E33: Sammenbragte familier og børn
Podcast E33 fokuserer på vigtigheden af, at forældre bearbejder deres egen anspændthed og traumer for at skabe et sundt og trygt miljø for deres børn. Værterne, Martine Skov og Mette Miriam Sloth, diskuterer, hvordan forældres følelsesmæssige tilstand påvirker børnene, og hvordan man kan arbejde med sig selv for at forbedre familiedynamikken.
Forældres Anspændthed Påvirker Børn:
Podcasten understreger, at børn er følsomme over for deres forældres følelsesmæssige tilstand. Selvom forældre forsøger at skjule deres anspændthed, kan børnene stadig mærke det. Denne anspændthed kan manifestere sig som vrede, frustration eller angst hos forældre, og den kan have en negativ indflydelse på børnenes trivsel. Børn kan reagere på forældres anspændthed ved at blive usikre, vrede, eller ved at udvikle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.
Skilsmisse og Børns Trivsel:
E33 diskuterer også, hvordan skilsmisse påvirker børn. Uanset hvordan forældre vælger at håndtere en skilsmisse, vil der altid være følelsesmæssige konsekvenser for børnene. Det vigtigste er, hvordan forældrene håndterer deres egne følelser og kommunikerer med børnene. Podcasten opfordrer til åbenhed og ærlighed i kommunikationen med børnene om skilsmissen, og understreger vigtigheden af at behandle børnene med respekt og forståelse. Det kan også være gavnligt at involvere børnene i beslutningsprocessen, hvor det er passende.
Bonusbørn og Familiedynamik:
Podcasten berører også kompleksiteten af familier med bonusbørn. Der er mange faktorer, der spiller ind, og det er vigtigt at være opmærksom på de udfordringer og muligheder, der opstår i disse familier. Det kan være udfordrende at balancere behovene hos både ens egne børn og bonusbørn, og det kræver åbenhed, ærlighed og en villighed til at kommunikere effektivt.
At Rydde Op i Egen Anspændthed:
E33 understreger, at det bedste, forældre kan gøre for deres børn, er at arbejde med deres egen anspændthed. Dette kan involvere forskellige tilgange, såsom terapi, energiarbejde, mindfulness eller andre former for selvudvikling. Ved at bearbejde deres egne traumer og uforløste følelser, kan forældre skabe et mere harmonisk og kærligt miljø for deres børn. Podcasten fremhæver også, at det at være rollemodel for sine børn og vise dem, hvordan man håndterer svære følelser, er vigtigere end at forsøge at beskytte dem fra alle livets udfordringer. At have et godt forhold til sig selv, sætte sunde grænser, og håndtere svære følelser på en konstruktiv måde, er essentielle elementer i at skabe et sundt familieliv.
Børns Robusthed:
Podcasten understreger vigtigheden af, at børn lærer at håndtere livets udfordringer. I stedet for at forsøge at skærme børn fra modgang, bør forældre støtte dem i at udvikle robusthed og resiliens. Ved at lære at håndtere svære følelser og situationer, vil børnene være bedre rustet til at navigere i livets op- og nedture.
-
Den her podcast er til dig, som lever eller er på vej ind i en del familie. Her kan du høre andre fortælle om, hvad der er svært og problematisk, men du kan også høre om, hvordan de finder en vej frem. Jeg hedder Martine Skov, og jeg er psykolog og parterapeut. Velkommen til podcastien Dele familiens dilemmaer. Metteiam slot er delemor, og så er hun kant mag i psykologi. Og sammen med sin nye mand har hun stiftet virksomheden Magdalene her rådgiver hun mennesker i krise ud fra sin særlige viden om relationer og følelsesregulering. I den her episode kan du høre om hvordan det udspiller sig i dele familien. Du kan også høre om Mettes personlige erfaringer med de følelser, som er forbundet med en skildsmisse.
Det kunne være rigtig dejligt, du ville introducere dig selv
bare sådan lige kort, inden vi går i gang.
Ja. Ja. Jamen, øh, mit navn er Mette. Mam Slot. Jeg har tidligere hed Karendi, og som jeg nævner, fordi jeg har udgivet bøger i det. Jeg var jo håbløs forelsket i min første ægte ægtemand. Det holdt sig ikke. Sådan er det. Så derfor har jeg ikke længere kan rende i navnet. Så blev gift igen. Så nu hedder jeg Slots øh og har virksomheden Model Leneeffekten sammen med Sune min mand og har søn Oliver på 12 og en dejlig bonusdreng på 10. Og hvor hvordan deler I dem eller hvor?
Ja, vi er syv syv. Øhm,
begge
begge Ja, begge unger. Syv syv. Og det fungerer faktisk rigtig rigtig fint. Og øhm i starten gjorde vi det faktisk sådan, at vi altså lige nu har begge børn er begge børn samme har samme sammsordning, så de er der sammen syv syv, ikke? I
samme rund.
Ja. Men de første ni måneder, da jeg flyttede ind øh jeg var sammen med Sune et år inden vi flyttede sammen. Øhm altså da jeg da jeg flytter ind sammen med Oliver øh der gør vi det sådan, at de to børn kun har weekenden sammen, så de er forskudt. For vi tænker sådan, ja det var hele det der, altså vi vidste jo ikke om de ville givet hinanden. Altså det er jo det der er sådan lidt fordi man har valgt en anden partner, så er de der børn jo sådan lidt tvunget ind i det.
Ja. De får ligesom trukket en helt ny konstellation ned overhovedet, ikke?
Præcis. Og jeg var sådan lidt, jeg boede jo i Lejre øh og flyttede så til Valsø. Var faktisk sammen med min da da min mand og jeg, min sidste mand, min Olivers far og jeg gik fra hinanden. Der var boede vi jo faktisk sammen en del år efter brodet, hvor vi delte lejligheden op. Øhm, fordi vi faktisk ikke rigtig, vi var sådan lidt puuh, vi nænede sgu ikke rigtig at dele, altså at at vores søn skulle deles op mellem os før tid var, altså før det var sådan nu. Nu er det absolut nødvendigt, nu er der en anden partner inde, eller nu skal vi, eller hvad skal der ske, ikke?
Okay.
Så øh og alle kan man sige konstellationer har jo sine udfordringer, så det fungerede en tid, altså gik det helt op i hatter og briller, men altså sådan er det. Man går igennem alle faserne, ikke? Men det gjorde i hvert fald, at Olli lige nede at blive lidt ældre, inden vi flyttede hver for sig, og han skulle have to hjem, ikke?
Ja. Hvor gammel var han?
Han var han var da han var øh lige han var 10 10 et halvt, da vi flyttede fra hinanden.
Ja. Ja.
Og hvor længe havde I så boet sammen? Jamen øh vi gik fra hinanden der lige kort fra han blev otte.
Ja.
Og så havde vi så boet sammen sådan lidt delt op og og min eksmand havde en kæreste i Aarhus og han var væk hver anden weekend. Og jeg var jo også væk hver anden uge var jeg oppe ved Zoom. Men så kom vi ligesom hjem og så var vi lidt sammen, eller man havde delt lejligheden op, ikke? Og på mange måder fungerede det. Det der ikke fungerede var at, og det var jeg totalt naiv om, det var at da vi så endelig da endelig flyttede, så mange af de ting, som man står i, altså det at familien faktisk bryder sammen, fordi det var den jo. Vi var jo ikke intim eller noget, men der er noget med at flytte fra hinanden. Altså når det det sker, det brud sker, der var nogle forsinkede reaktioner, som jeg troede, vi havde været igennem. Altså nogle følelseslag, som jeg godt kunne se, hvor at det det havde min eksmand ikke. Eller det er hvert fald min fortolkning af det, ikke?
Okay. Så det var så der kom noget hos ham.
Ja.
I den forbindelse.
Ja. Det var egentlig
da i rent fysisk flyttede fra hinanden.
Præcis. Og der var jeg helt naiv, for jeg tænkte sådan, det er vi jo altså du ved, det er jo forbi, ikke? Øhm. Og det var det jo også, men jeg tror det der med og at at det så bliver sådan meget fysisk, at nu er familien brudt op, og der er ikke supportene der. Der kommer ikke en hjem en gang imellem, du lige en god ven, du kan sludre med eller sådan, ikke? Øhm, så der kom nogle
Nej, så er man sådan on your own.
Ja.
Altså som voksen, ikke?
Ja.
Så er du virkelig on your own, ikke?
Ja.
Og står alene. Øh, med et barn også, ikke?
Ja.
Øhm, og det tror jeg, jeg havde forberedt mig mere på mentalt, eller det havde jeg end han havde. Så og det kom bag på mig, så vi tog lige en tur i manesien med eksplosioner, og det er så landet nu. Men jeg kigger tilbage, så kan jeg godt se, at jeg tror ikke, jeg tror, jeg havde været så naiv og tænkt, at den måde vi gjorde det på og ved at trække det ud, at så undgik vi nogle af de svære ting, man skal igennem. Det gjorde vi overhovedet ikke. Du ved, så jeg klogere, ikke? Altså, så øhm
Nej, og det er interessant, fordi det jo faktisk ikke handlede om det der med, at der kom nye partnere ind i billedet, fordi det var der jo, mens I boede sammen, ikke også?
Det var jo jo.
Så det var noget andet, det handlede om.
Ja, det var noget andet, det handlede om. Altså det det Jeg tror mere, det handlede om at øh vi havde været vi vi havde også været et et forankret team på mange måder. Altså vi havde øh du ved havde været forbundet på mange måder øh havde hjulpet hinanden på mange måder øhm og der var ikke så meget familie at læne sig ind i heller så jeg tror der kom noget forsinkelse på noget der
som øh som helt sikkert også kom bag på mig
og som jo har styrket os på den på den lange bane ikke. Men øh men det er øh jeg tror bare jeg sådan fik lov til at smage på alle de der altså at ryge ud i nogle situation er med et menneske, som man føler, man kender sig godt, og så ryger man ud i noget meget, meget svært sted, hvor man aldrig havde regnet med, at man ville havne, ikke? At at der bliver sådan pryset noget ud i et eller andet fysisk afvikling som er enormt følelsesladet, som jeg tænkte sådan, det har vi jo været igennem eller sådan. Jeg var sådan meget overrasket over det.
Mm.
Øhm. Så men det landede. Øhm. Og jeg kan også se, jeg ved ikke om der er forskel på om en mand sådan skal overveje at at en anden mand skal ind over hans søn. Og den du ved, jeg skulle jo også igennem nogle følelser med den en kvinde skulle ind over i forhold til min min egen dreng og sådan noget, ikke? Ja.
Så det var øh der var en masse følelseslag i det som som kom op, som tog lidt fusen på mig, må jeg sige,
i forhold til hvordan det det udviklede sig. Men det altså det er sådan lidt sjovt. For personligt var det svært, men som en fagperson så er det enormt spændende, hvad det er, der foregår i de der konstellationer. Altså hvad fanden er det, det får skubbet op?
Mm.
Øhm. Fordi dybest set ønsker vi jo egentlig, at altså hypotesen om, at jo flere gode voksne, der er til børn, jo bedre, ikke? Men det kræver godt nok også, at vi voksne vi kan finde ud af at håndtere alt, hvad der nu er sværere. ting omkring der. Der kan være mange bøvlede ting, ikke? Og hvad vi bærer med os af
Mm.
altså for generationer og sådan noget, ikke?
Ja.
Ja.
Så det var en en meget lærerig periode, vil jeg sige.
Ja.
Så er blevet meget ydmyg i forhold til at at hvordan man end vælger at gå igennem en skilsmisse, og man du ved deler op alt med det samme eller bor lidt sammen eller skiftes lidt eller hvad fanden man nu gør. Altså det det er virkelig den enkelte familie, der finder ud af hvad fanden de gør, og alle former har deres egne sådan plusser og potentielle minusser, der kan eksplodere lidt med forsinkelse eller først, ikke?
Jo, men det er rigtigt, som du siger, at man kunne godt have lidt ideen om, at hvis vi trækker det i langdrag eller på den måde gør det så skånsomt som muligt også for ungerne videre at blive
i det samme hus eller sådan, så øh
så er der nogle ting, man ikke bliver ramt af.
Ja. Og det er der ikke.
Nej.
Nej, det fandt jeg i hvert fald ud af.
Nej. Og det og det er også noget af det, vi skal snakke lidt om i dag, tænker jeg, ikke? Altså nog noget omkring, hvad der er, hvad der er læring i det, eller hvad er det, du har fået øje på sådan rent fagligt også i forhold til, hvad det vækker hos os, ikke?
Mm.
Øh, for jeg tænker, det er jo nogle urkræfter på en eller anden måde, ikke?
Ja, det er det,
der kommer på banen.
Meget rigtig meget.
Ja. Ja. Og så siger du samtidig, at I er kommet styrket ud af det. Det bliver jeg selvfølgelig også
Ja.
interesseret i, ikke? At høre mere om.
Jo, jo, det er vi helt sikkert. Ja. Og jeg kan godt se, at de dynamikker, som jeg havde med min eksmand øhm og som jeg som egentlig blev fastholdt, det var det jeg var naiv omkring, som blev fastholdt i at vi blev sammen. Fordi jeg tror da vi mødte hinanden, så vi var jo var jeg midt 20'erne eller sådan noget, ikke? Altså der var jeg også et helt andet væsen, og det var han også. Han boede i USA på det tidspunkt. Ø og så kom han hjem, og jeg tror det jeg kan se tilbage, altså alle de gode ting, vi havde, og det vi det vi havde som, hvor vi var bundet sammen i umenhed, det var helt sikkert sådan nogle afhængighedsdynamikker. Øhm, og i perioder er det ligesom ham, der tager sig lidt af mig, at jeg var sådan et såret dyr, der skulle finde ud af det. Og over tid tror jeg, det vender til at jeg får styr på en masse ting, og han får det lidt svært øhm hvor jeg tager mig af ham. Og det lægger jeg faktisk ikke helt så meget mærke til. Så der er sådan en, altså jeg har sådan overkompenseret i relationen, og jeg tror det der sker, det er det ser jeg heller ikke, da vi så egentlig bliver bogende sammen, hvor jeg tænker, det er primært for min søn. Og det var det jo også, men der var alligevel noget med, at at de ting, den jeg tror den afhængighedsdynamik bliver simpelthen afviklet, bliver først synlig og eksplodere, og det kan derfor først af vikles, da jeg egentlig møder en ny partner, jeg flytter, selvom han jo godt vidste, det ville ske, han havde mødt den anden og sådan noget, så kommer det egentlig op der.
