Radio 4: Parforholdet - den vigtigste relation i familien

Denne podcast, "Parforholdet - den vigtigste relation i familien", fra Radio 4 har fokus på parforholdets rolle i familielivet og hvordan man kan styrke og vedligeholde et sundt og kærligt forhold. Gennem samtalen mellem værten Marie Slomaup og hendes gæster, cand. psych. Mette Miriam Sloth og cand. scient. soc. Sune Sloth, belyses en række vigtige emner:

Parforholdets betydning:

• Fundamentet for familiens trivsel: Podcasten understreger, at parforholdet er den vigtigste relation i familien, da den stemning, der hersker mellem forældrene, skaber fundamentet for hele familiens trivsel. Børnene mærker og reagerer på den energi og dynamik, der eksisterer mellem forældrene, uanset om den er positiv eller negativ.

• Et fælles ansvar: At prioritere og nære parforholdet er et fælles ansvar, der kræver bevidst indsats fra begge parter. Det er ikke nok at fungere som projektledere eller kollegaer i familielivet, da det ikke skaber den nødvendige intimitet og forbindelse.

Udfordringer i parforholdet:

• Underprioritering: Parforholdet bliver ofte nedprioriteret i en travl hverdag med børn, arbejde og andre forpligtelser. Par ender med at bruge mere tid på praktiske opgaver og mindre tid på at nyde hinanden og dyrke deres forbindelse.

• Uforløste konflikter: Podcasten fremhæver, at uforløste konflikter og skænderier kan føre til en kulde og afstand imellem parterne. Når forsvaret bliver skærpet, og tilliden forringes, mindskes lysten til at røre ved hinanden og være intime.

• Kønsspecifikke mønstre: Podcasten dykker ned i de typiske mønstre, der kan opstå mellem mænd og kvinder i et parforhold, der er præget af evolutionære og samfundsmæssige normer:

  • Mænds behov for at trække sig: Mænd kan have en tendens til at trække sig tilbage og undgå følelsesmæssige krav, da de kan føle sig overvældede af kvinders intense følelser. De søger ofte frirum i aktiviteter som sport, arbejde eller hobbyer, der giver dem mulighed for at koble fra og undgå pres.

  • Kvinders behov for nærhed: Kvinder kan have et større behov for følelsesmæssig nærhed og intimitet og kan føle sig afviste og forladte, når manden trækker sig. De oplever ofte mandens tilbagetrækning som en trussel mod familiens tryghed og kan reagere med angst og vrede.

• Forfølgeren og tilbagetrækkeren: Disse kønsspecifikke mønstre kan føre til den uhensigtsmæssige dynamik med forfølgeren og tilbagetrækkeren, hvor kvinden forfølger manden for at få nærhed, mens han trækker sig længere væk for at undgå presset. Dette skaber en ond cirkel, der forstærker afstanden og konflikten i forholdet.

At genfinde forbindelsen:

• Kommunikation og sårbarhed: Nøglen til at genfinde forbindelsen i parforholdet er at kommunikere åbent og ærligt om sine behov og længsler, samtidig med at man er villig til at vise sårbarhed. Det er vigtigt at huske, at der ikke er nogen garanti for, at partneren altid vil møde en med åbenhed, men at man ved at vise sin sårbarhed, inviterer til en dybere forbindelse.

• Selvansvar: At tage ansvar for sine egne følelser og reaktioner er afgørende for at bryde den negative spiral i forholdet. Det er vigtigt at undgå at bebrejde og anklage partneren og i stedet fokusere på, hvordan man selv kan bidrage til en positiv forandring.

• Bevidsthed om frygt: Podcasten understreger, at frygt for at miste partneren eller for at konfrontere svære emner, kan være en hæmsko for at åbne op i forholdet. At turde møde frygten og være ærlig, selvom det er ubehageligt, er afgørende for at skabe en ægte og kærlig forbindelse.

• Meditation og selvindsigt: Podcasten opfordrer mænd til at udforske meditation og selvindsigt for at blive mere bevidste om deres tanker, følelser og reaktionsmønstre. At skabe indre ro og balance kan hjælpe dem med at være mere nærværende og tilgængelige for deres partner.

At vælge kærligheden:

• Kærlighed er et aktivt valg: Podcasten minder om, at kærlighed er et aktivt valg, der skal træffes hver dag. At tage sin partner for givet og behandle dem med respektløshed dræber kærligheden.

• At turde risikere relationen: For at bevare kærligheden og passionen i et parforhold, er det nødvendigt at turde risikere relationen ved at være autentisk og vise sit sande jeg. Frygten for at blive forladt, kan føre til, at man lukker ned og lever et overfladisk liv uden ægte forbindelse.

• Børnenes rollemodeller: Forældrenes parforhold er børnenes rollemodel for kærlighed og relationer. At skabe et sundt og kærligt parforhold er en af de bedste gaver, man kan give sine børn.

Afsluttende pointer:

• Respekt og ansvar: Uanset om man vælger at forblive i et lunkent forhold eller at arbejde på at genfinde passionen, er det vigtigt at behandle sin partner med respekt og at tage ansvar for sine valg. At bagtale sin partner til andre er et tegn på manglende respekt og ansvarlighed.

• Kærlighed er arbejdet værd: Podcasten konkluderer, at det kræver en stor indsats at skabe og vedligeholde et kærligt og levende parforhold, men at det er arbejdet værd. At turde åbne op, vise sårbarhed og vælge kærligheden hver dag er en gave til både sig selv, sin partner og sine børn.

• Transskription

  Vært:
  Det starter som regel med forelskelse. Masser af tid alene, masser af eventyr og sommerfugle i maven. Masser af kærtegn og intimitet. Nysgerrighed på hinanden og en kæmpe motivation for at lære hinanden rigtig godt at kende. Så kommer drømmene og fremtidsplanerne, redebyggeriet og de fælles forventninger. Og så kommer børnene, de vidunderlige børn, som vender op og ned på det hele og bliver vores primære fokus. Og hverdagen indfinder sig med trommerum og praktik. Og vi bliver makkere og kollegaer og trætte og bekymrede og glade selvfølgelig dermidt i spaghetti med kødsovs og bunker af vasketøj. Men alt for ofte ender vi med at længes efter dem, vi var engang. Og alt for ofte bliver det svært at finde tilbage og Så ligger vi der i hver vores ende af sofaen og længes. I dag skal det handle om, hvorfor parforholdet er den vigtigste relation i familien. Det skal handle om, hvordan vi bedst forvalter kærligheden, når hverdagen buller afsted som et tungt godstog. Og det skal handle om, hvordan vi undgår at ende der i sofaen, uforløste og længselsfulde, og hvad vi gør ved det, hvis vi allerede ligger der. Og til at tale om det, så har jeg i dag fornøjelsen af fastmedlemme af mit panel, Kant med i psykologi. Mettei slot. Og jeg skal lige tilføje at det tidligere var Mette Karandi. Og så i dagens anledning også en ganske særlig gæst, nemlig Mettes mand, Sune Slot, som er kant skændt Sok i socialvidenskab og kommunikation. Velkommen til jer begge to.

  Tak.

  Mange tak.

  Og velkommen til hjælp, jeg er forældre.

  Du lytter til hjælp, jeg er forældre på Radio 4.

  Og allerførst så fortæl mig lige, Mette, hvorfor du har taget din mand med i dag. Åh, det er der mange grunde til. Øhm, hovedgrunden er, at nu er vi faktisk også begyndt at arbejde sammen, så det havde jeg aldrig troet, at jeg ville være sammen med en mand, jeg også ville arbejde med, fordi jeg tænkte, hold da kæft, så går det da helt galt. Altså, vi er jo nok sammen i forvejen. Øhm, og det der var så specielt, da jeg mødte Sune, var at altså at møde en, der var lige så optaget af det relationelle, som jeg var, det har jeg aldrig mødt. Altså, jeg er super nørd, så det det havde jeg heller aldrig forventet. Men det var ikke bare i forhold til at sætte sig det ind i, du ved, altså altså viden skaben og læse op på alle disciplinerne og og sådan lytte til den ene podcast så. Det var ikke så meget det. Det var mere det der med faktisk at være interesseret i sådan hvornår låser jeg, hvornår er det mit, hvornår er det ikke mit? Altså i i konflikter og længsel efter at åbne op. Altså der kom ord ud af munden på ham, som jeg aldrig nogensinde har hørt komme ud af munden på en mand. Så jeg var sådan meget paf, tror jeg, og var sådan det er spændende.

  Mm.

  Det er virkelig spændende. Og jeg tror jeg, nu har jeg været gift før og blevet skild, så det der jeg jeg var lidt desillusioneret på på det her med parforholdet og regnede også med, om jeg skal have en elsker. skal jeg ud, og jeg skal ikke giftes i skat, jeg skal bo alene og have friheden, fordi det der, Hold kæft, hvor var det blevet kedeligt, ikke?

  Mm.

