E28: Hvordan håndterer du en narcissist?

Apple

Spotify

YouTube

Podimo

Other

Magdalene Effektens podcast afsnit 28, omhandler narcissisme og giver en dybdegående forståelse af denne komplekse personlighedsforstyrrelse samt strategier til at håndtere den. Værterne Mette Miriam Sloth og Sune Sloth fokuserer på, hvordan man genkender og navigerer i relationer med narcissister, især når der er børn involveret.

Narcissistiske Træk vs. Personlighedsforstyrrelse:

Vi understreger vigtigheden af at skelne mellem narcissistiske træk, som kan være til stede hos alle i pressede situationer, og en egentlig narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Narcissister er konstant i en narcissistisk tilstand og mangler evnen til selvindsigt og ansvarstagen. Deres selvopfattelse er forvrænget, og de ser sig selv som ofre, selv når de skader andre.

Genkendelse af en Narcissist:

Udover den konstante narcissistiske tilstand er der en række adfærdsmønstre, der kan indikere en narcissistisk personlighedsforstyrrelse:

• Mangel på taknemmelighed: De tager det du giver for givet og forventer mere.

• Ansvarsforflygtigelse: De leder efter enhver undskyldning for at undgå ansvar.

• Kontrollerende adfærd: De forsøger at kontrollere dig og dine relationer.

• Bagtalelse: De taler dårligt om dig til andre for at manipulere dem.

• Gaslighting: De manipulerer dig til at tvivle på din egen virkelighedsopfattelse.

• Forværring med Alderen: Deres narcissistiske adfærd forværres ofte med alderen, da de afviser enhver form for kritik og graver sig dybere ned i deres selvbedrag.

Beskyttelse mod Narcissistens Manipulation:

Vi præsenterer en række strategier til at beskytte sig selv og sine børn mod narcissistens manipulation:

• Minimér kontakt: Begræns samværet til det absolut nødvendige, og undgå at blive trukket ind i unødvendige diskussioner.

• Sæt klare grænser: Vær tydelig omkring, hvad du vil acceptere, og vær forberedt på modstand, når du sætter grænser.

• Undgå at dele personlige oplysninger: Narcissisten vil bruge dine sårbarheder imod dig. Hold en professionel distance.

• Undgå diskussioner: De er ikke interesseret i at forstå dit perspektiv.

• Lad være med at forsvare dig: Forklaringer og undskyldninger giver dem bare mere ammunition.

• Stå fast i din egen virkelighed: Lad dig ikke manipulere til at tvivle på dig selv.

• Søge støtte: Tal med venner, familie eller en terapeut, der forstår situationen.

Beskyttelse af Børn i Relationer med en Narcissist:

Børn er særligt sårbare over for narcissistens manipulation. Vi giver følgende råd til at beskytte børn:

• Validér barnets oplevelser: Lyt til barnet og anerkend deres følelser uden at dømme.

• Undgå at deltage i "gaslighting": Bekræft barnets virkelighedsopfattelse og hjælp dem med at stole på deres egne oplevelser.

• Hjælp barnet med at sætte grænser: Lær barnet at genkende og sige fra over for narcissistens manipulerende adfærd.

• Skab en alternativ virkelighed: Giv barnet en oplevelse af en sund og kærlig familie.

Vigtigt at huske:

Vi understreger, at det er usandsynligt, at en narcissist vil ændre sig. Det er afgørende at prioritere sin egen og sine børns mentale sundhed og overveje at afbryde kontakten, hvis det er nødvendigt.

• Transskription del 1

  e28-hvordan-handterer-du-en-narcissist-1-af-2.mp3

  Sune Sloth: Hej dig der sidder og lytter med. Vi har skrevet en omfattende artikelserie, hvor vi kommer ind og folder alle de emner ud, vi folder ud i denne podcast skriftlig og i detaljer med en guide på vores hjemmeside. Du kan finde linket i beskrivelsen af podcasten eller søge efter modellen. Mellemrum effekten og gå ind under Ressourcer og se på vores artikelserie om narcissisme. Der kommer vi ind på alle begreberne vi snakker om her i detaljer. Vi kommer ind på forsvarsmekanismerne, gaslighting, konfigurering og mange andre ting, og vi kigger også på, hvordan man håndterer, hvis man har barn med en person med meget stærke narcissistiske træk. God lytning. Velkommen til episode 28 af Magdalene effektens Podcast. Hvordan håndterer du en narcissist? Del 1. I denne podcast dykker vi ned i et mønster, der af fagfolk betegnes som narcissisme. Vi belyser de udfordringer, du kan støde på med individer, som udviser dette bestemte mønster. Før du lytter videre, anbefaler vi, at du overvejer at tage et lyt til episode 5, der hedder. Det narcissistiske forsvar og Magdalene Effekten Podcast, hvor Mette Slot vil give dig en dybere forståelse af, hvad begrebet indebærer. I denne podcast vil vi gennemgå nogle af de dynamikker, der kan opstå i relation med narcissist, og hvordan man kan håndtere dem. Når en person konsekvent udviser dette mønster, og der ikke sker ændringer over tid, der ikke er nogen selverkendelse, ansvars, tagning, beskyldning osv. Det kommer vi ind på I podcasten er det essentielt at forholde sig til dem anderledes end i andre relationer.

  Sune Sloth: Det er for at beskytte dig selv mod at blive drænet eller føle, at du skal gemme dit sande jeg væk med risiko for at blive nedbrudt. Vi råder dig til ikke at stemple nogen i dit liv som narcissister eller give dem narcissisme etiketten. Men det er vigtigt at forstå, at vi bruger termen narcissisme for at beskrive en helt bestemt personlighedsstruktur, der kan være særdeles udfordrende og meget nedbrydende. Vores perspektiver på de energetiske dimensioner stammer fra egne personlige erfaringer og forståelse, og som altid opfordrer vi dig til at forholde dig kritisk til det, der giver mening for dig og efterlade resten. For sjældent ved en psykolog eller psykiater direkte betegne en person i sin omgangskreds som narcissist uden omfattende undersøgelse, da det vil overtræde professionelle etiske retningslinjer. Det skaber et tomrum i forståelsen, som vi forsøger at adressere i denne periode. Det er vigtigt at påpege, at vi ikke har autoriseret psykolog eller psykiater. Vi har ikke beføjelser til at diagnosticere nogen. Derfor diskuterer vi emnet som informerede lægfolk baseret på vores egne viden og litteratur erfaringer og det vi har studeret. Desuden deler Mette sine mange insekter fra 10 år som terapeut under bistod folk med disse udfordringer. God lytning. Ja, velkommen til Magdalene Effekten Podcast, hvor vi vil tage hul på afsnit 28. Og Mette, vil du introducere dagens emne?

  Mette Miriam Sloth: Ja, i dag skal vi tale om det, som vi kalder narcissistiske forsvar, og vi har faktisk lavet en podcast om det på et tidligere tidspunkt. Men det, vi skal rundt om i dag, er egentlig, hvordan du står i livet med relationer med mennesker, som har nogle eller mange af disse forsvar. For det er muligt at komme hen til et sted, hvor du faktisk ville sige er upåvirket af dem. Forstået som at du ikke. At de ikke er i dine tanker hele tiden, eller at du føler dig overvældet af dem. Eller at du føler, at de her personer kravler ind under huden på dig, når du bare skriver til dig eller henvender sig, eller hvad det nu kan være. Og her kan det måske give mening at komme med en lille opsummering af, hvorfor vi kalder det narcissistiske forsvar Og hvorfor lige de her forsvar? Der er jo mange forsvar, hvorfor disse forsvar lige er så ekstremt bøvlet og kan være så nedbrydende at være i nærheden af. Man kan også selv have narcissistiske forsvar, som man kan tage sig af, men lige i dag, der handler det om, at man faktisk selv er på den anden side af det. Men man mærker presset fra andre, der ikke tager sig af sine. Og fordi det her forsvar, de er så bøvlet. Det er dybest set fordi det er stagneret umodenhed. Narcissistiske forsvar er dybest set umodenhed, Men umodenhed kan jo modnes. Men for at noget som helst kan modnes, så kræver det, at der er en evne til selvrefleksion.

  Mette Miriam Sloth: Det kræver, at man er i stand til at kunne mærke den smerte, som man kan komme til at forvolde andre, når man agerer umodent, egoistisk, umodent. Det er meget, meget mig, at man fortolker verden, som om det altid er nogle imod mig, at man ikke tager ansvar for egen adfærd og eget bidrag til et drama osv. Det der bliver bøvlet her, når vi taler narcissistiske forsvar er at i narcissisme. Jeg vil lige sige du kan godt have narcissistiske forsvar uden at være fullblown narcissist. Det der ligger i ordet narcissist narcissisme, er netop koblingen af, at du hele tiden projicerer din egen virkelighed ud på andre. Der er dybest set en kæmpe frygt i narcissisme, fordi det er umodenhed. Så i alt umodenhed er der en frygt for verden. Der er en frygt for uforudsigelighed. Der er en frygt for, at man skal blive angrebet. Der er en masse frygt. Frygt for, at man ikke skal få sine behov opfyldt. Så det er egentlig meget trist. Men problemet er, at de her, det kan vi alle sammen have i perioder. Men de her forsvar er simpelthen stagneret. Fordi der er ikke en mulighed for selvrefleksion. Så når du møder dig selv, hvad? Du bliver så forvirret, når du møder de her forsvar, fordi det føles som om man står og taler med et lille barn i en voksen krop, hvor personen graver sig mere og mere ned i en besynderlig virkelighed og gør alt for at presse denne her virkelighed ind i dig.

  Mette Miriam Sloth: Der er nul accept eller respekt for, at den virkelighed, der er inde i dig, er anderledes. Personen kan ikke rumme det, fordi personen kan ikke holde flere perspektiver, kan ikke holde flere nuancer, fordi det er i umodenhed. Det er jeg nødt til bare at gribe fast om det, jeg tror, jeg forstår. Og så holder jeg fast i, at det er sådan her, det skal være. Sådan her. Og hvis du siger noget andet om det, så er der noget galt med dig, og jeg bliver ved med at gå på dig, til du er så udkørt, eller du er så forvirret, at du tager noget på dig. Så i narcissistiske forsvar er der ikke en evne til at håndtere den følelsesmæssige spænding i, at man kan træde forkert. At man kan agere umodent. At man ikke er perfekt. Og der er hele tiden en ryggen rundt. Der er dybest set en stor ansvarsfralæggelse, som hænger sammen med den manglende evne til at komme ned i sårbarhed og komme ned og mærke. Du godeste, Jeg er også kommet til at sige noget, som jeg faktisk ikke mener. Jeg kan godt se, jeg fik jokket forkert. Eller jeg kan godt se at ageret barnligt. Jeg kan godt se jer, som vi alle sammen kan komme til at gøre. Men den selverkendelse er der ikke.

  Mette Miriam Sloth: Som om den er der. Den er momentant. Og så switcher den over i. Det er også din skyld. Og jeg agerede kun sådan. Fordi du gjorde noget. Så der er en konstant ansvarsfralæggelse og skyde det væk fra sig selv end en ydre projicering. Det gør selvfølgelig, at når du er sammen med mennesker, der er her. Det er enormt bøvlet. Men du kan også godt være sammen med mennesker, som har andre. Vi har alle sammen umodenhed. Fordi vi er en ung art. Og du ved. Det kræver meget at modnes. Fordi vi jo har alle mulige følelser. Vi reagerer på alt muligt. Vi har alt muligt med fra vores barndom. Der er alt muligt. Men forskellen er, at du oplever, at hvis du har en konflikt med et menneske, som er rigtig ubehageligt, og så går I hver til sit og er rasende, og så prøver I mødes igen, når I er faldet ned. Og her kan det godt være, at du egentlig har sagt fra over for et eller andet. Og det andet En anden person har opført sig umodent og opførte sig barnligt, hvilket man kan sige, så personen er humanitært falde ned i et narcissistisk forsvar. Men hvis personen kommer tilbage igen og siger Ved du hvad, Jeg er sgu ked af, jeg opførte mig som en. Jeg blev simpelthen så overvældet, at jeg opførte mig som 3 årig, og jeg kunne ikke styre det, så der kom simpelthen ord ud af min mund.

  Mette Miriam Sloth: Og selvfølgelig skal du ikke have ansvaret for det. Det er virkelig ked af. Jeg ved sgu ikke Lige der havnede jeg et sted, hvor fortiden gjorde ondt. Men det skal jeg nok selv tage mig af. Kan du tilgive mig? Der tager vi ansvar. Det vil sige, at vi vågner op af den her tilstand, at vi går tilbage, og så reparerer vi. Så der er ikke noget galt i, at vi havner steder, hvor vi nogle gange flipper skråt, fordi det gør vi alle sammen. Det er meget menneskeligt. Problemet er, når vi taler narcissistiske forsvar, så ville denne her person aldrig gøre det. Personen kommer aldrig tilbage og reparere eller tager erkendelser på sig og ændrer adfærd over tid. De her mennesker kan godt komme tilbage og sige noget, der ligner, at de tager ansvar. Men det er mere og så og så, og så bliver du sådan okay, tak, det var dejligt, og så lander I igen. Men så går der en uge eller tre uger, eller hvor lang tid der går. Så havner du præcis samme sted med dem. Og det er fordi de bliver bange for, at relationen ryger. Og så kan de godt lave papegøje sprog, men de er inderst inde. De kan godt sige jamen jeg kan også godt se, at det var ubehageligt for dig, og de kan godt sige noget. De har lært nogle ord, men indeni sig føler de ikke en erkendelse.

  Mette Miriam Sloth: Der er ikke en erkendelse. De føler ikke brødbetynget, eller de føler ikke, at de har et ansvar for det. De siger det bare til dig for at sørge for, at de stadigvæk har adgang til dig og dine ressourcer, og at de ikke mister relationen. Og det vil sige, de kan godt lære de her ord øhh, snak og papegøje psykologisk sprog, men inden for kort tid, så havner de i den samme adfærd, hvor de hele tiden lægger deres egne følelser over på dig. Og det kan du blive enormt forvirret i, så du kan stå i nogle relationer i årevis. Fordi nå ja, men de sagde jo også undskyld. Men det er fordi du skal ikke se på, hvad de siger. Du skal se på, om deres adfærd ændrer sig. Begynder mennesker at tage ansvar for deres adfærd. Så modnes de, taler de kun om at tage ansvar, men gør det ikke, så er de fanget i umodenhed. Skal have lidt vand. Og det er ufatteligt bøvlet. Og. Her er du faktisk nødt til at finde ud af, hvad du skal stille op med de her mennesker i dit liv. For hvis du har over i årevis observeret, at det er det her, der sker. Det kan være en ekspartner, det kan være din mand, det kan være din hustru, det kan være dine forældre, det kan være nogle veninder, det kan være familiemedlemmer, det kan være nogen på dit arbejde. Man kan sige, at jo tættere en relation du har til mennesker, der afviser, altså ubevidst afviser og modnes.

  Mette Miriam Sloth: Jo sværere er det, fordi du vil blive viklet ind i deres rigide virkelighed hele tiden, og lige så snart du stiller spørgsmålstegn ved den eller bare har en anden virkelighed, har et andet perspektiv omkring noget, der trigger dem, så er der ballade. Hver eneste gang du har et andet perspektiv på noget, som de føler stærkt for, så er der konflikt. De kan ikke håndtere forskellighed. Kun hvis den forskellighed ikke har nogen følelsesmæssig ladning hos dem, fordi de dybest set er piv bange for verden. Så derfor er du nødt til at være på en specifik måde, som de vil. Der vil være et ekstremt forsøg på at kontrollere dig og få dig et sted hen, så de ikke mærker ængstelse i deres eget system. Og derfor er de her forsvar så vanvittigt bøvlede, og du er jo længere tid, du er sammen med et menneske, der har de her forsvar, jo mere sindssyge bliver du nærmest selv. For du bliver hele tiden hvirvlet ind i noget besynderligt konflikt, hvor du måske bare sagde Nej, det synes jeg ikke lige. Eller når jeg har lyst til at spise kød, eller hvad det nu kan være. Der kan være forskellige ting, der kan komme nogle virkelig skarpe konflikt debat op på meget små ting som bare sådan nå ja, om du kan lide rød og jeg kan lide blå, og du kan ikke vide hvornår de trigger.

  Mette Miriam Sloth: De er meget forudsigelig i forhold til, at de vil trigge, men det kan være de mest mærkeligste ting de trigger over. Og så du så, at jeg lige har en ladning på det, som du ikke vidste? Så hvis du og meget ofte vil meget empatiske mennesker være sammen med mennesker, der har de her forsvar og kan empatiske mennesker kan mærke, når du trigger dig og du trykker dig og du trigger der, så prøver jeg at gå uden om det, og jeg vil gerne passe på dig. Jeg vil gerne, og jeg kan ofte ikke lide at være i konfliktstof, så så laver man alle de her øer, så undgår vi de brændpunkter. Problemet er bare, at det kræver vanvittigt meget energi af dig, og så er der en masse ting i dig selv, du skal pakke væk. Der er holdninger, du skal tilbageholde deres synspunkter om dit eget liv. Du skal lade være med at dele, og der er ting, du skal lade glide af, og du kommer også til at skulle æde nogle kameler i forhold til, at du bliver tvunget til at tage nogle ting på dig. At du er skyldig i et eller andet, som du egentlig ikke er. Men for at få fred siger du bare ja, så siger vi det. Så du begynder at føle dig ædt op, og du begynder nærmest at blive mindre og mindre og mindre og være drænet og træt, så det rammer dig.