Møder han en før?
Han møder en først. Ja.
Øhm.
Og der altså og der kan man sige, jeg har jo også i øh altså da jeg startede harmoniske unger og siden lavet blev de human emotions, har jeg jo arbejdet meget med det, jeg kalder reguleringscyklussen. Altså det der med at dybest set at gå ind og mærke, når du bliver tricket. Og det har jeg jo nørdet vanvittig meget i. Så da jeg bider mærke i, jeg kan sådan fornemme, at han skal på date, og jeg kan sådan mærke Jeg er sådan nødt til at gå en tur. Jeg er sådan nødt til at mærke i alle lagene sådan, hvad kommer der op? Og der er sådan en frygt for at der er sådan frygt for at blive alene. Der er frygt for at min søn foretrækker hende, du ved, kommer alt muligt op, som jo ikke, det er jo ikke ration, men følelser har jo ikke noget med rationale at gøre, du ved. Og jeg har sådan jamen jeg er nødt til at tage mig af det her. Det ligger hernede. Noget af det heller ikke mit. Noget er nedaret, noget af alt muligt. Så jeg går sådan en tur, så får jeg sådan tygget mig igennem de der tilstande. Øhm, og får dem r, fordi jeg er ret gavet i det. Det er ikke perfekt. Der ikke nogen, der er, men det er mit specialområde, du ved. Og det gør faktisk, at jeg kan komme tilbage og sige sådan, jeg tror, du skal på date. Han er sådan lidt øh ja, sådan det er da dejligt, du ved. Så så og det jeg får tænkt ind i det, det er jamen sådan vil han jo også håndtere det, fordi han er jo også altså han han ønsker jo også et godt samarbejde. Øhm men da jeg så møder Sune, der bliver det vanvittig svært for ham, at der skal en mand ind over hans søn, ikke? Og jeg tror han bliver så ramt, at jeg har enormt altså at jeg oplever, at han ikke tager ansvaret på sig. Og så bliver jeg rasende, fordi jeg har sådan lidt, jeg tog kraftedeme ansvaret på mig, da du mødte en, ikke? Så jeg jeg synes, han opførte sig barnligt.
Ja. Hvordan er det, man skal tage ansvaret på sig.
Jamen altså den måde med at tage ansvaret på sig, det er jo at hvis du har når du har en følelse på noget som er svært, så har du en tendens til at pricere den ud til at sige så gør du nu har du gjort mig vred fordi du har fundet en anden eller nu har du du ved den det kan du ikke være bekendt eller der kan være alle mulige måder at gøre det på og det kommer vi jo alle sammen til inklusiv mig selv det er bare en rigtig god ide at få hentet det hjem fordi hvis du producerer dem ud det giver det giver lindring i det indre men du får bare ikke landet de her tilstande som er modsat rettet og smertefulde og som som som er ængstige i dig. Fordi dybest altså reelt set så bliver vi jo nødt til at kunne håndtere ængstelse. Det er dybt ubehageligt. Og jeg vil sige i den verden vi lever i lige nu, hvor det er jo heldigvis ikke længere er taboiseret at blive skilt, hvilket er vidunderligt, det betyder ikke at det er nemt, fordi en en altså delefamilier og nye partnere og sådan noget, og der er nye sviramilier, du har stadigvæk noget at gøre med den gamle måske, og hvad ved jeg, ikke? Altså der er jo en masse dynamikker, som er svære, så kompleksiteten stiger, men jo mere komplekst det bliver, jo mere bliver du faktisk kaldet til at øve dig i at tage dig af dit indre liv, fordi ellers så kommer du virkelig til at få skabt vanvittig mange konflikter med rigtig rigtig mange mennesker, og det stresser dig enormt, eller du tilpasser dig, fordi du i angsten for, at du ikke folk ikke holder af dig, eller du ved at angsten for konflikt, ikke? Og så bliver du drænet og går rundt som en zombie. Så ligesom de to ting, der kan ske, ikke?
Mm.
Så det her med at tage ansvar for sine følelser og holde spændingen, altså holde den intensitet, der er i at føle sig, du kan jo sagtens føle dig bedraget øh når din ekspartner finder en ny. Selvom de i altså de er jo dybt i måske er du selv gået for forholdet altså. Men ikke desto mindre så kan der sagtens komme nogle rester af nogle følelser op og jo mere du tør lade dem komme op trække vejret i dem anerkende at de er der. Du kan være flov over dem. Du kan skamme dig over dem. Du kan vil ikke have de er der. Du det kan være du ikke vil vil kigge på dem fordi du tænker såd jeg er jo færdig med det forhold så det gider jeg da ikke at kigge på at jeg føler et eller andet. Du ved det kan godt være jeg ikke vil have ham andre må heller ikke have ham. Der er sådan en slags ejerfornemmelse ikke Præcis. Lige præcis.
Ja. Ja. Så man tænker, det er da ikke tilladt, hvis jeg selv er gået.
Ja. Det må man da ikke.
Nej.
Men hvis du tør at være med den, altså blive nysgerri, bare sådan interessant. Nu prøver jeg lige at lukke øjnene og mærker, hvad der kommer op. Sådan du ved, der der kan være Gud, der kommer nærmest had op, du ved, hvad fanden sker der? Altså, hvis du tør sidde med det, altså fordi det du kan gøre her, det er, eller det du gør, det er faktisk du kommer til at at hjælpe menneskeheden med at hele noget. Alt det l***, som vi ikke har kunnet finde ud af igennem år tusinder. Der ligger så mange undertrygte følelser. Øhm. som der ikke har været plads til at gøre noget ved, så de kan komme op i dine psyk. Det kan også godt være det engang er dine, men det præsenterer sig som dit eget. Det kan ligge slægtslinjen også, ikke?
Ja. Hvor det sådan på en eller anden måde er programmeret i vores celler eller DNA, ikke?
Ja, præcis.
Så det føles som om, at det er noget, der er kun vores eget.
Ja.
Men det er der, hvor at du har den det her blik på sådan det epigenetiske, ikke?
Præcis. Lige præcis. Det smager, når det er, det smager lidt anderledes, når det sådan er et brøl igennem slikslinjen. Altså, det er som om det Intensiteten i det du mærker er meget meget voldsom. Øh, og du kan godt genkende en fli af det, men typisk når det er, når du kan, når du mærker det noget i slægtslinjen, så vil du være sådan lidt, det er mærkeligt, jeg lige pludselig føler mig super jalou lige nu. Det det ligger ikke til mig. Altså det det er fordi ikke alle temaer, du har arvet så at sige din genetik, som du har bare bokset med så meget personligt. Det kan godt være, du kender dem. Det kan også godt være, du har arbejder det meget igennem, og du har sådan lidt, hvorfor kommer det op nu? Så det der er noget meget smukt i, hvis du tør at byde det velkommen. Der der der dukker op for dybet. Og det dukker op, når du bliver presset i det ydre. Og det gør du i v en skilsmisse. Og du gør det igen, når du finder en ny partner. Og du gør det igen, når du skal bo sammen med en ny partner, som har ting i forhold til dit barn for eksempel, ikke?
Ja. Det væker virkelig noget.
Det er en helt anden liga.
Ja.
Altså, er du sindssyg?
Ja. Faktisk ikke?
Der er en grund.
Det kan trick mere end det der med, når fordi jeg tænker selv i en kernefamilie kan man også ligesom
tænker blive tricket af at øh barnets far på en eller anden måde eller mor gør et eller andet man ikke kan stå indenfor. Men lige så snart det er en voksen som ikke deler
altså som ikke har samme slægt eller gener som dit eget barn, så sker der et eller andet. Er det ikke rigtigt?
Altså det er en altså jeg kan huske da jeg skulle suned jeg talte om at flytte sammen. Jeg var simpelthen så bange. Jeg var 100. Jeg var bare sådan, nu har jeg jo selvfølgelig også rådgivet øh en del familier om og delefamilier også. Så jeg har og jeg har set kender både statistikken, jeg kender teorien. Øh så jeg kender det med farvebriller, men jeg har også set familier, og jeg har bare set, at den her idyliske tanke om, at flere skønne ressourcefulde voksne til til de her børn, det bliver bare altid en styrke. Jeg har bare set familier blive splittet ad til atomer, når de flyttede sammen, fordi at at børnene reagerede, og de ikke kunne finde ud at håndtere det, og de måske selv valgte, og så nu skulle vi have et kærlighedsbarn, fordi vi skal også smedes endnu dybere sammen. Så meget hurtigt så er der en lille ny indeni. Er du sindssygt, det kan eksplodere i hovedet på dig på måder, du aldrig nogensinde havde forudset, fordi de her dynamikker. Det er relativt nyt, at vi står i den her situation, at man bliver gift igen. Måske har en, to, tre, fire ægteskaber på et liv og dermed måske børn med mange af dem eller på kryds og tværs. Det at det ikke er taboiseret, det er taget væk helt vildt godt. Men der er også en kompleksitet i det.
Ja.
Så vi er uvandt i det. Vi har ikke, vi har ikke nogen rollemodeller.
Vi er også sådan imod vores flok eller vores sådan arts øh, hvad ved jeg, adfærd på en eller anden måde, ikke? Det at flette familier eller overtage af øhm børn fra fremmede øh
m
klaner.
Ja, det er det.
Jamen altså der ligger jo, hvis vi kigger på vores instinkter i det,
øh jeg så sådan et afsnit på National Geographics i forhold til klip omkring dyreliv, de havde klippet ud, fordi vi er jo ikke kun instinkter, men vi er også pattedyr, ikke? Altså det har vi også. Og det det stil de havde klippet ud, det var hvad der sker, når en løve han en en anden ung yngre løve han har overtaget har du ved jagtet en en al en en ældre alfahan væk og har vundet ligesom territoriet. Det første han gør, det er Han dræber alle kopsene. Han dræber alle ungerne. Og det ser man, og det er så ikke med, når børnene sidder og kigger på det.
Men det de bliver simpelth bit, og hund hunderne gør ikke noget. Det er bare accepteret. Nu kommer der en ny hande. Det er ikke det er ikke Ja, der skal ikke være øh og når vi kigger tilbage igennem historien, hvad der er sket med konger, og så er der en eller anden, der blev kommet af tronen, og så er søn, altså det er børn, der bliver slagtet.
Det her det ligger altså i vores psyke. Altså det ligger i os som en skygge. Det er jo ikke fordi forældre eller nye partnere går ud og slår børn ihjel. Det er ikke det, jeg siger.
Jo, jeg tænker der er jo et formål her. Altså det er jo ikke lige meget hvorfor han gør det vel?
Nej det er Nej præcis. Det er noget med det skal være min genetik der kommer videre og du ved du er en risik du kan en potentiel ris i forhold til arvefølgen. Så og sådan noget ikke?
Ja. Ja. Eller du kan begå myteri, ikke?
Præcis. Ja.
Så man skal bare være opmærksom på at det kan godt være du kigger på det siger: "Nå, men sådan er vi mennesker jo ikke, men altså vi har vi indeholder alt som mennesker. Alle de brutale ting, som også er i andre pattedyr indeholder vi også. Og det er også der, hvis man kigger på sådan noget Hans og Grete og eventyr og sådan noget, ikke? Den onde stemmor og sådan noget. Jeg vil virkelig opfordre dig til at lægge mærke til, når de her sider kommer ud. Altså nogle gange kan der komme et sådan et nærmest et et igen et form for besynderligt raceri eller en du kan mærke en her også hørt flere nævne sådan en besynderlig, hvis din partner, din nye partner ligesom siger: "Nå, men jeg mit min søn eller min datter har bare brug for mig i dag, så vi vi gør lige noget alene, og du er bare sådan selvfølgelig, det kan jeg godt forstå, at du har bare lyst til at slagte det der barn. Altså byd det velkommen. Ikke fordi du slagte barnet, men du er simpelthen nødt til at invitere det her ind i dig, fordi det ligger dig. Altså det er en anden, du vil det at indgå i en en delefamilie med bonusbørn vil altså først det for dine få børn ville kaste dig ud følelser du ikke anede du havde, og så får du så dele børn, bonusbørn, og det vil igen presse dig ud i følelser og tilstande, du ikke anede lå i dig. Og det ligger meget kraft i det. Så jo mere du tør at møde det, trække vejret igennem det, kaste lys på det, du ved, næsomt integrere det i Jo bedre bonusforældre bliver du. Men du er nødt til at turde møde det. Hvad er noget af det, der tror du kan sådan stille sig i vejen for, at man tør nyde det eller tørre ligesom
stå i det eller være i det?
