mm.
Og det er sådan meget enten eller.
Mm.
Øhm. Men hvad med hvis du ø hvis du tænker begrebet på en anden måde? Og det er hvis du forestil det antifragile system er et der reetablerer selvom at det knækker nogle steder, så vokser det sammen igen. Det er sådan en knogle,
hvis den ikke bliver sat sammen på en måde, hvor
den kan vokse ordentligt sammen, men så bliver den faktisk stærkere af at blive nedbrudt. Altså du træner hårdt, og dine muskler de nedbrydes delvist, og så kommer de op i styrket form.
M
hvis du træner for hårdt, så hvad jeg nær vil sige, så springer springer musklerne senere et eller andet. Du får skader.
Der er sådan lige et eller andet,
der er sådan set pres m
øh hvor hvor robusthed det er som om det er allerede altså definet på forhånd. Så nogle af mere robuste end andre. Og så teorien ligesom at man kan gøre folk robuste.
Mm.
Men hvis du ser det sådan i stedet for at du vokser sammen og du bliver stærkere øhm og det vil sige at du bliver faktisk bedre til at opleve at der kræos omkring dig det stress der er. Du bliver ikke lige så påvirket af det fordi over tid bedre til at stå stå i det.
Mm.
Men så flytter du lidt grænsen for hvad du arbejder med.
Mm.
Og det er der hvor du kan når du laver det her blik tilbage så vil du kunne se Gud der var mange situationer. jeg før blev stærkt påvirket af, som lige nu jeg tager lidt mere på mig faktisk i, hvad jeg kan stå og tage.
Præcis.
Øhm, så det er faktisk det her, at systemet bliver stærkere gennem eksponering for stress og forstyrrelser, ikke?
Øh,
jo. Og her er der en vigtig komponent, at der kan være sådan en, du ved, eksponeringsterapi, at at hvis du bare bliver eksponeret nok gange for et eller andet, du frygter, så bliver du så bliver du resilient eller robust i forhold til at kunne håndtere det.
Ja.
Og der er det så, jeg har sådan lidt, uh, vi skal lige vi skal lige have energidelen på, fordi hvis du bare ud hvis du har et trauma omkring et eller andet, og du udsætter dig selv, som aktiverer det trauma. Det bliver du altså ikke robust af. Du kan blive heret. Du kan lukke det ind og hærte dig, men det hjælper ikke. Så der er noget med, at den de forskellige varianter eller frekvens, der ligger ligesom jeg taler om de der krigsvarianter, når man har konflikt mellem to mennesker, der så stritter og sådan her, ikke? Det er faktisk noget med få et energetisk blik på at sige, okay, hvad er der, hvad er det, der er indeholdt i det her? Hvad er årsagen til, at du bliver superængst, og du får et angst af en fand eller eller du har lyst til at slå nogen ihjel, eller du du ved, du dissocierer, og så følger vi dem ned. Så følger vi dem ned i så i person åbne op for det, følger dem ned indtil de lander. Og det er det, der er med til at du kan holde til at komme ud igen og stå i samme situation og opleve, du har flyttet dig.
Ja.
Fordi vi faktisk går ind og forholde os til samtlige af de her frekvenser, ikke?
Ja. Altså den store forskel, det er om du tager udfordringer, om du tør tage risici i, og du bliver mere modde på at tage risici i.
Mm.
Og eller tør tage dem på nogle svære ting, der før var så svære.
Ja. Hvor du nu har bare sådan bring it over, baby.
Ja. Og det er faktisk det, der afgør det. Så en ting er at sige, hvor vi lukket det her, og så kommer du op og tænker desværre den tilgang til psykologi, som der ligger i samfundet er, at du skal ligesom være produktiv samfundsborg og så tilbage på arbejdet. Og hvis du ligesom kommer langt nok og får lidt medicin og får noget samtaleterapi, der jeg ved godt, nu fornærmer jeg måske nogen, men ambitionsniveauet er ikke så meget højere end at du egentlig kommer tilbage og kan fungere inden for de roller og rammer, som der nu er på en arbejdsplads eller et eller andet famili. Der bliver ikke m
visionen er ikke så meget større end det.
Nej, det er det.