  Så det der med sådan at møde bare sådan, okay, det der, det der det tror jeg ikke bliver kedeligt. Der er der, der er noget her.

  Mm.

  Fordi der er noget med, at vi havde nogle samme interesser, men det det var ragt ud over interesse. Der var sådan en nærmest sådan en iver efter at dykke ned i det her mysterie. Altså, hvornår fanden er det, det går i stå, og hvorfor? Både i forhold til parforholdet, men jo også, når de her børn er her og seksualiteten og passionen, og hvornår mister man sig selv, og hvornår du ved afgrænser man sig selv, og hvornår bliver man selv for meget og kræver for meget af den anden? Alle de her meget, meget, meget svære dynamikker, som jeg jo har talt om i årvis.

  Mm.

  Så øh, så det fordi jeg derfor er han med, fordi han ø det er ham, jeg nørder med det hele tiden, både privat og og professionelt.

  Mm.

  Og øh, Sune Slot, du øhm du er jo altså så en en del af Mettes professionelle liv og i den grad selvfølgelig også en del af hendes øh private liv. Øh, og så har du også selv et andet arbejdsliv ved siden af.

  Det er korrekt. Ja.

  Hvad er det du ø hvad er det du laver når du går på arbejde?

  Ja, jeg er chefkonsulent i kommunen, hvor jeg udvikler nye virtual reality løsninger øhm til folk med social angst og social træning og forskellige former for kan man sige ting. Og der udvikler jeg med store virksomheder, store internationale virksomheder og har arbejdet med udvikling af teknologi i 12 år. Øhm. Ja. Og så ved siden af i min tid.

  Ja.

  Så en dag måske øh fuld tid, men øh for nu er det foregåt udenfor arbejdstid. Øh så laver vi de her ting

  Mm.

  som vi kalder Magdaleneffekten.

  Magdaleneeffekten. Og lige øh ganske kort, hvad er Magdaleneeffekten?

  Skal du svare?

  Ja, den tager du.

  Det kan jeg godt.

  Avoid.

  Avoid. Avoid. Det kan jeg godt. Marleneeffekten er egentlig ø du kan sige, det er sådan en en en en paraply, der farvner rigtig mange ting, fordi indenunder det ligger der egentlig forbindelse altså. Og det det hænger helt det lige fra du ved arketype sådan jungianske arketyper til at for det skal man også ligesom forstå i dynamikker når du arbejder med psyken til du ved helt ned hvordan reagerer jeg du ved min psykologi hvordan er jeg blevet påvirket i mit der er vokset op hvad ligger der epigenetisk hvad fanden ligger der af af sor i slægten fordi alle de her ting påvirker så vi har egentlig sådan kigget på hvor mange brikker er der i det i det her relationelle pustlespil og vi er fascineret af dem alle sammen, men især af hvordan kan vi hjælpe mennesker med at at se hvad er det for noget der roder i dig lige nu i forhold til at du ikke tør åbne op eller måske ikke skal åbne op med den partner du er sammen med også i forhold til børn.

  Vi skal jo tale om i dag hvorfor parforholdet er den vigtigste relation i familien.

  Mm.

  Øhm. Og med det hvorfor hvorfor er hvorfor er det det?

  Jamen det er meget det er meget interessant fordi det er det. Og øhm og den måde du kan se det på det er at når folk ender i parterapi, hvilket jeg også har haft i nogle år og også laver stadigvæk øhm så kan du se at de kommer typisk afsted for sent. De kommer afsted på det tidspunkt, hvor de siger, nu er det det blevet så dødt mellem os, eller vi har enten så vi så mange konflikter, vi ikke kan holde hinanden ud, eller også så er det så dødt, og så stå i stå, og nu er vi nød til at gøre et eller andet. Øhm, og så laver jeg stort set altid en øvelse med dem og finder ud af, og det er cross the board, at deres parforhold forstået på den måde, at det er den tid, de bruger sammen, ikke bare sådan, nu sætter vi ned og og og nu, nu har vi en time sammen, men hvor meget opsøger de hinanden, hvor meget griner de sammen? Hvor meget går de spontant og går en tur sammen? Altså hvor hvor meget at søger de hinanden egentlig? Og det kan også godt være, det så udmunder i intimitet. Det det har mange former, men dybest set de former, hvor man nyder at være sammen. Jeg det er ikke så meget på I har I hvor mange tvunge data har I været på? Det spørger jeg ikke om, fordi det hjælper ikke en skid, vel?

  Og det kommer vi til at vende tilbage til det der. Ja. Og det viser sig altid, at parforholdet er røget ned under hunden. Altså det bliver prioriteret, hvis nogle gange så laver simpelthen de til tidsskema, prøv bare for at vise dem, hvor altså og det er sådan noget, de har ikke været de har dybest set ikke lavet noget spontant sammen i årvis. Og det er sådan lidt, okay, I siger, I gerne vil have et rigtig godt parforhold, sådan okay, hvis du skulle blive rigtig god på dit arbejde, vil du blive god på dit arbejde ved sådan at lave så lidt. Og det kan de godt sidan ikke at nej, det vil de ikke. Og selvfølgelig lidt anderledes, fordi det hvis hvis det du er lukket i forhold til at opsøge den anden, men du er faktisk nødt til at pinpointe. Du sidder her og siger, at du rigtig gerne vil din partner, men du har ikke ragt ud til din partner. I har ikke ragt ud til hinanden. Når I har ragt ud, så er det endelig skænerier, der er uforløste. Så det er ikke underligt, de havnet der. Og derfor er parforholdet, fordi den stemning, der er mellem jer som forældre, den skaber hele badevandet, som familien svømmer i.

  Mm.

  Og når man siger det, og når man begynder at forstå, hvad det betyder ikke bare forstå det intellektuelt, hvor du forstår det i hjertet, og du forstår det i maven, du forstår det hele kroppen. Det gør så modbydelig ondt, fordi du oplever faktisk, at det det badevand du udsætter dig selv, din partner og dine børn for er egentlig ikke noget, du ønsker at udsætte nogen for. Mange bryder sig ikke om at være hjemme i deres eget familieliv. Synes det er forfærdeligt. Der er kulde eller der er skænerier, og de aner ikke, hvordan de skal komme tilbage fra det. Og man håber, man kan gå til en en par terapeut og så få det løst. De fremragende begynder at gå i parterapi. Det bare, det løser det bare ikke, fordi der hvor det løses, det er i hverdagen. Men det er svært. Det er rigtig svært. Så det det der typisk sker, det er, at parforholdet bliver ekstremt underprioriteret. Og det forstået som at vi bliver projektledere sammen, eller vi løber vi vi laver parallell sammen, hvor vi sådan skiftes. Nå, men jeg går ud og laver Iron Man, så går jeg til Pilates, og så skifter vi lidt, ikke? Og det er jo ikke fordi der er noget galt med noget af det, men hvis der ikke er noget sammen, hvor I faktisk har lyst til at være sammen, i bare laver projektledelse, så er der ingen intimitet. Projektledelser har ikke noget med intimitet at gøre. Du har ikke lyst til at knalde en, du laver projektledelse med, eller måske hvis du ikke får noget sex derhjemme. Det er en anden historie. Seksualiteten løber hen, hvor den løber hen, ikke?

  Så derfor er

  så det der rene øh arbejdsfællesskab, du taler om.

  Ja.

  Øhm som jo er en nødvendighed. Mm.

  For det vi jo det er vi jo nødt til lige at adressere her.

  Præcis.

  At når der kommer børn og måske også flere børn, og det er jo egentlig i virkeligheden ligegyldigt, om de er fælles eller sammenbragte eller begge dele.

  Yes.

  Men så er der en forretning, der skal køre.

  Der er der er en del af det, der er projektledelse. Ja. Problemet er, at hvis projektledelsen overtager, og det bliver det primær eller jeg vil sige det største problem er faktisk hvis I bliver ved med at skændes om projektledelsen. Hvis I ikke får knækket koden på hvordan I får sat jer ned og får fundet ud af hvordan skal vi løse de her opgaver i familielivet plus hvordan får vi landet de følelser der opstår når den ene føler sig udnyttet eller overset eller ikke mødt eller jeg hænger altid med opvaskende eller jeg hænger altså det er både at lave en arbejdsfordeling men det handler i aller højeste grad om at tage sig alle de følelser der er på det

  m

  fordi det der forurener badevandet det Det er alt det, man går og siger til sig selv om den anden. Hold kæft, hvor er han træls. Hold kæft, hun gider aldrig knalde. Hold kæft, altså alt det der, som ikke bliver forløst. Og det er svært. Vi kan godt komme til at begynde at i talesæt, hvad der sker inde i os overfor partner. Det er det første skridt. Men næste skridt, det er faktisk, det skal faktisk forløses på en måde, hvor kroppen spontant har lyst til at række ud mod den anden. Vi kender alle skallerierne. Vi kender det, hvor vi har et kæmpe skæneri med vores partner. Øh, og hvor på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt kommer der våbenvile. Man magter ikke mere. Man forlader hinanden og siger, vi slår hinanden ihjel, så nu går vi til det sit, ikke?