  Mette Miriam Sloth: Du har ikke en mulighed. Du bliver mere og mere indskrænket i dine udfoldelse, så det er den ene ting for at sørge for, at det her menneske ikke trigger og går på dig, og at der ikke kommer konfliktstof. Så derfor vil de fleste og du kender det. Har du mødt en ny kollega, eller er du til et møde, hvor der sidder en anden? Du vil ret hurtigt kunne mærke, hvis et menneske har de her umodenhed steder, fordi mennesket er super anspændt. Det er som om du bare kan mærke. Uh, vi skal lige passe på det der. Det er lidt som om du kan nærmest mærke, at det her menneske eksploderer lige om lidt. Du kan mærke det. Energien og det vi så har tendens til er at sørge for at det menneske ikke eksploderer. Og her begår vi faktisk en fejl. Det er meget forståeligt, fordi det er ikke rart at være sammen med mennesker, der eksploderer. Man kan se ansigtsudtrykket bliver stramt, og tonefaldet bliver hårdt og isnende kulde og alt muligt. Men problemet er, at når vi, når vi pakker os selv væk for at undgå, at de her mennesker bliver presset ud i eksplosioner, så tillader vi også det her menneske at blive fastholdt i umodenhed. Og mennesket får faktisk ikke en respons på sin adfærd, som gør lidt ondt. De bliver ikke spejlet tilbage med equal force. Altså lige pres om du vil.

  Mette Miriam Sloth: Vi skal ikke gå over deres grænser, men det at vi spejler tilbage, det vil jeg ikke tage på mig. Det er jeg ikke enig i, og vi holder fast. Det er faktisk den eneste måde, hvorpå det menneske igen og igen og igen og igen kan vise dig. Det går ikke, Det er manipulerende, og det er dit perspektiv. Jeg har retten til at vælge at have mit eget perspektiv. Jeg har min frie vilje. Og nej, det er ikke mit perspektiv. Og det er faktisk det vigtigste. Kærligst. Vi kan gøre. Det er faktisk enormt ukærligt at bøje af og glide af, fordi det gør, at det her menneske, selv når de kommer op i 70erne, kører det samme teenage umodenhed. Det kan være i en familie. Det kan være et familiemedlem, der styrer hele familien med det her. Hvor alle undgår. Men hende skal man ikke lige sige noget til, fordi så bliver hun sur. Vi skal alle sammen sørge for at gøre sådan her, fordi ellers så bliver hun sur, og så bliver det bøvlet. Eller ham her. Så eksploderer han, og det er også træls juleaften. Så nu lader vi være med at sige, at han sidder der og enormt gnaven og drikker lidt for meget, eller hvad det nu kan være. Så det her med, at vi passer på på den måde, det bidrager til at fastholde mennesker i umodenhed. Og tit så gør vi det for at prøve på at have en illusion af, at vi bevarer nogle familiestrukturer, som i forhold er yderst problematiske.

  Mette Miriam Sloth: Så det er svært? Det forstår jeg godt. Fordi vi tænker sådan Puha. Hvis vi så siger fra, så falder hele familiestrukturen fra hinanden, og det skaber alt muligt andet frygt og angst. Så det er derfor, at vi ikke gør det. Men problemet er, at vi dermed får opretholde de her meget dysfunktionelle måder at være sammen på, som gør, at folk har ondt i maven op til familie Gathering og bare ikke kan holde det ud, fordi der er så meget usagt og de her dynamikker de styrer. Jeg kan se, når jeg hjælper især kvinder med det her, fordi det er primært kvinder, der henvender sig til mig, men også nogle få mænd, men mænd og kvinder. Det er at. Selvom man måske er kommet ud, at man har haft et forhold til en eks partner, hvor det der var en udfordring, og man har brudt relationen, hvilket er hårdt nok i sig selv. Det er meget svært at komme ud af en relation. Med en med narcissistiske forsvar. Så Er det som om det stadig hjemsøger dig, fordi man har vænnet sig til, at man bliver. Du ved at personen eksploderer og bebrejder dig og lægger skylden på dig og gør dig forkert og kalder dig egoistisk og ikke har noget problem med at gå på dig. Og det kan godt være på meget sofistikeret måder.

  Mette Miriam Sloth: Så det er ikke noget med, at hvis personen bare altid flippede skråt og langede dig en lussing, så var det ret tydeligt, at det var destruktiv adfærd. Men det kan godt være ret. Det kan godt være meget manipulerende at personen har ubevidst opfanget, hvor du er sårbar, og du ved at det er en tæt relation. Så har du delt nogle sårbare ting om dig selv, og det gør, at personen kan manipulere dig til at sige, om du er sådan en, der er lidt sensitiv, eller du er også meget ængstelig, eller om du er sådan en, der ikke er specielt givende. Eller du er jo også bare sådan en, der ikke rigtig gider det med familie, eller du havde det også svært på et tidspunkt, så de kan. De kan godt være meget veltalende og få puttet ind, hvor de får ramt dig, så du krymper dig. Og når du krymper dig, så tager du af andre shit på dig, så man kan sige det, der faktisk er modsvaret. Når du har været i relationer, vil narcissistiske forsvar er meget udbredt. Ikke alle er narcissister. Der er forskel. Men at alle har nogen umodenhed steder, som de kramper sammen om, og som de stædigt fastholder, at de har lov til at have, og de får lov til at kræve ind og skal aes med hårene. Det er ekstremt udbredt, så derfor vil jeg sige, at langt de fleste mennesker vil have mennesker i deres liv, som er sådan her, og som er bøvlede, som er super bøvlede at være sammen med.

  Mette Miriam Sloth: Og du er faktisk nødt til at lære at navigere i det her, og du er nødt til at finde ud af, hvad du stiller op. Og du er nødt til at kigge meget ærligt og sagligt på. Det første skridt er at finde ud af, hvor meget fylder det her menneske i din indre verden, fordi du er nødt til at finde ud af, hvor skadeligt det er for dig, hvor meget du internaliseret det her menneske, så det rammer din kraft, og det dynger dig til med alt muligt snask, som egentlig gør, at det er svært for dig at gå ud i livet som den du er, og gøre det, du nu er kommet for at gøre eller være. Og her kan du give nogle nogle tommelfingerregler for at finde ud af, hvor meget fylder det her menneske? Nogle gør ikke det her. Stykke arbejde, fordi hvis de tænker det til ende, så vil der ligge en erkendelse om, at de ville være nødt til at bryde relationen. Og nogle tør ikke at tænke den tanke til ende, fordi de ikke tør tænke på konsekvenserne. Og det forstår jeg godt. Du skal bare vide, at hvis du vælger at blive i relationen med de her mønstre uden at gøre noget, så vil du skulle pakke dig væk. Du vil gøre dig selv mindre.

  Mette Miriam Sloth: Du vil skulle gøre noget, du ikke har lyst til for at tage hensyn til den anden. Du skal spille med i løgnen, og har du børn, så vil du også komme til at tvinge dem til at spille ind i den løgn. Fordi hvis det er den nære familiemedlemmer, så forventes det, at dine børn også stiller op til det her inden for de her rammer. Så du er nødt til at overveje om om det er prisen værd. Jeg siger ikke, at det ikke kan være det. Jeg skal ikke fortælle dig, hvad du skal gøre her, for det er svært. Svar skal skal lande inde i dig. Det er mere for at sige Det er simpelthen bare sådan det er. De her mønstre. Hvis det narcissistiske forsvar de går ikke væk. De vil blive ved med at være der jo over livene. Det er en adfærd, som vi får afviklet i takt med, at vi evolutionære. Så giv det 50 mere, 100 200 år, så er den her form for umodenhed. Det er min dybeste overbevisning ikke længere, men lige nu bakser vi med dem. Og hvis et menneske er groet fuldstændig fast, så er det meget muligt at de dør ud med de forsvar, så du må finde ud af at lave en kalkyle beregning. Hvad vil jeg gøre her? Og der er det faktisk ret afgørende for dig, at du netop tager det meget alvorligt. Hvor hvor dybt ind har jeg taget det her menneske? Og hvor meget larmer det her menneske inde i mig, og hvad det betyder? Det vil være, hvis du er nede og handle, og du prøver at tænke over det.

  Mette Miriam Sloth: Der kunne jeg godt tænke mig at købe. Åh nej, nu får jeg garanteret høvl for, at der er et eller andet mælkeprotein i, eller der er et eller andet et eller andet smagsstof eller det ikke er økologisk eller det ikke er økologisk. Hvis du allerede tænker, at du stopper dig selv i forhold til at købe en ting, fordi det giver en kompleks samtale omkring et valg, du har truffet, fordi der er en der hjemme, der har en overbevisning om, at det skal være på en anden måde, så det bliver bøvlet, så du undlader at købe det, så har du internaliseret det. Hvis du er ude at købe noget tøj, tænker det er da egentlig meget flot. Og nej, det kan jeg ikke, fordi så får jeg bare et eller andet at vide. Den er ikke fin nok, eller den er for dyr eller. Så du undlader at købe det stykke tøj, fordi du har en holdning til det, og du magter ikke samtalen. Eller du ved, den partner eller det familiemedlem vil ikke bryde sig om dette stykke tøj. Så jeg ville få en kommentar om det stykke tøj. Hver eneste gang jeg tager det på, og du står og regner ud, så kan jeg tage det på på arbejde.

  Mette Miriam Sloth: Nå nej, for hvis jeg gør det, og personen så kommer ind om morgenen, så kan jeg nå at tage af sted inden personen ser jeg har det på. Om det bliver for bøvlet, så lader jeg være. Så har du internaliseret personen. Hvis du sidder og er inviteret til en fest, hvor du tænker Jeg har ikke lyst til. Ja, det er nogle fætre og kusiner og sådan noget, men jeg har ikke set dem i 20 år, og jeg er dybest set ikke nogen mennesker, jeg har noget sammen med, og det er fem timer væk. Det har faktisk ikke lyst til det. Alt respekt for dem, og det har jeg ikke. Der er ikke noget personligt i det. Jeg har bare mit eget netværk, og jeg har ting, jeg skal. Jeg har faktisk brug for at holde friweekend. Men du tænker shit, hvis jeg siger fra her. Hvis jeg melder fra til høfligt at sige tak for invitationen. Det kan jeg desværre ikke. Så vil jeg blive bagtalt af noget familie. Jeg vil blive kaldt egoistisk. Jeg vil blive kaldt alt muligt. Jeg vil blive frosset ude. Jeg vil muligvis ikke blive inviteret til den næste familieting. Eller når jeg kommer, vil der være en mærkelig stemning, hvor jeg vil få at vide, at det ville ligge i luften, at der er noget galt med mig. Så jeg tager med, fordi det magter jeg ikke. Så er det internaliseret. Eller hvis du er sådan et menneske, der faktisk ikke har lyst til at fejre livet på den måde, som mange mennesker gør? Hvis nu holder jeg en eller anden fest, så sætter man sig ned og spiser, inviterer venner og bekendte, og så er man sikret at blive inviteret til deres bryllup og alt muligt andet.

  Mette Miriam Sloth: For det er den måde, man sikrer på, at man kommer til nogle sociale events. Hvis du ikke er sådan et menneske, du faktisk bare nyder at have små gaver rings eller bare egentlig ikke at fejre. Bare være sammen med dine nærmeste eller være i dit eget selskab. Men du tænker jeg er nødt til at fuck, nu bliver jeg fyrre. Ej shit eller åh nej, nu har mit barn fødselsdag. Jeg ville bare gerne have, at det bare var min hustru eller min mand. Og mine børn har faktisk ikke lyst til at have den der udvidede familie med, fordi jeg synes ikke, det er hyggeligt. Jeg synes, at jeg skal knokle rundt, men hvis jeg ikke gør det, så bliver kritiseret. Så begynder der at komme sarkastiske bemærkninger om Nå, du har nok ikke holdt noget, eller der begynder at luften bliver mærkelig, og jeg kan forvente, at jeg bliver bagtalt og der ikke er respekt for, at jeg gør tingene anderledes. Det gør mig lidt. Så vil det være internaliseret. Så hvis du kigger på dit liv og kigger på de steder, hvor du har lyst til at gøre noget, der udspringer fra dit indre som en impulsiv det her har jeg det her.

  Mette Miriam Sloth: Har jeg lyst til? Det her har jeg ikke lyst til, men du er nødt til at bremse det, fordi andre vil have en holdning eller mening til dig, som de hårdnakket vil holde fast i, Selvom det ikke har noget med dem at gøre. Det er noget du gør for dig selv som slet ikke det. Ikke noget kritik af dem. Du gør bare at du lever dit liv anderledes end hvordan de gør. Så er det internaliseret. Og hvis du går igennem sømmene, så vil du faktisk opleve, at du nok har rigtig mange. Især hvis du har mennesker i dit liv, som har narcissistiske forsvar. Har de her umodenhed afsted? Så vil du have rigtig mange steder af de her stemmer, og når du begynder at lave det arbejde, kan du godt blive ret fortvivlet, for du finder måske ud af, at de stemmer er der hele tiden, og du bruger så meget af din livskraft på det her, og du føler så meget skyld og skam over. Overveje at gøre noget, som du længes efter, fordi du har vænnet dig til, at andre kritiserer dig for at være dig, som er anderledes end dem, og du har taget det ind og lyttet og udvekslet med det og prøvet at forklare lidt og så og så er det kørt af sporet. Der er aldrig nogen, aldrig nogen, der har ret til at bede dig om at forklare dit ståsted i livet, som er anderledes end deres, når det ikke påvirker dem negativt.

  Mette Miriam Sloth: Altså forstået som hvis du var ved at slå dem. Jo jo, men når det ikke er grænseoverskridende for andre, så har du den fulde ret til at udfolde os som den du er. Der er ingen, der har krav på at sætte dig i en kasse i en boks og få dig til at gøre noget, så de føler sig komfortable i deres egen virkelighed. Men ikke desto mindre er det det, mennesker gør hele tiden, og det er grænseoverskridende af helvede til. Du kan ikke gøre noget ved andre. Du kan ikke. Du kan have prøvet og prøvet at snakke med de her mennesker, snakke op og ned ad stolper. Det hjælper ikke en kæft. Du kan ikke få nogen til at flytte sig. Folk flytter sig, hvis de oplever noget. Det er deres egen proces. Så det eneste du kan, det er, at du kan styrke din egen stemme, og du kan gøre de ting, du mener er vigtige for at udfylde den og for at være den du er. Men for at kunne gøre det, så er du nødt til at have modet til at gøre det. Har du også nødt til at tage de konsekvenser, der følger med? Og konsekvensen kan godt være, at hvis du siger fra, at hele din familie vender ryggen. Det kan godt være, at hele din familie går der afløste.

  Mette Miriam Sloth: Det kan godt være, at dine nærmeste veninder vælger side over for den ene veninde, du har sagt fra overfor, og du mister din venneflok. Det kan godt være, at din partner, som du går fra, bagtaler dig til alle dine venner og hiver dig i statsamtet for at prøve på at tage børnene ind i en eller anden nasty kamp og prøver på at ruinere dig økonomisk. Ja, det er alt sammen muligt. Så det kræver mod, og det er derfor, at du heller ikke ofte ikke har sagt fra, fordi du kan godt mærke, hvis jeg udtrykker mig selv her og går min egen vej i livet, så kan det godt have nogen store konsekvenser. Så du står et sted her, hvor du er nødt til at finde ud af, om du tør gør det. Jeg vil bare sige jeg vil Igen skal jeg ikke diktere det på nogen som helst måde. Jeg vil bare sige, at der er en, der er en gevinst i at tage det arbejde på sig. Fordi det at begynde at fylde dit felt med den du er, og ikke hvad alle andre forventer, at du skal være for deres skyld. Det er så ekstatisk og så kraftfuld og så kærligt. Et sted at komme hen. Så hvis jeg skal give nogen form for gulerod i det at skulle ned i undergrunden og gå i mørket alene, hvilket du vil komme til nu, når du siger fra overfor de her mennesker, så vil du opleve at nogen vender ryggen, og de prøver på at få andre med til også at vende ryggen, for de er nødt til at slutte sig sammen med nogen mod dig.

  Mette Miriam Sloth: Så det er en tough vej. Men der er virkelig også en gevinst i det, fordi det at blive i det. Det betyder, at du aldrig helt kan være den, du er, for der er ikke plads til den, du er. Mennesker med narcissistiske forsvar er bedøvende ligeglade med, hvem du er. Det har ingen betydning. De er kun interesseret i, at du skal være det billede, de har projiceret ud på dig. Og hvis du kæmper imod det, så giver de dig smæk, og så vil du være nødt til at flytte dig fra dem, fordi det er simpelthen ubehageligt at være i. Så de gør det ikke. Det er ikke psykopater. De gør det beregnende ondt. Men, men, men det handler ikke om at være ond eller ikke ond. Det handler mere om, at det er den mekanisme, der ligger i umodenhed. Du skal se det som en 3 årig eller en 12 årig eller adfærdsformer, som er på et meget umodent stadie, som de igen og igen udspiller. Og det er bare ubehageligt at være i nærheden af, så du kan godt kigge på det menneske og deres sjæls rejse, deres rejselivet med compassion. Samtidig med at du ikke accepterer deres adfærd. Og det er faktisk jeg vil sige, den bedste måde.