Jamen, jeg tror, jeg tror, der er flere ting i det. Der er både det her med, at vi som altså der er noget med, hvor vi er som art, som menneskehed lige nu, ikke? Vi har jo en relativ ung art. Hvis du kigger sådan på, at vi måske som som Homoy Sabiens har vi været, det ved jeg ikke, 50.000 år på bagen, ikke? Øh, og hvis vi kigger på sådan den kollektive bevidsthed, vi skider i egen redde, der er plastik i havene, du ved, Trump bliver måske valgt igen. Altså det den kollektive bevidsthed må vi bare sige er måske sådan et preteam. Altså der lad os sige, der er måske potentiale for, at vi kan få lidt mere bevidsthed. Det må vi bare kende. Altså vi der er en masse ting vi ikke har løst endnu. Vi er lidt gumbetunge, så vi det der vi har meget lære endnu. Vi har mere potentiale i forhold til at leve mere bevidst og leve. Vi har også potentiale til at leve i ubetinget kærlighed. Størstedel af den måde vi har er betinget kærlighed stadigvæk. Så vi har ligesom et lækkert smukt potentiale, vi kan bestrbe os på, at fremtidens måske vores vores ollebørn eller sådan noget måske meget mere lever end vi gør, afhængig af hvor meget vi ligesom får fingeren ud, ikke? Så så der der er selvfølgelig det aspekt, ikke? Så hvis vi når vi kigger på, hvordan børn er blevet mødt op igennem tiden, så lige nu det sted vi lever i Danmark, hvor vi har den anerkendende pædagogik, altså jeg har sat mig ind i at læse op på historien, og der har væ svært at at finde noget i forhold til hvordan børn blev mødt. Men ham der hedder Lord de Maus eller Lord de Mus Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan det udtales, har skrevet om det. Og det er simpelthen horror story. Altså det er forfærdeligt. De er blevet slagtet og myrdet og solgt til prostitution og misbrugt seksuelt og slået og tortureret og afrettet. Og altså så til det her med at vi møder børn, vi forsøger at møde børn kærligt og styre os, det er ret nyt. Det er relativt nyt. Og det er sådan inden for de små 50 100 maks 100 år, ikke? Så vi har meget øh der er meget mørke i os stadigvæk, som kommer op. Børn forældre bliver jo også typisk meget øh bange for sig selv første gang de mærker impulsen til de faktisk nærmest har lyst til at kyle barnet ud af vinduet og slå ikke
så det kommer op
fordi det er sket det det er sket mange gange desværre ikke
ja man kan sige 100 år ud af 50 og heller ikke specielt meget
det er meget meget meget meget meget meget meget meget meget meget meget lidt det er meget meget lidt så vi har altså ikke nået at omkode alle de her nerver i i nervesystemet i forhold til hvordan vi ligesom er har er har håndteret t når vi er presset og stresset
kan regulere
præcis så det her med at regulere og blive selvregulerende det vi har dybest enten har vi sådan suppress altså at blive dissocieret bare presset det ned af kan mærke noget for at kunne overleve i krig og pest og hvad ved jeg. Og så er vi så kommet til at for at for at forsøge at lindre den indre spænding eller indre smerte, indre ubehag, jamen så enten så retter vi det indad i selvbebrelse. Det lindrer selvfølgelig ikke noget, men vi tager noget på os, eller også så brækker vi det ud på andre. Altså vi vi vi projicerer det ud og gør andre. Eller eller dulmer det. Præcis.
Og en god måde at dulme det på er jo faktisk også at sidde og dele. Altså nogle terapiformer altså at dele kan hele, men det kan også bare lindre. Så du kan godt sidde situation, hvor du sidder og lindrer hele tiden, men retraumatiserer dig selv og andre ved at sidde og høre på lidelse, ikke? Så vi er kommet dertil, m hvordan fanden, hvad gør vi, når ord ikke længere er nok, når ord ikke kan ha hele, det kan lindre, og vi kan ligesom dele smertehundelorten ud på nogle flere. Så det er det næste skridt som menneske. Det er faktisk den der med at at vi skal kunne regulere det, vi skal kunne lande det, vi skal kunne hæve det op til en højere frekvens. Og det er det potentiale, vi står i nu. Og det er relativt nyt, at vi bare gør med det. Vi har jo prøvet med meditation og alt muligt andet, men nogle af de former, der kommer du også til at bypass, fordi du bliver piss bange for dit eget mørke. Så du vil hele tiden op i frekvens, men du vil du vil ikke ned og pille ved. Så det
hvad er det vi bliver bange for der?
Jamen for eksempel hvis du står lige pludselig og tænker nej det er vidunderligt at nu har jeg en dejlig bonusbarn og du så lige pludselig mærker had. Du mærker du mærker det som om at at det at dit bonusbarn ikke lige gider dig at du så mærker lad os sige du mærker had. Lad os sige du mærker sådan en en voldsom følelse mod det barn som du ikke engang har mærket til dit eget barn og du har lyst til at favorisere. Du har lyst til at opføre dig som en barnligt. Du har lyst til at skille din partner ud lyst til at på en eller anden måde kan gør din partner til skyld eller få ham eller hende til at gøre noget ved det der barn. Og en del af dig kan godt se barnet reagerer bare som et barn skal gøre. Barnet har bare lyst til at være sammen med partneren og har ikke lyst til at være sammen med dig. Det er godt. Det skal det som det skal være. Men der er dele af dig umodende dele dig der simpelthen ikke kan håndtere det. Så hvad gør du der? Altså du kan prøve at meditere dig ud af det, men det forsvinder ikke. Du kan godt midleltid komme væk fra det. Men det ligger stadigvæk nede i ursuppen. Og det er ikke ikke nog gange nødvendigvis dit. Så du er faktisk nødt til at lade dig falde ned i det. Du er faktisk nødt til at øve dig i når de her grimme sider træder frem i dit indre. Tre at byde dem velkommen. Ture at lade dem udspille sig i dig, men uden at du enacter dem. Og hvis og når du kommer til at enacte dem, og du kan se dig selv udefra, at lige nu forsøger jeg at få min partner til at tage noget på sig og få noget til at gå væk som at eller få rette barnet til at rette ind. Men det føles faktisk forkert. Det er fordi at jeg ikke kan hånd, jeg ikke kan klare mosten. Så du er nødt til at krybte bekendelse, når du lander. Altså du er nødt til at modstå impulsen til at blive ved med at gøre barn noget forkert, fordi du ikke kan holde det ud, fordi du føler dig fravalgt, eller fordi du føler dig ikke elsket, eller fordi du ikke føler dig favoriseret, eller fordi du føler, at barnet tager noget fra dig. For de her ting vil du opleve. Altså det du oplever det på en anden måde. Du du det det giver en dybere kompleksitet. Det kan også være, du har lyst til at favorisere dit eget barn frem for det andet. Du er nød til at modstå impulsen til at gøre det. Altså den kan komme op på alle mulige sådan småting i hverdagen. Så så jeg vil virkelig opfordre dig til at være nysgerrig på det. Og det er svært ved at være skyld eller at være skam. Og der kan være alt muligt, men men jo mere nysgerrig du kan være på det, jo mere du kan se det som at at det er en lang evolution der udspiller sig i dig. Og det er ikke nødvendigvis handler så meget om hvem du er som person. Du er ikke et dårligt menneske fordi det her det sker. De skæ i alle sammen. Der er ingen af os der går hus forbi her som i overhovedet.
Det handler udelukkende om hvordan du dealer med det.
Nej. Og så er det lige meget hvor mange bøger man har læst om det eller sådan har forberedt sig på det ikke. Det kan ikke gøre
Ja. at der er stadig et eller andet sådan følelsesmæssig hormonelt eller eller et eller andet, som man bliver fuldstændig
oversvømmet af.
Ja, det overtager dig.
Ja,
der kan også være noget i barnets adfærd, i de bonusbarns adfærd som fordi barnet har jo adfærd i et stadier, og det kan være måden handler hun græder på eller måden handler hun du ved flipper på eller hvad det nu kan være, som går under huden på dig, hvor du bedre kan håndtere det med din egen. Det kan jo selvfølgelig også godt være, at du måske får en bedre relation til dine bonusbørn og versus dit eget barn. Lad os sige tilknytningen var var havde det havde det var presset i forvejen. Det kan også være, at du ø ikke had børn og kommer til at tage de her bonusbørn meget lidt tæt under vingen og og lidt håber på, at de kan blive de børn, du aldrig havde. Altså der er ufattelig mange varianter her.
Ja, det er der.
Afhængig af din situation og din konstituation, hvad du har med dig. Så mit bedste råd er at være nysgerrig på det.
Mm.
Altså gå fra at være bange for det til at være nysgerrig på det og være sådan ah
Ja. Og når vi bliver bange for det, er det så fordi vi tror at hvis vi ligesom lader det komme, det synes jeg i hvert fald jeg taler med mange der siger sådan: "Nå, men så er jeg jo bange for det bare sådan ikke kan stoppe det, og så kommer det bare væltende der og hustig overtager mig, ikke?
M. Jo, jo. Og det er der jo selvfølgelig også en reel frygt i, fordi hvis du åbner munden og lader det komme ud, så kan det komme ud, meget voldsomt. Og der er jo, altså jeg kan huske, da jeg mødte min øh min bonussøn, og der var jeg sådan lidt f*** altså jeg jeg må ikke komme på den forkerte side af ham, før du ved, der er en forbindelse, fordi når han hvis han først altså han er simpelthen så kvik. Altså hvis han først har besluttet sig for, at han ikke kan bruge dig til noget, og han bare synes du er r**, så lukker han dig. Altså så er han bare sådan, det der det kan du godt glemme. Jeg bare sådan, f***,
det går ikke. Fordi hvis jeg havner der, så det går helt han han er så han er også så sød og så åben, men han har også den der altså, hvis han først har besluttet sig, du han kan ikke bestikkes, du kan ikke altså det, det er en sej lille gut. Jeg var bare sådan, s***,
der kom du til eksamen der.
Jeg var bare sådan f***, f***. Og jeg var bare, jeg havde, vi havde jo talt, hun havde talt om, skal vi bare, skal vi bo hver for sig? Er det det, vi skal gøre til de her børn bliver ældre? Altså, tør vi gå det her igennem? Altså kan vi kan vi altså forstået som det er jo ikke, det er jo ikke børnenes skyld, de er som de skal være, men det er også altså det er os to der voksne skal kunne f****** håndtere det. Så hvad der end opstår, det skal vi kunne håndtere. Vi skal kunne lande det. Fordi hvis vi ikke kan lande, altså jeg havde jo havde jo oplevet, hvad det gør ved min egen søn. Altså min eksmand og mig, vi det var ikke sådan noget med, vi skættes højlydt, men vores de ting vi ikke kunne l Det lå i feltet, og jeg kunne se, hvor søn reagerede på, men han kunne mærke det. Han kunne simpelthen mærke det. Øh, og det sled os op til sidst, og
altså sådan som stemning eller som
Ja, sådan en stemning. Altså, du ved, vi havde nogle steder, hvor vi altså vores forskelligheder virkelig øhm altså virkelig gjorde det slidsomt for os at være sammen til sidst. Øhm, så selvom at det ikke var åbne skænerier, fordi sådan det gjorde vi ikke, så øh, så var der alligevel sådan en, der var en mindre lyst til at være sammen. Der var mindre lyst til at række ud. Der var mindre lyst til at røre. Der var sådan en mere du ved, mere monoton stemmeføring. Der var jeg, jeg vidste det. Jeg kunne se, han reagerede på det.
M. Mm.
Og jeg havde sådan lidt det her med at få skabt en stemning, hvor vi sørger for at få reguleret det, der er sådan at de kan skege ud eller glide ind eller Ja. fordi ellers så bliver det ikke levende mere, vel?
Ja. Nej, det bliver nemlig ikke levende. Det bliver overhovedet ikke levende. Øh og problemet er, at at min eksmand mærkede det også, men hans hans forsøg på at løse det var, at så skulle vi være mere sammen, men jeg var færdig. Så jeg var bare sådan, jeg ville bare væk, du ved. Så vi altså det skabte sådan en push pull dynamik, som slæ os op. Så det var mest det var altså det er helt klart det rigtige at vi vi skiltes øh og på det tidspunkt jeg som venner og det er vi så blevet igen, ikke heldigvis
m var det din beslutning eller
det var egentlig vores det var egentlig vores begge beslutning jeg tror bare jeg det var mig der ligesom satte højde
mm
altså hvor at jeg tror han var sådan lidt puha det kan vi ikke byde vores søn altså han selv skilsmis barn ikke og der var jeg bare såd det ved jeg godt men det er vi nødt til vi kan heller ikke byde ham det her
nej
og det var han egentlig enig i så på den måde var vi jo fælles men
bes ligesom drev den igennem om du vil ikke hvor han var sådan lidt p vi vi nød til bare gør det for hans skyld og bare sådan lidt det det kan vi ikke.
Ja. Ja.
Fordi han så vokser han op i en familie, hvor ja vi er venner, men der er ikke kærlighed.
Altså det det det kan jeg ikke byde ham.
Det er interessant, hvordan det der med som du siger, vi kan ikke byde vores søn at blive det her. Og jeg tænker nogle gange bliver det det der med vi ved hvad vi har, vi ved ikke hvad vi får, ikke? Ja.
Altså så selvom det her måske ikke er
er fedt, så har vi svært ved at se for os, hvordan det kan blive anderledes, ikke? I i en ny konstellation.
Jo. Jo. Og det havde jeg også, for da jeg jeg fik sådan en stemme ind, sådan der s*** med mellem jer. Altså jeg fik sådan ind, altså en dag, hvor jeg sådan mediterede, og jeg bare sådan puha, og jeg tror, der gik to år fra jeg vidste, at det var s*** til jeg turde gøre noget ved det, fordi jeg havde netop den der med, puha, jamen vi har det jo også godt, og vi har jo også samme værdi, og du ved, vi griner jo også sammen, og du ved, jeg var sådan det var lige præcis den der, jeg kunne ikke pu skal være skilsmissebarn, og bliver det ikke bare værre, du ved ikke,
var det meget af hensyn til Oliver altså altså det her at du på en eller anden måde
Ja, det var det var det
spekulerede over hvad det ville gøre for ham. Eller
ja, det var meget ham, men det var selvfølgelig også mig selv. Det var også mig selv, der var hundered for at være alene og kan jeg stå i livet selv og hvad nu hvis jeg ikke finder en igen? Hvad nu hvis
der kommer også den der afhængighed?
Præcis. Jo, helt sikkert. Hvad nu hvis jeg ikke finder en? Hvad nu hvis det bliver værre? Hvad nu hvis han lige pludselig finder en og får det skide godt med hende? Vil jeg så stå og føle altså du ved jeg må tykke mig igennem. Ja. Ja. Jeg må tyk også rigtig mange, der siger ikke
alle dem der. Præcis.
Ja.
Indtil jeg var sådan lidt, ej det det det går ikke. Altså vi vi så så må jeg jo så må jeg jo æde den. Hvis jeg fortryder det, så må jeg jo æde den. Altså sådan er det jo. Så så må jeg må jeg var simpelthen nødt til at opøge noget noget risikovillighed, ikke? Så det jeg talte med Sun om det var sådan lidt var sådan lidt jeg ved sgu ikke om jeg tør det her eller jeg tør kun det her hvis jeg tør kun det her hvis vi kan lande hvis vi kan lande ting hver gang det det det det opstår både mellem os men også også mellem altså når der kommer noget imellem os i forhold til børnene fordi så kan jeg ikke holde ud at være i det øhm altså det det ville simpelth være det vil det ville det det det det det det det det Det kan jeg ikke. Og det gjorde vi også, fordi han havde også enormt øh altså han er han er lige nørder lige så meget at lande ting, som jeg gjorde. Så vi gjorde det mellem os.