  Mm.

  På et tidspunkt så er der, så falder man tilbage i den gamle gænge, og man er lidt tilbage i at gøre, som man nu gør, og der er ikke mere skannerier, men der er kommet en kulde imellem dem. Det er som om, man har ikke længere man man ens forsvar er blevet skærpet. Man beskytter sit hjerte, man beskytter sin krop, fordi man har mistet lidt tillid. Måske har der været sovende bemærkninger. Måske føler man ensbedrugt. Det er den, det er den ene form for,

  så man trækker sig i virkeligheden tilbage.

  Man trækker sig. Og jo flere gange det sker, du ikke forløser, jo længere afstand kommer der imellem jer. Og jo mindre intimitet, jo mindre har du lyst til at røre ved hinanden. Det andet scenarie er, du kan sagtens, der er ikke noget galt med at skænes. Det sker, men den der, der er en forskel på at skændes, hvor man er rasende ved slagt hinanden og så der på en eller anden måde at der sker et eller andet der gør at det forløses. Du ved man begynder at grine sammen eller man man har lækker elskov sammen eller øh man ender i sårbarhed og har lyst til at række ud. Og efter man er landet der så føler man sig dybere forbundet. Det er muligt, men det er to meget forskellige situationer. Og det der faktisk er enormt vigtigt, det er i parforholdet også omkring konflikter omkring børn, forskelligheden omkring børn. Alle situationer skal faktisk landes på en måde hvor du oplever den at at Vi er kommet igennem styrket. Vi har, vi har mere lyst til hinanden. Jeg har større respekt for dig. Jeg beundrer dig mere. Jeg føler mig mere tryg sammen med mig. Jeg med dig. Jeg føler mig mere emotionelt tryg sammen med dig. Det er der, vi skal arbejde os hen. Det det det parforholdet, hvor du stadigvæk har lyst til at at knalde dybt eller elske dejligt eller have mange forskellige former for intimitet. Du glæder dig til, at at børnene bliver passet at være sammen med din partner. Du du længes efter det. Det er ikke bare sådan åh gud, hvad skal vi snakke om? Altså du du hungrer efter det. Det det fedeste, det er bare sådan f***, jeg skal hjem til min mand, eller jeg skal hjem til min hustrå. Det er lækkert. Hvis du gerne vil have det og fortsætte med at have det i mange år, så er du nødt til at få landet de der. Du er nødt til at prioritere det som det aller aller allervigtigste, fordi der så vil der komme kulder imellem jer. Det kan I simpelthen ikke undgås. Det er simpelthen universel lovmæssighed.

  Mm.

  Hvis jeg spørger dig på samme måde, øh, Sune, hvorfor er parforholdet så den vigtigste relation i familien?

  Jamen, det er det er øhm det energifelt vil udgør sammen. Det er det som børnene oplever, og det vil være ubevidst opfangelse af dem. Så hvis der er afstand ogog lukkethed og og sådan nogle ting, jamen så er det det børnene mærker, og det reagerer de på. Og hvis det er børn, som er sensitive, så vil man opleve, de faktisk reagerer, som man tænder på det. Øhm, vi ved bare ikke hvorfor. Øhm,

  og hvordan kan det, hvordan, hvordan kan det komme til udtryk? Fordi nu siger I det begge to, at det vand øh som flyder mellem de voksne, hvad enten Det er biologiske forældre eller ej. Det er det vand, som børnene svømmer i.

  Ja.

  Og hvis det vand er forurenet på en eller anden måde m

  fuld af alger i højere eller mindre grad, ikke? Altså

  hvad hvad er det så man vil hvad er det så børnene vil opleve? Hvordan vil de påvirke sig af det?

  Altså det er jo det er super forskelligt ø hvordan børn kan reagere på det. Trække sig ind i sig selv, blive vrede, blive quote unquote umulige. øh spille spille forældrene ud over and lyder som om det barn der gør det bevidst. Det gør de jo ikke. Øhm øh sej det med den ene forældre i forhold til den anden når de kan mærke at der ikke er en korrespondens og sådan nogle ting. Altså det jeg har oplevet som mand og som jeg har og det er ikke kun det billede der findes, men der er mange mænd som oplever at efter et stykke tid så gider hun ikke have sex. Han vil gerne. Øhm og hvis man kigger nøje efter så har Der er der et hierarki, hvor du er blevet prioriteret lavere end hund

  som mand.

  Som mand. Øhm. Og det er faktisk en efterladenskab af gamle, du ved, altså provider. Altså du egentlig altså hendes øh hendes valgsituation omkring dig som partner er muligvis ø haft en altså hele valget omkring øhm og og det at der ligger et element af at få børn øhm på et eller andet tidspunkt. Og en mand som er tryg, stabil og og og kan levere kan have altså det det det dybest set er er du et en ø kan man sige en medspiller i den rolle. Og der kan du øh altså i forelskelsen og så videre øh jo opleve enor meget intimitet. Jeg siger ikke det altid er sådan her. Så der er variationer. Øhm men det jeg oplever det er jo at det at prioritere det relationelle følelsesmæssige man vil øh det at være til stede og arbejde med alt der kommer op på og og tage ansvar i sit eget system hele tiden, no matter what. Det er faktisk nøglen til det. Øhm, og det oplever jeg netop, at der ikke er en bevidsthed om, at man kan. Øhm,

  at det rent faktisk kan lade sig gøre.

  Ja. Og så ser ja, det rent faktisk kan lade sig gøre, og så ser jeg også mænd dumpe lidt i noget, som ikke er dårligt, men er er en en fase, nemlig at blive sådan føle føle ø og kollapse og sidde i mandegrupper ogog græde. Og deres kvinder er trætte, at at de at de kollapser, og de bliver klynkende, og små hundval og gider ikke knalde dem og sådan noget, hvor de øh mister hele deres evne til at tage struktur og ansvar og få gennemført ting og slet ikke har blik for, at de har en rolle, der også skal udfyldes. Altså apropos det her med, at der også er et ansvar, der skal løftes. Øhm, så der er også en der er også noget med at kunne push through, når det gør ondt at være i det, samtidig med at du kan arbejde med det, der gør ondt, når du giver plads til det.

  Mm. Og jo enormt vanskeligt, tænker jeg, som mand og at finde den her balance, hvor man

  på den ene side jo rent faktisk er et ansvarligt skaffedyr på det. Jo jo. Og og der skal

  Men det er klart, at hvis hvis kvinden ikke øhm altså hvis to mennesker mødes, og der ikke er en dybere intention om at arbejde med alt, hvad der kommer op øh hvad enden metode man anvender, så vil man støde ind i et problem, lige meget om det er for mand eller kvindes eller mand, mand eller hvad, men der vil være en part, der vil opleve, at de er på overarbejde og måske forsøger at række mere ud end den anden. M

  og så vil man måske opleve, at den anden bliver stejl og føler sig so. og føler det er en kritik af vedkommende, men men det er dybest set en længsel om at bibeholde en højere frekvens af forelskelse, som er ikke er en fascination med en en reelt værende til stede og nyde og have lyst til bare at have tilbringe tid sammen.

  Mm.

  Og der synes jeg også lige, jeg vil tilføje at det lød som om der var sådan seksuel energi børnene får ind, og det gør de ikke. Øhm, for det den holder vi naturligvis ikke på nogen tænkelig måde dem involveret i. Men det er faktisk mere at forstå, at det at have lyst til hinanden er faktisk har lyst til simpelthen at tilbringe tid sammen, være sammen i alle tænkelige former. Og ud af det udspringer lysten til kropslig at have lyst til at være tæt, og så og så opstår det. Og så har du, når du er der, så har du egentlig brudt hele den her med, jamen du er du er understimuleret og frustreret og hvornår skal vi have sex? Og så oplever hun det som sådan form for pres. Og du ved, hun kan godt mærke, at der ligger sådan helt nedeunder det hele sådan en øh forhandling, og hvis hun ikke vil det, hvad sker der så? Og så bliver han klynken. Eller også så bliver han, du ved, aggressiv, eller så skal der ske et eller andet, og så så hun bliver hun gjort forkert, og så er der noget galt med hende, eller

  m

  og der er mange mænd, som når de bliver mødt af en kvinde, der gerne vil åbne mere op, så er det sådan, jamen du du er for sensitiv, eller du er for følsom, eller du burde arbejde med dig selv og sådan noget. Det det er en skam, at kvinder bliver mødt med det.

  Altså, hvad hvad mener du? Altså at mænd at mænd adresser kvindens behov for at øh at blive mødt i nogle af sine længsler og så videre.

  Ja.

  Og ønsket om denne her også denne her Ja.

  At den kan opleves, at den den den kan virke provokerende i en grad på manden, så han faktisk

  bær hende om at gemme det væk.