  Mette Miriam Sloth: Det bedste man kan gøre for narcissistiske adfærd, Den måde at sætte sig selv fri af det, det er, at du når hen til et sted, hvor du er fuldstændig. Hvor du lever dit liv uden nogensinde at tænke på de her mennesker. De er bare fri til at leve deres eget liv, og de kan lave drama. De kan bagtale, de kan, De kan gøre, hvad de vil. Heldigvis kan de dybest set ikke røre dig, fordi vi lever i et relativt frit samfund. Men det er rigtigt, at der er nogle perioder, hvor du er nødt til at overveje at bruge din hele din godt og din intuition. Hvis du overvejer at afvikle de her forhold, fordi du faktisk nødt til at forholde dig til, hvor meget ravage, hvor meget drama kan de her mennesker lave? Så for eksempel har I små børn sammen, og du tænker puh ha staat sammen, når ungerne skal hives igennem det. Det kan godt være, at jeg har set nogle kvinder, der har lavet en exit plan, og det vil jeg være sammen. Det ville være det samme med en mand i øvrigt, hvis det var omvendt i forhold. Jeg har faktisk også hørt fra en mand. Jeg talte med en mand, som havde været i en situation med en kvinde, og da han forlader hende, og han er taknemlig for, at han havde overvejet at forlade hende tidligere. Men han turde simpelthen ikke gøre det, fordi han tænker puha, hvor spørger du ikke gamle nok? Det bliver et helvede, hvis hun hiver dem igennem statsamtet, fordi hun har ingen problem med at lyve.

  Mette Miriam Sloth: Hun havde også ringet til politiet og anklagede ham for vold, hvor han ikke havde været der, fordi hun havde brug for at få den der anerkendelse, at hun skulle ses som et offer, så han vidste, hun var i stand til det vildeste shit. Men børnene var nu voksne, og han havde altså, at de havde været gift, så han var nødt til at sælge alt han havde, for at hun kunne få halvdelen. Heldigvis havde han fået etableret en rigtig fin virksomhed, så han godt kunne overleve selv på den anden side. Så han var sådan lidt okay. It's a lost. Men det skal og det skal stoppes nu. Så der er noget med at overveje hvornår er det så nogen gange kan. Nogen gange kan du være nødt til at blive i de her relationer i længere tid end du ønsker, fordi du tænker, at prisen den det drama de kan lave, kan være så voldsomt, at jeg lige er nødt til at etablere mig selv først. Det kan også være, at du er nødt til at stå et sted, hvor din økonomi er bedre. Det kan godt være, at det er svært at bryde med en familie, hvor du tænker sådan Puha, jeg har nogle gange brug for at få hjælp i forhold til mine børn eller i forhold til det jeg skal låne til et billån eller et eller andet, hvor du ved.

  Mette Miriam Sloth: Hvis jeg begynder at rock the boat, så kan jeg ikke ringe. Hvis du stol på dit instinkt her. Hvis du har en fornemmelse af, at hvis jeg siger fra og begynder at leve den jeg er. Hvis jeg så står i en situation, hvor jeg spørger om at låne nogle penge eller et eller andet, så vil svaret være nej. Have tillid til, at det nok er sådan. Det kan godt være, at du har sådan lidt okay, så er jeg nødt til at gøre mig uafhængig først. Jeg er nødt til at sørge for, at jeg står så solidt, at jeg kan holde til, at der ikke er nogen, der har min ryg, hvis jeg begynder at leve, som den, jeg er. Så det er også for at sige, at nogle mennesker tror, at man overtænker det. Nej, så slemt kan det ikke være. Selvfølgelig, Hvis det er familie, vil de altid være der for mig og sådan noget. Det er der ikke nogen garanti for. Hvis du har en familie med narcissistiske forsvar, og du begynder at være den du er, så vender de dig ryggen. Det kan du være sikker på, at de bagtaler dig. De vil manipulere dig. Få dig tilbage i folden. Du skal rette ind. Så det kræver meget styrke at stå der. Men igen er du nødt til at overveje det.

  Mette Miriam Sloth: Første skridt er at tage alle de her punkter i forhold til stemmerne inde i hovedet. Og så er det faktisk at begynde at lave en modvægt og sige Okay, jeg øver mig. Jeg øver mig i den ting, jeg vil købe nede i SuperBrugsen, eller hvad det nu kan være. Madvarer. Smed. Årh, nu skal jeg. Så skal jeg høre på det, at min partner faktisk anbefale dig, at du øver dig i noget, der er lidt ukomfortabelt, men som du kan overskue, og så køber du den, og så holder du fast, når du kommer hjem. Du holder fast. Jeg vil ikke høre på det. Jeg har ikke lyst til at diskutere det her. Jeg har ret til at købe en ting, jeg vil ikke snakke med. Du skal ikke være sarkastisk omkring det. Du skal ikke være ironisk. Det er, at du trigger på, at jeg har købt det. Det er dit eget. Du er faktisk nødt til at begynde at øve dig i situationen på stå og holde fast i, at du har retten til at være forskellig. Du faktisk nødt til at begynde at øve dig i at kunne sige fra, at dit system begynder at have mulighed for at mærke det ubehag, at du kan stå der. Og her kan du godt have brug for lidt hjælp. Forstået på den måde, at dit system kan være så slidt, at du kan have vænnet dig til at kompensere.

  Mette Miriam Sloth: Stræk og bøj dig måske helt tilbage fra barndommen. Det er ikke atypisk, at hvis du havner i en relation med en partner, hvor disse træk er der, så vil du også i din barndom have kompenseret og tilpasset dig. Så du har allerede vænnet dig til at mærke, hvor den anden er, og så tage hensyn til den anden. Og derfor har du mulighed i dit parforhold for at få ryddet op i det. Men det gør ondt, da du virkelig får øje på det igen, fordi du som barn havde du ikke mulighed for, da du var hjælpeløs. Så når du er i parforholdet, hvis du kan mærke bare det at købe, om det så er, at der er en ideologi omkring det skal være økologisk, så du køber økologisk, eller der er noget med at man skal ikke bruge for mange penge. Så du køber den dyre økologiske det same shit. Der er et eller andet som personen trigger på, som du skal høre på igen og igen og igen. For personen kan ikke have, at du gør et eller andet, så det er småting, hvor personen igen og igen og igen og igen skal kommentere på det for at sikre, at du ikke gør det, fordi det forstyrrer personens verdensbillede. Hvis du kan mærke bare det at købe en hummus, der er økologisk, og så skal I have lange samtaler om det, at du allerede bliver helt træt, og at du fryser.

  Mette Miriam Sloth: Så har du været udsat for det her og har tilpasset dig i så høj grad, at du skal have lidt hjælp til at få dit system tilbage. For du er en haj alert og det der sker, når jeg kigger på det energetisk her, det er, at når vi tilpasser os dette, gør vi vores energisystem. Det er at vi simpelhen trækker vores kraft tilbage. Så du skal nærmest sige at du trækker nærmest dit eget felt helt ind under rygraden. Du gør dig simpelthen selv usynlig, og det er derfor man kan sige, at der er sandhed i, at der faktisk ikke er nogen, der kan. Grænseoverskridelser ved psykisk vold, hvis hvis du. Hvis du afviser det. Det er faktisk rigtigt. Omvendt vil jeg sige, at fordi der har været så meget vold i evolutions rækken, så er vi blevet tilvænnet til det. Så vil dit felt være blive penetreret af grænseoverskridelser har vænnet sig så meget til det, du nærmest ikke har lært andet. Så du skal ikke se det som om. Åh nej, jeg har også selv skabt det super dårligt. Det er det værst tænkelige, man kan sige til mennesker, der står i den her situation, at de selv er ude om det. Du er ikke selv ude om det. Det her har været tusindvis af år. Har vi mennesker grænser overtrådt hinanden? Du skal mere se det som en negativ bivirkning af en meget bumpy evolution, så du ikke selv er skyld i det.

  Mette Miriam Sloth: Det er det, der er sket. Ja, men det handler slet ikke om skyld. Men det, du kan gøre, er faktisk at begynde at arbejde på at lade din egen kraft, din egen stemme, din egen frekvens, fylde dit felt. Og der er det muligt. Og det er muligt at komme fra at have været at falde i med væggen og være fuldstændig usynlig og være en skygge af dig selv, hvor du godt ved den, du er inde på Indersiden i den indre verden er en fuldstændig anden end den du viser til den ydre verden, og du endda har stået der og tænkt Det lykkes mig aldrig nogensinde at få mig selv vist i den ydre verden. Jeg tør simpelthen ikke. Det er muligt at komme derfra og så til at stå fuldstændig kompromisløst, men med compassion respektfuld overfor andre mennesker. Bare sige nej, det vil jeg ikke. Jeg tager det ikke på mig. Ja, og simpelthen bare sige det der vil ikke være med til og så stå i konsekvensen og sige ja, så må du gerne afløse. Jamen så vil du være med og inviterer mig ind. Jamen så må I lade være med at hjælpe mig. Altså hvor du, hvor du, Hvor du virkelig har så meget tillid og så meget kraft til at du kan finde vejen i livet, og du at der er nogle mennesker, du kan ræsonnere med, som du kan rejse sammen med, og sådan at du kan lade andre mennesker være, når de laver alt deres drama.

  Mette Miriam Sloth: Den rejse er mulig. Så spørgsmålet er egentlig mere, om du ville tage den rejse på dig. Og her vil jeg anbefale Og søg hjælp, hvis du er et sted, hvor du står nede i Netto og overvejer den her. Og for helvede, jeg har købt den der. Det bliver for bøvlet med alt det der snak. Hvis du kan mærke det, kan jeg sgu godt. Du ved, Jeg har egentlig bare syntes det var bøvlet, og jeg har tilpasset mig. Hvis du kunne mærke, at du har styrken i dit felt, så kunne du faktisk selv begynde at gøre arbejdet. Så det er egentlig bare at begynde at sige nej, det vil jeg ikke tage på mig. Eller nu går jeg min vej, for nu du kører ud, eller jeg skal tage noget på mig, og det er jeg ikke enig i. Og så går du, og jeg vil ikke. Du må selv finde ud af det, og jeg vil ikke sidde og snakke med dig om det. Og det er sådan lidt Du har ikke adgang til min bevidsthed lige nu. Du trænger dig på. Jeg har ikke sagt til dig, Jeg har lyst til at tale om det her lige nu, og du har ikke ret til bare at stå og snakke ind i mig. Så kan du faktisk begynde at øve dig i at sætte grænser. Så hvis du kan mærke, at du var sådan, at du bliver lidt nysgerrig på det, du har noget mod på det, så begynd at øve dig.

  Mette Miriam Sloth: Så kan du starte på de grænsesætning, som ligger lige under din komfortzone. Men ikke alt. Ikke sikkert du lige dropper hele familien i første hug, hvis det er nødvendigt, men du lige tager den med den bøvlede kollega. Du tager den med den bøvlede veninde, hvor du du du du. Du være særligt i en svær at sige Nej, det har jeg ikke lyst til at du øver dig i. Hvad sker der i mit system, når jeg bare siger Nej, det har jeg ikke lyst til. Eller Næh, det er jeg ikke enig i. Og i alle former for samtaler vil der være steder, hvor du føler, at du hæmmer dig selv lidt, og her øver du dig, og jo mere du øver dig på det i at stå og sige nej, det synes jeg ikke. Punktum. Ikke mere. Du forklarer ikke, du siger ikke, men jeg kan godt forstå, at du har det sådan, og det skal der være plads til. Alt overflødigt pis skær du af. Du øver dig bare i at sige nej, det synes jeg ikke. Punktum. Og så står du mærker, hvordan det er i dit system, at du ikke forsøger at formilde. Du ikke sender bede, bede, hænder og hjerter på en kommentar på Facebook. Du skal ikke ud. Det er ikke ubehageligt, men du står inde for det, du mener og har respekt for, at andre kan mene noget andet.

  Mette Miriam Sloth: Du begynder at øve dig i det. Så tillader du faktisk din egen kraft at komme ud i dit felt, og her kan du se, hvad kaster det af sig? Får du lidt skyldfølelse? Burde jeg nu også? Er jeg nu for meget? Så kan du sidde med dem og trække vejret igennem. Hvis de selv letter. Hvis du, hvis du kan mærke det i dit system, og det at du egentlig bare har bevidsthed på dem og kan trække vejret igennem, og de så letter og bliver integreret, så kan du selv fortsætte rejsen. Hvis du kan mærke, at der er meget skyld og skam, der ligesom er blevet puttet ind i dig. Det lyder som din egen stemme, men det er faktisk ikke dit, og du kan mærke, at hver gang du sætter bare den mindste grænse, så bliver du hjemsøgt. Måske i dage eller uger. Af dårlig samvittighed Og stemmer jeg for meget? Eller det nærmest føles som om du skal dø, eller at jeg bliver udstødt? Du kan bare mærke, at det skaber dyb frygt og dyb ængstelse. Så kan du være ret sikker på, at du har ret. At du enten har haft en meget, måske voldsom opvækst, og der er en del traumer, der skal kigges på, og eller at du har et meget åbent system, som har taget meget af andre folks energi ind.

  Mette Miriam Sloth: Så det er dybest set deres stemmer og deres frekvenser, der lyder som din egen. Og her kan du altså få hjælp til at rense ud. Her kan vi simpelthen, og det vil jeg gerne hjælpe dig med. Det vil egentlig sige, at det jeg vil gøre, er, at jeg vil guide dig ind, og jeg vil guide dig ind i din situation, og du vil kunne genkende den. Du kan præcist gå ind i dem og prøve at undgå den meget skærende. Det er meget forfærdeligt, når man mærker de der sådan nogle mødes med nogle stik, beskyldninger og sådan noget. Du er også forkert, og du må du ikke. Og nu er du for meget, og du er også egoistisk, og det er som om de krymper sig, hver gang en tanke kommer. Så er det. Så er det faktisk for dine omgivelser, og det er ikke sikkert. Det kan godt være, du har haft en far eller en mor, hvor du ikke kan huske de nogensinde har sagt de her ting til dig, men at de har tænkt det om dig. De har gået og rumsteret med det, de har tænkt og følt det og snakket med andre om det, som de bliver ældre, så det har ligget i deres felt. Er det. Hvis du har en højere frekvens end dine forældre, så det sidder inde i dig. Det er simpelthen blevet Exchange. Du kom til at udveksle det med dem, fordi du var et barn, og sådan er det, og fordi de har været manipulerende.

  Mette Miriam Sloth: De har ikke været ærlige. De har ladet som om alt er godt, og så har de været slibrige klamme bag din ryg. Og sladret. Og så har det været i dit felt. De har ikke taget ansvar for deres. De har ikke gået hen og sagt til dig Puha, det gør mig ondt, når du gør sådan her. Men jeg føler det her. Eller når du ikke kommer til de her fester, så bliver jeg rigtig ked af det. Og du kan sige. Det er ikke personligt, jeg har bare ikke lyst. Okay, det må jeg jo så acceptere, at vi er forskellige her. De har ikke løst det. Så de går bare og lægger, og derfor kan der sidde alt muligt inde i dig, som slet ikke har noget med dig at gøre. Det kan være en kæmpe lettelse at få fat i det. Og måden at få fat i det på er, at du vil sidde eller ligge med lukkede øjne. Og så vil jeg bede dig om at genkalde de tanker og de følelser. De situationer, hvor de her skyld skam dukker op. Og her i stedet for at prøve på at komme ud af det, som du vil prøve at gøre, fordi det er så ubehageligt at være i. Så vil jeg bede dig om at overgive dig til det. Den friktion, der ligger i det. Og så kan jeg se det energi i det.

  Mette Miriam Sloth: Så kan jeg hjælpe med at rense det ud. Så vil man kunne se, om det er andres frekvenser, og så vil du mærke, når det slipper. Du vil mærke, at det intensiveres og bliver meget ubehageligt ekstremt hurtigt. Du kan nærmest har det som om du er ved at kaste op. Det kan gøre fysisk ondt i maven. Det gør fysisk ondt i hjertet. Det kan gøre voldsomt ondt i halsen. Det har påvirket alle dine chakra, fordi der ligger nærmest en slibrig kage af andres ufordøjede lavfrekvente tanker og følelser og projektioner af hvem du er og hvem de ønsker du skulle være. Du skulle burde være sådan for at tilfredsstille mig, så hele deres umodenhed og sidde ind i dig og få det renset ud kan være. Det er ligesom om du ved man har jokket rundt i en jungle og mudderbad i et halvt år, og så endelig kommer du i bad og de der kager bliver skyllet af. Det er enormt rart. Det er rigtig, rigtig ubehageligt. Først. Og så bliver det rigtig rart. Der er faktisk noget med, at man kan blive ved med. Så renses det ud. Så finder du ud af der måske andre lag. Så finder du måske ud i, at du føler en forpligtelse til at passe på de her mennesker. Meget ofte ligger der en, og der kan ligge gamle sjæls aftaler, der kan ligge. Man kan være viklet ind i coatings, der kan være alt muligt relationelt.