Og hvad betyder det at lande? At
lande betyder egentlig, at du er ikke i tvivl når du er tricket. Du er ikke i tvivl når der er noget sammen med din partner. Du trækker. Du har ikke lyst til at røre ved ham eller hende. Du enten så har i skentes, eller også er der bare sådan, du ved, der er ikke noget galt. Eller du kan sådan, du kan du ved udmærk godt, når der er noget, der er noget, der går der på. Øhm. Eller eller I har haft et bragende skæneri eller en uenighed, og den er ikke landet, og man at man går rundt som sådan en tordensky, og man og man ved også godt, hvornår hvordan hvad det når den anden forældre er tricket i forhold til ens barn eller er tricket i forhold til eget barn, hvor måske håndtere det på en måde, som du faktisk ikke rigtig kan stå indenfor. Altså som du sådan enten ikke tager ansvar for barnets adfærd og gør noget ved det og ellers tager ansvar på en måde, hvor du sådan det der det du er fuld misforstået situation. Du gør det værre nu, ikke? Så det var sådan lidt okay, det her det er bare sådan et ekstra, altså det er et ekstra lag into the mix, fordi det at møde en ny partner og skulle ligesom at finde ud af det. Der er jo rigeligt at bare håndtere, ikke?
Ja, det er der.
Som dukker op.
Ja.
Så ogog vi havde de der vi havde sådan seks seks dage hver anden uge, ikke? Hvor vi var sådan lidt, okay, vi er nødt til at tykke os igennem så meget som vi overhovedet kan, og udsætte os selv for så meget, som vi overhovedet kan for at få det landet for at stå styrket, når børnene kommer på, fordi vi kan ikke forvente, de skal lande det, og vi ved ikke, om de vil hinanden.
Så vi øvede os i hver gang, at det var virkelig, virkelig svært. Hvordan kommer vi tilbage igen? Og hvordan føles det at være landet? Altså simpelthen at blive ved. Hvordan føles Det er når ting er landet og du kan ikke altid tale derud af den. Altså vi altså så så vi vi bruger også meditation vi bruger mange måder og det og også laver vi workshops og hjælper mennesker med det øhm så nu er det her tre år senere ikke
øh men dybest set at lande på en måde hvor kroppen føles åb og man føler sig tryg i relationen igen. Man føler sådan okay det der det var skideesvært.
Ja det er mere forsoning ikke det det er faktisk mere sådan på det sådan følelsesmæssige tryghedsplan.
Ja. Ja. Fordi jeg tror alle kender den her med at man har et et skæneri eller en uenighed og øh og Man får den ikke landet. Man går bare rundt, og så lige pluds så sætter hverdagen ind, du ved. Så så så glider det lidt i baggrunden. Men du har lige trådt et et lille skridt bagud. Altså en afstanden mellem jer energetisk, om du vil, eller følelsesmæssigt. Du er lidt mere lukket. Du er lidt mere på vagt. Du er sådan lidt du forskanser dig en lille smule, for du har sådan, fordi du synes personen fik lidt oppe, ikke også?
Præcis. Og der er du ikke landet.
Fordi når du har lidt parader oppe, så så sige næste gang, jamen så for hver gang det her det sker, så får du flere og flere parader op, og så begynder det at blive sværre og sværre og sværre og sværre svær lst. Så vi kiggede en anden dyb Og så sagde vi, jamen uanset hvad, så hver gang vi oplever det her, så skal vi have det andet, eller så så kan vi ikke stå i det. Så det det er sådan det dybeste commitment, vi nogensinde har givet til hinanden. Øhm, og derfor hav været situationer, hvor det har været f****** svært. Altså, er du sindssyg, men vi har taget det på os og vi er blevet ved, og det var også for han havde nogle ting i forhold til min søn, hvor jeg blev ved med at sige, det der, du læser ham forkert, du fortolker ham forkert. Jeg ved, du fortolker ham forkert. Og og jeg omvendt også i forhold til nogle steder, hvor han faktisk så min søn mere klart end Jeg gjorde, hvor han var sådan lidt det der, du ved. Men så så det lag kom jo også ind, men der var vi vi var ved at være så øvet i at stå der og blive ved og blive ved og blive ved og blive ved.
Men hvad er det så man bliver ved med?
Jamen det vi er blevet ved med, det var dybest set, fordi du kan ikke blive ved med at tale.
Nej,
det hjælper ikke en skid.
Og du kan godt
Jeg kan Ja, men det når du er der, ikke? Faktisk, hvis jeg bliver overvældet, så lukker jeg ned. Skal ikke sige noget. Øhm. Men men til det vi det var, og jeg vil faktisk sige, Suna var faktisk lidt bedre til det. Det var egentlig, at han siger sådan: "Okay, lige nu er vi oppe i det røde felt, og vi har en vendt det mentalt, men vi står stadigvæk og overvejer om vi bare skal gå fra hinanden og lukke det her projekt ned eller du ved at fange et eller andet.
Ja. Fordi det er der man bliver bragt hen, ikke?
Jamen det er det.
Ja.
Og så handler det faktisk om at vi du ved går ind i sofaen og lægger os ned og så er vi egentlig sammen. Og det er sådan det der med vi kigger hinanden i øjnene der er lidt hånd hånd på hjertet. Vi går ind og og mærker det her. Så den der er mest overvældet
i en situation nog det sværeste er når begge er lige overvæet.
Nogle gange så er det noget med at sige okay vi går lige hver for sig. Går lige og funderer bare lige kommer en lille smule ned tager os af hvad vi kan og så nogle gange er landet sådan okay jeg kan godt se hvor du kom fra du ved så lander vi det på en eller anden måde ikke Men ellers så den der er mindst tricket hjælper ind i den anden til at sige og bare give sit felt med kærlighed til at sige okay prøv du er trigget lige nu og når den anden så har kendt jeg er pis det er mø der er trigget lige nu ikke det er den største høytel og så faktisk at give den anden lov til at bevidne dig fordi så er det du kan gå ind og sige okay hvad er det der trigger mig og så lytter den anden ubetinget det kan være sådan for mit vedkommende det var sådan lidt du ved der har været en frygt for at han misforstod min søn jeg var sådan lidt hvis du fejlfortolker ham så kører det her sporet du ser slet ikke den skønhed han har du ser ikke hans dybde du ved ikke men der var han et sted hvor han så kunne tage imod det og så landede det og så begyndte det faktisk hver hver gang vi fik fik landet. Det var ikke bare mentalt. Det var sådan at at du ved man kan sige kroppene åbnede sig igen.
M. Mm.
Så oplevede jeg at han så min søn anderledes. Og jeg oplevede faktisk også hvis jeg havde nogle i forhold til jeg synes jeg synes ikke du jeg synes der er nogle områder her hvor du ikke ser din egen søn at hvis når han tog det til sig og landede i det så begyndte han hans adfærd ændre sig. Altså når han kunne bruge det og omvendt fordi det er jo ikke lyd det som om at jeg er sådan et eller andet orakel ikke. Han har eddermame også reddet min r** mange gange hvor jeg har hæet et eller andet ud og været meget påståelig og hvor han har sådan j det er ikke det der sker. Ikke så Ja. Så det er det der med man kan bruge hinandens feedback.
Og det er faktisk også spændende, når man når man har en øh en forældre, som ikke er ens eget barns forældre indenover, fordi de ligesom på en eller anden måde de har et andet blik.
Ja.
Øh som er meget mere sådan, hvad kan man sige forkert at sige rent, men det er i hvert fald sådan renset for nogle ting, ikke? Jo.
Altså det kan man, det kan være brugbart faktisk meget.
Altså særligt i situationer har jeg selv prøvet, når
øh hvis jeg har været urolig eller bekymret for mine børn børn, ikke?
Mm.
Så har han kunnet træde ind
ligesom med en helt anden ro og sådan en helt anden måde at se tingene klart på, så det kommer lidt ned på jorden. Altså hvis man er klar på det, ikke? Fordi jeg kunne også sagtens ligesom præcis
øh gå den vej, at jeg begyndte at anklage ham for, at han ikke ligesom tog situationen alvorlig, ikke?
Nu bakketiliserer du det bare, fordi det er jo ikke dine børn eller sådan, ikke?
Ja. Ja, præcis. Lige præcis.
Altså, så man kan virkelig sådan hurtigt altså ryge ud på et tidspor, ikke?
M. Jo.
Jo. Og det er faktisk den der, du er faktisk nødt til lige at stoppe. op og og og holde inde i forhold til at at gøre den anden og sådan noget. Du forstår mig ikke, og du forstår ikke, hvor svært det er og alt sådan noget. Og lige tænkte om, okay, kan den anden have en pointe her, ikke?
Ja.
Så du er faktisk nød til at lave en lille pause i din den der impuls til at vende det udad. Den er meget stærk.
Den er utrolig stærk.
Ja. Til at skyde den anden noget i skoen, ikke?
Ja. Jo.
Og der oplever jeg altså, hvis du begynder at holde lidt tand for tunge og sådan trække vejret i det og så så er det som om, du vil stadigvæk nogle gange blive så ramt, at du kommer til at gøre det, men det er som om det bliver mindre. Det er som om, du får opø nogle andre muskler, som ligger nede i menneskepsykken og menneskekroppen,
som faktisk bare ligger og venter på at blive brugt. Altså mere komplekse, mere modne, mere langt mere hensigtsmæssige måder
at håndtere det her på.
Og det er jo fordi følelser har det med at løbe af med os, men det er altså muligt at bruge den intensitet, der er i følelserne til at bruge til altså bruge den som til at sætte kraft bag de beslutninger, der bliver truffet, men men bare i med en bevidsthed på det.
Altså det svarer lidt til at skulle tæmme et eller andet vilddyr eller sådan, ikke?
Jo.
Til at Så jeg kan få en løve til at lave tricks lige pludselig, ikke?
M præcis. Men jeg har lagt mærke til, nu har jeg læst øh din ene bog samtaler med min imaginære datter, ikke? Og noget af det jeg hæfter mig ved, at at du ofte nævner det her med at trække vejret igennem
m Ja.
en følelse.
Mm.
Øh, kan du prøve at sige lidt mere om det?
Jamen, der er noget med, at det der sker, når vi bliver overvældet af følelsesmæssig intensitet i nervesystemet, at så er der ligesom enten så lukker vi af for det, for ikke at mærke det, kollapser, vil jeg sige, zer ud, øhm, dissocier kan det også ske. Eller også så kyler vi det mod nogen, ikke? Så er det som om vi prøver at regulere det ved at forme det til ord og brække det op på nogen, ikke? Så det vil sige at hvis du undlader at gøre begge, og nogle gange kan du selvfølgelig blive afhængig af, hvad du har med dig og sådan noget, ikke? Så nogle gange så kan du ikke, du kan ikke sådan undlade at dissoere, hvis det ligger der grundet et trauma, vel? Men øh men hvis du arbejder med dig selv, så begynder du faktisk at opleve, at du kan holde til mere og mere spænding. Giver det også bedre orgasmer, så det har der er en gulerød i det.
Ja.
Ja. Fordi det er jo spænding, du holder i systemet, så Det her med at at i stedet for at systemet har væet sig til gennem mange mange tusind år at trække sig sammen om smertefulde frekvenser, ikke? Om det der gør ondt og det der føles voldsomt.
At har det været en del af det med at holde det nede?
Ja.
Altså at skulle kapsle det inde på en eller anden måde.
Præcis. Det har simpelthen været en overlevelsmekanisme,
som er blevet sådan muskulært faktisk, ikke?
Ja. Man kan sige, hvis når du har der har været jo et et et voldsomt magthierarki op igennem altså både for voksne mod børn, men også sådan noget lensher og bondemænd og sådan noget. Så du har faktisk, hvis du har reageret Så har du jo kun miste livet. Så du har lært at holde noget inde i frygten for straf. Meget fysisk straf. Så det har været nødvendigt. Det har været fuldstændig nødvendigt. Og der er også nogle gange, hvis du har mærket noget, og du er ved at blive jaget af et eller andet, så er det ikke hensigtsmæssigt at mærke det. Så der er mange overlevelsesmekanismer i det og kapsle intensitet inde frem for at reagere på det.
M. Ja, det giver mening.
Og nogle gange giver det jo også mening selvfølgelig at tage intensitet og kyle det mod nogen for at prøve at presse dem væk. Så det har jo nogle funktioner. Vi lever bare ikke et sted, hvor der er er sådan en puma, der prøver at æde dig, eller du ved, der er en eller anden lensager, der vil klynge dig op eller sådan noget, ikke? Så så lige nu der der vil vi gerne prøve at bruge den den intensitet anderledes, fordi det skaber så meget konflikt, når vi bare kyler det mod hinanden. Altså det det det det skaber bare rod.
Mm.
Så det her med, når du mærker noget af intensitet, det er sjældent særlig hensigtsmæssigt at forme det som ord og kyle det mod nogen lige når du er overvæet. Det er svært at stoppe det. Men hvis du kan begynde at at lukke øjnene og vende blikket indad og prøve at forbinde dig med, hvad er det? Altså første skridt er faktisk finde ud af, hvad And hvad er det du mærker? Sådan. Hvad er det egentlig? Nå, men det er en, hvad er fanden er det? Det er et eller andet ubehageligt. Det gør ondt, eller maven trækker sig sammen, eller min, min hals nør sig sammen, jeg har lyst til at græde. Så fører du ud af, hvordan er det en kroppen ringe? Og så kan du over tid, så begynder du at sige sådan, så begynder du at sige, nå, men der er noget, der er vrede, eller jeg er ked af det. Så begynder du sådan, og så begynder du, altså, så begynder du at blive sådan på det sørre. Altså du bliver sådan enormt tjekket. Det er bare sådan, uh, der er en lille smule, der er en lille magtesløshed. Og nå, der er sådan uh, der er foragt nedunder, du ved, du begynder sådan at kunne
mærke,
differentiere forskellig
differentiere præcis de forskellige Og så når du kan være med dem og du finder sådan nogle gange så får du faktisk nogle billeder på. Du får faktisk nogle fornemmelser af hvorfor det ligger der. Det kan være du lad os sige med en situation så som hvor du er blevet tricket af et barn øh og det kan være dit bonusbarn og så din partner du føler dig fravalgt lad os sige det og du går ind og mærker den sådan så er der sorg og så er der sådan hidsighed og der er vrede og så kan være du får sådan et billede af en eller anden situation for barndom hvor du følte dig fravalgt. Altså du er som om du det er som om systemet eller kroppen eller psyken giver noget input til dig og sådan nå Det var der, det laede sig. Det var der, der var sådan en lille klump energi, der sådan blev puttet ind et eller andet sted, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med den, og der var ikke nogen, der kunne hjælpe mig med den. Jeg kunne ikke sige det højt, og jeg kunne ikke bede om hjælp, eller
folk var ikke i stand til at hjælpe mig.