  Ja. Ja, præcis. Og og der ligger en der er også der vil jeg godt tilføje, at ligesom en kvinde, som kan føle sig presset til sex, så kan det føles et mandesystem og blive presset til emotionelt ø tilstedevær som en form for grænseoverskridelse. Altså der ligger en trussel om, at jeg skrider fra dig, hvis vi går i parterapi.

  M

  øhm vi så en film en god gammel film Palm Springs, hvor at som øh hvor vi har det et ældre ægtepar, og han er sådan en rigtig stale øh der kommer hjem. Han lægger slet ikke mærke til hende. Det er meget klassisk ogog virkelig lukket. Og hun presser ham alt, hvad hun kan for at gå i parterapi. Og der gik det op for mig, at det at blive, og det er fordi, jeg selv har lyst til at åbne op, så jeg men jeg jeg kender den godt, men jeg tror mange kender den her følelse af, at hun presser på emotionelt for, at man skal åbne op og være til stede og fortælle om sine følelser.

  Og vi vil have de der dybe samtaler.

  Ja. Og hvis du du støder på nogle barrierer inde i dit system, som man kan arbejde med med n nogle lukninger, som ikke er din skyld, men som ligger i igennem, som er simpelthen nedarvet i det at være mand, hvis du forestiller dig, at vi genetisk er, altså der har været slagmagt på slagmagt. Dem der overlevede er er dem, der har overlevet mange krige. De mænd der har meget skær igennem tiden. Det er dem, der kunne push through igennem smerte og ikke føle føle og kollapse midt i, du ved, at bygge en træhytte som nybyggere i USA eller sådan noget.

  Mm.

  Det er de mænd, som vi har generne fra. Så hvis de lå og kollapsede og blev fø føle og sådan noget, så så har de så har de i hvert fald været i mindre grad spredning.

  Så vi kommer faktisk ind i nogle lukninger, som er ligger dybt dybt.

  Ja. Det ligger jo helt inde i vores sådan urnatur.

  Ja, det tænker jeg. Og det og det har faktisk været det kunne faktisk en arbejde med, når vi arbejder energetisk med tingene og og tænker s*** så

  og det er jo noget vi vel at mærke har med os alle sammen, ikke? Altså tænker jeg, når vi når vi når vi er helt derinde,

  hvor det er urkræfterne øh som kvinden skulle jeg hilse sige, der møder man dem ofte også i forbindelse med at føde børn og så videre. Altså hvor man hvor man faktisk kommer i kontakt med noget, som man slet ikke er klar over eksisterer i en m

  øhm og man kan blive enormt forskrækket over at det eksisterer i en. Men i det daglige, det du siger her, Sune er, at

  at der er det kan det altså også øhm der er det der også som en underliggende ting. som vi ikke nødvendigvis overhovedet er klar over eksisterer.

  Jeg vil godt give et par eksempler på, hvordan det tager sig ud i dagligdagen, som mange kvinder nok vil genkende. Og det er hans behov for at søvne ud og stene. Sidde og sappe kanaler, se et eller andet øh se sport, ø kør på cykel, gå på værkstedet i en kædledragt eller

  sidde og drikke bajer med vennerne og sige sådan øh below IQ things.

  Ja. Eller gå til fodboldkamp eller hvad det

  gå til fodboldkamp og råbe og skrige af af en fiktiv krig, der ikke leder til noget som helst udvikling i verden, som er håbløst i forhold til at skabe udvikling i en ustabil verden. Øhm, det behov der ligger der, det er faktisk at fjerne det ydre pres for krav, man har lyst til, at der ikke er nogen, der kræver noget af en, fordi og det er det, når hun så kommer med sit følelsesmæssige ønske og længsel, så reagerer han som om, det er et krav, og skal jeg nu til at levere på det? Hvordan løser vi det? Jamen, skal vi så gå i terapi eller du ved, skal jeg lære ikke voldig kommunikation og sidde og snakke mine følelser. Okay. Og der begynder han, fordi at han låser der, så begynder han at blive sådan lidt, okay, giver er der fiss i det, ikke?

  Gider hun knalde mere? Altså, hvad får vi ud af det her?

  Fordi han er slet ikke klar over, hvor meget han lukker her.

  Og i virkeligheden,

  og der er ikke noget galt med ham, men man kan arbejde videre fra det sted. Så du behøver ikke være stuck i det. Det er bare for at sige, det det typisk udgangspunkt for en del mænd.

  Og vel i virkeligheden, i hvert fald for mig relaterbart, og det tror jeg for rigtig rigtig mange også, der måske lytter med nu. nu et altså relaterbare scenarier, hvor at kvinden jo, og nu kigger jeg over på dig, Mette, men men hvor kvinden jo i denne her situation føler sig fravalgt eller føler familien og dermed jo altså også børnene fravalgt. Han vil hellere noget andet. Han trækker sig væk fra os. Nu kunne vi have haft en hyggelig lørdag eftermiddag, men nu skal han ud og cykle igen 100 km i skoven eller hvad det nu er, ikke?

  Præcis.

  Hvad er det, der sker der med kvinden, når hun oplever det her? Fordi nu har Sune så flot beskrevet, hvad det i virkeligheden er, der sker med manden. Men hvad sker der? en kvinde her.

  Men det er jo, man kan sige det, der er jo nogle bivirkninger af sådan en en ret hård bombet evolutionær rejse, som har præget kønnene forskelligt. Og det nogle og og det ligger meget ofte meget der ligger udenfor dagsbevidstheden, fordi det er simpelth nedaret igennem mange mange år. Så i hende når hun især for de fleste kvinder når hvis de får børn øh altså sige selv den mest badass forretningskvinde vil typisk være mere familieorienteret som standard, altså som gennemsnit end den mest

  mangel af bedre ord bløde blødmand. Altså der der altså vi er blevet præget her. Det betyder ikke at at vi fik altså det er sådan set en anden stone, men der er noget med hvordan nogle der kommer nogle rigide spor af at have levet meget kønstereotypisk i rigtig rigtig mange år, som vi nu er begyndt at pille i, ikke?

  Så i hende når han ud,

  det gør voldsomt ondt i hendes hjerte og hendes krop og og det det gør ondt. Hun har i hendes system hendes krop tolkes det som om han ikke elsker hende.

  Og det tolkes, hun føler sig fravalgt, og og det tolkes som om at han ikke vil børnene.

  Og hun bliver bange for, om man overhovedet gider dem. Han bliver bare, hun g der kan ryge alt mulige angst på, du ved, har han en anden, eller smutter han nu? Så hele den der altså stereotypen eller sådan klicheen om sådan skat, hvad tænker du på? Han siger ikke noget og så tænker hun han tænker på alt muligt han kan fortælle mig. Og det er faktisk muligt for manden ikke at tænke på noget. Men det er det ikke for hende. Altså hvis du hvis du scanner en en en mandehjerne, så kan du nærmest og og beder han bliver bedt om ikke at tænke på noget, så er det nærmest helt sort. Det er muligt. Det kan du ikke med skin i al med en kvindehjerne. Det kan ikke lade sig gøre. Så hun tænker hele tiden. Så der er en forskel her. Hvis man misforstår det her, så begynder du altså at have en spiral, hvor man støder hinanden, fordi så begynder hun at i hans verden kan hun være needy. Men hun har bare sådan lidt, det gør ondt. Hvorfor vil du mig ikke? Hvorfor vil du ikke børnene? Det er vores hjem. Vi skal have det dejligt sammen.

  Men for han kan holde det der ud, så er han faktisk nærmest for nogle m de er nødt til at t ud og cykle. De er nødt til at have et værksted. De er nødt til at komme væk

  fysisk væk

  fysisk væk og så komme tilbage. Det er som om

  det er som om han ikke altså han det gør nærmest ondt på ham det der krav om han skal forholde sig også at forholde sig til børn der følelsesmæssig reagerer hele tiden.

  Mm.

  Det kan føles som et øh mandehjernen, når man han har ikke så mange. Hans spejlneuroner er ikke aktiv så lang tid som kvinde. Han spejler ikke følelsesmæssig materiale så lang tid. Så hans hjerneeguider ham. over at finde en løsning. Så det ved vi også. Så evolutionen har også præget ham til at sige, puha, du har det svært lige nu. Jeg vil gerne fikse det. Så det er min kærlighed til dig. Det er at hjælpe dig ud af det, du har det svært. Men han kan ikke spejle det. Det gør ondt i ham. Og det vil sige, det ved han ikke. Så han reagerer bare ved at skubbe hende væk, eller ej, nu er du også træls og hysterisk. Men meget af det faktisk, fordi han ikke kan holde ud, at hun har stærke følelser. For det rammer den. Det er alt for intensst i hans system. Han er ikke vant. Han kan han kan slås. Ja, men det der sådan der kører op og ned, og nu er du glad, og nu er du ked og nu, jeg ved ikkeed. Jeg forstår det ikke. Altså det gør noget ved ham. Og hvis man ikke har et sprog for det, For det som det første.

  Det gør ham i virkeligheden magtesløs.