Øhm. Men hvad nu hvis du transformeres og forbedres igennem det stress og din chok?
Mm.
Så du kan håndtere mere. Og så kommer vi tilbage til det her spørgsmål om, hvad opsøger du så? Hvad begynder du at opsøge?
Mm.
Hvor meget vil du udsætte dig selv for, hvis du får skabt noget plads omkring dig på den her måde?
Mm.
Og ved du kan stå i det, og der er nogen, der siger, jeg gider ikke den der person længere, og du får ligesom afviklet nogle relationer eller hvad det nu er.
Mm.
Så begynder du at have noget her, som du kan arbejde sige, hvad skal du så med det? Ja, præcis. Hvad hvad hvad den her det her går på mod den her plads den her
til at du du kan du kan stå i en konflikt, møde den head for komme fra dit dit synspunkt, forstå den anden, stadigæk sætte grænser, få tingene lukket ned eller forlade situationen, ryste det af dig, gå videre.
Ja.
Hvad hvad hvad vil du så bruge den kapacitet til?
Ja, for du har fået en øget kapacitet.
Ja, det har du. Meget øget kapacitet,
og det er forskellen på resiliens eller robusthed på den ene side
og antifragilitet, fragility, som er skrøbelighed, antiskrøbelighed, ikke?
M.
Så der er noget med den tankegang, som måske værd at tage med at overveje, hvordan går du til det?
Præcis.
I forhold og så tage det her tilbageblik, når du har arbejdet med ting, øh, lukker du dig bare af og bliver mere og mere sådan, jeg kan sgu ikke klare verden, men du føler indeni, der er steder, hvor du burde komme ud og have med folk gøre, men du kan også mærke, du kan ikke håndtere det.
Mm.
Fordi du tager for meget ind.
Ja. Så kan man sige, så kan der være en længsel efter at kunne noget mere ude i verden eller med nogle mennesker eller
Ja,
det er faktisk mange af de mennesker,
og det kunne jeg godt tænke mig Vi giver vores børn videre.
Ja. For sådan
så de ikke bliver alt for isoleret.
Det var den snak vi havde om Steiner hvor i vidunderlig univers. Men det er stadigvæk også beskyttet i en grad hvor m
Mm.
at kommer der et fremmedlægeme ind som en iPad og sådan noget, så står de helt f*****.
Øh, du ved, eller at unge drikker eller ser du ved at drenge mellem 11 og 13 ser jo porno allerede der. Det altså hele det her med hvordan tager man alt det, der alligevel rammer ind imellem altså de her virra. Så det det bliver sådan en
det bliver sådan ligesom da spanierne kom til Amerika, og der kom alle mulige viere ind, og så begynder halvdelen af dem at falde som fluer, fordi de har ikke
Mm.
Jeg kan immunsystemet til at håndtere alle de her ting, sociale medier og cybermobning og scams og folk pædofiler og alt muligt.
Så hvordan får vi børnene til at stå et sted, hvor de kan stå i det, at der er de her ting uden at det skræmmer dem af helvedes, at de kan sådan nå, nu er der det der. Nå, men så du ved ligesom på savannen og den der det der det der rovdyr, det skal nok gå udenom.
Ja, lige præcis.
Frem for det bliver sådan en beskyttet verden, som faktisk er enormt sårbar.
Ja.
Og vælte om kuld, når du så kommer videre.
Ja. Det bliver skøbeligt. Det bliver en ekstremt skrøbeligt. Ja.
Og det gør det gør forældrene ekstra ængstige, fordi på et eller andet tidspunkt kan de jo ikke skærme de her børn. Det kan ikke blive ved med, og så bliver de enormt ængstige. Altså deres engle sætter sig og sådan noget, ikke? Så så det er det der med det der er igen det her leder tilbage til
hvordan forholder vi os til, hvad er vores ansvar af af ængstelighed og sådan noget tage os af og hvordan får vi aktiveret yderligere ængst verden er et farligt sted, som så bare laver sådan en steppebrand.