Det er ligesom om, du sådan pakker sådan nogle madkasser ud, som du ved lidt, de er lidt blevet sådan lidt ildelugtende og mugken, ikke? Fordi
lækre makrader har ligget. Præcis. Altså det der er en meget stor lettelse. Og det jeg kan se, når jeg arbejder med mennesker, det er at de tit, så kan de faktisk godt mærke det, og de mærker det faktisk meget ofte de steder, hvor man nogle systemer vil sig chakrasystem. Altså det var solar plexus, meget hals.
Ja.
Meget hjerte.
Det er som om de kan mærke de her. Det er som om de har lagt nogle
begrænsninger sådan i det vi kan kalde energisystemet. Og man kan sigeamen det er jo ikke det er jo egentlig ikke det er jo ikke specielt underligt fordi hvis når alt er vibrationer og der er enormt meget intensitet i følelser og hvis det bliver låst fast jamen så ligger det dig.
Mm.
Så det der med at få gang i det igen, det kan føles enormt befriende og få noget frisat. Og det jeg oplever det er at det gør det nemmere at håndtere lignende situationer indtil de sidste ikke trigger dig. Og så ligesom bare sådan nå, men det der ville normalt have gjort, at jeg følte mig fravalgt. Det gør det ikke længere.
På den måde er det jo ligesom at skulle vende sig til en eller anden øh
øh edderkop, fugleedderkop, ikke? Som man på en eller anden måde lærer at ligesom stå ved siden af og age eller sådan og og være i ro med det.
M. Præcis. Lige præcis.
Så du vender dig egentlig bare til noget, som du har associeret med noget ubehageligt, eller du per default eller kompulsivt får du lukket ned. Du kramper sammen om det. Hvis
du begynder dig faktisk og venter til at åbne op.
Ja. Fordi det er jo både lyder som om det er både kroppen der er med til at at holde det altså have sådan en refleks med at at kapsle det inde altså. Og hjernen har det i forhold til at ligesom tænke om det at det er forkert ikke og det skal gemmes væk eller
Jo. Præcis.
Mm.
Eller jeg skal af med det. Ja.
Så det ikke er en del af mig i hvert fald ikke jo lige præcis. Det skal den pakkes dybt vægt igen. Det har aldrig været der. Eller det er din skyld. Så du må også tage for det, ikke?
Ja. Ja. Ja. Hurtigt få sendt det afsted. dybest set bare har været måde at prøve på at håndtere det her spænding, som bare er blevet givet videre, fordi vi ikke har anet, hvad vi skulle stille op med det.
Ja,
ikke? Så og men hvis vi begynder at integrere det, altså
Ja. så det så det så det er måske første gang, at vi at vi ser det som et redskab, eller det ved jeg ikke. Det har jo været redskaber tidligere eller sådan altså.
Ja, man kan jo sige psykoanalysen og sådan hele Freud og Jung og sådan noget fik jo øje på at puuh, der er noget med det her, vi bare sådan propper ned, ikke? Altså folk bliver syge og det går, det er noget værre rod, ikke? Så så man fandt jo ligesom ud af, at det at sætte ord på følelser og mærke det, ryste og sådan noget øh Peter Levinde også så altså det det gør noget så det har vi jo vidst øh i noget tid det er som om at der kommer en ekstra overbygning på det at altså jeg tror det er min egen lille hjemmestrikkede hypotes jeg tror vi går en fremtidig møde om det ved jeg sgu ikke hvor lang tid det tager et par hundrede år eller sådan noget hvor det du og jeg sidder og laver altså der findes ikke psykolog og sådan noget længere altså det er ikke nødvendigt fordi folk kan faktisk altså det er faktisk selvregulerende. Du kan faktisk lige gå ind og mærke sådan du ved at vi vokser fra det man klare det selv vi vokser fra det her
hak Altså ligesom en bivirkning ved sådan en ret hård voldelig evolution, der hvor der primært fokus på overlevelse. Så det har været overlevelsesmekanismer, vi nu i vores del af verden har mulighed for at begynde at afvikle eller i hvert fald undersøge nysgerrigt, fordi vi ikke er troede på livet hele tiden.
Så det bliver lidt spændende at se, altså hvad betyder det selvhæende, det selvregulerende menneske egentlig, ikke? Altså det det er meget smukt.
Ja. Ja. Jeg hæftede mig også ved det, du sagde tidligere med øh øh den ubetingede kærlighed. Mm.
som et sted, vi kan bevæge os hen som art.
Mm.
Øh, og at der, hvor vi er lige nu, er det betinget kærlighed, som foretrinsvis er imellem mennesker.
Prøve at sige lidt mere om det.
Jamen, det er jo den betingede kærlighed. Det er jo, det er jo der, hvor at jamen du får min kærlighed eller meget det, det er også, hvad fanden betyder kærlighed egentlig, ikke? Fordi jeg tror meget af det, vi beskriver som kærlighed, at kærlighed er på et spektrum som alt muligt andet, et frekvenspektrum. Og jeg tror meget af det, som vi kalder kærlighed er egentlig bare omsorg. Omsorg er jo fint nok. Altså det er sådan en en en ret lav oktav af hvad der egentlig er muligt i kærlighedsfrekvensen. Og det er sådan lidt jamen du ved jeg vi har det fint og alt er rart og det er godt indtil du gør noget som jeg ikke bryder mig om.
Ja.
Eller indtil du ikke lever op til mine forventninger. Eller indtil at jeg ligesom nu har jeg gjort så meget for dig og så gør du ikke det som jeg ønskede af mig. Vi havde en eller anden aftale og der kan altså ligge meget i familier. Sådan noget med du du skal ligesom når du så bliver voksen så skal du være på en bestemt måde med din familie fordi ell også så så du lever du ikke op til at få den oms eller den altså der er sådan nogle og man kan sige meget af det er jo alliancebeton og meget af det som som vi har levet i familier handler dybest set om at det har været en stammekultur der skulle overleve sammen og at derfor indgår man alliancer og så er det os mod de andre og så retter man ind øh og så du ved lægger du faktisk noget af din individualitet og din stemme fra dig den går bare ikke længere så vi ser altså også at mange familiestrukturer er ved at bryde samm føles voldsomt og det kan føles isolerende og det kan føles som et Og de går imod vores flokdyrsmentalitet også fordi vi også regulerer sammen. Men det er jo et paradoks, fordi det er rigtigt at vi nærer os ved at være sammen, men vi traumatiserer os også ved at være sammen, hvis der ikke er plads til os.
Ja.
Og hvis du ikke hvis du er nødt til at pakke dig selv væk, fordi du bliver straffet, så der er meget subtil, der er stadigvæk meget meget subtil social kontrol i familiestruktur.
Ja.
Og det tror jeg simpelthen ikke på kommer til at være der i fremtiden.
Det er lidt en moderne form for lens herre eller sådan ikke præcis.
Ja.
Det det og det er der. Og når du først får øje på det, kan du godt blive ret skræmt. Og det er også derfor det bedste du kan gøre faktisk at kigge på hvor du selv kommer til det. Altså kommer du til sådan at gå og bagtale din veninde fordi hun meldt fra til din 40års fødselsdag altså eller eller har du bare sådan, jamen selvfølgelig hun er inviteret, hvis hun ikke kan, så skal hun nok noget andet. Altså kan du egentlig sætte folk fri? Kærlighed er det samme som frihed. Og det kan lyde, det er ikke sådan noget med hvis folk bare er frie, så kan de jo bare skide på en. Jamen hvis folk alle mulige
Ja. Ja. Men hvis folk skider på dig, så vil du jo ikke være sammen med personen. Så er det jo ikke så er du ikke kærligt. Men folk så vil du mere sige: "Nå, men personen har jo, hvis personen ligesom har løjet eller manipuleret eller siger der ikke gør det. Men hvorfor bliver du så ved med at prøve at opsøge det menneske? Altså så er det jo heller ikke kærligt. Så men det men det er faktisk det er faktisk det at at at hvis du ønsker at elske ubetinget, så du er også nødt til at kan give personen plads eller frihed til at være den handler hun er. Og det kan godt være og det kan være meget langt fra hvad du øh tror personen er eller hvad personen tror du tror personen skal være for dig. Så det er rigtig fint at få øje på det der også få øje på bliver du sådan skuffet når Når når børnene kommer hjem, bliver du skuffet, at nu havde du stået og lavet mad, og nu skulle I hygge jer, og så var de sådan lidt ligeglade med dig? Altså hvad hvad har du af forventninger til det her familieliv? Du er nødt til at tage dig af dem, for dine børn ikke skal bære dem.
Præ. Ja. Ja. Fordi det bliver sådan en måde at indirekte kontrollere andre mennesker på, ikke?
Ja, præcis. Og har du en forventning til, hvad for noget tøj de skal gå i, eller hvad for nogle venner de skal have? Så prøv lige at lægge mærke til, hvor mange forventninger du har, og idealer du har, som dine børn eller dine bonusbørn skal leve videre.
For du kan give plads, altså
og din partner Altså det det det det det paradoksale er, at jo mere du jeg vil faktisk sige jo mere du formår at skabe med den du nu er sammen med at skabe en stemning altså en stemning som er harmonisk altså og det lyder som et eller andet mentalt men det det er faktisk hvis du kommer ind et sted og er sammen med nogle mennesker som har et harmonisk gruppefelt det føles meget meget åbent altså ligesom om du ikke du altså det der du kan bare fornemme at der jeg kan ikke jeg er ikke bange for at træde ved siden af jeg er ikke Væ, hvor der er højt til loftet.
Der er højt til loftet. Præcis. Altså, altså hvor folk tager sig af det her. Der er plads til at være dig og har lyst til at gå. Og hvad har du lyst til at lave? Og det det er fint. Altså det er som om at det giver en det er enormt lækkert. Det er enormt trygt og du har lyst til du har lyst til at bade i det. Enormt lækkert. Versus du kommer ind et sted som måske har alle designermøblerne og der de har de fineste gummemad. Men du kan bare mærke det. Der er sådan en anspændthed. Det er sådan lidt hvis du siger et forkert ord, så kommer der sådan en snærpet mund eller du kan sådan mærke det sådan puha. Skal lige man skal lige overveje hvornår man træder her ikke. Så der er meget stor forskel på det. Og jeg tror det bedste vi kan gøre for børn også selv
det er at få ryddet op i vores egen anspændthed og ligesom spejlet vores partner når han havner der sådan hey der der er en eller anden der roder her
mm
enten er det mellem os eller så er det dig eller så er det mig det ved jeg ikke. Men lad os lad os blive ved indtil vi har knækket koden på det.
Altså lad os for helvede blive ved
fordi det er sådan, man kan blive vanvittig lækker afhængelig af sådan en åbent felt.
Ja
vil jeg sige.
Ja. Ja.
Det øhm
men det er et meget godt billede det der faktisk også i forhold til parforholdet, ikke? Det der med, hvis man mærker relationen til ens partner, bliver på den måde ligesom at skulle skulle gå på æggeskalder eller skulle gøre, altså man skal på en eller anden måde gå på en eller anden meget smal sti.
Ja.
Øh, og har en fornemmelse af, jeg kan ikke bevæge mig i det omfang, jeg egentlig har brug for, ikke?
Præcis.
Øhm, versus at der er en kontakt, hvor der på en eller anden måde
er plads til
Ja.
den man er, ikke?
Jo, præcis. Jo, det fortsætter selvfølgelig også Så du er interesseret i at finde ud af, hvem du er.
Ja. Ja. Præcis.
Altså under alle hvad du har hvad har du taget ind og hvad spejler kulturen og alt det der, ikke?
Mm.
Så så så du de hænger sådan lidt sammen, kan man sige. Men øh men men hvis du begynder at forholde dig til, hvad der sker i dig og har mod til at anerkende, når du har opført dig som en urim i tre øje, hvilket du kommer til, og det er træls i en 40-årig krop eller sådan snart 45, ikke? Så det det er aldrig sjovt at opdage, at man er røget ind i et eller andet, hvor man opfører sig. Altså der er en eller anden umundhed ting der kommer op, ikke? Men det fede er også at hvis man kan klare det sammen med sin partner, altså hvis der er en, hvis man ikke føler sig dømt.
Ja. Det er meget det, det handler om, tænker jeg.
Ja, det er det. Fordi hvis man sådan at der altid er en sådan en en åbenhed og bare med nåen, jeg kan jo også havne dig. Og det hænger faktisk meget sammen med, at hvis man har tillid til, at den anden tager ansvar så snart personen ser vågner op i sin ubevidsthed. Altså det det det kan jeg se, de hænger meget sammen, hvis der er en tvivl på, om personen tager ansvar. For der er forskel på, om du kommer siger, okay, det kan jeg sgu godt se. Jeg kan godt se, jeg røg i et eller andet brokkende eller et eller andet træls eller pressen eller jeg projered. Jeg kan godt se, at det det var sgu mit eget. Det tager jeg mig lige af. Men personen ikke tager sig af det. Det vil sige personen havner dig igen og igen og igen og ikke tager det arbejde på sig og finde ud af, hvorfor er det du havner der? Hvorfor er det, du kommer til at prøve at bruge mig til at aflede eller familielivet eller hvad det nu kan være, ikke? Versus at personen kommer og siger, det der kan jeg godt se, det tager jeg mig af, og man kan se at personen tager sig af det. Der er så stor for Mm.