  Mette Miriam Sloth: Der kan ligge gamle traumer, måske fra tidligere liv, hvor man der er sket noget ubehageligt. Man er blevet koblet op sammen. Der kan ligge alt muligt nedenunder. Al den her besynderlige skyld. Skam, masse. Kan der ligge alt muligt andet? Så tager man næste lag. Bare sådan Gud, jeg kan ikke. Du ved, Jeg føler bare, at jeg er nødt til at. Jeg er tvunget til at skulle passe på det her menneske. Så går vi ind og arbejder med den. Hvad ligger der i det? Har du overhovedet en aftale, eller er det bundet op på et traume? Hvis du har en aftale. Ønsker du stadigvæk at have den sjæls aftale? Så kan vi faktisk hjælpe dig med at gå højere op og få fat i dine guides eller få svaret intuitivt. Det er ikke engang fordi du behøver at have et spirituelt sprog. Med guides. Du vil kunne mærke det. Jeg hjælper dig med at belyse dig, så du kan mærke svaret. Lande i dig i alt det forvirring der er, så du ender med at have en forløsning i dig, der hedder. Ja, den her aftale skal faktisk varetages. Så jeg skal passe på min mor til hun dør. Men jeg finder en måde at være i det på. Eller nej, jeg har ikke en aftale med hende. Eller jeg ønsker at ophæve den. Hun er hun. Jeg kan mærke, at det vigtigste for hende er faktisk, at hun lære at stå på egne ben.

  Mette Miriam Sloth: Jeg skal ikke længere passe på hende. Det har været min. Det har været mit job at passe på hende på et tidspunkt. Men det skal jeg ikke længere. Svaret vil lande i dig. Og der er ikke noget mere fucking empowering at finde ud af, at du selv har adgang til alle disse svar. Der er ikke noget menneske, der giver dig ingen clairvoyant, der kan give. Jeg kan ikke give dig det. Men vi kan hjælpe hinanden med at kaste lys på det, vi får fat i. Lander på sådan en måde, at du bare ikke er i tvivl på svaret lige der. Og det er bare. Hver gang du havner et sted, hvor der er noget, der er forvirrende og smertefuldt. Noget der forstyrrer dig. Noget der kommer tankemylder på. Noget der giver dig ondt i maven. Noget der giver dig ængstelighed. Noget der giver dig frygt. Hver gang vi går ind i det. Som friktion og arbejde med det. Og for det andet. Og det er den måde, du kommer ud af disse relationer på, og det er ved at du finder din styrke ved at finde ud af, hvem fanden du er, og hvad du skal. Så du får renset ud i alle de her internaliserede stemmer. Som dybest set er kommet fra mennesker, der ikke har fundet ud af, hvem de er, og derfor er nødt til at klynge sig fast på relationer i håbet om at blive lykkelige eller få deres behov opfyldt eller eller hvad fanden det nu kunne være. Så det var en lang snak. Om det?

  Sune Sloth: Ja. Der er nogle begreber, som jeg tænker vi vil mark gå og få belyst mere traditionelle begreber. Hvad er gaslighting? Ja. Ja, som jeg forstår det, så må du jo folde det ud. Ja, så ligger det faktisk i, at den psykologiske virkelighed stilles der hele tiden spørgsmålstegn ved. Det vil sige, den måde du oplever tingene på, bliver hele tiden fordrejet, ændret, gjort forkert. Så hvis du står i din egen fri vilje og siger Det vil jeg gerne gøre, og den anden ved, for bruger simpelthen det her med at fordreje det er det. Er du enig i det? Og hvad tænker du?

  Mette Miriam Sloth: Ja, og det er også derfor diagnostiske forsvar de er så bøvlede, fordi du vil hele tiden. Det er ikke bare det der med, at du får tvunget den andens virkelighed ind i dig. Det gør de også, men de vil hele tiden sætte tvivl til den virkelighed, du har. Så det kan være, at du kommer og siger et eller andet. Hold nu op, det er da det ikke. Du er da også bare ængstelig. Det er da helt fejlfortolket, så det er enormt ubehageligt.

  Sune Sloth: Ja, det kan vel gå helt til, at du får at vide, at du er psykisk syg eller er skadelig over for børnene eller?

  Mette Miriam Sloth: Ja, og det kan være meget voldsomt. Ja, det kan være. Og det kan være så forvirrende, at du faktisk har det. Det kan være, at du egentlig har kaldet et menneske, du har set dem stå med hånden nede i kagedåsen og tage en kage, de ikke skulle tage. Du ser det udspille sig. Og så siger du. Du stjæler en kage. Og så inden for to minutter, så er personen nægtet det, du har set, og givet dig skylden for det, der er sket. Og det foregår hele tiden, og det er enormt forvirrende, fordi du har så lidt. Jeg har jo lige set det. Du har hånden nede i kagedåsen. Nej, det har jeg ikke. Du ser forkert. Der er noget galt med dig. Du hallucinerer. Det er vi helt derude.

  Sune Sloth: Ja, og hvis du står fast i dit eget synspunkt, så eskalerer det.

  Mette Miriam Sloth: Jo jo, der er kommet trusler. Ja, jeg skal nok fortælle alle om, hvordan du er. Og du skal ikke have børnene. Og du kan tro, jeg sætter en advokat på dig. Og der kommer masser af det, så det kan være meget voldsomt.

  Sune Sloth: Man kan vel sige i forhold til at lave en plan at den energetiske psykologiske arbejde også det der mærkes i kroppen. Er vigtig at få lavet i forhold til at kunne stå i situationer hvor man står i Familieretshuset overfor en person, som pludselig kyler i hovedet på dig, at du er psykisk syg. Det at kunne stå i de situationer. Der vil personen også være dygtig til at indrullet andre i den virkelighed, og du kan blive overrasket over, at den pludselig bliver opfundet til lejligheden, eller den har ikke været der før. Eller det er en eller anden sårbarhed, du har fortalt om way back, som ikke har noget med noget at gøre og ikke har berørt dig i 10 år. Og pludselig så bliver det noget, som bliver en sandhed. Og det, der er overraskende, det er at stå overfor et menneske, som er så overbevist om, at det er tilfældet, selv om der er, at der er ikke skyggen af evidens på, at der er noget galt med dig.

  Mette Miriam Sloth: Der skal vi måske lige præsentere konfigurering. Det kan være, du tager det med en.

  Sune Sloth: Bouldering er en særlig måde at lyve på, hvor man er overbevist om sin egen sandhed, hvor det at lyve er en bevidst handling. Men kun fabulere er egentlig, at man taler sig selv ind i at tro på det, man siger, og når man kan fabulere, så er man særligt overbevisende, fordi man tror selv på det. Du er ekstremt.

  Mette Miriam Sloth: Overbevisende, fordi du selv er overbevist om det, du siger, og det er hevet ud af røven. Ja, men det lyder vanvittig overbevisende.

  Sune Sloth: Ja, det er noget af det, som jeg tror, at hvis man skal tage Trump som et eksempel. Han får talt sig ind i, når der er en sag nu her med forskellige ting, så får han talt sig ind i, at det er en heksejagt, og at det er en politisk sag osv. Og når han står i det, så får han skubbet sin egen bevidsthed hen, hvor han tror det er sandt. Og derfor er han meget overbevisende.

  Mette Miriam Sloth: Ja, præcis.

  Sune Sloth: Og det er måske det, der gør forskellen mellem det psykopatiske og narcissistiske. Det psykopatiske har et jeg, der er skjult, og så projicerer man den rolle ud med en form for bevidst magt over for andre mennesker, som man synes, man har ret til at gøre det. Men det er ikke det samme. Narcissisme, vel? Nej, der er du. Der er du den rolle. Du er den person, du er overbevist om det. Det er din kerneværdi. Du kæmper for det.

  Mette Miriam Sloth: Det er faktisk det nærmeste. Narcissistens ene positive, som også er bøvlet. Men ens forsvar over for psykopaten. Det er de tror selv på det. De er overbevist om, at det fjendebillede de har, atter, at de er offeret, så de kan ikke se det. Og så er der et lille aber dabei. Fordi langt hen ad vejen så aner ikke, hvad de laver. Når det så er sagt. Jo ældre de bliver, jo flere mærkelige relationer, og jo mere flere brud og jo flere arbejdspladser de er gået i koks på. Og der vil være flere og flere mennesker, der gjorde opmærksom på, at der er noget her. Fordi det er sådan lidt mærkeligt. Så der begynder at komme en lille bevidsthed. Problemet er de undgår den bevidsthed. Så det er som om, lige så snart der er en lille åbning for at gå ud. Måske er det mig, Så er de faktisk nødt til at klappe endnu hårdere fast på deres konfigurering og deres og den virkelighed, de har bygget op. Så det er også der, hvor du kan sige, at det, der sker med narcissister, og dem, der har mange narcissistiske forsvar, de bliver mere og mere ulidelige, jo ældre de bliver. Fordi de kører sig selv med dybere og dybere og dybere og dybere ind i det her spind. Og så til sidst er det noget med, at de er i krig med alle De er krig på Facebook. De er i krig med staten, og de er i krig med X, og de er i krig med familien. Der er så mange konfliktpunkter. Det er fucking brænder over det hele.

  Sune Sloth: Jeg synes også det er vigtigt at påpege eller gøre opmærksom på, at du kan blive overrasket over, hvor meget de bruger andre bag din ryg til at spinde historier, og der kan man altså være nødt til at have et proaktivt standpunkt. Hvis du har en god fornemmelse af, at de begynder at gå til angreb til skolehjemsamtaler, så kan det godt være, at du er nødt til faktisk at begynde at lave et modtræk, der hedder, at du hiver simpelthen skolen og kommunen og hele lortet ind og bliver ved med at sidde i deres adfærd uden at gå til angreb. Med det kræver det her energiarbejde, fordi det er som om det er ikke bevidst, men som om de prøver at trigge dig til at være den rolle, de beskylder dig for, at du mister besindelsen. Du kan ikke tage vare på børnene, og du er usammenhængende ukurant. Ja, det vil sige, at det ikke er bevidst, men de vil forsøge at fremprovokere ved at være så urimelige, så fabulerende, så løgnagtige. Er du? Til sidst reagerer passende, fordi det er passende at blive rasende, vred, ked af det og bryde sammen, når folk opfører sig sådan overfor en? Og det duer ikke i en i en sammenhæng, hvor du sidder i det offentlige, fordi de kender dig ikke. Nej, så får de ret, og de ser dig at face value. Så det vil sige, for at kunne stå i det, så er du faktisk nødt til at kunne stå i at fylde dit felt ud. Stå i din egen kraft. Du er nødt til at stå et sted, hvor det ikke trigger dig. Hvor det ikke internaliseres. Hvor det ikke provokerer dig at stå i de her situationer. Overfor personen. Fordi så får de ret. De får ret i det de påstår ved at være så urimelige. Og. Myndighederne er ikke forberedt på denne her type adfærd. De er ikke.

  Mette Miriam Sloth: Kan ikke gennemskue det.

  Sune Sloth: De kan ikke gennemskue det. De forstår ikke, hvad det er, der sker. Og de har.

  Mette Miriam Sloth: Heller ikke nok data. De kan ikke nok. De har ikke fulgt over tid. Og fordi personen, der har de her forsvar, er så overbevisende. Ja, det er det så. Så det bliver simpelthen så mudret.

  Sune Sloth: Ja, og så det du ikke har magt over, det er, at myndighederne siger, at der er konfliktfyldte forhold mellem forældrene. Og det går ud over børnene. Fordi du kan ikke. Lige meget hvor meget du står. Rent, roligt, Nyt samarbejde. Så kan du ikke styre, om den anden laver konflikt. Og når du ser det udefra, så ser de to voksne, der er i konflikt og ikke kan finde ud af at samarbejde, så kan de sende dig på kommunikationskursus, og den anden person kan så gøre alt det rigtige. Under det, fordi hvis du tager sådan en person i terapi, så ved de også godt hvordan man skal. Man kan godt følge reglerne, men samtidig snige kritik ind. Så der er man simpelthen nødt til at stå og stå sådan rent i sin egen virkelighed på en måde, hvor man ikke overskrider den andens frie vilje og siger Jamen, jeg tager ansvar for, at jeg har fået børn med det her menneske. Det menneske ser anderledes på det. Der er fri vilje til at tænke sådan, og børnene står i et felt, hvor der er meget forskellige værdier. Og der kommer vi faktisk til en anden aspekt, som er, at der er mange forældre, som du har snakket med. Men jeg kender også som ender med, at gaslighting dybest set kommer til at gaslighting børnene og give. Jamen, det er også. Det er også bare mor eller. Men det kan hun også være, at hun mener det godt. Men hvor du godt kan se, at det her, der gør den her forældre det samme mod barnet, som vedkommende gør mod dig. Vil du kommentere lidt på, hvad man gør der?

  Mette Miriam Sloth: Ja. Fordi det der er, det er at. Der vil være en. En en ansvarstagende, især i en empatisk forælder. Og det er fordi man er empatisk. Så behøver man jo at man ikke perfekt, Men det er bare. Typisk vil der være en. Et menneske, der er meget narcissistisk og narcissistisk. Forsvar vil typisk ikke havne med et andet menneske. Der er meget narcissistisk, fordi de kan ikke. De vil bare. De vil gå i kamp konstant. Så de vil typisk havne sammen med en, der er mere moden, der er mere indfølende. Der er mere. Og har vænnet sig til at tage sig af et umodent menneske, fordi så passer tingene sammen, for så kan den narcissistiske eller den med forsvarerne få lov til at blive aet med hårene. Så derfor kan man sige, at de godt kan blive draget til hinanden de to, og det vil sige den person. Når man så i sådan et brud, vil der også være sådan en Puha, jeg kan ikke. Jeg kan ikke. Jeg kan ikke. Selv om jeg kan se de her mønstre, så må jeg for guds skyld ikke fremmedgøre den anden, for det er jeg ikke. Jeg vil ikke fremmedgøre den andens forældre over for børnene. Jeg vil ikke vise det her til børnene. Det kan godt være, at man kommer til det i frustration og sådan noget, men det vil være den initielle tanke hos den hos den. Der er lidt mere. Der vil være en, der er mere moden end den med den meget narcissist træk, fordi to meget umodne mennesker, de vil ikke kunne være sammen så lang tid. Det vil eksplodere som to tre årige. Det går ikke. Ja, det er en skovl i hovedet, ik? Så så så den den mest modne i det vil have mange tanker på. Puha, mine børn skal også have lov til at elske forældrene, og de skal have en relation og alt det der. Og det er skidegodt.

  Sune Sloth: Her slutter. Afsnit 28 Del 1 Stay, put og hør del 2. Hvis du synes det er spændende.

• Transskription del 2

  e28-hvordan-handterer-du-en-narcissist-2-af-2.mp3

  Sune Sloth: Hej dig der sidder og lytter med. Vi har skrevet en omfattende artikelserie, hvor vi kommer ind og folder alle de emner ud, vi folder ud i denne podcast skriftlig og i detaljer med en guide på vores hjemmeside. Du kan finde linket i beskrivelsen af podcasten eller søge efter modellen. Mellemrum effekten og gå ind under Ressourcer og se på vores artikelserie om narcissisme. Der kommer vi ind på alle begreberne vi snakker om her i detaljer. Vi kommer ind på forsvarsmekanismerne, gaslighting, konfigurering og mange andre ting, og vi kigger også på, hvordan man håndterer, hvis man har barn med en person med meget stærke narcissistiske træk. God lytning. Her fortsætter afsnit 28, del 2 om narcissisme og hvordan man står i det. Hvordan man håndterer det. Mette, du var i gang med at snakke om. Hvordan håndterer man det her med børnene? Ja, vi snakkede om, at man kan faktisk komme til at deltage i gaslighting. Altså i at barnets virkelighed eller det at barnet bliver mødt i deres virkelighed og verden faktisk bliver krænket og bliver grænseoverskridende. Og man kan komme til at deltage i det. Ja. Og det kan så være, at man faktisk på den her måde kommer til at nedbryde børnene på samme måde, som man selv bliver. Det kommer til at tvivle på, hvem de er, og hvad de oplever. Deres egen psykologiske virkelighed vil blive udfordret af den forælder. Ja, hvad gør man der?

  Mette Miriam Sloth: Ja, du rammer ind. Du rammer en kant her, når du, når du opdager, at du er i relation. I det eksempel, fordi du har været relation og fået børn med en, som har de her diagnostiske forsvar. Første skridt i at opdage det. Det er der en smerte over, at du har leget med på den leg. Dernæst er du sådan lidt. Nå, men heldigvis er det bare mig. Selvfølgelig vil min partner eller ekspartner ikke udsætte sine børn for det, fordi man elsker børn ubetinget. Det er illusionen. Men det er ligesom om alle kommer igennem. Den synes nærmest at være en universel lovmæssighed. Man kan ikke bære, at ens børn skal blive udsat for det, som man er. Et øjeblik sikker på, at det kun er en selv, der bliver udsat for det, fordi sådan er det jo. Jeg er voksen, og du ved, der er ballade, og du ved. Sådan er det. Indtil du så får øje på, at det her menneske udspiller disse forsvar overfor alle. De er tæt på og alle de kan bruges som supply ergo også børnene.