Man kan give et eksempel på, hvordan vi håndterer det med ungerne i et sted hvor mange skoler sådan eller hvor være sådan jamen der er nogen der føler sig udenfor for eksempel det er en del af menneskelige adfærd nogen bliver holdt udenfor ekskommunikeret og det gør ondt ind i på forskellige måder
skal jeg så tage mig af det at der er et barn der holder udenfor det er faktisk noget med at finde ud af at få dem fra ja fra smerte sammen med vedkommende gør ondt i mig at se til at få dem hægtet op på jamen er det overhovedet noget jeg skal tage mig af det mit ansvar og skal lege og tage legeaftaler med det barn som har det svært
mm Øhm, og hvis hvis det er det, jamen så kan barnet jo, altså hvis det føles rigtigt, men det som de voksne kommer til at lægge ind, det er sådan, det skal man så.
Mm.
Øh, men der ligger noget noget dybere menneskeligt i hele det her, som det vil sige, de er en skoleklasse, så vil de se mobningen, de vil se folk, der er grover for den, de vil se alle mulige ting,
og det kunne stå i det og ikke engagere sig i det hele.
Mm.
Frem for at vi prøver at løse det gennem et eller andet pædagogisk, hvis vi sidder og snakke, hvilket er fint og godt.
Men det der skal også være der, vi kan bare ikke regne med, det løser det hele.
Nej. De vil opleve til en vis, når de når en vis alder. Det har skrevet til de voksne. Det er snitches, get snitches.
Ja.
Øhm, du vil opleve, der vil være nogle af dine klassekammerater på et eller andet tidspunkt, der ender, hvad vil jeg kriminalitet eller en bande eller
Mm.
Så derfor hold sig til den verden M
og kunne håndtere den og stå i det frem for at være bange for den.
Ja. Vi er nødt til at forholde os til det der, og vi kan ikke tåle at se, at vi vi tror, at hvis vi bare kan tale om det med børn, så havner de der ikke. Det er en meget stor misforståelse, fordi børn er jo også bærere af alt det her. nedaret som alle de andre vi er. Så så vi er bare nødt til og det betyder ikke vi ikke skal gribe ind hvis der er grum op. Det er jo ikke det er jo ikke det og det betyder heller ikke at det kan være vidunderligt. Det kan være vidunderligt hvis der er et barn der har følt sig udenfor og det giver mening at lade legeaftal ikke. Det er fremragende. Det giver bare ikke mening at lege hvis du hvis dit barn hvis man skal lave lejertaler og man kan mærke børnene ved det ikke men det er fordi så skal vi pudse vores glorie og så har man sådan et og så kan man mærke det bliver mærkeligt og det gør det bare værre altså så vi er bare nødt til at kigge på tingene som de er
frem for at vi tror at vi kan finde et eller andet sådan pædagogisk sådan en en en en eller anden sådan meget meget pæ en ramme som fjerner alt det her vi ikke kan lide.
Mm.
Alle alle voksne alle børn vil slå sig og nogen vil føle sig grænseovertrådt. Nogen vil føle deres grænser overtrådt. Altså det det er den her leg. Og det er det jo ikke engang det er det her vi ikke skabelsesprojekt vi simpelthen ikke har nailet endnu.
Ja nogle gange skal ting siges højt som er grænseoverskridende og der skal kampen tages i forhold til sige nej.
Ja præcis.
Øhm også i sådan nogle grupper.
Ja.
Så det er ikke fordi man skal lade stå til nødvendigvis.
Nej bestemt ikke. Bestemt ikke. Det betyder ikke man skal lade stå til det. Man er bare nødt til at kigge dybere ned i hvad er der hvad ligger der her? Ja, der er lidt med hvem hvem hvem bonder jeg med, hvem har jeg godt sammen med, og nej, du kommer ikke til at have det godt sammen med alle, fordi der er ikke alle, der passer sammen med dig.
Nej. Og det kan du ikke løse ved at lave planlagte lejeaftaler,
og det kan ikke, det bliver ikke løst af det.
Mm.
Så så der, der ligger noget, der ligger noget andet, og det vi igen tilbage til sådan hvad er det vores, vi selv har med, og hvad har vores børn med, hvad kan vi, hvad har vi, hvad har børn med, som vi skal hjælpe dem med, og hvad tager de selv til med
videre, ikke?