Og det er enormt frustrerende øh at opleve manglende ansvarstning. Det tror jeg faktisk er det største problem. Aller aller største problem i parforhold.
Ja. At det bliver en eller anden sovepude eller sådan, ikke?
Ja. Præcis.
Ja. Hvor man ikke får hænderne op ad lommen eller sådan tænker, jamen der skal også være plads til mig eller sådan, ikke? Eller sådan. Jeg behøver ikke at lave mig selv om eller sådan, ikke.
Ja. Man kommer til at bruge det der med jeg er som jeg er.
Ja.
Og det er bare sådan der du er et produkt af alt muligt. Meget af det skammel. Det vi alle sammen. Det kan jeg mærke, at det har jeg brug for, eller sådan ikke, eller sådan. Så skal jeg også have lov til det, eller Ja, præcis. Altså det der med at sådan holder fast i umodenheder til sådan en, det er min personlighed, sådan er jeg bare, ikke? Øhm, og selvfølgelig også første skridt, men hvis personen så allerede har erkendt, okay, jeg kan godt se, at der bliver jeg anspændt, og der bliver jeg eksplosiv, og der bliver jeg gnaven, og der bliver jeg et eller andet, ø det tager jeg mig af, og så ikke tager sig af det. Der er en stor sorg i det. Der er virkelig en stor altså, det er næsten endnu værre end en, der bare hårdnakket holder fast,
fordi hvis du har en familiemedlem, der er hård nakket holder fast i, at jeg har lov til at være sådan her, du ved, jeg har lov til, hvad det nu end er, som er dybt træls for andre mennesker at være sammen med. Jamen, så kan du minimere, det er bare sådan der, personen tager sig ikke af det, så jeg minimerer kontakten ikke. Men hvis du er sammen med en, som du som faktisk kan se, der har indsigten, jeg er en adfærd, faktisk har indsigten til at se og kommer tilbage og sige, jeg kan godt se det der min andel, men ikke får hænderne op ad lommen til reelt set at lave en adfærdsændring og holde fast i den, det er enormt frustrerende, og det er meget, det er sådan et tabt potentiale, vil jeg nærmest sige, ikke?
Fordi det vil ødelægge relationen over tiden. sige, så mister du nærmest respekten. Øhm, du mister du mister troen på, at personen og så har du kun valget at tage et overansvar eller gå. Så jeg vil faktisk sige, at det og det det er også den, jeg synes, når jeg laver parterapi, jeg kan se, jamen er den ene her i håbet om at købe lidt tid ved bare nu sidder jeg i parterapi, kan du ikke se at gøre noget bare sådan parterapien gør jo ikke en skid. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad der sker. Ikke helt, men det er, hvad der sker fra, at du går nu til næste gang, du kommer her. M
det er det, der er afgørende. Og kan du holde fast i det? For hvis du ikke vil det, jamen så er det her, så er det her forhold guldse
m
så der er i det er en kald i den her tid vi lever i til ansvarstagning den kommer med friheden til at blive skilt og vælge andre der er sådan en større grad fordi det er en større kompleksitet så det kalder på vi kan ikke vi kan ikke bare have den frihed som andre lande nogle lande slet ikke har altså så vi er også nødt til at tage det ansvar på os at vi lever i der er stadigvæk en masse ting, der kan blive udviklet men vi lever i et meget frit land der er ikke risiko for at der lige pludselig er jordskæld velfærdssystem altså vi vi er heldige på mange måder m
det kalder Altså til vi skal få hovedet ud af røven og hæve bevidstheden frem for at bare falde mere ned i øh i et eller andet reality serie. Altså folk må selv om hvad de ser det blander mig ikke i, men men der er mange måder at undgå at tage ansvar på, vil jeg bare sige.
Mm.
Mm.
Så øh så der var sådan en lille lille opfordring.
Ja. Netflix er en af
Jeg elsker Netflix, men ja, hvad hedder det? Ja, men øh jeg kom til at tænke på, du nævnte det der med overkompensere eller den ene kommer til at gå ind og overkompensere, ikke? M
hvordan er det man kan mærke man gør det? Altså hvad er Hvad hvad er det?
Ja, hvis du overkompenserer, så vil du være meget ovre i den anden. Så vil du være, lad os sige, man kommer hjem, og så er det fredag, der da børnene er hjemme, og det Nej, det skal blive så hyggeligt, og der er starinst, og der er dejlig musik, og der er rødvin, og så kan du mærke din partner kom hjem og super edgy sådan lidt vriden, og du kan sådan mærke, puuh, du kan eksplodere anytime. Så du lægger dig imellem, du prøver sådan at bøde af, og du prøver sådan at få ungerne et eller andet sted hen, og du prøver på sådan at nusse ham lidt eller nusse hende lidt eller sådan, du ved, jam, jeg laver maden og sådan. Du prøver sådan hele tiden på at bøje af og sådan og kompensere. Så det vil sige, hvis der så er et skæneri med børnene, så går du bagind, går du ind bagefter. Han mente, det er nok ikke så slemt, og det var nok ikke, du ved, du du stiller dig i vejen øh eller prøver at bøde af, og hvis du bliver ved med det, så får du så kommer du til at bo i et hjem, hvor som du ikke har lyst til at være i, fordi du vil hele tiden oplytte som en eller anden form for krigszone, hvor du føler, det er dit ansvar at sørge for, at alle har det rart. Og det er fuldstændig ulideligt. Så her, når du skal afvikle det mønster, så vil du faktisk også skulle ture at se nogle ting eksplodere, både mellem den din partner og måske dit eget barn eller din partner og din dit bonusbarn. Og du vil faktisk skulle holde hårnakket, når det så kommer du kan se der er et eller andet der eksploderer din partner kommer og sådan beder om hjælp eller sådan noget. Kan du ikke gøre noget bare sådan lidt det der er du selv startet? Du må simpelthen få den andet. Så vi har et ø et udtryk hjemme hos os som kan lyde sådan lidt lidt hårdt, men der er meget visdom i det. Det er kun det internt mellem ham og mig, ikke? Det er sådan en sådan, du ved egen arl, eget ansvar. Og det der ligger i det er dybest set, der er både det her med at hvis der er begyndende konflikt, at så trække bonusforældrene sig. Altså vi går ikke det jo der kan godt have været grænsesætninger, men det var langt langt inde. Altså vi blander os faktisk ikke, for det er noget med det kunne være det kan være så dynamik kan være så sårbar. Så det der med at tage nogle konflikter med det andet bonusbarn, det lader vi den anden om. Så kan vi godt sige, ov, jeg synes, der er noget med den adv hvad kan du ikke lige gøre et eller andet. Og så selvfølgelig forældrene lytte og sige, okay, det tager jeg mig af, ikke? Og så har vi tillid til, at den anden forældre tager sig af det. Eller nej, jeg er uenig med dig. Vi taler om det senere, så finder vi en løsning, ikke? Så der er noget med det der med, at du at du har hovedansvaret, og det er også sådan for at undgå det der med, at der kan komme en dynamik med, at hvis Så kommer en ny bonusforældre ind, der sådan tager et overansvar på den ene eller den anden måde, hvor den anden slipper roret, fordi du har endnu mere tilknytningsansvar, når du står som skilsmisse, fordi du du har altså kun børnene halvtid, så du du er nødt til at være den, der tager leading role også for at undgå, hvilket jeg kan høre mange, når jeg har nogen i terapi af af af dem, der er vokset op i skilsmissfamilier, nu er er voksne, hvor de sådan kunne føle sådan jeg var sådan tvunget til at være sammen med den her bonusforældre. Det er sådan, vi skulle hele tiden på ferie sammen, for nu er vi jo en familie. Jeg synes overhovedet ikke, vi var en f****** familie, ikke? Og sådan jeg synes aldrig min, jeg synes aldrig, jeg har lavet noget. med mine, du ved, biologiske forældre, fordi det var bare, nu var vi bare sådan købt ind i det her. Øhm, og det er sådan lidt, den går ikke. Du kan ikke, du kan ikke forvente, altså som bonusforældre, så kan du stille dig selv til rådighed. Det er barnet, der vælger dig. Altså, du kan ikke mose dig ind, det må du simpelthen ikke. Altså du kan stille dig til rådighed, og så kan du blive valgt, og så kan barnet vælge at åbne hjertet for dig. Og det er enormt smukt, hvis han eller hun gør det, men du kan ikke kræve det. Du har ingen ret til at kræve det. Øhm, så så det aspekt er der i det. Og så er der selvfølgelig også det her med, at det enorm, der er noget enormt fedt i, at hvis der så eksploderer, hvis der er et eller andet, der eksploderer, og med buttetid og sådan noget på et tidspunkt, hvor vi havde forskudt samvær, fordi vi ville ikke, vi ville ikke have børnene skulle presse sammen. Så de havde kun weekenden, så havde de, du ved, tre, fire dage på den hver side alene med os. Og hvis det sådan gik højt ved puttetid og sådan noget, og jeg min søn ikke var der, så kunne jeg bare sige: "Nå, men det må I hygge jer med." Så kunne jeg sådan gå op ovenpå og lægge mig, ikke? Altså man måtte selv føle den til dørs, ikke? Så så der er altså den den holder vi sådan meget øh den holder vi os meget til. Og så over tid selvfølgelig kan vi godt se, at at at den at det andet barn begynder at række mere ud. Så hvis det er, min søn har slået sig af skolen, så ringer han ligesom hurtig til S til mig. Altså der er ikke noget der. Så man kan sådan se at at han begynder at række ud, men det har også taget tid. Altså han har virkelig fået lov til at gøre det. Og omvendt også med med min bonus, ikke?
Altså det de skal ikke føle sig presset på.
Men det er også lidt rettet tænker jeg til bonusmøder det her særligt ikke fordi det der kan være den her faldgruppe med man fordi man er kvinde m
hurtigt kommer til at gå ind og tager
Ja.
og løfter nogle ansvarsområder.
Ja. Lad være lad være lad være lad være.
Øh i kraft af af de værdier man nu har eller sådan, ikke? Altså det der med at tænke fællesskab og forbundhed og sådan og omsorg, ikke?
Jo.
Øhm. Og der kan det være en rigtig god ide ligesom at hoved horses.
Ja. Meget
også for parforholdsdynamikken faktisk, ikke?
Du kan komme til at føle for agt for ham, hvis du synes han slipper roet. Og så forstår du i samme dynamik, som du måske havde i med dit i dit sidste parforhold, hvor du sådan jamen jeg stod med alt ansvaret og tog et overansvar og mental low og alt.
Ja. Samtidig med at måden altså at det der ligesom er incitamentet for at man gør det er jo at man tænker det er min måde at bidrage på her eller det Det er min måde at kæmpe for os på, eller det er sådan jeg
Mm.
gør det godt for vores sammenbragte familie her, ikke?
Jo.
Ja. Og det er det. Og det kan være det kan bare gøre det værre, fordi der kan være det, at nu kommer med en grov grenalisering.
Kom.
Ja. Der kan ligge en rest i fædre, fordi de har ikke haft særlig mange rollemodeller i forhold til omsorgsdelen. Så der kan godt være nogle fædre, der der der slipper roret i forhold til at sørge for ø sørge for at have badetøjet med i skole og sørge for madpakken og sådan noget. Kan du ikke ikke lige hente. Og hvis du stiller dig til rådighed der, det er ikke sikkert, han gør det bevidst, men han kan lynhurtigt læne sig ind i, at så så tager du. Så det at der er altså en risiko for, at den biologiske far, og det kan den biologiske mor selvfølgelig også, men der er nogle andre ting, andre risikofaktorer, men der er en risiko for, at han faktisk lidt dropper de der unge eller bare sådan, nå, men så tager hun, og hun er også bedre til omsorgsdelen.
Men jeg vil faktisk sige lad være, fordi den bedste måde, det har vi faktisk set i forskning fra alenefædre. Bedste der, hvor de udvikler sig bedst, det er faktisk, når der ikke er en kvinde, der står hover.
Ja. Og det er jo også det, man ser, som man bliver sådan helt forelsket i Nogle af de der delefære, som bare sådan fuldstændig øh
går ind og bærer det, ikke?
Ja. Jo.
Altså der er da ikke noget mere attraktivt det. Det er
røvlækkert.
Helt vildt.
Ja. Og man kan sådan se, okay, man kan sådan se, hvordan de altså jeg kan tydeligt se det, det var det var det var et vidunderligt studie og og kigge altså sådan og kigge på min ø min min partner og se, hvordan han klarede det med sin søn, fordi der var jo alt muligt, da da han var han havde været skillig i knap et år, da jeg mødte ham. Øhm, men de havde et hus, de skulle afvikles, så de havde boet lidt sammen, så de havde ikke boet fra hinanden i mange måneder. da jeg møder ham, så så da på det tidspunkt var min bonussøn syv år, så reagerede jeg selvfølgelig selvfølgelig havde en masse reaktioner på skilsmissen, ikke? Øhm, var også kommet ud af måske et forhold, hvor mor havde taget sig lidt meget af det der, og han havde arbejdet, så var han sådan lidt f***, hvad stille op med det her barn, og han sparker mig, når jeg skal, han skal putte, og sådan noget fanden gør jeg. Men han gik ind i opgaven, så det må jeg jo løse. Altså det må jeg så, så det der med faktisk at tage de der situationer og stå i dem og fik et meget, meget, meget, meget bedre forhold til sin sønders over tid. Det var et smukt at se.
Ja. Ja. Ja. Og det er jo det, der kan grå ud af, at får lov til at at være i fred med det og ligesom stå i de situationer
m
alene, altså uden at der er en partner, som kommer ind og blander sig. Lige præcis
eller har en meget bedre ide eller ikke.
Jo, lige præcis.
Altså det og det er jo klart, at der skal man ligesom snuble lidt på vejen. Altså det er jo noget, man skal udvikle, ikke? Og lære at stå i selv. Meget
selvføl
helt sikkert. Så det er enormt gavnligt. Så jeg vil mit bedste råd er, det er det der med altså altså selvfølgelig finder man måde at gøre det. på, men at den den biologiske forældre har det primære og får ting landet, så over tid kan du blive koblet på, ikke? Øhm, og så kan man jo altid bede om råd. Altså jo mere tæt forhold man har, altså så kan så hvis der så har været en situation og sådan noget det når man kommer ned sådan puuh, altså det okay, det kørte fandme sporet og sådan noget, tror du eller andet, hvad så du? Altså hvad så du der skete? Øhm, og så kan man jo få den der, ved du hvad, du landede den skide godt og det at det alt er godt, ikke? Eller jeg tror, der er sket det her og sådan noget, eller hvad det nu kan være, ikke? Men det kan man, man beder kun om råd, hvis man er tryg.