  Gør ham dybest magtesløs. Mega magtesløs. Men i hende er det bare er det at tolker hun det som om

  at hans når han når han ikke er nærværende så elsker han ikke hende og børnene. Og så at er er familien i fare så regerer hun som om og det hendes system kan regere som om at det er lige døden. Det ligger nedaret. Det er det ikke i vores verden. Men det ved nervesystemet ikke du ved. Så så hun kan godt have voldsomme reaktioner på det og som han ikke forstår. Og så kører spiralen.

  Ja. Og så kører der i virkeligheden denne her spiral som vi også har talt om i tidligere programmer hvor at det det her altså hvor at vi ender måske med at have denne her forfølgeren og tilbagetrækkeren som som som både du ogog Frej Pral har haft talt om flere gange før. Altså hvor vi får den her meget uheldige, men også virkelig smertefulde konstellation,

  hvor den ene øh hier og søger og øh og måske også på en gør det på en meget uhensigtsmig måde, fordi hun samtidig føler sig afvist og fravalgt både på egne og børnenes vegne.

  Og manden han trækker sig væk fra det, fordi han kan ikke være i det. Han kan ikke holde ud. holde presset ud. Og han føler sig netop både presset og magtesløs.

  Mm.

  Øhm.

  Den har vi talt om før.

  Ja.

  Ja.

  Øhm. Det øhm

  der ligger faktisk noget dybere i manden her.

  Ja.

  Og det har vi arbejdet med det kommet op i mig faktisk kommet igennem det. Så jeg ville gerne dele det. Øhm. Der ligger en isolation i manden. Altså en afsondrethed hvor at han er noget værd i kva at blive valgt som partner som en person, der kan yde noget, en gruppe blandt andre mænd eller på arbejdspladsen, whatever. Men der ligger også en risiko for at blive fravalgt. Øh, og der ligger en isolation i det her. Og og der ligger der i manden som udgangspunkt identificering, ikke med hvem han er, med hvad han gør, og hvilken rolle han kan udfylde for andre. Så det hans værdi øh kan føles som jamen jeg laver en terrasse. Det er faktisk mit bidrag.

  Ja.

  Men det det mødekommer ikke hendes behov for tilstedeværelse. Men han føler, han har gjort alt muligt. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne. Du ved,

  jeg har været i Silven og hente de rigtige søm, og jeg har

  jeg har jeg har jeg henter the dough hjem, og du ved, jeg gør alt, hvad jeg kan, og du efter og så efterspørger du nu også, at jeg skal være til stede. Og det føler jeg også, jeg er,

  fordi han kan ikke mærke,

  hvad man kan ikke mærke problemet.

  Men der vil jeg sige, det der så interessant er, på et tidspunkt kommer jeg så i et switch, og det vil sige, hvor jeg oplever faktisk at være præcis i i det feminine om vil eller i det værende, som savner det i en relation. Og jeg mærker savnet, hvor det vækkes i mig, at hvorfor trækker hun sig? Det er så ikke med det, men men øh hvorfor er det, hvor jeg står og siger, skulle vi ikke begge to arbejde med det her? Hvad med hvis vi prøver at finde hinanden igen? J men det det er fint nok. Jeg jeg er okay.

  Du ved ikke,

  og jeg kan se de her blinde pletter på landkortet i det relationelle, det begynder at bygge sig op. Og hvor jeg kommer til at stå i situationen, hvor det jeg spørger pænt om, kunne vi ikke, vil du også arbejde med dit? Måske vi kan, du ved, så har jeg været i krops terapi eller i terapi og så funde ud af, okay, jeg er kommet igennem det, hvor er du henne?

  Mm.

  Og hun hun låser øh på de samme steder, og jeg kan se, du ved, det flytter os ikke. Så jeg har også jeg faktisk, og det tror jeg lidt har været meningen, jeg skulle prøve at have den anden rolle for at prøve, hvordan det er at være der, hvor det gør ondt i hjertet. Øh, og

  ja. Og hvor du ikke hvor du ikke følte dig mødt og ikke følte dig i i mødekommet eller eller set eller hørt.

  Hvis vi præcis

  hvis vi øhm hvis vi lige hopper tilbage ned i den her sofa her. som jeg startede med at beskrive. Øh, hvor vi ligger i hver vores ende af den.

  Mm.

  Og øhm der er ikke nogen, der er ikke rigtig nogen kontakt. Vi laver hver vores ting. Måske kigger vi på hver vores skærm eller læser i hver vores bog eller hvad det nu end er. Men i virkeligheden så øh længes vi begge to, og vi er begge to også uforløste øhm og måske endda ensomme. Hvis vi hvis vi ligger der, øhm hvad pokker gør vi så? Hvad har vi at gribe ud efter? Fordi Nu startede du med det med at sige, at du har haft rigtig mange par i parterapi, og at de ofte kommer alt for sent.

  Mm.

  Du sagde også lige kort, og jeg lovede at vende tilbage til det, så det gør jeg nu. M

  at alle de her ting, vi normalt hører, alle de råd, vi normalt får om at husk nu at gøre jer lækre for hinanden, husk nu at planlægge kærestetid, husk at invitere øh din kvinde ud eller give hende en gave eller komme med blomster.

  Husk at måske ligefrem øh kalenderlægge øh sex m

  sådan at det ikke øh helt dør ud og så videre. Øhm alle de her råd vi normalt får, som måske lyder sådan lidt klicheagtige, dem sagde du. Det virker ikke en pind.

  Præcis.

  Øhm hvad skal vi så? Altså hvor Nej, først hvorfor virker det ikke?

  Ja. M

  ja, altså seksuelle eskapader i i parforholdet også er der også nogen der prøver som alternativet som last resort, ikke?

  Jo, hvis jo hvis nu prøver vi at åbne op og så se om det hjælper, ikke?

  Ja.

  Så det man kan sige grunden til det ikke virker, det er at du kan ikke Du kan ikke redde afstanden. Du kan ikke gøre noget ved det, der ligger mellem jer uforløst ved at gå ud og spise eller købe en stram kjole. Altså du det det kan du ikke. Fordi hvis du hvis du har haft luft, hvis du har følt dig såret, ikke set, ikke mødt, eller hvis du har følt dig afvist, når du kommer ikke har følt dig anerkendt for dit bidrag og følt dig afvist i forhold til til at vise kærlighed som som som seksuel initiering. Mange gange som mange mænd føler, de føler sig afvist på det, de byder ind med, føler sig afvist på deres køn. Så det vil sige, hvis de står og hver deres poler og er såret, Der er ingen, der er ingen luksus resort, der kan fikse det

  overhovedet. Du kan bare, det kan bare gøre ondt i hjertet, finde ud af, nu sidder vi her, der er skide smukt, og og og vi enten så har vi ikke noget at tale om, eller også så ender vi med et skæneri, og den ene står på sofaen, ikke?

  Ja. Og man kan

  så i virkeligheden sætter det det kun endnu mere på spidsen, altså at at vi gør de her ting, hvor vi på en eller anden måde framer

  m

  øhm at det ikke at det at det ikke går særlig godt. Altså vi sidder på den der dyre restaurant eller vi kø eller vi eller vi køber det store store hus eller tager på den meget dyre rejse eller hvad det nu end er.

  Men øh men Men ensomheden den øh

  den flytter med.

  Kontrasten bliver stærk, ikke?

  Når du sidder i et fedt hus i Hørsholm på 192 kvadratmeter og det hele det står og så er det et mausolæum følelsesmæssigt, nærværsmæssigt, fordi så er der ikke noget ydre til at distrahere, som du tænker, nå det skal også fikses. Så det er det er det er en eller du sidder på en fed ferie, så kan du virkelig mærke så rungende

  afstand,

  afstand, ensomhed, tristhed, ting der kører i dig og ting, der ikke kan tages op, for du ved hvor det ender skidt.

  Øhm. Og man savner måske lige der, når man sidder der.

  Ja.

  Øh, i det der mausoleum altså. Og og det behøver jo ikke at være et mausoleum. Det kan være, at det er er ved at blive det, men men det det kan også vitterligt være at at

  det er det. Øh, og der savner man måske bare dengang, hvor man

  sad på en bænk eller på et tæppe på en græsplæne, og man ikke havde noget som helst, og man var fattig som en kirkerotte, men man øhm man havde man havde det vidunderligt sammen. Altså, det er jo vitterlig det er jo vitterligt det, det sådan framer og oner og sætter på spidsen.

  Mm.

  Når vi er privilegered nok til at have alle de her materielle ting og også mulighederne for at og forfølge dem.

  Så det virker ikke. Hvis først vi er der, så fik vi aflivet den.

  Mm. Hvad gør

  Hvad virker så?