  Sune Sloth: Ja, man kan godt få den, fordi det er så overvældende for én selv. Man kan godt få den illusion, at det egentlig er ens selv om man, fordi man er mand, er ramt af det. Så har man den der følelse af, at det må være noget med en selv, der er et eller andet galt med, for det er faktisk det, der er underligt underliggende budskab. Et eller andet galt med dig, når du ikke kan se det er sådan, og jeg vil udsætte dig for uendelige snakke, og der gerne skulle ende med at du indrømme, at du godt kan se, at det ikke at det skal gøres anderledes for fremtiden, men det har ikke noget med dig at gøre for vedkommende gør det med alle mulige andre.

  Mette Miriam Sloth: Gør det med alle dem, der kommer tæt på, og som tillader personen at gøre det. Ja, også dine børn, jeres børn, så der er en.

  Sune Sloth: Men det kan man ikke sige, at personen også opsøger relationer, hvor det kan lade sig gøre.

  Mette Miriam Sloth: Jo, fordi personen kan jo ikke bruge relation. Typisk hvis personen ikke har mulighed for bruge en relation til det, så vil personen være meget kritisk og bagtale den person og sige han hun er også bare træls. Og du ved altså fordi han eller hun kan mærke at jeg jeg kan ikke få noget ud af den. Jeg kan ikke få det her menneske derhen, hvor jeg har brug for det sker ubevidst, så det vil sige, de vil have en negativ reaktion på de mennesker. Vedkommende er også bare så strid. Jeg synes også bare simpelthen så næsvis, og jeg synes bare det er simpelthen så snobbet. Eller der bliver alle mulige fordomme omkring et eller andet menneske, som de ikke rigtig kender, fordi personen bare ikke giver dem en dråbe af sig selv.

  Sune Sloth: Ja, eller personen siger de er arrogant eller ja.

  Mette Miriam Sloth: Ja ja så siger det vil være sådan at det der med at jeg kan ikke få noget ud af dig, så du gør ikke det jeg siger og jeg vil have ergo er der alt muligt galt med dig. Ja så, så så. Så det er kun dem der. Det er kun når du kommer til at abe med hårene og være forstående og lyttende og tilpasser dig. Så suger de sig fast som en ild.

  Sune Sloth: Ja så så man kan sige det er det vi kan lige runde Simply her. Ja, begrebet simply det kan jo være alt muligt. Det kan være økonomiske ressourcer, det kan være adgang til til børnene. Det kan være adgang til din bil, hvor du giver dig på, og det gør da ikke noget. Du er et givende menneske, men du opdager bare det øjeblik, du giver dig og giver lov, så bliver det fremadrettet taget for givet. Og i det øjeblik du siger det, kan du ikke altid låne, så er der ballade. Ja. Men det er også et energetisk supply. Så det er faktisk en sun fast på din livskraft, som du giver væk.

  Mette Miriam Sloth: Og det er koblet med mangel på taknemlighed.

  Sune Sloth: Ja, det er sandt.

  Mette Miriam Sloth: Det manglede da bare. Der er ikke en tak. Der er ikke en oprigtig taknemlighed for det, du byder med en forventning om, at der er en lille. Der er et lille barn, der bare vil have sine behov taget sig af personen som er dissocieret fra personen, som de ikke kan få kontakt til, og som hele tiden har brug for tryghed og ting. Så der ligger en. Det er derfor, der ligger en berettigelse, som personen ikke selv er klar over, personen udspiller. Der er ingen taknemmelighed for det, du giver. De vil bare have mere.

  Sune Sloth: Så mangel på taknemmelighed er et en nøgle indikator. Det at det forventes. Og lige så snart der kan du måske se, at alle de skridt du har taget ved at strække dig, det bliver taget for givet. I det øjeblik du så begynder at trække det lidt tilbage, så begynder der at opstå en masse problemer.

  Mette Miriam Sloth: Så er du egoistisk, og du er også bare så hagler ned over dig.

  Sune Sloth: Du bryder aftaler, og derfor vil jeg heller ikke hjælpe dig. Det kan jo opstå et samarbejde omkring børnene, hvor du har givet dig for eksempel på at aflevere ting til tiden, og så vedkommende slacker det og kommer ikke rigtig eller bidrager ikke med det, der er aftalt. Og når du så trækker dig eller påpeger det, så eller selv siger jamen okay, så længe du overholder alle aftaler, så er jeg også ligeglad. Og så ved du pludselig, at aftaler kan heller ikke overholdes. Det er som om vedkommende leder efter den mindste anledning til at fralægge sig ansvar. Ja, præcis. Og enhver forsøg på at strække sig er enten det bliver taget for givet. Og hvis der ikke kommer, så er der en kritik.

  Mette Miriam Sloth: Og det kan være kritik i ord, eller det kan være kritik i en adfærd. Kulde. Du bliver frosset ude. Jeg taler ikke til dig. Eller jeg lader som om, at du har en fornemmelse, at der er blevet talt om dig i krogene. Der er forskellige måder at straffe dig på. Dybest set så for at komme tilbage til børnene.

  Sune Sloth: Jeg vil bare lige sige det med supply. Der er børnene jo faktisk supply. Ja, det er de. Og de kan spille ind i ens verdensbillede af, at nu er jeg mor, og det er min rolle i livet at være livets sol. Ja, og hvis de ikke, hvis de begynder en selvstændigheds gørelse, så opstår der et problem.

  Mette Miriam Sloth: Ja.

  Sune Sloth: Det gør der, fordi selvstændigheds gørelsen er jo lidt det, som når du står over for en person. Narcissisme som du faktisk er nødt til at opfinde din egen selvstændighed. Præcis.

  Mette Miriam Sloth: Så der vil komme ballade. Det, der er interessant, er, at et menneske med stærke narcissistiske træk kan godt. Kan godt kan det. Det er, som om det synes at være nemmere for dem at være forælder. Jo yngre barnet er. Så jo mere spontant barnet afgiver plasma, altså løber ind i armene Mor og far. Du ved, fordi de er hjælpeløse, så de overgiver sig nemt i det. Og du har en eller anden form for magt. I det øjeblik, der begynder at komme en selvstændig stemme. Og de er ikke længere nødvendigvis lige. De gider ikke spise din kage, og de gider ikke. Med dig på café eller. De gider ikke ud og spille fodbold, eller hvad det nu kan være. Og du kan se personen snerper mere og mere til. Kan slet ikke have det, fordi det er som om jeg bliver. Personen bliver ikke bekræftet i, at personen er noget værd. Altså det der med. Fordi personen ikke har kontakt til sig selv der med narcissistiske træk. Så personen er nødt til hele tiden side eller sidestiller det at være noget værd med at folk tager i mod det, som personen giver. Så hvis du afviser. Nej, jeg har ikke lyst til at prøve at strikke noget til mig. Eller nej, du skal ikke lige bage en kage eller nej, jeg har ikke lige brug for noget eller. Nej, jeg skal ikke lige låne sommerhuset eller hvad fanden det nu kan være. Så kan man se, at de bliver som en citron. Fordi din afvisning af dem det hele. Går ind som en afvisning af dem.

  Sune Sloth: De tager det personligt. Som om det har noget med dem at gøre.

  Mette Miriam Sloth: Ja, præcis. Og det er jo her, fordi det er jo der er jo en tilknytnings brister, så de har faktisk enormt svært ved at relatere. De har enormt svært ved at være sammen med. De har svært ved at. Enormt svært ved at danne relation. Så det hele kører på nogle ydre parametre. Så det er også typisk. Meget opmærksom på de ydre rammer. Det handler ikke så meget om, hvordan man er sammen. Det kan de ikke rigtig finde ud af. De kan finde ud af at være i det. De trigger hele tiden, og det er meget i de ydre rammer. Og når børn så alle andre begynder, at det ikke er vigtigt for dem eller afviser dem. Og kæft, der kan opstå ballade, fordi så er der. Og så begynder der at være en kontrol ting. Og her er der en kæmpe risiko for, at det er sådan, at de laver en konfigurering. At grunden til at barnet reagerer. Det er fordi den anden forælder fremmedgør og fremmedgørelse.

  Sune Sloth: Vil du lige folde det ud?

  Mette Miriam Sloth: Ja. Og det er jo pas.

  Sune Sloth: Parental injection syndrom.

  Mette Miriam Sloth: Ja, præcis. Og det er jo fremmedgørelse. Det er en hot potato, fordi man har sådan en skal det med i forhold til vurdering i retssager. Og det er også problemet er. Det der er rigtig, rigtig svært. Det er det, du kan se. Hvad er.

  Sune Sloth: Fremmedgørelse?

  Mette Miriam Sloth: Fremmedgørelse er, at når du laver fremmedgørelse, så er det sådan noget med, at du siger noget grimt om den anden forælder til dine børn. At du ligesom hele tiden siger Far er også sådan mor og sådan, og mor elsker dig ikke og hele tiden. Og du gør det, fordi du ønsker at knytte barnet tættere til dig selv. Du er interesseret i, om det enten er bevidst Er du mere psykopat, hvis det er ubevidst narcissistisk, så du er interesseret i at holde barnet tæt på dig, og den anden forælder skal bare ud af billedet, så du begynder at plante nogen ting i barnet for at trække barnet tæt. At barnet afviser den anden forælder, og der kan du finde.

  Sune Sloth: På en destruktiv adfærd overfor det relationelle er voldsomt.

  Mette Miriam Sloth: Destruktivt.

  Sune Sloth: Men er det ikke også det, de egentlig kommer til at gøre i forhold til venner, familie og kollegaer?

  Mette Miriam Sloth: Jo jo, det er det hele. Det der.

  Sune Sloth: Bagtaler og destruerer dine relationer til andre mennesker og.

  Mette Miriam Sloth: Det de gør det, for de gør det for os, fordi de er bange for, at de mister relationer, Hvis de gør det for at prøve at holde på relationerne selv ved at få skubbet den anden ud, så man kan sige det, der skinner. De er så bange for, at nogen skal tale grimt om dem, at de taler grimt om dig i forkøbet.

  Sune Sloth: Så man skal regne med, at de faktisk proaktivt selv går i forkøbet og igangsætter. Når du begynder at sætte dine grænser, så vil det her folde sig ud. Ja, helt sikkert.

  Mette Miriam Sloth: Det vil jeg sige er uundgåeligt. Så nu er du faktisk nødt til at kunne forholde dig til, og det er også derfor det energetiske arbejde er virkelig vigtigt. Du kan have så meget frygt på det, og du kan have så meget, at du er ramt på din retfærdighedssans og med rette. Og du kan have så meget vrede, frustration og i øvrigt, at du skal stå i en sag med dem. Det der med lige at få sådan en energetisk stabiliseret inden for det er det, der kan ske her. Det er det her med, at du kan føle dig fuldstændig. Det kan være helt vanvittigt for dig at opleve, hvis du begynder at have en fornemmelse for at kommune kommune folk begynder at tage parti for den, der virker som om det er sådan her det er fordi personen tror selv på det han eller hun siger. Og det er som om du står og kigger på sådan et horror show, og du kan ikke gøre noget ved det, og det er.

  Sune Sloth: Bare det braser sammen stille og.

  Mette Miriam Sloth: Roligt, der hvor jeg har set. Jeg har desværre set mange gange, at det er gået mega meget fisk jeg har set. Jeg har set den mest den mest modne forældre, række ud til kommunen og række ud til psykolog. Ræk ud efter hjælp fordi hvad fanden gør jeg her? Børnene blev fanget i det her kan vi ikke få noget hjælp, hvor det ender med at skyde. Skydeskiven rettes mod dem, at det er dem der er helt off. Og jeg har set nogle miste deres børn på det her. De startede for at bede om hjælp, men den anden det bliver der lagt lidt spind ud, hvor de til sidst mister deres børn. Det her, det har jeg set mange gange. Men jeg har også set Det interessante er, at jeg har også set, at ved faktisk at arbejde intensivt med et menneske, der står i sådan en situation og hele tiden kommer til at stå i sin egen kraft og det der med at kunne holde sig. Nå ja, det har hun jo lov til at sige. Jeg har et andet perspektiv. Du ved at holde sig til at stå fast på sin egen virkelighed. Og hermed altså hele tiden være i sit felt i forhold til de der kommune mennesker. At der over tid, så er det faktisk den narcissistiske person, der laver så meget drama, at de kan se det. Ja. Fordi når den her, når du ikke trigger, så bidrager du ikke til støjen. Det svære er ikke at trigge, fordi du bliver du.

  Mette Miriam Sloth: Det er enormt modbydeligt at være den der lige pludselig en der siger Du, du. Du er også bare psykisk syg eller kyler et eller andet i hovedet af dig eller et eller andet man har sagt for 10 år siden eller sådan noget. Du sagde også, at du ikke gad din søn. Du er en dårlig mor. Eller hvad fanden ved jeg? Et eller andet du ved. Og lige pludselig kommer det ind. Og det kan jo godt komme ind af et menneske, som har en god intelligens, og som er velformuleret, så det kan komme ind på en måde, hvor du ved, hvor du ved det der. Det er løgn. Du ved det er løgn. Men, men det kan du jo ikke påstå. For så kan de ikke gennemskue, hvem der lyver. Så du er nødt til at lade dem lyve. Du er nødt til at lade dem køre deres drama, og så er du nødt til at stå fast i dit eget perspektiv uden at trick og det at blive landet energetisk. Det er svært, men det har jeg bare set, når jeg har fået lov at følge sager over tid. At de på et tidspunkt skifter det. Det er som om. På et tidspunkt kigger de der kommunes folk. Hvad fanden er det, der foregår derovre? Og der er ikke sagt ordet narcissist. Hvis han sagde Du må aldrig sige min eks narcissist, du må aldrig komme med sådan nogle. Du må aldrig komme med sådan nogle halve diagnoser. Det gør det kun værre.

  Sune Sloth: Selv eller ej. Meget opmærksom på, at du ikke siger det i netværket.

  Mette Miriam Sloth: Det gør ikke noget godt. Det gør det. Det gør det kun værre, fordi det er typisk. Det du.

  Sune Sloth: Kommer til at spille en rolle af, at du kommer til at.

  Mette Miriam Sloth: Være reaktiv.

  Sune Sloth: Ja.

  Mette Miriam Sloth: Men der har jeg set sager lande meget, meget smukt. Også uden at det er den person, der er blevet beskyldt for det. Fordi problemet er at sige til en person, der har det sidste træk, at de har. Det nytter ikke noget, fordi personen vil ikke kigge på det. Så det hjælper ikke noget.

  Sune Sloth: I forhold til, hvad man siger til børnene. Det er jo. Hvad var det for en psykolog? Det er som sagde. Og det var faktisk lidt en opvågning i forhold til, at man faktisk er nødt til at informere børnene om ikke med diagnose, fordi det kan vi jo heller ikke tillade. Nej, nej, nej, nej.

  Mette Miriam Sloth: Nej, nej, nej, nej.

  Sune Sloth: Og min baggrund er heller ikke psykolog. Jeg er cand.scient.soc. I Socialvidenskab og Kommunikation. Jeg har læst op på det her, og så har jeg desværre nogle personlige erfaringer, der var meget voldsomme, som jeg trækker på. Det er min baggrund. Og har guidet personer i det her. Men, men det skal bare tages for hvad det er. Personligt perspektiv I mit tilfælde, hvor du har mere den psykologiske baggrund og de mange timers rådgivning.

  Mette Miriam Sloth: Men jeg vil ikke diagnosticere, ikke? Og jeg vil aldrig. Jeg vil ikke sige, at nogen skal sige til en anden person, at de er narcissist. Det skal man afholde sig fra.

  Sune Sloth: Jeg synes bare det er vigtigt at sige, at når vi snakker narcissistiske forsvar kontra at være narcissist. Nu må vi jo sige det. Et forsvar er hvis du er narcissist, så er du altid i det. Ja, det er jo forskellen. Præcis. Så er der ikke andet. Ja, så er det ikke noget du kan tappe ud af. Det er det, der er det.

  Mette Miriam Sloth: Der sker, når du og når du har forsvaret. Det vil sige, det vil nogle mennesker være. Personen er jo ikke altid sådan der. Og hvis de ikke er triggede, er det ikke altid. Da jeg på andre områder er de ikke sådan den er. Så kan der være nogle få. Så kan der være nogle specifikke områder, hvor det udspiller sig, og det er det, der er forskellen.

  Sune Sloth: Ja, og man bliver umulig at bore sig ned i sit synspunkt.

  Mette Miriam Sloth: Præcis.

  Sune Sloth: Lige præcis. Men det som var det, var der, hvor man tror jeg. Ja, der kom en med denne her. Nej, det var. Det var som var en der sagde det faktisk.

  Mette Miriam Sloth: Det er rigtigt. Ja.

  Sune Sloth: Ja, Og hvis I sidder og tænker vi at vide mere om det her, så som vagten er interessant. Romanen er interessant. Der er en tjekliste i romanens bog, hvor man faktisk kunne sætte sig ned og sige Jamen, hvis alle så og så mange af de her. Det er en anerkendt tjekliste, er til stede. Så er der nok noget om snakken. Men det er faktisk det overraskende synspunkt, at man er nødt til at informere børnene om, at sådan er mor eller far, og det vil forekomme, og det skal vi kunne tale åbent om. Det på en måde, hvor man forholder sig til virkeligheden.