Og hvad tager de ind fra os? Hvad følelser af ængstelse og en hav alt muligt tager det ind for os, fordi vi dealer med det, ikke? Som som vi også kommer til at kan give jer så det er det er det er stort nogle gange fuldstændig uoverskueligt.
Men alt det her det vender tilbage for lige at slutte for i dag den her med håb.
Noget af håbet i det her er jo faktisk at se vores børn stå et andet sted i forhold til at kunne holde til at se de her ting. Og vi kan mærke de tager nogle valg som vi støtter dem i i forhold til noget af det her.
Ja. De bringer noget bevidsthed ind i dit tema de selv har med. Om de selv kommer til at blive for føle sig for skrøbelige, hvis nogen er lidt hårde, eller om de selv kommer til at blive for hårde overfor andre,
fordi de vil de vil have enten den ene eller den anden,
ikke?
Ja.
Så så det er faktisk det der med at se dem på den rejse. Hvordan kan man støtte dem på den rejse af, at de selv på længere sigt begynder at tage ansvar for de elementer i dem? M
fordi
og den rejse vil de vil de stå unikt i, sandsynligvis i deres klasse.
Det vil sige, jer der har børn, der går igennem det.
Mm.
De vil også skulle stå i en verden der er og hvor der er mindre bevidsthed og mindre øh handlen på ting mere lad os stå til. De vil de vil skulle stå i det som de vil skulle stå i det og finde ud af, hvad engagerer jeg mig i, og hvad gør jeg ikke? Hvad er nødvendigt? Hvad er vigtigt?
Mm.
For mig at have noget med at gøre, når de når altså du ved 10, 11, 15, 13 år, altså
så vil der være noget med, hvad skal jeg engagere mig i? Hvem hvem vil jeg gerne have være i gruppe med?
M. Mm.
Hvor føles det ikke godt?
Mm.
Og det er okay ikke at være med, og det gør og og at kunne tåle smerten i at ikke at være lukket ind i en gruppe. og så kunne leve derfra og finde ud af, hvad gør jeg så?
Ja, du skal både du skal både kunne se smerten i den anden, som du måske ikke, altså som du bare sådan, nå, men det er bare ikke en, jeg har lyst til at være sammen med. Der er ikke noget ondt på det, så der kan være en smerte i den anden. Og den samme, hvis der er nogen, du hunger efter, du kunne være rigtig gode venner, men det lykkedes bare ikke. Den er der ikke.
Det er lidt som jeg kan godt se, det gør ondt på dig, men men derfor vil jeg stadigvæk være din ven. Altså dybest set sådan er det.
Ja. Ja.
Som man jo gør i dating, men sådan vil det jo også være blandt venner.
Ja, præcis. Ja.
Og det vil være noget smerte i Det
præcis
som skal håndteres.
Ja.
Og hvis du ikke kan håndtere det, så vil du have svært ved at bryde med venskaber eller svært ved at sige nej og lade ting køre store dele af livet, som du ikke er har det godt med. Og du vil heller ikke vide, hvad der står på den anden side om hvem du så møder. Præcis.
Forskellige parforhold og kærlighed
i sex. Men hvis og der kommer et antifragil ind, kan du stå i det? Så har du begynder du at få en handlemulighed. Du begynder at have en frihed til at kunne tage nogle valg og vælge hvem du gerne vil forbinde dig med. Mm.
Mere bevidst uden at det føles tvunget.
Ja, præcis. For du kan håndtere smerten. Det vækker i andre at blive afvist for eksempel eller
Ja. Sådan du selv vil skulle håndtere smerten at blive afvist, fordi det det hvis det er noget vi kan være 100% sikkerhed, så er det at vores børn vil komme til at opleve det ligesom vi har oplevet det og vil opleve det igen m
ikke?
Det er faktisk den med hvordan kan man føle sig fravalgt uden at det rammer dig som en eksistentiel smerte
ikke for det er ikke som sjæl du bliver fravalgt.
Kan du føle dig kan du finde finde en forbindelse alligevelet og stå i det og mærke kærligheden inde i dit eget system alligevel.
Præcis. Lige præcis.
Vi lukker af for den her gang. Hej.
Tak for I vil lytte med. Hej.