  Jamen, hvad virker? Altså det der virker, og nu handler selvfølgelig også, fordi det var sådan en grædbøjning, fordi er du er du der, hvor der har været har du været en periode med små børn, hvor man slet ikke har nået at kigge på hinanden,

  og man sådan siger, hold kæft, hvor vil jeg gerne bare have noget tid med dig, og så man lige får nogen til at passe ungerne, så kan det jo være fint. Altså hvis du hvis du er stadigvæk der, hvor du kan mærke sådan, okay, vi har bare haft en hård periode, men nu glæder jeg mig faktisk, og vi er faktisk gode til at lande ting,

  så endelig brug de der ydre ting. Endelig hvis det men problemet er, hvis du afstanden er kommet, og du ikke har veje tilbage, så kan det ydere ikke gøre noget som helst. Problemet

  så det virker altså, hvis ikke at det er, vi er helt over i mausolæum, så kan der kan understøtte, fordi så skal du faktisk, du skal faktisk sørge for at få nogle afbræ for projektledelsen. Det er sådan at sige, okay, nu har vi ryg v meget projektledelse, at vi begynder have kollega snakke sammen, ikke? Så nu skal vi lige, lad os lige prøve at flytte os og bare prøve, at der er nogen, der laver mad til os, vi bare lige kan sådan, der er ikke nogen, og så Hvordan er det det, hvordan er det vi er sammen, når der ikke er en eller anden unge der skriger eller der ikke er en eller anden opvask, ikke? Så så så det kan være ganske fint, men det er bare, hvis du hvis du hvis du tror, det kan redde, at du ikke har talt med din partner eller vist sårbarhed eller udtryk din frustration eller vist dine følelser i tre år, så kan det ikke gøre noget. Så det du er nødt til at sammenholde med. Så vi skal vi skal først lige have fundet ud af, hvor det egentlig er på på skalaen, vi vi befinder os.

  Præcis.

  Øhm. Ja.

  Hvis vi nu befinder os der.

  Mm.

  Og det det tror det tror jeg rigtig mange af os kender. Øhm. Hvor vi øh hvor hvor vi ikke er helt vi er ikke helt i hverken den ene eller den anden ende af den her forelskelsesskala. Det er ikke det er ikke rigtig rigtig fantastisk. Og men det er heller ikke helt ov i i det her mausoleum som du beskriver før suger som jeg også godt kender.

  Øhm det er i virkeligheden nok mest bare lunk.

  Ja

  og enormt hverdagsagtigt.

  Mm.

  Øh og og der er rigtig meget låbesteg og rigtig mange bleer og alt det her.

  Ja.

  Øhm. Hvad har vi så at gribe ud efter her? Hvis vi savner

  denne her forbundethed, hvis vi vi savner at mærke hinanden.

  Mm.

  Altså det første er jo faktisk at det er faktisk vigtigt at finde ud af om begge parter længes her.

  Mm. Meget vigtigt.

  Og i manden kan det godt tolkes som en ren seksuel følelse i første omgang. Og han kan faktisk godt føle sig forbundet i det seksuelle. Men hvis der ikke er et gensidigt ønske om at udforske og bruge tid på det og også selvom at det skal proppes ind imellem alt muligt. Altså han er nødt til at prioritere dig over cykelsporten eller hvad fanden det er han sidder og laver. Øh og hun er nødt til at arbejde med det der kommer op i forhold til at finde ud af hvordan hvordan vi kommer tilbage. Og det står der sådan set også en risiko for, at når ting kommer op, om vi er de rigtige for hinanden.

  Av.

  Og det er faktisk der, hvor man godt kan blive skræmt, fordi hvad nu hvis vi bevæger os hver vores retning her?

  Ja.

  Men der er man altså nødt til at overveje, hvad alternativet er ikke at gøre noget. Det er jo sådan set, at fortsætter muligvis os ned ad bakke.

  Mm.

  Øhm. Og så skal vi tilbage til et god gammel klassisk argument. Vi bliver sammen for børnene. Men spørgsmålet er, om børnene trives i det her. Er det er det sundt for dem? Og det så så man kan sige så hvad gør vi her? Jamen altså at det skal have topprioritet hvis man er hvis man er mand vil jeg sige. Og man skal simpelthen sige det er så vigtigt for mig at jeg vil arbejde med øh med det her for for knække koden på det. Jeg vil hacke det. Finde ud af hvordan man kommer videre fordi jeg vil gerne det også.

  Og det kræver jo en form for motivation.

  Ja. Og det kræver en disciplin fordi du skal blive ved med at arbejde med det også når det er ubehageligt. Og Og især en ting der kan trick måske er faktisk at se, hvis man kan mærke hjertet gør ondt at se ens kæreste, hustro, kvinde eller hvad man nu er. Det kan jo også være to mænd, whatever. Sens partner

  smerte. Hvis du kan mærke smerten i den anden, når du selv lukker ned.

  Mm.

  Og det kan du mærke, det har du ikke lyst til at bidrage til. Du kunne godt tænke dig alligevel at at møde kom, fordi du holder af vedkommende. Du holder af,

  du vil gerne gøre hende glad.

  Du har lyst til fra hjertet at møde hende. Og du kan se, du lukker, så Så har du en slags bevidsthed, hvor du er lidt til stede i, Gud, ja, jeg adskiller mig lidt fra min lukning. Der er noget, der sker her, det påvirker hende. Så der er faktisk noget med at tur være opmærksom på kvindens og nu kund kvindemand, men det princippet kunne det være omvendt, og det kunne være alle mulige køn. Det kommer an på, hvor man er i sin polaritet, om man er mest feminin eller maskulin orienteret. Men nu snakker jeg fra min perspektiv, hvis du kan mærke at det hvis du kan mærke den smerte også i dine børn, at du bliver hård, du bliver afvist, du bliver lukket, du bliver for kontant, og du ikke kan nå tilbage til en forbindelse også med børnene og tænker, sådan har jeg ikke lyst til at leve, jeg har lyst til at åbne mig op til at være et andet sted. Så har du noget, du kan arbejde videre med, som rækker ud over dig selv. Fordi hvis du kun vil arbejde med dig selv, så bliver det sådan noget selvudviklings halløj, m

  som ikke altså, hvad hvor ender det?

  Mm. Jeg er nødt til at spørge her,

  om frygten

  Mm.

  egentlig kan være en legitim motivation. Altså frygten for at miste

  Mm.

  Kan sagtens.

  Altså er det fordi det det er vel ofte Den øh hvis vi nu skal være helt ærlige at vi at vi også støder på. Rigtig mange af os

  er forfærdelig bange for at miste det vi har.

  Vi er sindssygt bange for at blive forladt. Vi er bange for at skulle skilles. Måske skulle også skulle undvære vores børnø.

  Altså vi er vi er så bange for det her frie fald som en en skilsmisse øh repræsenterer.

  Er frygten en legitim motivation?

  Jamen jeg jeg vil sige det det er faktisk frygten. Det er den der stopper alt. Frygten er hovedårsagen til at du undlader arbejde med åb op,

  fordi du overvejer altså, altså mange gange er det sådan, hvis jeg spørger en, jamen har du fortalt ham, at du længes eller har du fortalt ham, at det der gør ondt, har du fortalt ham, hvor du står? Har du fortalt ham, hvad du tænker på? Nej, det tør jeg ikke, fordi hvad sker der så? Så bare sådan, nej, men allerede der det du det er rigtig, du ved ikke, hvad der kommer til at ske. Men det betyder også, at du er nødt til at blive i det her, hvis du ikke fortæller ham, hvad der foregår inden i dig, hvad der gør ondt, og hvad du går overvejer, og hvorfor du ikke har lyst til, han skal røre ved dig. Hvis du ikke, hvis du ikke begynder at, at fortælle ham de her ting, så kommer jo ingen vegne. Og det er rigtigt, når man begynder og fortælle, og man begynder at åbne og man begynder at at række ud til den anden. Der er altid en risiko for, at det ikke går. M