Mm.
Og man beder kun om råd, hvis man føler sig respekteret, og og ikke vurderet og dømt. Og der kommer det tilbage til det her med at få landet ting, altså når man har været uenig, også når man især når man har været uenig med børnene, ikke?
Så derfor er det ret virkelig virkelig vigtigt at få landet tingene og i fordi det det med børnene kan sætte sig meget dybt. Er du sindssygt det kan være så man kan komme blive sådan en løvemor
altså hvis der kommer eller især hvis man synes at han har fejlvurderet ens barn ikke han ikke læser en altså han læner ikke ens barn forkert er du svet mand jeg har lyst til at flå ham levende.
Ja eller tillægger ens barn et eller andet øh som er inde i ham selv og han har projiceret ej du har lyst til at slå ham hårdt.
M og der kan det der er det ufattelig smukt, når man når der går lidt tid og der kommer en mand og siger jeg jeg kan godt se hvad du mente. Jeg havde hovedethol på røven. Jeg kan godt se det var mit eget det der du ved jeg har arbejdet med det. Ej men altså der er ikke altså det altså modenhed er det det er det det altså det mest sexede i verden. Altså det er det det det er der du tænder. Altså det er ikke på om han har købt en bil eller fået mere flere penge på jobbet. Altså det kan bare ikke stå alene. Det er ikke nok. Altså hvis du ikke kan finde ud af hvad der er inde i dig og du altid pryser det ud så bliver det så konfliktfyldt. eller så tomt, fordi det er kun det du kun går op i, hvad du ved at at hvordan du ser ud eller sådan noget, ikke? Altså det er enormt enormt kedeligt.
Vi er vi har det ydre, vi har det indre også, så det skal også lige kobles på, ikke? Hvad fanden sker der inde i os? Jeg tror også, der er en anden ting, som man faktisk er nødt til at tage meget alvorligt og faktisk øh virkelig kigge dybt i sig selv og tage ansvar ejerskab af og tale med meget åbent om med sin partner. Og det er faktisk jamen hvor meget øh hvor meget ønsker du egentlig at være del af din bonusbørns liv? Øh og hvad ønsker din partner? Altså fordi man kan sige: "Nå, men så så nu får vi bare familie, så bor vi sammen og sådan noget." Det er ikke så enkelt. Øhm jeg kender nogen, hvor at hun var ligesom jamen det har jeg jeg har ikke noget behov for at være del af det der. Altså jeg skal nok være sød og rar og sådan noget, men jeg har faktisk ikke jeg har faktisk ikke lyst til at komme til familiemiddag. Jeg har ikke sådan lyst til at være med ud og købe tøj, og jeg du ved, hvor de valgte så ikke at flytte Så så det er og og har bare sådan et sporadisk kendskab til børnene. Men men det vil sige, de har så også altså det det er hyggeligt og venskabeligt, men det når heller aldrig at komme ud på kanten. Og det var fordi at at kvinden simpelthen ikke ønskede det. Hun har bare sådan, jeg har jeg har ikke ønsket at have børn, og jeg ønsker heller ikke have bonusbørn. Altså jeg har faktisk dyb respekt for den ærlighed. Altså så hellere det frem for at prøve at presse dig ind. Og du så du ved oplever du bliver den ondeste emor, fordi du faktisk bare venter på de flytter hjemmefra, ikke? Og den anden, du er faktisk også rigtig vigtigt, hvis du har sådan et et øh et hjerte eller en livmor, der godt gad, at der var kommet børn, eller der skulle komme flere børn, og det gør der ikke. Og du kan sådan mærke, at du gået som jeg har bare, der er plads til ufattelig mange børn, så du har lyst til at tage dem ind som dine egne, og du vil gerne være som mor for dem, fordi det er ikke, de har jo en mor, det er ikke sikkert, de har brug for dig som mor, eller du kan ikke blive deres mor, for det er du ikke. Så du er faktisk nødt til at hen hen den hjem, det barn du er bonusmor fra, bonusforældre fra, har en mor, og du skal ikke være en erstatning. Så der er noget med, at hvis du lægger du for stor iver i det. Tager du trækker du dem for tæt. Du er nødt til at være opmærksom på det. Øhm. Og du er også nødt til at være opmærksom på, om du føler en eller anden form for konkurrence med deres mor, og du er nødt til at tage dig af, øh, eller form for at du ikke synes, hun gør det godt nok eller et eller andet, ikke? Og der kan være alt muligt i den relation, der er vanskeligt, men det er dybest set barnet der skal finde ud af, hvad skal jeg med min mor og med min far og med dig på den lange bane? Det har du ikke rig nogen kontrol over. Det skal du ikke. Ikke nogen kontrol over.
Derfor kan du godt lytte, når hvis barnet siger noget selvfølgelig, men du er faktisk nødt til at at bare være åben. Du er nødt til at tage dig af de de følelser, der dukker op i det, ikke?
M. Men der kan man jo i hvert fald havne i et dilemma, hvis det så er, at man står i en situation, hvor at ens bonusbarn rigtig gerne vil en.
Ja.
Altså, det vil sige, barnet vælger dig.
Ja, præcis.
Men du vil ikke eller sådan du vil ikke barnet.
Ja, præcis.
Ikke fordi der er du ikke eller sådan.
Præcis. Ja.
Altså det
og det er der, og det det og den vil du også kunne tage på dig. Du skal tage på dig på en måde, hvor det ikke bliver barns skyld. Så det er også det der med at finde ud af, at hvis det er der, så er du faktisk nød til at tale med din partner om der kan være en sorg i ham eller i hende, hvis der er jeg du kan se, men jeg kan se min at barnet kaster en masse kærlighed på dig, som du ikke er faktisk du har du har faktisk ikke lyst til knytte dig så dybt, ikke? Men det er bare bedre at få det sagt højt, og det er også bedre, at du går ind og mærker, hvad er der, hvad har jeg, har jeg noget modstand? Er der noget, er der noget traume her? Jeg har modstand på det, eller hvad, hvad skyldes årsag? Ikke for at sige, det er forkert, hvis du ikke vil, men det kan være godt lige at, at rense af dig selv og finde ud af,
hvad handler det om?
Hvad handler det om? Og det kan også godt være, og hvis du finder ud af, det handler om en smerte, for at hvis du knytter dig til barnet, og du så mister, jamen så kan du jo lave trauma. så har du mulighed, så kan være det ikke længere er der. Så så du har en mulighed til at finde ud af, hvad handler det om? Og det kan også godt være, du har sådan lidt, nå, men du ved, jeg kan jeg kan sagtens være være kærlig, men jeg ønsker faktisk ikke at have det kæmpestore ansvar, eller jeg ønsker ikke at du ved skal ud og købe tøj eller hvad fanden det nu kan være, ikke? Og og det kan du også finde måde at tage ansvar på, ikke? Hvor det handler faktisk om, at du får kommunikeret på en måde sådan at at at barnet ikke skal bære ansvaret.
Så der er enormt mange nuancer i det her. M
Ja. Ja. Og som som du siger, med sælden respekt, ikke? Altså det der med på en eller anden måde at ture at stå frem.
Mm.
Øh. øh som som det man som den man er. Og også selvom man man føler det som en lidt
som på en eller anden måde lidt forkert, at man ikke er en, der virkelig gerne vil børn, ikke?
Ja. Jo.
Særligt hvis man er kvinde tænker, ikke?
Altså der der kan det føles sådan helt strid, altså det strider imod sådan de kulturelle forventninger til
hvad en kvinde skal, ikke?
Jo, præcis. Du du skal bare få en masse børn, og det behøver du altså ikke. Nej. Men det kan der kan der virkelig godt ligge.
Altså der er blevet projet meget af Så hele omsorgsaspektet og bliver presset meget over på kvinden, ikke?
Mm.
Øh, og den er vi heldigvis ved at bryde op med. Ikke at hun ikke skal være omsorgsgiver, og hun ikke skal holde af børn. Det er ikke det. Men men det er ikke alle kvinder, der skal bruge fattelig meget livsenergi på børn. Det kræver enormt meget at tage sig af børn. Det kræver vanvittig meget at støtte dem til modenhed. Og det kræver også vanvittigt meget at støtte bonusbørn til modenhed. Så så det skal det skal overvejes. Det om det er det, du skal bruge livsenergi på. Fordi eller også hvis du tager det på dig og faktisk ikke ville det øh og der lige pludselig lad os sige der sagde statsamlet med en eller hvad fanden ved jeg, at der kan ligge alt muligt. Eller så er der sygdom, eller så er der bøvl med den udvidet familie eller din egen familie eller sådan noget, og du begynder sådan at blive bitter. Altså det går ikke. Så du er faktisk nødt til, du er faktisk nødt til at kigge helt ærligt og reelt på det og sådan okay, hvad hvad hvad ønsker jeg faktisk at investere i det her? Og så kan du selvfølgelig ikke gøre så firkantet det også følelser og tilknytning og alt det der. Men øh og og hvad hvad ønsker din partner? Og det er faktisk ret vigtigt, I tager den snak også i forhold til, fordi det er ikke sikkert, det er det rigtige for jer at flytte sammen.
Nej. Fordi det bliver også sådan rimelig tydelig altså forskellighederne i det, hvis man netop
tør tage den snak, ikke?
Jo, præcis.
Fordi det kan have lidt svære ben at gå på, hvis det er man står vidt forskelligt i forhold til de her forventninger, ikke?
Ja, meget.
Mm.
Men det er mere, hvis du lader være med at sige det, fordi du er bange for, at forholdet ikke kan bære det, tro mig, så kommer det op. Altså, fordi du kan ikke løbe fra det. Fordi hvis du hvis du faktisk ikke ønsker at bruge tid på din bonusbørn, men du flytter sammen, og du faktisk ikke du forsvinder i din telefon eller bare forsvinder hele tiden eller forsvinder på andre steder eller bliver gnaven og mugken, så så har du viser du det aller du viser det via din adfærd alligevel.
Så så
man kan ikke fake.
Du kan ikke fake det. Det kan du altså ikke. Altså du kan ikke du kan ikke og du kan ikke redde et parforhold ved underlade at sige noget. Du kan kun gøre det enormt bøvlet.
Ja. Eller du kan du kan ødelægge et parforhold ved ikke at sige noget ikke?
Præcis.
Altså det er jo også vejen til at ødelægge det tænker jeg.
Ja meget.
Mm.
Og også ved at sige det er ikke rigtigt. Hvis der er så en der kommer og siger jamen jeg kan se du siger du gerne vil en del af det her men du du viser det ikke. Du tager ikke ansvar for det. Jo. Men det er ikke rigtigt. Og jeg har bare haft hårdt på arbejdet. Altså du kan ikke holde sådan en løgn kørende i særlig lang tid.
Mm.
Du kan prøve, men det det så kommer du faktisk til at bidrage til, at den anden skal overkompensere for dit dårlige humør, fordi du ikke tager ansvar for det, du har sagt.
Mm.
Så vi er tilbage til det personlige ansvar.
Ja. Plus at det kan være en hård besked for en deleforældre, når man står der efter en skilsmisse og gerne vil servere det ypperligste for ens børn fra nu af, ikke?
Ja.
Altså så er det så kan det være en hård kost.
Ja.
Med en kæreste, som står og siger, det er jeg faktisk ikke interesseret i.
Præcis.
Det er ikke dem, jeg har valgt. Det er dig, jeg har valgt, ikke?
M. Jo.
Og Oh s***.
Mm. Det er enormt hårdt. Det kan være enormt hårdt, men du vil hellere have den ærlighed. Så kan godt være, du flipper, men du vil hellere have den ærlighed end at ende med at have købt et nyt hus og måske prøve på at få et nyt barn med den her.
Ja. Køb katten i sæken.
Ja. Ja. For så at finde ud af, jamen det det hav det vedkommende overhovedet ikke interesseret. Jeg har aldrig været det.
Nej.
Fordi så kommer du ud i kommenter. Det bliver et helvede.
Du bliver simpelthen et helvede. Fed, Mette, vi skal også lige omkring det her med Xen.
Mm. øh hvordan man på en eller anden måde hen ad vejen eller også fra starten eller hvad hvordan man ligesom lander det.
Mm.
Øh når der har været
Ja
øh mirak eller sår og smerte og
Ja, præcis.
Ikke også?