  Mette Miriam Sloth: Og man forholder sig til adfærden. Ikke til at sige, at de har narcissistiske forsvar. Men hvis barnet kommer og siger Så skete det, og så skete det, og på et tidspunkt åbner de spontant og omkring noget, der har været svært. Og det er der, hvor vi kan komme til gaslighting sige Nå, men det var nok ikke så galt. Mor ville det nok godt. Eller måske far var lidt bekymret eller noget. Og hvis du har en anden forælder, som du du du samarbejdede med en x hvor du. Hvor du sådan, fordi vi kan alle sammen komme til at skælde lidt ud. Men hvis du har en forælder, hvor du har dyb tillid og ja, der var nok nogle problemer, så det er det rette at gøre til sidst. Jeg er sikker på, at han mente det godt, men I skal nok lande igen, og så tager man så ringer man lige. Hov, der er sgu lidt her. Vil du ikke? Det skal du nok lige være.

  Sune Sloth: Ofte finder jeg.

  Mette Miriam Sloth: Ud af det sammen. Det er det smukkeste samarbejde.

  Sune Sloth: Et fælles standpunkt. Det kan du ikke med dem. Nej, det kan du ikke.

  Mette Miriam Sloth: Det kan ikke lade sig gøre.

  Sune Sloth: Faktisk nødt til at trække dig ud af at dele med vedkommende og dele, hvordan du håndterer ting. Det bliver ikke mindre jo bedre, men du ser ikke, at personen er forkert. Du siger Jamen det er den, jeg har et andet standpunkt. Jeg synes det her. Så hvis den person, som han er narcissist. Presser vedkommende til sport, f.eks. på en måde, som barnet ikke bryder sig om, så kan du have et andet standpunkt. Jamen, du har selv lov til at vælge din sport eller jeg synes, jeg vil aldrig møde op og stå og heppe på dig eller skælde dig ud eller lade dig have den her rolle, for at det kan skinne over på mig. Så beskriver du faktisk adfærden uden at sige, hvad det er, der foregår. Præcis. Eller du har ret til selv at vælge at mærke, hvad der er rigtigt for dig. Og egentlig være utrolig påpasselig med ikke at komme til at trænge ind i barnets. Du skal selvfølgelig sætte grænser og holde fast i ting, men ikke komme til at presse dig ind i deres deres egen opfattelse af virkeligheden. De får lov til at mærke efter. Ja, for det er det, de ikke får lov til, når de hele tiden bliver mast. Forestiller sig en bobbel, hvor det hele bliver mast ind i feltet. Pressede ting ind gennem kritik. Gennem underliggende. Man kan mærke, at det ikke er godt nok. Du ved. Der skal de faktisk have en særlig form for nænsom care omkring deres egen oplevelse af at udvikle en en en virkelighed af hvordan tingene er. Fordi de vil være overfølsomme for den indtrængning? Ja, det vil de.

  Mette Miriam Sloth: Og det er også hvad. Du kan sagtens. Gøre det modsatte af gaslighting bekræfte dem i deres virkelighed. For når dit barn kommer og fortæller, hvis de åbner op omkring situationen med den anden forælder, og du ved lige præcis, hvordan det er at stå i den situation. Du ved lige præcis, hvordan den forælder bliver, når det verdensbillede krakelerer, og de bliver hidsige, og de presser ind, og de bliver ved, og de kører personen træt, og de bliver ved, og de følger efter. En mors nye fulgte efter mig, og jeg går ind på værelset. Det gør jeg ikke, fordi så kommer hun også efter mig, du ved, og du, du har selv prøvet det. Du ved, hvordan det er at være der, og det er fuldstændig forfærdeligt. Du bliver kørt træt, indtil du overgiver dig til at sige Okay, så tager jeg dit lort. Du kan ikke fikse det, Men det du kan gøre, er at sige Ja skat, jeg ved godt, jeg ved godt, hvordan det er, når mor og far, mor og eller far er sådan der. Det har jeg også prøvet.

  Sune Sloth: Og det føles og det føles.

  Mette Miriam Sloth: Så væmmeligt. Og det er ikke rigtigt det du mærker rigtigt, når det føles så væmmeligt. Punktum. Og her kan det også godt være, at barnet så spørger mig Hvad skal jeg gøre? Det kan faktisk godt være, at jo ældre barnet bliver og begynder at spørge dig til råds om, hvordan du håndterer det her og der, kan du faktisk godt begynde at sige så kan du gøre sådan. Hvad skal jeg så gøre? Og der kan det godt være nogle gange at sige Jamen, hvis det bliver alt for slemt, så ring til mig, så kommer jeg og henter dig. Og her kan det selvfølgelig være en udfordring i forhold til, hvis der er en samværsordning og statsamtet har været inde over og det så kan give ballade, fordi så har hun der igen. Så der skal du også lige tænke på hvad kan det give af Rebekka? Fordi det er ikke sikkert du kan det. Det kan godt være at det giver i forhold til hvis det er sådan, hvis du er, hvis du ikke har bopælen og du kommer og henter det kan give alt muligt ballade. Så skal du selvfølgelig. Det skal du lige holde det op imod din egen situation.

  Sune Sloth: Hvis der er en samværsordning, og du bryder den, så er det samværschikane. Ja, og det vil kunne bruges imod dig, hvis den anden person laver en sag på det. Og det kan du miste kontakten med børnene eller i hvert fald en stor del af kontakten. Så der skal du altså. Den skal du virkelig passe på. Den der.

  Mette Miriam Sloth: Og meget ofte vil jeg sige den person, som er mest narcissistisk, har sørget for at få bopælen og du har, og du har givet dig, fordi du vidste du kom ikke væk uden. Det er meget tit tilfældet.

  Sune Sloth: Jeg vil ikke anbefale, at man bryder sammen. Nej, nej, nej.

  Mette Miriam Sloth: Nej, nej. Det er også derfor, jeg siger det med det aber dabei.

  Sune Sloth: Ja, men i bund og grund, så er det jo. At det kan gøre utrolig ondt at få barnet tilbage, som er fuldstændig kørt ned efter ja efter at blive tæsket igennem på den måde, fordi barnet når et punkt, hvor det begynder at udtrykke sin egen selvstændighed. Og det skal det ikke have lov til. Det skal være efter den anden forælders pibe. Og det er ikke kun, hvad vedkommende gør. Det er også at blive ved med at blive presset ind i at skulle have en bestemt holdning til ting.

  Mette Miriam Sloth: Det kan være alt. Det kan være værsgo. Personen skal sige, hvad tøj personen skal gå i, hvad for nogle venner personen skal have, hvilke kærester personen skal have, hvad de skal spise, hvad de ikke skal spise.

  Sune Sloth: Voldsom indblanding i den andens frihed og verdensbillede og måde at være i verden på. Og det er ja. Og der kommer børnene jo til at være i et supply, så det kommer virkelig til at være noget, der eksisterer for den andens for forældrenes skyld. I forhold til at understøtte at de er gode forældre, at de gør det rigtige i livet og deres livsvalg af de rigtige og så videre.

  Mette Miriam Sloth: Det er også derfor, at narcissistiske kvinder kan faktisk godt agere på sådan en måde, at de er ret interesserede i at få en del børn. Men de interesserer sig ikke rigtig for børn. De kan de ikke. De laver ikke noget, de sidder ikke med børnene er ikke læste dem. De er ikke læse, men de er interesseret i at have dem, fordi det er en supply. Så det er som om man tænker sådan. Hvorfor vil du have flere børn? Du har alle mulige konflikter med dem, du allerede har, og du ved dine relationer roder med det, som om der skal mere ind. Ja.

  Sune Sloth: Ja, vi har. Vi har. Vi har defineret gaslighting, vi har været inde på.

  Mette Miriam Sloth: Det kan være egentlig vi har været.

  Sune Sloth: Inde på supply chain nogle vigtige begreber. Er der andre?

  Mette Miriam Sloth: Jeg tænkte den var den, hvor vi måske kan efterlade nogle lidt hængende, for det er faktisk tror jeg, det er noget af det sværeste for forældre. Det er faktisk det du lige nævnte i forhold til at få børnene tilbage, og man kan se, at de er kørt over. Hvad gør man derfor? Hjælpe dine børn?

  Sune Sloth: Ja, det er.

  Mette Miriam Sloth: Noget af det jeg har set, der har virket bedst over tid, fordi nogle har sådan lidt. Jeg skal bare have mit barn væk fra dine forældre, og i nogle tilfælde kan det være, når jeg har nogle kvinder eller mest kvinder, men også nogle få. Men det er altid gået ind. Jeg går ind og afstemmer med dem, fordi de har. Du har en din gut feeling om graden af hvor farlig, Hvor farlig er den her person i sin ubevidste adfærd? Hvor risikabel og nedbrydende er det her menneske? Din gut feeling er typisk ret spot on. Den kan bare være muret ind i alt muligt. Så det jeg prøver, når jeg først vejleder folk at sige okay. Hvor bekymret er du for det her? Og ret det meste. Typisk kommer der et ret spontant svar. Er det sådan, at jeg kan se, at du er nedbrudt? Og jeg bliver ked af det og alt muligt andet, som jeg ikke. Det ved jeg ikke bekymret for. Per person bliver slået ihjel. Jeg er ikke bekymret for om personen bliver slået. Du ved, vi kan gå ind i alle bekymringerne til aftensmad. Vi er mere ovre i den der. Man kan sige, det er narcissist, der kommer ud af psykisk vold. Det er det jo. Det må vi bare sige. Og så når vi så har klarlagt det, For selvfølgelig, hvis der er Nogle gange, er der en god film. Jeg er faktisk bekymret for, om personen kan komme derud. Eller tage stoffer eller kan komme ud i en psykotisk og faktisk komme til at slå eller et eller andet.

  Mette Miriam Sloth: Så er der risiko for fysisk vold. Så er der noget med at få barnet væk. Ja, det er vi ude i den der psykiske kontrol og psykisk vold og psykisk pres. Der vil mange have en fornemmelse af, at fuck, hvor er det ubehageligt og hold kæft, hvor vil jeg gerne skåne mit barn for det. Og det er også når vi pakker dem mere ud, er det tit. Men hvis jeg går ind og intervenerer. Tager mit barn ud? Det er ikke det første. Er det ikke sikkert, at jeg ville komme igennem i en retssag, fordi barnet skal også have adgang til sin anden forælder. Og plus det kan også godt være, at hvis barnet ikke får lov til selv at få bevidsthed omkring det og bliver styrket i at se forælderen selv over tid rent og ikke være lullet ind i manipulation, så kan man også godt ende med at få et barn ud, der på et tidspunkt vender sig imod dig. Bare sådan lidt Hvorfor vil du ikke lade mig se mine forældre? Den anden forælder, hvis barnet ikke har forstået og forstået det her. Så man skal også. Du står faktisk også i en situation, hvor du kan ikke rigtig tillade dig at hive et barn ud, fordi det er en forælder til dit barn. Så noget af det bedste, du kan gøre, er faktisk det her med at støtte barnet og som barnet op, når de kommer tilbage.

  Mette Miriam Sloth: Og faktisk også vil jeg faktisk sige noget af det energiske arbejde også kan lave, for der kan have hobet sig rigtig meget op i maven. Det der med at der bliver proppet ting ind, og der bliver kørt på dit selvværd og du er ikke, du er forkert og du skal. Du skal tvinges til det her. Du skal med til det her. Jeg har ikke lysten. Det skal du som mor og far. Bøvlet hvad fanden det kan være? Det kan godt sætte sig sådan nogle smerter, især i maven. Så det der med og der kan man sige jeg har jo ikke energi og evner, men der er faktisk nogle gange, du kan hjælpe barnet med at få en fornemmelse for hvor sidder det i kroppen? I USA, når man kommer tilbage og bare har ondt i maven? Han ville lægge hånden på og sige Prøv at trække vejret herned. Altså bare det med at øge kropsbevidstheden på. Du ved, fordi der er forskellige steder på kroppen, som bliver påvirket af det her. Og så er det faktisk det her med, at du hjælper dem med at styrke forbindelsen til deres egen virkelighed ved netop at sige ja. Jeg ved godt, at når mor eller far gør det der, er det dybt ubehageligt. Så de bliver De bliver styrket i, at det her det er rigtigt, og du samtidig også gør det der med, at du du ikke fuldstændig kompenserer for den anden. Men du er meget lidt. Du har ret til selv at vælge i det omfang det er muligt.

  Mette Miriam Sloth: Du kan ikke selv vælge at gå i skole, men der er nogle andre ting, du faktisk lader dem undersøge. Det her Det her frirum til egen fri vilje som barn. Hvad har jeg selv lov til at vælge. Og du snakker med dem om det. Bare sådan. Jeg kunne ikke selv vælge, om du ville i skole. Men du ved fritidsaktiviteter. Det har du selv med. Bestemme din fritid. Og du ved sådan så du begynder at tale med dem omkring de her ting. Så er du faktisk nødt til at stå med dine børn i en periode og kan se, at det er enormt hårdt for dem, at de går fra to hjem, hvor der er så forskellige virkeligheder. Det er virkelig hårdt for børnene. Problemet er, at hvis du er i smerte over det, begynder at tilpasse dig den anden. Men det vil far ikke kunne lide, så nu må vi gøre sådan her. Eller du ved mor bliver bøvlet, hvis vi gør det så nu. Nu må du hellere gøre det. Du prøver at tilpasse dig hele tiden for at få de få. For ligesom at sige, så må vi afstemme, at barnet ikke lever i to forskellige virkeligheder. Så begynder du faktisk at underkaste dig den måde, som den anden forældre lever på, og som du egentlig prøver på at flytte derfra. Så du kommer lige vidt. Du er faktisk nødt til at stå i, at barnet nogle gange føler sig revet 10.

  Speaker3: 20.

  Mette Miriam Sloth: År skal gå for to forskellige. Især i Skiftedagen kan græde og have ondt, og jeg kan ikke holde til det, fordi det er voldsomt. Det er faktisk noget, du kunne stå i compassion og være der for dit barn. Jeg ville sige sådan en situation her med.

  Sune Sloth: Hvis du selv bliver ramt der, så vil jeg anbefale, at du enten arbejder med det selv eller søger hjælp til at kunne stå i det.

  Mette Miriam Sloth: Ja, præcis.

  Sune Sloth: Fordi det kan være meget, meget hårdt, og der er en risiko for, at barnet bliver rullet ind i den andens virkelighed på en sådan måde, at de tager afstand til det. Det kan godt ske.

  Mette Miriam Sloth: At den frygt vil ligge i dig, og det er faktisk noget med at få den frygt op og få den integreret i dig. Ja, faktisk vil jeg sige faktisk at komme.

  Sune Sloth: Man kan sige, man har fået barn med den her person, og det er faktisk konsekvensen af ikke at være og have været bevidst på det tidspunkt. Ja, så det er ikke din skyld, men det er en konsekvens af det, der er sket. Ja, og det har. Det har så den konsekvens, at dit barn er nødt til at gå igennem de her modning og læringer, læring, der ligger i det. Alternativet er, hvis du hiver det ud at at de senere eller i situationen. Jeg vil hellere være hos den anden, eller.

  Mette Miriam Sloth: Du skal ikke bestemme, hvad jeg skal se den anden forælder. Far havde jo også ret. Du har. Du har altid sagt, at du hader ham, eller du ved et eller andet, ik? Jo. Det bliver enormt forvirrende for barnet.

  Sune Sloth: Der er en modning rejse som er mulig for barnet her, som gør at barnet kan stå ekstremt stærkt bagefter. Ja. Så der er også en mulighed. Og ja, der er også en risiko og risiko her. Og det er du nødt til at kunne stå i. Præcis.

  Mette Miriam Sloth: Det er du nødt til at kunne stå i.

  Sune Sloth: Det er du nødt til at kunne stå i. Og hvis du ikke kan det, så. Fordi så er det super valg. Er nødt til at komme fra et sted af ro indeni, hvor der er klarhed. Så det vil sige, går du hele vejen med en sag og prøver at trække børnene til dig? Eller gør du noget dramatisk som at komme og hente dem eller sådan noget? Så er du nødt til at stå et meget rent sted. Hvor du ikke står i frygt og er klar over, hvad det er for nogle konsekvenser, du tager chancen på. Præcis.

  Mette Miriam Sloth: Som du er klar til at tage det, der kommer i forløbet. Du er faktisk nå. Du er nødt til at have en ret klar risikovurdering, hvis jeg. Hvis mit barn ringer og er dybt ulykkelig, og jeg vurderer, at det er bedre, at jeg henter. Så skal du stadig have du. Du er nødt til at tænke på den forælder, som du henter hos. Hvad er risikoen for, at der kommer? At du ved, hvis du ikke har bopæl? Hvad ligger der risiko for det? Det kan godt være, at hvis du vurderer med forældrepålæg. Du kan se, at hvis jeg gør det, så skaber det så meget ballade.