  men det er jo også det her med kærligheden. Vi tror at fordi man går på rådhus eller går i kirken eller man flytter sammen og får fælles adresse, at så er man så er man sikret. Det er du ikke. Det illusion. Kærligheden er et aktivt valg i hver eneste nu. Og det er fordi vi glemmer det. Vi vi lader som om det ikke er det. Og så tager vi hinanden for givet. Et øjeblik du har taget din partner for givet og betragter ham eller hende eller behandler ham eller hende som en elev på steg. Du bare kan regne med eller jokke på. Det der er ikke noget med kærlighed at gøre. Det har det det har intet med kærlighed at gøre. Så du er faktisk nødt til det er lidt ligesom at seksualiteten også handler om. Altså der er også noget altså det der for hvis den skal være spændende, så skulle du også kunne indeholde de lidt mørkere aspekter uanset altså i hvert fald energien i det. Du er nødt til altså det dyriske i det. Og det er præcis det samme i parforholdet. Og du er nødt til at du er nødt til at skulle ture risikere relationen for at være den du er. Og det er den du er din partner gerne vil være. For så er du spændende. Så det det er et paradoks. Det er et kæmpe paradoks. Du hvis du vælger at gå i stå. Det gør de fleste fordi at det er grundet frygten. Det er præcis grundet frygten. Jeg tør ikke det. ukendte. Jeg tør ikke tage risikoen for at det går fløjten, fordi så bliver jeg forladt. Så kan der komme forladthsfølelse op. Det der så sker, det er, det har jeg jo set smukke eksempler på, at nogen har turet at gøre det, og forholdet bræ fra hinanden, og personen røg ud i dyb frygt og dyb depression, så arbejder vi med det. Og så blomstrede personen op. Det er sådan, gud, jeg havde låst mig selv i et parforhold med et menneske, som havde lignende sår som mine. Så vi holdt hinanden i sådan noget trauma bonding, som overhovedet ikke var kærligt. Og det øjeblik jeg slipper det, og så rammer bunden, og ja, jeg tror, jeg skal dø, og ja, jeg tror alt muligt, og ryger på psyk og nærmest alt muligt, men vi får sam vedkommende op igen og blomstrer op og kan dermed se tilbage på sit parforhold med dyb compassion både for sin egen rejse men også på den person som vedkommende har sat fri du ved det var ikke kærligt at vi var i de dynamikker fordi vi klamrede os på hinanden på den her lille bitte tømmerflåde fordi vi var røvbange for livet hvis du er bange for livet så dør du så du er nødt til du er nødt til at ture døden for at leve altså det er et paradoks der er ikke nogen af os der går der går hus forbi her altså vi kan vi kan lade som om det ikke er der og så kan vi bo i vores hus og køre parallellliv og have en masse øer vi ikke snakker om og have røvsyge sex eller nulsex eller knalde med nogen på kontoret hvor vi enten siger det eller ikke siger det. Det er et valg du har. Så er det også så Men så har du også børn der vokser op i en kærlighedsløs familie. De har ikke kærlighedsrollemodeller.

  Men den synes jeg er interessant. Så lad os lige dæle engang ved det.

  Fordi nu siger du det jo øh nu siger du det formulerer du det jo på denne her måde altså og og man lever parallelle liv og så videre og det er bare denne her ø forretning der kører og så videre.

  Øhm hvad hvis man er fint tilfreds med det?

  Jamen så skal du bare gøre det. Der er jo ikke noget gal hvis du er okay med det så er det jo intet problem.

  Der er nog der har det fint og siger jeg Der er nogen, hvor det seksuelle ikke er særlig vigtigt. Så det der med, at de bare er gode venner og eller de har sådan, vi har et åbent parforhold, ved vi er skide gode venner, og vi har intet problem med at vi får dækket det behov andre steder, hvis det fungerer sådan endelig.

  Det det her det er mere hvis

  at der er en dyb frustration i jer begge eller i den ene, hvor det ikke fungerer.

  Godt. Så hvis man altså oplever sit parforhold som en tryg sutsko, som man tager på hver dag, selvom den er godt slidt og måske heller ikke særlig køn. Øhm.

  Og har det fint at det faktisk kan noget. Altså man ved hvad man får når man stikker foden ned i sutskoen så at sige. Og det er fint. Nu har jeg taget den på i rigtig mange år og det har jeg det udmærket med.

  Fremragende.

  Så er det godt.

  Og der skal du også bare kigge på. Taler du stadigvæk respektfuld om din partner? Det er mere den der med har du en tryg sut sko og så til alle andre brokker du dig og taler grimt om partneren eller sådan og altså så skal du mere så skal du egentlig

  så skal du kunne stå ved dit valg og bare sådan jeg har et dejligt parforhold og det ja der er ikke så meget s det er fint.

  Og det er vel også vigtigt i relation til børnene tænker jeg at uanset hvad man vælger at være i eller hvilket hvilket liv valg man tager øh også i forhold til hvad det er for en relation øh man har med sin partner.

  Mm.

  Så har den betydning for ens børn. For det er det de ser. Det er det de lever. Det er det de mærker. Og vi ved også at det er det de med meget stor sandsynlighed vil gå ud og kopiere selv.

  Yes. Det bliver deres udgangspunkt for next generation.

  Mm.

  Det bliver det ikke fordi det er alt sammen sat in stone og de kan blive inspireret fra andre steder, men det bliver den model de arbejder ud fra. Så de så skal finde en et parforhold så vil det være det de tager ved sig. Ja.

  Så det det

  og det ved man jo rent faktisk, det her det er simpelthen evidensbaseret viden, at at det er typisk hvordan vi det der sker.

  Ja. Hvordan vi relaterer til hinanden, hvordan vi er sammen. Jeg vil bare jeg vil også gerne understøtte denne her som mand. Jeg har virkelig oplevet mange mænd som øh s******, hvad var jeg n vil sige i fællesskab, når kvinderne ikke er der om sådan j det er også kællinger, og det er sådan kvinder er, og det det er bare det er bare konen, og hun er også og så har Nå, men jeg har bare sagt ja og sådan noget. Alt det der crap. Hvis du øh hvis du går og og ogog fylder din din venner med sådan noget bras, så har du ikke taget ansvar for den relation, du er i, fordi så går du faktisk og bter. Og det altså det vil jeg sige. Jamen, så har man ø altså det er jo det er en dårlig vane mænd har. Jeg tror også kvinder har deres variant, men jeg kender den fra mandeen, ikke? Øhm. Og der er sådan ja, sådan er kvinder også bare.

  Altså jeg vil der er jeg nødt til at sige, at den eksisterer i høj grad hos kvinder også. Jeg har selv

  øh faktisk engang forladt en mødergruppe, fordi jeg var så træt af at høre om øh deres utilstrækkelige mænd øh

  øhm i i en lang køre om hvor hvor udelige de var og så videre og så videre. Det er sådan nærmest en måde at på.

  Det blev en måde at bonde på, at nu skal vi igen sidde her ogog bitche over over vores mænd. Og det altså

  jeg har det bare sådan, så tag dog ansvar. Hvis du har valgt hende øh så vælg hende til helhjertet eller

  også selvom du ikke ønsker der skal ske mere med det. Men lad dig altså hvis altså for mig er det et skvat der sidder og siger sådan det det er en der ikke har taget konsekvensen af sin egen holdning til den kvinde han er sammen med. Så man er nødt til at stå ved det valg man har truffet.

  Sy Jeg synes det Jeg synes det er skvattet at sidde og bagtale sin partner i stedet for at tage øh snakke med hende eller finde ud af, hvad skal der så ske? Altså så er du ø og så bruge andre som skraldespand til det. Jeg synes det er etisk problematisk.

  Mm. Så stå ved øh hvad end du nu har valgt som du som du jo altså

  har valgt.

  Præcis.

  For der er

  ikke nogen af os.

  Ja.

  Øh og heldigvis i denne her del af verden Fordi det det er jo ikke en selvfølge. Men i den her del af verden

  er der ikke nogen af os, der er tvunget til at blive sammen.

  Præcis.

  Så så vi har et ø vi har et valg.

  Mm.

  Hvorfor? Ej, lad mig spørge på en anden måde. Øhm, hvordan får man åbnet op for det her? Øh, hvad enten man er øhm der i midten, hvor det hele bare er lunkent og måske også lidt gråt.

  Mm.

  Øhm. Eller eller længere over mod det her mausoleum, som som du så fint beskrev før, Sune, hvor man øh hvor man bare sidder og og kan mærke, at det er helt forkert og forfærdelig ensomt.

  Hvordan øhm hvordan får man hvor starter man henne, hvis man hvis man hvis man har et ønske om

  Mm.

  at øh at åbne op ogog gøre noget ved det. M

  hvor kan vi hvad kan vi gribe ud efter?

  Jeg vil godt lige øh lige vende hurtigt tilbage lige til den her, og så det indholder også lidt et svar på det. Der er ikke noget galt i at tale med andre mænd om at prøve at forstå, hvad hvor er en kvinde henne? Men der er forskel på at tale om det ud fra en intention om at prøve at finde ud af det og så bruge det til at læsse af med. Og det her med at prøve at figure it out, finde ud af, hvordan håndterer jeg det, hvordan står jeg i det? Så man kan sagtens tale om med hinanden, med andre mænd om hvordan håndterer du det? Hvad gør

  Og det kan vel i virkeligheden være rigtig godt at gøre.

  Præcis. Men det er, hvor kommer det fra? Kommer det fra en kærlighed til hvem hun er, og man faktisk ønsker at forstå hende eller komme i møde eller finde ud af, eller kommer det fra et en måde at regulere overtrykket af frustration? M

  ude byen.

  Og det handler vel i virkeligheden også en lille smule om respekt her, tænker jeg. Øh fordi det er i hvert fald sådan som jeg hører dig, at man

  bevarer en eller anden form for solidaritet også ø ogog respekt for sin partner, som man holder sig for god til at tale tale grimt, dårligt eller nedsættende om om ham eller hende over for andre som noget helt grundlæggende. Og igen jo også fordi at ø det er det vi viser vores børn,

  altså den måde vi taler om vores partner på.