Jo jo jo. Og det er jo øhm det er på en måde jo endnu sådan en kompleksitet into the mixing fordi du øh som har lidt den samme det har det samme mønster i forhold til du er faktisk nødt til at tage ansvar for de ting der er i det problemet er her. Det der er svært, det er at det er ikke sikkert du kan lande noget med den mixpartneren. Altså når jeg taler om det her med at lande ting, når noget er svært, ikke? Altså det er jo faktisk den der bliver enormt bøvlet, fordi hvis I lad os sige at man er havnet der, hvor man har kogt det hele ned til sådan rent practicality. Altså du og der der er sådan ligesom er, vi skal ikke udvikle sig, hvis kører det sporet, ikke? Så er du faktisk havnet der. Og og her i så fald så er det jo et bøvlet sted, fordi du kan godt se, altså du har et der hvor du har et kæmpe problem inde i dig selv, omkring din ek, det er at du vil gerne ønske at foregør at de har det fint, fordi det står der ligesom i alle tekstbøger. Altså det det er det det ønsker. Så kan man holde jul sammen og så altså det det det gode samarbejde på den anden side af skilsmissen, ikke? Problemet er jo at de der er nogen, der har det sådan, for man bliver skill af en årsag. Så mange tænker sådan, vi får et skide godt samarbejde på den anden side, men det alle de problemer, I havde før, de flytter med, så det bliver virkelig svært. Så du er faktisk også nødt til her at være hudløs, ærlig overfor dig selv, hvad kan du, og hvad kan du ikke? For du er faktisk nødt til at kigge på, hvad kan du gøre bedst for dit barn her? Fordi det kan godt være, du kan holde illusionen om, at dig og faren eller moren har det okay, men når i så er sammen, så bliver det, det bliver det helvede for dig, og du skal du skal gå på æggeskaler og eller er den, der kommer til at eksplodere eller bekymret for, at det kommer til at eksplodere bliver mærkeligt, ikke? Så du står faktisk et sted, hvor hvis du følger tekstbogen, jamen så mødes man nogle gange og leger familie med med ekspartneren. Og kan du det? Og og det er hyggeligt, og I har et venskabeligt forhold. Fantastisk. Det er der rigtig mange, der ikke har. Der er rigtig mange, der faktisk overhovedet ikke har lyst til at se deres X på den anden side af en skilsmisse. Og samtidig står de og kigger på deres barn og har sådan lidt, men det er jo stadigæk dine forældre. Så på du er faktisk nødt til at lande et sted, hvor du tager ansvar for det sted du står nu med din eks, men sætter dit barn fri til selv at finde ud af, hvad han skal med den anden respektive forældre, ikke? Og det er skide svært. Det er skide svært. Du er simpelthen nødt til at få adskilt tingene. Øhm. Og det kan godt være, du nogle gange er nødt til at være lidt ærlig på en måde, som du synes er svær over for dit barn. Altså hvor du siger, jeg kan ikke bilde dig ind. Altså siger, ja, det er rigtigt. Men men Du ved, det er ikke godt for mor og far at være sammen, eller om det er bare ikke og der du skal ikke mærke, at vi har konflikt. Du el du skal have plads til at elske din mor, din far.
Mm.
Men men øh men vi ikke så for du vil have en muligvis en periode, hvor du ikke ser den anden. Altså nu taler jeg om de situationer, hvor man ikke bare mødes, og det er fint, og man kan mødes til jul og sådan noget, ikke? Fordi det er jo no brainer. Altså så er det jo nemt.
Det er rigtig mange, der ikke har det sådan.
Ja.
Og der er rigtig mange, der øh der tvinger sig sammen med ekspartneren og holder jul og fødselsdag og sådan noget, ikke?
Ja.
Og hvis det hvis du gør det for børnenes skyld, og det er tålet, og det er okay, jamen det er fint. Hvis du øh har ondt i maven op til, og du skal holde på dig selv hver eneste gang, og du er flad i en uge efter, så overval dykke ned i det der. Hvad er det? Er der usagte ting? Kan det lade sig gøre at sige det til vedkommende? Og hvis det svar er nej, jamen skal er skal det så afvikles? Altså det er det sådan noget med der der eller hvor kommer det fra? Hvad hvad hvad er dit ansvar i det?
Er der nogle grænser, der ikke er blevet sat, eller er der nogle ting, som du bidrager med, som hvor han eller hun ikke føler sig set og mødt, ikke? Så så så man tror kan godt tro, når man bliver skilt, altså de problematikker man ikke formået at løse, det er så bare det er færdigt. Hvis du ikke har, hvis du ikke har børn med vedkommende. Ja. Men børnene gør, at de lever lige så fint som da var sammen, ikke?
Ja. Ja.
Øhm. Så det skal du bare vide. Så du er faktisk nødt til at finde ud af det, det er jeg gør, når jeg øh rådgiver nogen, der står ved for en skilsmisse og øh og og har et problematisk samarbejde. Det er faktisk at skrive ned sådan alle de ting. Skrive ned alle Alle de situationer, som ligger og roder tidligt om morgenen eller sent om aftenen, du ved. Og det kan være sådan, åh gud, om fem år er der konfirmation, hvad gør vi så, du ved, åh gud, og hvad med, hvad med overlevering de dage, hvor der er feriefag, du ved, det kan være sådan, åh gud, og hvad med svig, ikke svigmor der, du ved, hvad med, hvad med, du ved, når kravet kommer om, at øh, mit bonusbarn skal med til en eller anden familiesammenkomst i Jylland eller hvad fanden der nu kan være, ikke? Der vil være nogle ting både i forhold til din eks og så vel som ud familie og nye familie, som vil få hele dit dit alarmsystem i gang og få din mave til at trække sig sammen, og som du ikke ved, hvad du skal gøre med. Skriv hele lortet ned, og så tager du dem fra en ende af. Så bliver du ved til, du har landet dem. Og nogle af dem kan godt være, det kan godt være, du vender dig om til noget eksfilie, eksviramilie eller noget eksisterende nyt tilkommende familie og siger øh ja, altså mit barn og bonusbarn bliver ikke tvunget til at tage med til familiefester. Hvis det er sådan du har det, hv du synes de har friheden, og du godt ved det giver et rammeskrig, jamen så står du det igennem og er det så der ryger nogle nogle tander og mostre i svinget, jamen så må det være. Så nogle gange er det meget rart at få ryddet det ud, ikke? Du ved, du er faktisk nødt til at finde ud af, hvad gør du her? fordi det presser sig på. Og hvis det hvis det bliver ved med at endevende sig i dig og larme, så er du nød til at gøre noget ved det også med din partner. Og der er du faktisk nødt til at blive ved. Jeg vil faktisk anbefale at blive ved finde ud af sådan okay den her situation, når jeg skal møde med ekspartneren, som rider mig som en mare. Igen den der med at gå ind og mærke, hvad er det? Der er noget raceri, der er noget sorg, der er noget, jeg er bange, jer, der er noget, der er noget, jeg ikke har sagt. Okay. Kan man få sagt nogle ting til vedkommende? Kan man, du ligesom alle avenues, og så når du lander, hvis du gør det arbejde og nogle gange også får hjælp til det. Det kunne være mig eller andre, det er ikke så vigtigt, men nogen som er dygtige til at spare med dig her, hvor til sidst så har du en følelse, du lander et sted, hvor du ved, hvad det rigtige at gøre. Du ved, det rigtigt. Det kan godt være, du ikke tør at leve det rigtige, men det kan godt være, du ender med sådan: "Nej, jeg skal ikke holde jul med min ek. Det skal jeg faktisk ikke. Jeg skal lig skal afvikes, fordi det giver mig en større frihed ikke at gøre det." Eller ja, ved du hvad? Jeg kan sgu godt. Jeg kan godt. Jeg rækker ud og tager en samtale med min eks. Jeg tror altså simpelthen godt, vi kan lande det her. Jeg kan godt se dig nogle steder. Altså, hvad end det lander inde i dig, hvis du så tør handle på det, så skal du stå igennem det den svære periode, hvor der skal siges nogle ting til dine børn sig. Altså der skal sættes en du skal faktisk markere sådan her bliver det, fordi nu lever jeg mit eget liv. Det her kan jeg gå med til, det her kan jeg ikke gå med til, og så kommer der noget modstand enten fra X'en eller dit barn vil blive ked af eller hvad det nu kan være, og så holder du egentlig bare fast uden at gøre barnet forkert. Sig det kan jeg godt forstå. Det er sådan det bliver sød skat. Fordi du ved med voksne øjne, det her det er den bedste løsning. Også ting som barnet ikke skal have vide. Måske når barnet bliver 20, men ikke lige nu.
Hvad er det nu end der ligger til grund? Men du kan du ved helt inde i knoglerne. Det her baseret på min historik med min eks det her det rigtige at gøre lige nu. Og så er du nødt til at holde fast og leve det, fordi du er nødt til at forstå, at uanset hvad du træffer af valg, så har det altid nogle konsekvenser. Det har også konsekvenser at mødes med nogen og have det forfærdeligt med det og synes du spiller en rolle du ikke kan lide. Det har også nogle konsekvenser. Det kan godt være det er det rigtigt at gøre. Det sker ikke. Altså i i en periode og i en situation. Så jeg jeg taler ikke rigtig fornemmelsen af at børnene ville kunne mærke hvad som helst nærmest ikke selvom vi tror vi er eminente til at skjule.
Præ det er vi ikke. De kan mærke det. De kan sagtens mærke det.
Mm.
Så så det øh spændeden.
Ja. Så det er faktisk mere, tør du tør du at stå med udfaldet af dine valg og stå dem igennem? Det det har du mod til det og give andre lov til det samme selvfølgelig.
Måske kunne man endda også spørge sit barn altså m
altså netop måske delagtiggøre dem i dilemmaet her, ikke? M
altså jeg vil rigtig gerne, fordi jeg ved det er rigtig vigtigt for dig, og omvand kan jeg også godt mærke,
at når far og jeg er i rum sammen, så så opfører jeg mig sgu lidt skørt, eller M kan mærke jeg bliver sådan lidt
Mm.
Jeg jeg jeg er lidt anderledes end jeg ellers er. Hvad Hvad synes du egentlig om det eller sådan ikke? Hvordan er det for dig? Det må du også have lagt mærke til.
M. Mm.
Ja.
Jo ældre barnet bliver, kan du tage dem mere og mere. Kan du faktisk åbne mere og mere op for det her.
Mm.
Og så nu i det, ikke?
Ja. Jo. Fordi de de kommer også til at stå med det, så så vi er faktisk nødt til at at invitere dem ind i de her nuancer.
Og det og der kan du også opleve, at barnet siger, puuh, altså jeg vil faktisk bare hellere have, vi deler det op, ikke? Det gør også ondt, men det vil jeg faktisk hellere.
Mm.
Og det er så fint. M
altså fordi nogle gange så så det sted vi vi helt sikkert vil ramme, når vi går en skilsmiss det er at vi rammer der sted hvor åh gud hvordan kan jeg skåne mit barn for smerte ikke og det er naturligt og det kan du ikke men hvordan kan du gøre smerten så bevidst som muligt ikke og så der er selvfølgelig nogle steder hvor du strækker dig skal du gøre øh men det men det vi skal faktisk ture at tale med vores børn om det der er svært det er bare fordelagtig vi lige får det landet så godt inde i os selv m
og også kan vise børn altså der var jo en periode hvor jeg Jeg slet ikke så min eks og så måtte sige til min søn, det det er ikke lige nu. Altså lige nu det det er simpelthen for bøvlet, du ved, du vi plejer ikke at skæes, men du så os flip, og det skal du ikke se igen. Altså det vi voksne kan sgu ikke finde ud af det.
Du ved det er ikke din skyld.
Det er en timeout at være rigtig gavnlig faktisk, ikke?
Ja. Præcis. Så jeg måtte simpelthen bare krybte korset og sige, vi kunne ikke finde ud af det. Voksne det bare sådan, ja, voksne kan sgu også nogle gange opføre sig åndssvagt, altså.
Ja. Voksne kan også være børn.
Ja, præcis. Jeg var sådan lidt så lige nu det jeg jeg kan ikke jeg kan ikke lige lave noget sammen med far, fordi jeg bliver simpelth så hidsig på ham. Øhm. Og der var han bare sådan nej, det synes han også var træls. Altså han kunne godt se det gik ikke og bare sådan,
jeg er hælder fri. Tak.
Ja, præcis. Og bare sådan puha ikke og du ved og så har han også set du ved at vi sådan du ved vi så går der noget tid og vi får snakket sammen og nu kan vi sagtens være stue sammen du ved ikke så han også og så kan vi sådan vi vi er nået et sted hvor vi sådan lidt lidt kan grine af det altså det kunne vi ikke der men så så vi må også vi kan sagtens vise at vi er mennesker der fejler og vi indeholder alt muligt ikke
men det er igen det der med tidsperspektivet det fordi det er også noget det jeg ligesom hører fra fra øh fra skilsmisseramt altså de bliver så optaget af ligesom at tingene skal ligesom fikses nu eller sådan. De altså meget hurtigt har man brug for
ja
at på en eller anden måde få sat flueben ved. Så har vi nu er vi så gode deleforældre her ikke i stedet for ligesom at have øje for at det tager det tager mange år.
Ja det gør det
og at finde sine veje i ikke?
Jo, det gør det.
Og man behøver måske ikke fej jul sammen lige i den første
Nej.
runde, vel? Man kunne også godt vente til anden runde. Eller altså der er jo ligesom
der er bare hele tiden det der sådan
ja
det skal være så stress Mm.
Ikke?
Jo, og det plejer jeg også at sige sådan pus på du har du har rest forhåbentlig resten af livet sammen med dine børn, ikke? Og de kommer til at have mange forskellige aldre, så de kommer også til at stille mange forskellige slags spørgsmål afhængige af alder også når de selv får relationer og sådan noget, ikke? Altså der er mange ting, de først forstår senere. Det er ganske fint, du ved. Så så det det kan det kan det kan lande på mange måder. Altså jeg har jo set at de de mest vilde øh du ved brudlande over nogle år. Og så har jeg set de mest du ved der synes at være mest du ved sam sammenkoblet og sammentømret brud der, hvor det fuldstændig gik op i hat og briller og blev altså så du kan ikke du kan ikke rigtig vide det.
Du kan sgu ikke rigtig vide det. Du kan heller ikke rigtig vide om om når du så når de så bliver skilt og jamen jamen lykkedes du med din nye konstellation? Altså ender du i en ny skilsmiss eller gør han? Eller sådan du kan du kan ikke vide det så du du det er egentlig bare nødt til at være så nærværende autentisk og og tage dig af det der opstår når det er der.
M det tænker jeg faktisk også at øh at der skal være en episode om på et tidspunkt netop det her med skilsmisse nummer to, fordi det ved jeg er virkelig øh det er godt nok et øm punkt, ikke? Altså det er virkelig hvis hvis hvis skilsmisse nummer et var skamfuld, så bliver skilsmisse nummer to
Ja.
altså gange 1000.
Præcis.
Fordi det er bare not an option, ikke?
Ja. Det må f****** ikke fejle det.
Nej. Nej, det må det bare ikke. Og det lægger virkelig bare også pres på den relation på en måde, som er øh
Ja.
Jeg kan være hård, ikke?
Jo.
Mette, tusind tak for at du vil være med i dag.
Tak. V Velkommen. Du har lyttet til podcastien Dele familiens dilemmaer. Hvis du har mod på at fortælle om dine erfaringer med Delefilien, eller hvis du har brug for hjælp til at finde en bedre vej, så er du meget velkommen til at tage fat i mig. Du kan finde mig på min hjemmeside martinesdk. Tak fordi du lyttede med.