  Sune Sloth: Det må en bopælsforælder sådan set heller ikke gøre. Nej. En anden ting, som er vigtigt, det er faktisk at blive uhyggelig skarp på, hvad du har ret til selv at bestemme, når barnet er hos dig. Og der kan du godt blive presset på, at den anden forsøger at blande sig i alt muligt.

  Mette Miriam Sloth: Men det vil du blive presset, vil.

  Sune Sloth: Du blive presset på. Og her er det altså noget med at afvise det. Det er lidt sådan, hvad der sker i Vegas bliver i Vegas. At der er det, som naturligt ville være, at man deler. Man snakker sammen, man prøver at afstemme, man prøver at finde fælles hvad ved jeg og skærme regler eller blive enige om, hvordan man gør med fritidsinteresser eller barnets.

  Mette Miriam Sloth: Kost og kosttilskud og alt muligt du.

  Sune Sloth: Ved. Men i det her tilfælde er du nødt til at gøre noget andet. Du er faktisk nødt til at finde ud af, hvad skal du være enig med den anden forældre om? Og hvad har du? Må du gøre uden at involvere den anden? Og de ting, som vi har fundet ud af ved simpelthen at gå ind i det, det er, at der er fritidsaktiviteter for at tage det. Det bopælsforælderen må følge den nuværende lovgivning godt melde barnet til, men kan ikke kræve at samværsforælderen tager barnet til fritidsaktiviteten. Det kan være, hvis du har cuttet alle andre forsøg på at blande sig. Så vil det være et kamp område, som kan opstå. Men der er ikke. Det er ikke samværschikane eller forkert, at du siger Jamen vi gør noget andet i den tid. Barnet hos mig, selvom den anden forælder har meldt vedkommende til til sport. Så det er et eksempel. Den anden forælder kan ikke blande sig. Det kan de godt gøre, men de har ikke ret til at blande sig i, hvad barnet har gjort. De har ikke ret til at blande sig i, hvilket tøj barnet har på, skal selvfølgelig være plads din omsorg, men hvis barnet har lyst til at have noget andet på, som det godt kan lide, som den anden forælder af en eller anden årsag ikke kan lide, så har de faktisk ikke ret til at blande sig. Og det er nogle af de steder, hvor du er nødt til at stå fast. Der vil være en række ting. Kan du komme på andre ting? De har ikke ret til at blande sig i skærme regler f.eks.. Nej.

  Mette Miriam Sloth: Nej, de kan jo have nej. Det er faktisk. Det er faktisk. At de skal faktisk. De skal faktisk bare blande sig udenom. Og.

  Sune Sloth: De har ret til at blande sig. Altså bopælsforælderen har. Har ret til at tage initiativ på behandlinger og gå til lægen. Så hvis man er uenig. Der, så kan der opstå problemer. Så hvis man er bopælsforældre, så har du ret til uden at spørge den anden at tage barnet til behandling og til lægen. Ja, men hvis du er samværsforælder, så har du ikke ret til det. Og så skal du oplyse, hvis der sker noget. Og gå i dialog med den anden. Ja, ifølge den lov, der er nu. Ja, så man skal, hvis man ved det her. En person som myndighederne vil bruge alt imod dig. En lille fejl ting, så er det noget med at stå meget meget klart og vide hvad ens rettigheder er, men også holde fast i at det er de to nøgleord, som også i klassisk er Lad være med at forklare dig og lad være at svare. Lad være at forklare dig, lad vær at forsvare det. Det kan være enormt svært, men hvis man mærker det her træk, når det bliver ved med at være sms'er eller mails, der bliver ved med at prøve at afklare klare forklaringer. Så er det egentlig bare at lade være at forklare sig. Men hvis det trigger dit system, at du føler, du er nødt til at forklare dig, du er nødt til at forsvare dine valg. Så er du fanget i.

  Mette Miriam Sloth: En e-mail, du ved roder i din bevidsthed i dagevis.

  Sune Sloth: Og du føler, at du kan ikke afslutte kommunikationen, fordi du skal komme med et modsvar. Så er du også fanget psykologisk i dit energisystem, er du fanget. Det betyder, at den anden kan rattle ud, så den anden får fat i dit system, så du bliver usikker. Du kan ikke stå i og at afslutte kommunikationen og lade det ligge. Det kan være enormt svært arbejde at komme derhen, hvor det ikke påvirker dig.

  Mette Miriam Sloth: Men det er muligt.

  Sune Sloth: Det er muligt. Absolut.

  Mette Miriam Sloth: Der er faktisk en anden interessant ting her. Vi er nødt til at runde, fordi den tror, jeg er universel. Når vi står med et menneske med de her forsvar og eller fullblown narcissist, og det er en af grundene til, at du fastholder at blive ved med at prøve på at samarbejde, så man vil samarbejde med en anden. Ved forældre, der ikke har de her forsvar, hvor du ved hvor det går op i en højere enhed og så lidt twist, så får man det klaret. Det er faktisk også for at prøve at beskytte dine børn. Fordi det der sker, når du begynder at stoppe med at sige nej, vedkommende ikke til sport eller det finder jeg ud af. Det skal du ikke blande dig i. Og nej, du skal ikke tage ned på skolen og komme med ting i samme uge. Du skal ikke komme og hente barnet, medmindre du aftaler det mig hvad fanden det nu kan være du siger. Jeg vil ikke forklare det ved jeg har ikke det, der, ville ikke diskutere med dig, eller du begynder at sætte disse grænser, så vil der ske. Det er den frustration, der ligger i den anden forælder i forhold til at få kontrol. For at du ikke at der ikke er nogen kontrol over barnet, som er supply. Jeg kan adgang, fordi du begynder som et kort ad gangen. Og nej, vi skal ikke, Vi skal ikke. Vi skal ikke mødes en gang om ugen og have fælles middag, fordi jeg bryder mig ikke om det. Det er tændt, så vi lige vil ryge i flæsket på hinanden, skal barnet ikke udsættes for. Vi kan ikke. Det kan ikke løses. Det vil jeg ikke. Du begynder bare at sige klart fra omkring hvad der har været. Så jo mere du trækker dig ud, jo mere vil den frustration behov for kontrol. Så den aggression og det er det, der ligger ind i systemet, som personen ikke kan finde ud af at håndtere. Nødt til at rette ud af, så vil barnet begynder at blive udspurgt. Det bliver rettet mod barnet.

  Sune Sloth: Nu vil der være udspørger, så der.

  Mette Miriam Sloth: Er en udspørger. Hvor meget at spise? Hvor meget skærm så hvor meget sukker? Hvad der vil? Hvor meget var I hos farmor og farfar, eller hvad fanden det nu er, at den anden forælder trigger på og vil prøve på at have, at barnet ikke skal. Hvor meget sport dyrker du? Meget sport dyrkede du ikke afhængig af hvad forældrene, som du ved, har overbevisninger om, hvordan det rigtigt skal foregå. For sent kom du i seng og sent op og det hele. Var du i skole og lave lektier og alt det der. Så det vil sige, du har faktisk holdt samtalerne for at undgå at barnet fik det. Og her er du faktisk nødt til at kunne holde til, at barnet her begynder at få slagene. Og det er voldsomt, for du kan se, barnet bliver flået rundt i loyalitet. Du er faktisk nødt til at gøre det alligevel, fordi hvis du holder den, så bliver du ædt. Så kan du hjælpe dit barn. Du kan ikke fylde, du kan ikke fylde dit felt ud med kraft.

  Sune Sloth: Og når barnet også med at blive rullet ind som supply, fordi du er nødt til at køre den hele vejen ud. Du er nødt til at være loyal over for den anden forælder.

  Mette Miriam Sloth: Når du så skal i lave noget hele tiden, fordi den anden forælder hele tiden forsøg kan ikke, kan ikke, kan ikke rumme ikke at have adgang til barnet, så du vil hele tiden skal være så. Og det føles også, og hver gang du så skal være sammen med den anden, du bliver helt drænet, men du føler, at du er nødt til at holde jul. Så er man nødt til at gøre de ting. Hvis du har en forælder med de her klare træk, så har du ikke lyst til at være sammen med vedkommende, fordi det er aldrig rart. Det er aldrig rart, og det ved du.

  Sune Sloth: Og det der med at give sig på den. Det kan være. Det kan være svært, men også voldsomt befriende, fordi den der tens stemning, det skal lige foregå på den rigtige måde.

  Mette Miriam Sloth: Og barnet må ikke være lidt mere glad for dig, for det personen ikke håndtere og.

  Sune Sloth: Undersøger dig for meget, så trigger den anden og du ved sådan nogle ting eller. Eller det foregår ikke på den rigtige måde, og der vil jeg sige, at. Det er faktisk et frirum du skaber hver anden jul eller hvad det er.

  Mette Miriam Sloth: Ja, præcis hvordan nytår, og.

  Sune Sloth: Der vil barnet blive udsat for, at den anden er desperat over for eksempel Hvad sker der med fødselsdagen, hvad sker der med jul, og hvordan skal jeg klare det alene og sådan noget? Og der er du altså nødt til at holde fast, hvis du vil. Men det er sværest i starten og på et tidspunkt, så har den anden forstået, at du giver dig ikke. Så det er faktisk meget det her med, at den anden forstår. Du giver dig ikke, og du forklarer dig ikke, at du begrunder dig ikke. Du går ikke ind i diskussioner. Du bliver heller ikke nederdrægtig. Du siger heller ikke noget grimt til dem. Du er bare. Jamen, det er sådan, jeg gør det. Og det er bedst, at vi holder det hver for sig. Der kan man sige, Der har jo været mange konflikter, og det har jo været svært, og det er det. Det er det bedste, mener jeg, og det holder jeg fast i.

  Mette Miriam Sloth: Vi gør tingene meget forskelligt, og det skal der være plads til. Så er det bedre, at vi deler det op.

  Sune Sloth: Og du har ret til at få det opdelt, og hvis der opstår konflikter om det, så kan du gå i Familieretshuset og sørge for at få en aftale, hvor det bliver opdelt. Og det vil de understøtte normalt.

  Mette Miriam Sloth: De vil de vil. De vil klart undersøge, hvis der er konflikt, og hvis der er problemer, og du kommer og siger det. Det er bedre for barnet, at det bliver delt op, så der er plads til, at forældrene kan gøre, som han eller hun vil. Og jeg kan gøre det, som jeg ville. Det er meget bedre, og så bliver barnet ikke udsat for konflikt. Det vil de altid støtte.

  Sune Sloth: Så man kan sige, det er et tveægget sværd, det her med, at den anden laver konflikter, fordi de ser den, så er der konflikter mellem begge forældre, og de er sådan myndighederne. Der skal to til en tango. Det er som om de ikke forstår, at den ene kan lave konflikt for begge to, fordi de ser på barnet, og de ser to forældre, der ikke samarbejder, og så er de dybest set anklagende over for de forældre. Umodne kan ikke håndtere det, men de vil ud fra de cases, vi har set, understøtte, når der er en konfliktsituation. At det bliver delt op, og de vil understøtte, at den kommunikation, der er mellem forældrene, er primært af praktisk karakter, og det vil sige. Der vil du have systemet på din side, når du ikke vælter alle mulige snakke om barnets trivsel ind, så.

  Mette Miriam Sloth: Du ikke anklager den anden?

  Sune Sloth: Nej, så længe du ikke anklager den anden, så kan du faktisk bruge det her med højt konfliktniveau til at sige, at det er bedst, vi holder det adskilt, for det er bedst for barnet, og det er også bedst for barnet. Det er bedst for barnet, men det kan man faktisk bruge som løftestang. Og det vil sige, at det er den anden person bliver ved med at skabe konflikt. Der kan du ikke se, at der er konflikt imellem os, så jeg vil foreslå, at det bedste er, at vi får lavet klare aftaler nedskrevet i offentlig sammenhæng. Og jo bedre at klare aftaler, jo bedre vil samarbejdet forløbe og der vil du skulle æde den. At du tager medansvar overfor en tredjepart til at det ikke fungerer kommunikationsmæssigt. Lige præcis.

  Mette Miriam Sloth: Det kan føles dybt uretfærdigt, men du skal gøre det, fordi hvis du begynder at bebrejde og sige Du er narcissist, og du kan ikke, og det er kun din skyld, så kommer rodet. Det går altid i fisk, så.

  Sune Sloth: Der er vi nødt til at holde fast i. Ja, jeg kan godt se udefra, at der er et højt konfliktniveau, og sådan er det. Så her er det bedst at dele det op, og at vi ikke blander os i hinandens forældreskab. Det kan man. Det kan man gøre, og der kan man godt få myndighedernes hjælp. Men hvis man sidder og går og bryder sammen, så kan de blive i tvivl, om du kan varetage din del af den rolle. Præcis, og det er der, man er nødt til at have stået i sit system. Og der er én ting er at stå over for den person, som konstant beskylder dig og konstant får dig til at tvivle eller prøver at få dig til at tvivle på dig selv. Konstant insinuerer, at du ikke er en god, omsorgsfuld forældre eller et eller andet galt med dig. Det er én ting. Men at stå over for en jurist og en børnesagkyndig eller stå over for skolelærere eller kommunale folk, som egentlig er der for at hjælpe og så stå under det pres fra en gruppe. Det er du nødt til at stå et stykke tid, indtil den begynder. Indtil det er, at det ligesom står mere og mere tydeligt, at konflikten den startes op. Fordi hvis du starter et forløb op det kunne du i princippet selv gøre, så vil alt de vil ikke sidde og læse korrespondancen. De vil ikke kende noget. Så de starter på blank bund. Så hvis du mødes med dem mange gange sammen med den anden forælder, så vil der opbygge sig en historik. Og hvis du står for klare aftaler, og du overholder dem. Men den anden bliver ved, men du beskylder ikke den anden. Så begynder der at tegne sig et mønster. Det gør der. Og så er det kun de. Et eller andet tidspunkt vil der være slip ups. Og ikke fordi de skal se den anden som dårlig. Men det er et argument for at stå i, at vi står forskelligt sted og der er konflikt.

  Mette Miriam Sloth: Ja, præcis.

  Sune Sloth: Men du må aldrig gå i offerrollen og sige jamen det har jeg prøvet at gøre alt rigtigt, og så gør den anden også.

  Mette Miriam Sloth: Tag det.

  Sune Sloth: Du bliver ked af det. Altid tage barnets parti og sige Jamen, det er ærgerligt, Vi må arbejde på det. Jeg vil også gøre mit bedste og fortsætte med det.

  Mette Miriam Sloth: Ja, eller det er ærgeligt at vi konflikter, når vi er sammen. Det må vi være modne mennesker tage ansvar for, når vi deler det op. Det er modne valg.

  Sune Sloth: Og det kan du godt finde støtte i det offentlige.

  Mette Miriam Sloth: Det vil de helt sikkert støtte.

  Sune Sloth: Ja, så langt er skolen ringer til dig og siger måske er det. Hvad tænker du? Er det bedste vi deler? Skole hjem samtalen op for at undgå konflikt? Det kan du godt.

  Mette Miriam Sloth: Ja, præcis. Og det er faktisk også en ting, du skal være opmærksom på. Der hvor det bliver rigtig svært med mennesker med de her forsvar. Du er nødt til at tænke, at det vil jeg også anbefale dig at gøre. At du udtømmer dig, når du sidder ned, Og så skriver du ned alle de bekymringstanker, der kommer op i forhold til samarbejdet. Og det kan være Lad os sige du har en 7 årig konfirmation. Det kan godt være den ligger først om 7 eller 6 5 år. Men tro mig du er bekymret for den. Det kan være planlægning af jul, og det er godt du skriver alle dem. Det kan være fuck man lige. Der er overlevering i skolen eller i institutionen har vi lagt, når vi ikke mødes. Hvad nu hvis din ferie fridag? Du ved, hvor jeg er nødt til at forholde mig til vedkommende. Hvad tidspunkt sker det fordi du har ret? Bare det at aftale hvilken tidspunkt på dagen på en fridag kan gå i kneppe og det kan det jo gå fløjten. Det kan være så svært bare at lave en lillebitte aftale, fordi sådan noget med at du sagde Og det er ikke, Og du sagde klokken tre og nej klokken ti, det står der. Nej, det gør der ikke. Altså.

  Sune Sloth: Vi plejer jo at gøre. Du har også engang afleveret et eller andet. Præcis. Så det handler om at få så få kontaktflader med vedkommende som overhovedet muligt. Ja, og det er hårdt. Og det er altid hårdest, altså. Men tænk 10. Jul frem. Tænk 10 afleveringer, 20 afleveringer frem. Ja, kan det afleveres i skolen? Undgå det Konflikt Kan det? Kan det nedfældes og gøres til klare rammer? Fint Kan det? Kan man? Kan man undgå at skulle trækkes med jul sammen de næste 10 år, hvor man ved, at den anden person bliver nederdrægtig over for børnene, Og du er nødt til at stå og prøve min empati og balancere det, så det alligevel er en relativt rar jul. Alt andet lige så er det ikke det værd.

  Mette Miriam Sloth: Ja, eller du ved, at du vil blive udnyttet, og du vil blive udnyttet på en måde, hvor det enten er dig, der altid betaler for gildet eller lægger hus til, eller at den anden eller du altid skal komme over til den anden. For det er den eneste måde, personen kan holde det ud på. Du ved, den der. Du vil altid være den, du er nødt til at give dig for at opretholde idyllen om, at tingene er rare.