  Og så vil jeg også øh tillade mig øh at binde sløjfer på det her med at det her med cykelsport og sidder og sten og sådan noget, altså der er ikke noget galt i at have sin egen interesse og gå hver til sit. Det er slet ikke det jeg taler om. Jeg taler egentlig bare om det er behovet for at undgå krav som hun reagerer på.

  Ja.

  Så det er helt okay som mand at have brug for det eller altså jeg jeg i don't care.

  Mm.

  Men det er bare et sted hvor hun reagerer og hvor

  du lukker dig ind og det er altså ikke rigtigt der ikke er tanker der. For hvis du begynder at meditere det har jeg gjort i 30 år så kommer der tanker op. M

  så det er ikke det han laver. Han lader sig stimulere et eller andet. M du ved altså et eller andet der ikke kræver på sin telefon eller

  noget der ikke kræver for meget af ham som stadig stimulerer ham nok til at han kan sådan relaxe.

  Ja det eller han presser sin krop igennem motion ikke. Men det er også bare for sige der er ikke noget galt i noget af det her.

  Nej og vi skal vel i virkeligheden også lade ham gøre det. Altså hvis vi lige skal binde en krølle på den der med det ikke altså fordi hvis vi sidder der og ogog som kvinder. Ej nu er han igen smuttet ud der. Nu nu nu tager vi bare cykelturen eller hvad det nu er eller han spiller et eller andet åndssvagt spil.

  Lad ham være.

  Men det er hans frirum og det er okay

  men det er også Grunden til jeg tog det op var for at sige, hvor starter rejsen henne, og hvor gør vi?

  Ja, og det kunne måske være et sted at starte, fordi lad os nu bare lige holde fokus på denne her. Jeg tror i virkeligheden, du får framet en meget, meget klassisk situation her. Og og Sune, lad os prøve at holde fast i den, fordi nu skal vi bruge de sidste minutter på at give nogle øka nogle gode råd. Jeg er bare ører.

  Øh, hvis vi starter i den her situation.

  Mm.

  Nu siger vi, det er lørdag, og øh,

  hos kvinden der er der en hel masse forventninger om alt det, vi skal hygge os sammen i familien, og alt det, vi skal. og alt det nærvær der skal være og sådan noget.

  M

  øhm men farmand eller manden, han vil egentlig bare gerne

  zoome ud som ø som Sune kalder det.

  Øhm hvordan håndterer vi den, hvis vi skal øh

  Mm.

  hvis hvis det ikke skal ende med at blive en dårlig Lotte.

  Jamen der er et stort selvansvar i det. Og så er der også evnen til at være i sårbarhed. Du er faktisk nødt til at fordi vi kan godt have den her med den bliver også nogle gange serveret i parterapien som at man skal komme over og fortælle. Hvis jeg bare fortæller hvad mine behov er så kan du opfylde dem og så går alt godt. Så opfylder jeg så bliver det købmandskab ikke. Men du har et behov for kød. cykel, og så har du brug for sex. Okay. Men jeg har et behov for, du sidder og kigger mig i øjnene, vi drikker noget kakao, og du lyder bare børnene. Præcis.

  Og så bliver det sådan og så Men men problemet er, at hvis man ikke har lyst til at sidde og spille f****** brætspil, og man ikke har lyst til at knalde klokken 8:00 i aften, det virker ikke. Så det er faktisk noget med, at man kan godt tale om ens behov af længsner, men du er faktisk nødt til at kunne stå i, at det er ikke sikkert din partner lige nu kan eller skal opfylde dem. Men du er nø faktisk nødt til at starte et sted, hvor du tør at vise din sårbarhed. Du både tør at i talesætte, hvor du er, og hvad du har brug for,

  og du egentlig også tør at sige til ham, når du synes, han er vidunderlig. Du vækker ham mere med at tur vise ham, hvor du er i din åbenhed. Når du ønsker din partner skal være åben, så er du faktisk nødt til selv at ture komme for åbenhed. Selvom det godt kan betyde, at lige der bliver møder han dig ikke åben. Det er ikke sikkert. Det er der ikke nogen garanti for. Vi vi har aldrig garanteret, at nogen møder os med åbenhed.

  Nej. Fordi han er i gang med at montere et pulsur og han har lige træ noget andet, eller han har haft en et skæeri med en kollega. Han er et andet sted.

  Og så kan det godt være, lad os sige han så har tæsket rundt ud i en eller anden skov og sådan noget, så er han begyndt at tænke over et eller andet. Så kan godt være, han kommer hjem og siger, ved du hvad, jeg kan godt se, jeg kan godt se, at du havde brug for mig. Jeg kan faktisk godt se, du havde brug du længtes efter mig. Hvor var det, var det var det skønt? Jeg Jeg kunne mærke dig lige der. Jeg kunne ikke finde ud af det. Jeg tænkte på noget med kollegaen. Jeg kunne ikke Men lige nu vil jeg faktisk gerne være sammen med dig.

  Og den hensigtsmæssige måde at gøre det på og og vise denne her sårbarhed og udtrykke sin øh længsler, følelser og behov er vel nu uden at lægge jer ord i munden øh

  blottet for for kritik, men at tale at tale ud fra sig selv, altså blive på sin egen banehalvdel.

  Det er også blottet fra den her øh underliggende handel, der ligger ind, at vi snakker kærlighedssprog og sådan nogle ting. Øhm fordi

  nu er jo ikke alle, der kender til det, men du ved okay, mit kærlighedssprog, berøring og de der gaver, og så arrangerer vi en form for handel her.

  Så det er faktisk nødt til at man er nødt til bevidst, om man stiller et krav i den her situation eller der ligger en ønske om retaliation. Altså en eller anden form for bitterhed, man spiller ud senere, hvis det ikke bliver mødt.

  Og måske oven i købet som i form af en martyrrolle eller et eller andet, ikke? Altså, som vi også har haft talt om tid. der hed op som mand over at hun ikke har lyst til Ja sex fem

  seks for eksempel.

  Ja hvis vi lige sådan skal prøve at Og det er jo nærmest umuligt m

  og men alligevel at forsøge at at runde denne her snak af som

  kunne have fortsat i i mange timer. I hvert fald hvis det stod til mig. Øhm så er det et kæmpe stort arbejde hører jeg jer begge sige.

  Øh det er et kæmpestort arbejde

  hvis man vil øhm have et parforhold som øh

  fuld af saft og kraft og passion. Ja.

  Men men men du spurgte til, hvordan nu har vi fået kvindens version af hvordan tager man fat.

  Ja,

  vi mangler lige mandens runding på, fordi det er ikke sådan manden gør det.

  Lad os lad os lige få den her afslutningsvis. Sun kom med den.

  Ja. Ja. Ja. Men jeg er ked af, men jeg tror det er vigtigt. Øhm det første det er faktisk at at prøve at meditere eller lægge sig ned og lukke øjnene uden at blive forstyrret og så prøve at se hvad filen dukker der op i mig når jeg ikke sidder og glur på reels. eller på sport. Hvad hvad sker der i mig? Og faktisk begynder at blive opmærksom på alt det, der farer rundt øhm og alt det der sker, alle de tanker der kører. Og og der vil du nok opdage, hvis du ikke har har lavet noget som helst med dit system, at øh at der er alt muligt, der kører rundt. Og så er det faktisk at blive bevidst om, at der ligger en konstant spænding om, jeg skal gøre, jeg skal gøre, jeg skal nå, jeg skal, jeg skal præstere, jeg skal, du ved, hvad med det der og de der tanker, at vi som stimulereros hele tiden faktisk for at undgå at opdage at der er sgu ikke en ro.

  Nej.

  Og så kan man sige, så vil du så kan man sige, jeg anbefaler så, at man arbejder med det, der kommer op, og så kan du komme til et sted, hvor at du lukker øjnene, og så er der ro. Ikke fordi du har mediteret i 30 år, men fordi alt det materiale, alle de ting der kommer op, de ting der flagrede, det har du taget ansvar for, både følelsesmæssigt, kropsligt og så videre. Vi kan ikke komme til et punkt, hvor livet ikke rammer os, og der sker noget. Du komme til et punkt, hvor du kan være uden der er noget, der forstyrrer også, når du på arbejde skal præstere. Mm. Og det er et godt udgangspunkt

  også når du er over for en kvinde og og så har du en ren, så er du en bevidsthed der er til stede og du kan give hende din fulde opmærksomhed. Og det er den gave du har som mand.

  Mm. Og det er et stort arbejde.

  Det vil det være. Og det er fordi, vi gør noget noget banrydende, hvis vi gør det her som som mennesker nu.

  Mm.

  Mm.

  Ja.

  Så et kæmpestort stykke arbejde, men altså

  hvis man tør arbejdet værd.

  Mm. Meget.

  Jep.

  Mette slot. Sun slot. Tusind tus. Tusind tak fordi I havde lyst til at være med her i mit lille program.

  Mm.

  Det var en stor fornøjelse. Vi når desværre ikke mere.

  Det er så fint.

  Men kære lytter, tak fordi du lyttede til hjælp. Jeg er forældre.r denne podcast