  Sune Sloth: På et eller andet tidspunkt vil den anden holde op med at kæmpe for det her, fordi det har været frugtesløst. Og så har du altså 10 hjul fremad, som du kan.

  Mette Miriam Sloth: Skabe på din egen måde eller.

  Sune Sloth: Et eller andet, hvor du kan skabe dine egne rammer og gøre det på den måde, som der kan du begynde at udfolde dit eget forældreskab, og så begynder du faktisk at finde ud af okay, Gud, hvem er jeg egentlig? Hvordan er jeg overfor mine børn, når jeg ikke er under kritik? Er under små sarkastiske kommentarer og små hentydninger, og det ligger lidt. Det ligger lidt og lurer, at du ikke er den lige så dygtige forælder som den anden.

  Mette Miriam Sloth: At du ikke passer ligeså meget på og lige så du ved det går op i barnet, eller du er da ikke lige så meget eller hvad det nu er til at.

  Sune Sloth: Opfinde dig selv som forælder. Find ud af hvordan relaterer jeg til dit barn? Nu har vi snakket meget om børn, og jeg ved ikke, om vi kan sige i forhold til andre typer af relationer. Ja, jeg vil sige, at man kan komme til et sted i sit system, hvor du kan bøje af på en person. Du kan fornemme på forhånd, om de har det der. Ja, der er jo ikke særlig mange af dem. Men hvor du er i stand til at navigere udenom dem, uden de rigtig opdager, at du gør det. Men der skal du altså have været igennem. Du skal have været igennem skyttegravene og blive gennemtæsket, lappet sammen og så fundet ud af Okay, du får virkelig en sjette sans på, at det her er en af dem, som du virkelig skal være opmærksom på ikke at indrullet dig i. Ja, og der kan du godt blive god til, hvis de ikke har en historik med dig og styrer udenom dem uden de trigger på dig. Ja, Og så styre udenom de mennesker, som er deres hangarounds, som på en eller anden måde er rullet ind i det. Ja, det kan man altså godt. Ja.

  Mette Miriam Sloth: Du kan lugte dem på lang afstand, og det er det.

  Sune Sloth: Der kommer ud af, at du får ninja skills i det sociale i forhold til lige præcis den problematik.

  Mette Miriam Sloth: Er du sindssyg?

  Sune Sloth: Men det kræver altså. Det var en af gevinsterne ved at gå igennem det. Det er, at du kan fornemme, at nu er der én af dem, der. Ja. Og hvis du, Hvis du holder dig i baggrunden og ser, hvordan de interagerer, og så kan man, så kan man langt hen ad vejen faktisk undgå at rulle sig ind i relationer med sådan nogle mennesker fremadrettet. Og det. Hvad er det langsigtede perspektiv i forhold til det her?

  Mette Miriam Sloth: Altså hvad tænker du i forhold til?

  Sune Sloth: Jeg tænker, hvis mennesker i grupper begyndte altså i stedet for at én siger fra og gruppen, så den bliver forvirret og vender sig mod vedkommende? Eller ikke rigtig ved, hvad der foregår, eller forsøge.

  Mette Miriam Sloth: At holde sig neutral. Du kan ikke holde neutral neutral.

  Sune Sloth: Hvis den anden person f.eks. bedrager dig. Eller eller eller bagtaler dig.

  Mette Miriam Sloth: Fordi hvis du neutralt, så lytter du til. Bagtaleri uden at sige fra. Og så er du blevet rullet ind i. Du er nødt til at tage stilling.

  Sune Sloth: Så det, der er problemet lige nu. Som jeg synes er problemet ved menneskeheden lige nu, det er, at der er en for høj grad af medløberi i ubehag over konflikt. Ja, men hvis der er flere, der siger fra samtidig og holder fast uden at gå på personen, så har vi et nyt sted, vi kan operere fra. Der er vi bare ikke endnu. Hvis du fortæller det her til venner eller veninder eller folk, som ikke har prøvet det direkte. Den psykologiske, følelsesmæssige impact kan de ikke forstå. Så de vil komme til at relativere det. I sådan på den ene side. På den anden side. Og jeg skal også høre den andens perspektiv. Og det er også en fornuftig måde at gå til tingene på. Bare i det her.

  Mette Miriam Sloth: Tilfælde med det her tilfælde.

  Sune Sloth: I det her tilfælde vil du få, vil de blive rullet ind, så du vil. I det øjeblik du begynder at løsrive dig, så vil du opleve, at nogen, som du troede var loyale og som ville dig eller holdt af dig. De står ved deres neutralitet, som er dybest set, at de ikke står op for for deres egen værdi og det de ser.

  Mette Miriam Sloth: Ja ja præcis.

  Sune Sloth: Gør, at der er mennesker omkring dig, som falder bort. Så der er et lille dominobrik ting, der er i det.

  Mette Miriam Sloth: Og det er helt sikkert.

  Sune Sloth: Du kan mennesker med mennesker, som kender det indefra, så ved de udmærket, hvor ubehageligt det er, men det er usynligt for andre, der ikke har prøvet det.

  Mette Miriam Sloth: Ja, det er det. De forstår slet, slet ikke indpakningen af det. Nej.

  Sune Sloth: Det er. Det er jo en form for psykisk vold. Jamen, det er det. Og kan vi definere psykisk vold lidt nærmere? Når man slår det op på forskellige hvad kan man sige danner Dannevirke. Nogle af de her. Offentlige steder er en lidt varierende beskrivelse, men i den her sammenhæng Hvad er psykisk vold?

  Mette Miriam Sloth: Den her består det jo helt sikkert i gaslighting, gaslighting og i kontrol. Ja, du har ikke ret til at være den du er. Du bliver hele tiden tvunget ind til at være et noget, der matcher det behov, som det andet menneske har, som personen ikke tager på sig, men som projicerer et billede ud af, at du så skal du opfylde det. Du skal leve op til, at den anden føler på en bestemt måde. Og så er det selvfølgelig, at psykisk vold er, at personen bagtaler dig. Det er psykisk vold, at du udstiller dig i en gruppe. Det er psykisk vold at udsætte dig for kulde, altså at ignorere dig eller på anden måde skubbe dig ud af gruppen. Det kan du gøre på mange måder uden at sige et eneste ord. Det er også psykisk vold og manipulation og psykisk vold.

  Sune Sloth: Og det er smerten ved den psykiske vold, som den, der ikke har prøvet det, ikke forstår. Det er usikkerheden, der opstår inde i dig. Smerten, ængstelsen, frygten for hvad der kan ske. Dårlig samvittighed, føler man. Nu gør jeg det godt nok. Alt det der. Det har de heller ikke lyst til at tage ind i deres system. Når du forsøger at dele det. Og derfor vil de faktisk også selvom de lytter, være afvisende over for det. Og der kan du godt komme i en situation, hvor du prøver at krænge dig selv ud og virkelig føler, at du har lavet over sharing. Du har delt dig selv for meget med en, som bagefter ikke vil tage det standpunkt. En som kender dig rigtig, rigtig godt, og som ikke står op for dig i forhold til ikke at gå på den anden, men at sige fra, når der bliver bagtalt, så du kan finde dig selv. Være frygtelig isoleret her.

  Mette Miriam Sloth: Og derfor kan det faktisk også lige. Lige sådan en situation her vil jeg faktisk anbefale, at du ikke deler for meget med for mange. Altså delt i et behandlerrum eller en gå til en psykolog. Altså delt sådan et rum, som.

  Sune Sloth: Er ekspertise og.

  Mette Miriam Sloth: Ekspertise i. Det er lige præcis fordi det er som om det kan back fire. Yderligere at du deler dig selv med de forkerte, som du troede du delte noget forkert. Har det været svært det her? Jeg har fået øje på Gud. Jeg er blevet klar over, at jeg blev udsat for psykisk vold. Så kan du møde en. Nej, det tror jeg ikke. Det er ikke så slemt, tror jeg ikke.

  Sune Sloth: Det har været. Hvem kan det ikke have været?

  Mette Miriam Sloth: Det er sådan lidt. Og så kan du blive sådan en lov om. Lammet af skyld. Åh nej, har jeg nu ordrer? Har jeg nu siddet bagtalt et menneske eller alt muligt?

  Sune Sloth: Ja, fordi udefra ser det ud som om, at det er bare to forskellige perspektiver. Det er sådan relativt, og folk har forskellige holdninger. Det er mit tilfælde indblanding, der er i den andens liv. Forsøg på at trænge ind i den andens boble kan de ikke se, medmindre de har energi, sans og fornemmer det. Og det kan være meget, meget voldsomt, så det er det som er synligt for dem som har haft en vis har prøvet det og kan se at det energetisk tapper man den anden person. Så jo mere du føler at du falder sammen og bliver lille, jo mere bliver du tappet. Så det at tappe ind i den andens sorg i for eksempel at have dårlig samvittighed eller føle sig mindreværdig. Det er som en person med narcissisme at gå til. Det er faktisk i en periode i starten af forholdet at lytte til dig på en måde, så vedkommende får et kort over, hvor din sorg er. Og så på et tidspunkt. Og det lyder som om det er bevidst. Det tror jeg ikke. Det er faktisk ikke det er. Men på et tidspunkt så finder de dine trigger points, og når de trykker på dem, så bliver du tappet for energi og giver dem væk. Så når du begynder at fjerne alle dine trigger points og få det op i systemet, så kan du ikke trigges. Og så er vi i et nyt sted. Og jo mere jo mere du gør det, jo mindre at du er muligt er muligt, at det bliver brugt.

  Mette Miriam Sloth: Du bliver. Det bliver umuligt at manipulere med dig. Du ser hvad der foregår. Du kan se, når nu har du det behov. Nu prøver du at få mig derhen. Nu prøver du at få mig til at deltage i dette, og nu prøver du på at give mig skylden for noget, som du ikke selv kan håndtere. Det er stadig ubehageligt. Du kan se det. Du kan fuldstændig se, hvordan det udspiller sig foran dig, og du bare sige Det kommer ikke til at ske. Det kommer ikke til at tage på mig. Du mener egoistisk? Det er overhovedet ikke det, jeg ser. Så nu vælger jeg at køre, og du kommer hen til, hvor du kan se. Du er ikke i tvivl. Du er simpelthen ikke i tvivl om din egen virkelighed. Der kan være trist. Det kan være en sorg over konsekvenserne af, at du nødt til at trække dig ud, fordi det rammer en masse andre ting. Det vikler sig ind i alt muligt, især hvis det er familie. Men du er ikke i tvivl, og du også er du sådan lidt. Jeg vil, jeg vil. Jeg vil hellere være uden familie end at være viklet ind i det der. Og jeg vil hellere være uden end at underkaste mig det der end at gøre mig selv lille eller tage på mig, at jeg er sådan der. Fordi det er jeg ikke. Du, du, du er bare ikke i tvivl længere om, hvem du er.

  Sune Sloth: Jeg vil sige, at dem som tager den her rejse, de gør en kæmpe indsats for menneskeheden i forhold til. Det ved en 12 15 år siden var der begyndte man at blive opmærksom på, hvad psykopati var, og det var noget, man var psykopater i jakkesæt, og der var forskellige, der skrev bøger også i Danmark, så det er noget, man kan snakke om. Frokostbordet i kantinen, det her med hvad er psykopatiske træk og folk? Mange mennesker er blevet bedre til. I hvert fald i den del af verden, vi lever i, tror jeg, at spotte det. Efter Trump kom op, så har det været en bevidstgørelse om det narcissistiske træk, og man kan se så f.eks. lige nu, at Trump stadigvæk medvind nok til, at han får lov til at stille op for republikanerne. Men der er også mange, der har gennemskuet det, så der er lige nu en bevidstgørelse om, hvad narcissisme er. Hvis man går på YouTube, så er der og grinede f.eks. Der er enormt mange videoer, der handler om, hvad narcissisme er. Men viden er ikke nok. Det er det indre arbejde eller arbejde i energifeltet, der afgør, om du kan stå i det, fordi der vil du få råd, som du skal. Gray rock. Og det betyder, at du igen hverken diskutere. Du går ikke ind og forklarer, og du går ikke ind og forsvarer, men også at du fylder så lidt som muligt. Ja, det er faktisk du. Du får ikke taget. Du får ikke taget et straight.

  Mette Miriam Sloth: Nej, jeg vil.

  Sune Sloth: Sige, at dogging er at være uanseelig og ikke trigge dem, men det er.

  Mette Miriam Sloth: Nødvendigt, hvis du vælger at blive i relationen.

  Sune Sloth: Ja.

  Mette Miriam Sloth: Men det er den har en høj, høj, høj pris. Den har.

  Sune Sloth: Det.

  Mette Miriam Sloth: Det er det eget selvmord, altså det energetiske selvmord. Det er det.

  Sune Sloth: Det er at sætte sin egen livsenergi på linjen. Og der skal man altså tænke på, hvad konsekvenserne er for for andre. Det kan.

  Mette Miriam Sloth: Være. Det kan være en gray rock, hvis du ved du er i et i en relation i en periode. Det siger jeg lige ned i mit barn til at være to år ældre. Det er der for stor risiko for at hive mit barn igennem i forhold til, at jeg kan vinde eller tabe myndigheden. Afhængigt af barnets alder. Eller. Puha, jeg kan se med min familie. Der er mulighed for at de gør mig arveløs eller vender mig ryggen. Eller et eller andet. Og jeg skal lige nå at etablere mig, og jeg skal nå at arbejde med al den frygt jeg har på det, du ved, der kan være I sådan en situation kan.

  Sune Sloth: Det være, at der er risiko for vold, for eksempel eller. Eller. Eller du står i en økonomisk situation, hvor du ikke kan klare dig selv. Så kan du være nødt til at gøre de her ting. Så for en periode handle with care. Ja, så kan det være en nødvendig strategi. Ja.

  Mette Miriam Sloth: Der er også dem, der relativt tit hører fra kvinder omkring de her der både noget med ekspartner eller med partner. Og så er der relationen til især mor. Ja, der kan også godt være en narcissistisk far. Men det er som om mor relationen er noget helt andet, fordi kvinder har et helt som generelt set har kvinder noget andet på familie, end mænd har, som det er lige nu, hvor især hvis vi kigger på generationen før os. Så hvis du har en narcissistisk mor eller en mor med de her træk, så det her med at der er et eller andet projiceret fantasi billede af hvad en familie er, og hvad det skal udgøre i hendes liv, kan blive voldsomt bøvlet.

  Sune Sloth: Det kan være, at hun lægger sin til det verdensbillede, som er presset ned over andre i det relationelle. I familien, hvor en mand kan have mere. Hvordan hans status er på arbejdspladsen. Man klarer sig i hierarkiet, hvilken succes han har og den slags.

  Mette Miriam Sloth: Og hvordan han ser, hvad hans verdensforståelse er. Og så skal du ligesom rette ind til den, hvor det for hende handler det mere om hvordan skal hvordan skal hjemmet være, og hvordan skal det se ud? Hvordan skal fester afholdes? Skal jul afholdes? Hvordan skal tøj vaskes? Hvordan skal mad laves? Hvordan skal du være i forhold til børn og børnebørn? Hvor tit skal hun se dem? Hvordan skal det foregå? Vil hun have milliard holdninger til, som hun bliver snerpet og trigger over? Eller hvordan skal du tage dig af hende? Hvordan skal du tage dig af hendes følelser og hendes økonomi?

  Sune Sloth: Nogle kræver, at du måske tager dig af hendes økonomi præcis.

  Mette Miriam Sloth: Så der kan være enormt meget der i forhold til at der kan ligge meget skyldfølelse i. Det er jo min mor. Jeg bør jo, og det er fordi hun lægger det hele tiden. Hun lægger hele tiden. Jeg er din mor, du bør, og hun siger det direkte eller ej, efter alt hvad jeg har gjort for dig. Der er martyrium i det.

  Sune Sloth: Ja, der ligger alle de nedarvede ting, som bliver ekstra poleret op i stor størrelse omkring at tage sig af sine ældre, og at man har forpligtelser. Nu hvor du er blevet sat i verden, et andet menneske og sådan nogle ting.

  Mette Miriam Sloth: Præcis. Og det er sundt og godt, at du har voldsomme reaktioner mod at blive hevet ind i det. Det er rigtig godt.

  Sune Sloth: Er der mere, vi vil sige om det. Nu har vi fået udtømt. Det, synes vi er kommet.

  Mette Miriam Sloth: Ret godt rundt om kompleksiteten i det.

  Sune Sloth: Ja, og som sædvanligt er det jo. Mette har jo meget lang erfaring med det her, hvor der mere ovre på den personlige front at læse op på min side. Men ikke desto mindre har jeg så også valgt at deltage, fordi der også er nogle nogle gode erfarings rejser i det. Forhåbentlig noget man kan bruge til noget. Ja, og det er perspektiver der er vores virkelighed går ud fra. Og det vil sige, vi må tage det til dig, som du kan bruge og lade resten ligge. Men ikke desto mindre, så kommer vi ud med det, fordi vi mener alligevel der er nogle indsigter, som ikke er derude tilgængelige, som vi gerne vil bidrage med. Præcis! Tak for at lytte med. Tak. Hej. Hej.